Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 23
Offentligt
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
Kære Folketingets Kulturudvalg
Som I ved, har kulturregionerne hen over sommeren været i dialog med
kulturminister Mette Bock om kulturaftalerne. Dialogen har synliggjort, at aftalerne
har stor værdi og er med til at skabe et Danmark i bedre kulturel balance.
Kulturaftalerne mellem kulturregionerne og kulturministeren er et vigtigt redskab i den
regionale kulturudvikling, og vi oplever gang på gang, hvordan regionale
kulturinitiativer får betydning ikke bare i de enkelte medlemskommuner, men også på
nationalt og sågar internationalt niveau.
Med kulturaftalerne har vi mulighed for at løfte kulturprojekter på et niveau, som ikke
ville være muligt, hvis kommunerne skulle løfte opgaven hver for sig.
Vi vil derfor gerne invitere jer ud i landet for at besøge tre kulturregioner
–
Kulturmetropolen, Sønderjylland-Schleswig og Fyn. På studieturen
–
som vi
forestiller os skal forløbe over to dage - får I mulighed for at høre om og se nogle af
vores meget forskelligartede indsatser, og vi får sammen mulighed for at drøfte det
vigtige samspil mellem stat og kulturregioner i den kulturelle udvikling af hele
Danmark.
Hvis udvalget ikke har mulighed for en to-dages studietur vil det også være muligt at
tilrettelægge en enkelt dag, hvor vi alle samles i en af de nævnte kulturregioner.
Vi håber, at I har mulighed for at prioritere invitationen, og ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Sengül Deniz, formand for Kulturregion Kulturmetropolen
Kjeld Thrane, næstformand for Kulturregion Sønderjylland-Schleswig
Lars Erik Hornemann, formand for Kulturregion Fyn
1.
november 2018
Odense Slot
Nørregade 36
5000 Odense C
Tlf.
65512806
www.kulturregionfyn.dk
__________________
REF.
ngj
JOURNALNR.
20.20.00-G01-22-18
_____________________
Kulturregion Fyn er et
samarbejde mellem de
9 fynske kommuner
og Kulturministeriet,
som har til formål at
fastholde og fremme
samarbejdet mellem
de fynske kommuner
på kulturområdet.
1/1