Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 14
Offentligt
1958137_0001.png
PRESSEMEDDELELSE -
Den 23. oktober 2018
Fra ICOMOS Danmark i anledning af planerne om at nedrive Vikingeskibshallen i Roskilde.
INTERNATIONAL ORGANISATION UDSENDER HERITAGE ALERT MOD
VIKINGESKIBSHALLEN I ROSKILDE
Vikingeskibshallen i Roskilde
kan sagtens reddes fra fjordens vand, betonens
forvitring og et uforholdsmæssigt stort energiforbrug. Det siger en samling af
internationale eksperter fra ICOMOS (International Council on Monuments and
Sites), både ud fra danske erfaringer og tilsvarende internationale erfaringer med
sammenlignelige ’skrøbelige’ og udsatte bygninger af jernbeton.
ICOMOS Internationale Videnskabelige Komité for det 20. århundredes arkitektur
(ISC20C), med hovedsæde i Chicago i USA, har derfor netop sendt et brev til
bestyrelsen for Vikingeskibsmuseet i Roskilde og heri dels udtrykt stor bekymring
over museets planer om at rive Vikingeskibshallen ned, dels som eksperter på
området, nævnt og eksemplificeret de oplagte muligheder, der er for at løse
bygningens tekniske problemer.
Det gør man bl.a. fordi Vikingeskibshallen ud over at være et uomtvisteligt dansk
arkitektonisk mesterværk – også rager op og har stor bevågenhed og betydning
internationalt. Vikingeskibshallen er et fint eksempel på, at når de internationale
arkitektoniske strømninger kommer igennem de nordiske arkitekters hænder, så får
de et ’løft’ i skarphed, elegance og stil, der ofte overgår forbillederne, som det bl.a.
skete både i barokken, klassicismen og senklassicismen, og ikke mindst i
modernismens bygninger før og efter 2. Verdenskrig.
ISC20C’s henvendelse støttes af flere bevaringsorganisationer, herunder Europa
Nostra DK, DOCOMOMO DK, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.
Bilag:
ISC20C brev til Vikingeskibsmuseets bestyrelse og Kulturministeren.
Kontaktpersoner:
ISC20C, president Gunny Harboe, E-mail:
[email protected]
ISC20C’s udpegede kontaktperson i DK i forbindelse med nærværende sag: Arkitekt
MAA, lektor Søren Vadstrup. E-mail:
[email protected]
tlf. 29 45 40 96
BAGGRUND:
VIKINGESKIBSHALLEN i Roskilde, der er bygget i 1969 som en udstillingshal for de 5 skibsvrag, der
var blevet sænket ved Skuldelev i Roskilde Fjord som en søspærring i slutningen af vikingetiden, og
som blev udgravet af Nationalmuseet i 1962 – har det ikke godt.
Én ting er at ukærlige navne som ’plimsoller’, brutalisme’ og ’betonkasse’ klæber til bygningen, men
værre er det, at museets tre største arkitektoniske kvaliteter – nemlig bygningens placering i land-
skabet, oplevelsen af skibene i et stort rum i flere niveauer og hvor de to bedst bevarede skibe kan ses
med fjorden som direkte baggrund – har vist sig at udgøre bygningens meget alvorlige ’akilleshæl’.
Under de mere og mere hyppige nordvestenstorme presser fjordens vand sig ned i bunden, og over-
svømmer, ikke kun Vikingeskibshallen, der ligger længst nede, på grund af den flotte udsigt, men også
beboede områder langs fjorden, f.eks. i Jyllinge Strand.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Henvendelse af 23/10-18 fra Vikingeskibshallen i Roskilde om deres pressemeddelelse: "Fra ICOMOS Danmark i anledning af planerne om at nedrive Vikingeskibshallen i Roskilde. International organisation udsender heritage alert mod Vikingeskibshallen i Roskilde"
1958137_0002.png
1960’erne var ydermere dårlige år for betonen, så den store udstillingshal i flere niveauer er dårligt
funderet, uisoleret og dyr at varme op. Derudover forvitrer de tynde jernbetonkonstruktioner.
Det er netop disse tre grunde, Vikingeskibshallens arkitektoniske byggestil, materialevalget og
bygningens placering umiddelbart ud til Roskilde Fjord, som Kulturministeren har brugt som
argument for at ophæve fredningen af bygningen for 2 måneder siden.
Ministerens egen styrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, og Ministeriets rådgivende organ, der repræsen-
terer en samling af eksperter indenfor arkitektur og kulturhistorie, Det Særlige Bygningssyn, er ellers
uenige i dette og har frarådet og modsat sig affredningen. Ministeren har imidlertid sikret sig, gennem
en nylig revision af Bygningsfredningsloven, at hendes afgørelse ikke kan ankes eller påklages.
