Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Fra:
Sendt:
12. oktober 2018 14:10
Til:
Emne:
Anmodning om foretræde for Folketingets Kulturudvalg
Vedr. uddannelse i production design
På vegne af Danske Scenografer vil jeg bede om foretræde for Folketingets Kulturudvalg.
Baggrunden er det efterhånden akutte behov for at få genetableret en production design
uddannelse i Danmark
–
en uddannelse som i 2016 blev sparet væk på Kunstakademiets
Designskole.
Production designeren
–
som vi også kender som scenograf
–
skaber sammen med
instruktør og fotograf sammenhæng i filmens visuelle fortælling. Production designerens
arbejde består i at udforme og designe de fysiske og visuelle rammer. Det gælder valg af
locations, design af studiedekorationer, tekniske tegninger, farvesætning, indretning, valg
af overflader, rekvisitter, kostumer, makeup, digitale, visuelle effekter og titelsekvens.
Production designeren er en vigtig medfortæller i alt, hvad publikum ser, når de træder ind
i biografens mørke eller hjemme i stuen under skæret af den nyeste tv-serie.
I fremtiden vil Danmark derfor komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft indenfor et
område, som i dag står meget kunstnerisk skarpt med utallige internationale succeser og
priser, for en stor del båret af det særlige nordiske udtryk (”Nordic Noir”), som netop
production designeren sammen med instruktøren og fotografen er skaberne af.
Danske Scenografer har fået opbakning fra hele branchen til bestræbelserne på at få
genskabt en uddannelse, som naturligt vil have sin plads på Filmskolen.
Der er pt en del turbulens ang. skolens fremtidige struktur, men uanset hvordan fremtiden
vil blive, er det yderst vigtigt at production design uddannelsen bliver en del heraf.
Vi vil derfor bede om foretræde for udvalget for nærmere at forklare om det mere og mere
akutte behov for at få uddannelsen genetableret
–
den sidste studerende bliver færdig i
2021, og herefter vil hullet bare vokse og vokse. Danmark vil blive det eneste land i
Norden uden en uddannelse.
Med venlig hilsen
Jakob Pelch
Sekretariatschef