Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2. oktober 2018
Til
Folketingets Kulturudvalg
Emne:
Ændring af Museumsloven
Som opfølgning på artiklen af Bertel Haarder den 20. september i Berlingske og vores støtten-
de indlæg den 1. oktober i Berlingske, ønsker vi med denne henvendelse at gøre opmærksom
på, at Museumsloven er meget uhensigtsmæssig for vores fort: Garderhøjfortet.
Fortet er som det eneste af landforterne i privat eje, fordi det oprindeligt blev bygget for privat
indsamlede midler, blandt danskere der støttede et stærkt forsvar af Danmark. Det er desuden
det største og mest velbevarede af forterne i Københavns Landbefæstning.
Sammen med resten af Københavns Befæstning står Garderhøjfortet som et vigtigt minde om
dansk forsvarsvilje, og er en central del af vores kulturhistorie. Lige i år markerer vi 100 året
for afslutningen af 1. Verdenskrig, hvor Landbefæstningen spillede en central rolle i oprethol-
delsen af dansk neutralitet, og dermed en central brik i Danmarkshistorien.
På det privatejede Garderhøjfort ønsker vi, i tæt samarbejde med Gentofte Kommune, der dri-
ver fortets formidlingscenter, at fortælle om denne vigtige periode i dansk historie, men para-
doksalt nok forhindres eller sinkes vi i dette af museumsloven.
Garderhøjfortet er fortidsmindefredet, og behandles derfor i princippet efter samme retnings-
linjer som en gravhøj. Det siger sig selv, at det ikke giver mening. Skal vi kunne fortælle den
vigtige Danmarkshistorie, er det vigtigt at vi kan gøre det på en nutidig måde. Men hver gang
vi vil gøre det mindste på fortet, skal vi søge om tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen. Øn-
sker vi at sætte et par borde og en bænk op til besøgende en weekend skal der søges tilladel-
se. Vil vi sætte et telt op skal der søges om tilladelse.
Selvom vi har et rigtig godt samarbejde med sagsbehandlerne hos Slots og Kulturstyrelsen,
trækker sagsbehandlingen desværre meget langt ud. Da vi på Garderhøjfortet ønskede affugt-
ning af det centrale kanontårn for at sikre det mod yderligere nedbrydning tog det over fem
års sagsbehandling, et utal af rapporter, dyre ændringer af anlæg, etc. Før sagen kunne afslut-
tes.
Museumsloven der gælder for fortidsminder duer ikke på forterne i Københavns Befæstning
som vores Garderhøjfort.
Derfor opfordrer vi til at der laves et tillæg til loven der gælder Befæstningen eller måske alle
de fortidsminder der er i drift. Eller at man laver en særlig lov om bevarelsen af Befæstningen.
Vi har alle et stort ønske om at bevare vores fort så tæt på det originale som muligt; men vi er
også nødt til at gøre det tidsvarende for at kunne formidle denne kulturskat for danskerne. Vi
vil med glæde vise Kulturudvalget rundt på Garderhøjfortet, og her give mere indsigt i udfor-
dringerne.
Med venlig hilsen
Kristine Adler-Nissen
Leder af Formidlingscenter Garderhøjfort
Lasse Harkjær
Formand for Garderhøjfonden