Det har fra starten og op gennem de kun 40 år, Vikingeskibshallen har eksisteret, mange gange været
fremhævet, at bygningen er et arkitektonisk mesterværk. Allerede samme år museet åbnede, modtog
arkitekten Erik Christian Sørensen den hæderfulde ’Træprisen, for denne rene betonbygning. Men det
var netop det smukke aftryk af forskallingsbrædderne i betonen, en avanceret teknik, der på fransk
kaldes ’bèton
brût’
= rå, forstået som
ikke pudset,
beton, og som har givet navn til ’undersættelsen’
brutalisme,
som man hædrede. Den ret fine og elegante måde bygningen viser sit meget klare
’bæresystem’ på, og som kan ses både udvendigt og indvendigt, er et andet mesterligt træk. Og endelig
kan man fremhæve lysforholdene, både fra den nordvendte vinduesfacade mod Roskilde Fjord,
afskærmet mod direkte sol af de markante vindskeder, samt de ligeledes meget markante ovenlys.
Vikingeskibshallen blev af samme grunde bygningsfredet i 1997, som én af de første modernistiske
bygninger i Danmark, der var under 50 år.
Det vil derfor være et meget stort tab for Danmarks bygningskultur og arkitekturhistorie, hvis
Vikingeskibshallen, som Museets bestyrelse har planer om, bliver revet ned. Også selv om en ny
museumsbygning i dens sted, som ønsket af visse politikere, bliver opført i vikingestil, så turisterne
tydeligt kan se, hvad den indeholder.
ISC20C udpegede danske kontaktperson Arkitekt MAA, lektor Søren Vadstrup udtaler:
”Der er desværre mange, der betragter den danske Bygningsfredningslov, og bevarelsen dansk
bygningskultur i det hele taget, som en ’skønhedskonkurrence’, hvor kun det, som ’man’ bedst kan
lide skal bevares for eftertiden. Men Danmarks bygningskultur er i høj grad med til at definere os
som folk – oven i købet som den mest synlige og nærværende del. De bygninger, der ligger i de
danske byer, landsbyer og i det åbne land, og som vi færdes, bor og arbejder i, fortæller os hvem, vi
er, hvor vi kommer fra og hvorfor vores samfund ser ud, som det gør. Oven i købet på et meget langt
stræk. Og vores eftertid skulle meget gerne netop kunne se og opleve de bygninger, som ’nogen’ på et
tidspunkt ikke kunne lide, eller syntes lå i vejen eller forkert”.
Så sagen om Vikingeskibshallen har tre aspekter: De tekniske aspekter – konstruktionen, materialerne
og fjordens vandmasser under storme. De arkitektoniske aspekter – bygningens placeringen i
landskabet, det store, indirekte dagslys belyste og niveaudelte udstillingsrum, samt samspillet mellem
de udstillede skibe og fjorden. Og endelige de kulturelle aspekter, den kulturelle identitet, og de idéer
og værdier for sin tid, bygningen og dens materialer og konstruktioner afspejler.
Der findes både danske og internationale erfaringer og eksempler på, at især de tekniske problemer
med jernbetonen kan løses. Disse er oven i købet både anvist og beskrevet af Kulturministerens egen
Styrelse og rådgivende organ, hvilket ministeren – og nu Museets bestyrelse har valgt ikke at følge.
At reparere en jernbetonbygning, der forvitrer, adskiller sig ikke restaureringsteknisk fra det at
reparere en bindingsværksbygning med råd i tømmeret, eller en muret bygning med saltskader. Det
har man masser af erfaringer med både i Danmark og internationalt. Nyt beton i dag, f.eks. Storebælts-
broen, der også står med fødderne i saltvand, forventes eksempelvis at holde i 100-120 år.
----------------------------------------
Link til ISC20C:
http://www.icomos-isc20c.org/about/
Link til ICOMOS:
https://www.icomos.org/en/
Link til ICOMOS Danmark:
http://www.icomos.dk/
ICOMOS Danmark
er den danske nationalkomité under International Council on Monuments and
Sites - en verdensomspændende organisation (NGO), hvis medlemmer arbejder professionelt for
bevaring af kultur- og naturarven, i forhold til bygninger, historiske byer, kulturlandskaber og
arkæologiske monumenter. ICOMOS fungerer som UNESCOs ekspertorgan i spørgsmål inden for
bevaring af kulturmiljøer og i forhold til Verdensarvskonventionen.