Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Orientering til Kulturudvalget
9.11.2018
Udmelding fra Koda misforstået i medierne. Det er ikke politikernes ansvar at
stoppe gratis streaming.
Kodas direktør, Anders Lassen, er i løbet af det seneste døgn i flere medier taget til indtægt for det
synspunkt, at politikerne må gribe ind i forhold til, at flere og flere lytter til musik på gratis tjenester. Der er
desværre tale om en journalistisk stramning, der ikke er dækkende for vores holdning. Koda mener ikke - og
har ikke sagt - at politikerne skal gribe ind overfor gratis streaming.
Den politiske regulering Anders Lassen argumenterer for, handler udelukkende om den, der allerede er på
bordet i forbindelse med den aktuelle ophavsretsreform. At der er behov for en opdateret lovgivning, der kan
sikre ens spilleregler for alle aktører på markedet, hvad enten forretningsmodellen hedder abonnement eller
annoncefinansieret, er ikke nogen nyhed. Den har været på
–
også Kodas - dagsorden i årevis og blev
forleden blot aktualiseret af vores nye undersøgelse af udviklingen i det digitale musikforbrug i
Norden. Anders Lassen fremhæver derudover, at der er behov for yderligere håndhævelse i forbindelse med
ulovlig fildeling og pirateri - noget der også var en del af Vækstteam for de kreative erhvervs anbefaling for
nylig.
Eksempler på den pressedækning, der refereres til:
https://jyllands-posten.dk/kultur/musik/ECE10991643/kodadirektoer-vil-have-politikere-til-at-stoppe-gratis-
streaming
https://politiken.dk/kultur/musik/art6830210/Mette-Bock-vil-undg%C3%A5-at-blande-sig-i-danskernes-
musikstreaming
Link til Kodas egen pressemeddelelse:
http://www.koda.dk/om-koda/nyheder/nordisk-undersogelse-naesten-alle-streamer-musik-flere-og-flere-
streamer-gratis
Med venlig hilsen
Koda