KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 138: Meddelelse om materiale vedr. L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget L 222 - svar på spm. 20-31 og og L 222

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 138
Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 20

Offentligt

24. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 23. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 138: Meddelelse om materiale vedr. L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget L 222 - svar på spm. 20-31 og og L 222 - spm. 32-34

Spørgsmål

I forlængelse af svar på spørgsmål 17 bedes ministeren som efterspurgt oversende en

oversigt over, hvilke trykte og digitale medier der i dag er omfattet af nulmoms. Der hen-

vises til svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 185 om, hvilke medier der er omfattet af reg-

lerne om momsfritagelse, hvori

det fremgår, at: ”Oplysningerne kan undtagelsesvis udle-

veres til Folketinget, såfremt oplysningerne vurderes at være af afgørende betydning for

Folketingets stillingtagen til en bestemt sag, fx et lovforslag”.

Svar

Skatteministeriet har ikke en liste over, hvilke publikationer der i dag er omfattet af

nulmomsen.

I SAU alm. del spørgsmål 185 (2018/19) blev der spurgt til, hvor meget de enkelte medier

modtager i indirekte støtte gennem nulmomsen. Dette kan skønsmæssigt opgøres på virk-

somhedsniveau, idet momstilsvaret angives samlet for en momspligtig virksomhed. De

enkelte virksomheder kan udgive flere publikationer, og en sådan opgørelse fortæller der-

for ikke noget om, hvilke publikationer der i dag er omfattet af nulmomsen.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 20

Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 185

Offentligt

10. januar 2019

J.nr. 2018 - 8599

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 185 af 14. december 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Kristina Astrup Blomquist

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for præcis, hvilke medier der er omfattet af reglerne om

momsfritagelse. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvor stort et indirekte til-

skud de enkelte medier modtager via momsfritagelsen.

Svar

Oplysninger om specifikke virksomheders økonomiske forhold er som udgangspunkt

omfattet af den særlige tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. Oplysnin-

gerne kan undtagelsesvis udleveres til Folketinget, såfremt oplysningerne vurderes at være

af afgørende betydning for Folketingets stillingtagen til en bestemt sag, fx et lovforslag.

I det foreliggende tilfælde vurderes der ikke at være grundlag for at tilsidesætte beskyttel-

seshensynene bag den særlige tavshedspligt og udlevere oplysninger vedrørende speci-

fikke virksomheders momstilsvar.

Støtteordninger via skattesystemet, som indebærer, at nogle virksomheder har en lempeli-

gere beskatning, end hvad der generelt gælder, kaldes skatteudgifter. Skatteudgiften ved-

rørende nulmoms for trykte aviser skønnes til 425 mio. kr. i 2020, svarende til den umid-

delbare provenuvirkning ved en afskaffelse af nulmomsen og lønsumsafgiften for trykte

aviser,

jf. svar på spørgsmål 184 (SAU alm. del 2018-19).

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 21

Offentligt

25. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Mogens Jensen (S) og Søren Søndergaard (EL).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

I forlængelse af ministerens besvarelse af L 222 - spørgsmål 7 bedes ministeren oplyse,

om de konkrete medier Watchmedia, Altinget.dk, Zetland og Avisen.dk i henhold til reg-

lerne, der fastsættes med L 222, momsmæssigt kan anses for at udgøre en avis.

Svar

Som det fremgår af svar på SAU L 222

–

spørgsmål 7 (2018-19) beror det på en vurde-

ring i forhold til de fastsatte kriterier, om de nævnte medier momsmæssigt anses for at

udgøre en avis.

Indledningsvis bemærkes, at det er Skatteforvaltningen, der har kompetence til at træffe

afgørelser, og at sådanne afgørelser træffes på grundlag af gældende lovgivning. For at

Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse, forudsætter det, at Skatteforvaltningen er i besid-

delse af de nødvendige oplysninger med henblik på at vurdere, om kriterierne for at være

en avis er omfattet.

Såfremt en virksomhed er i tvivl om, hvorvidt dens levering er omfattet af nulmomsen

for aviser, kan virksomheden anmode Skatteforvaltningen om et bindende svar.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 22

Offentligt

29. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 24. april 2019.

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2019 fra KPMG Acor Tax, jf. L

222 - bilag 13.

Svar

KPMG Acor Tax gentager i det store hele synspunkterne i deres tidligere henvendelser.

Disse er allerede kommenteret, hvorfor der indledningsvis henvises til svar på SAU L 222

spørgsmål 12 (2018/19). Nedenfor kommenteres derfor kun spørgsmål, der ikke tidligere

er kommenteret.

KPMG spørger om en publikation, der i høj grad anvender Ritzau eller andre nyhedsre-

daktioner, ikke vil være omfattet af nulmomsen, og om dette også gælder, hvis mediet fo-

retager en lettere omskrivning af den oprindelige artikel.

Hertil bemærkes, at såfremt et medie udelukkende eller hovedsageligt sammenstiller artik-

ler fra andre medier, fx fra Ritzau eller andre nyhedsredaktioner, vil dette medie ikke nød-

vendigvis være omfattet af nulmomsen. Det betyder dog ikke, at medier, der gengiver

nogle telegrammer fra fx Ritzau, alene af den grund ikke kan anses momsmæssigt for at

være en avis.

KPMG spørger endvidere, om køb af 20 artikler kan udgøre en avis.

Hertil bemærkes, at enkeltkøb af artikler ikke udgør køb af en avis. Dette gælder uanset,

hvor mange artikler, der købes.

Endelig påpeger KPMG i forbindelse med deres forslag om at indføre reduceret moms

på 5 pct., at Skatteministeriets argument, om at en reduceret moms på 5 pct. vil resultere i

løbende negativ moms, også gælder for nulmomsen.

Hertil bemærkes, at det er korrekt, men der er den forskel, at nulmomsen baserer sig på

en standstill, hvor der ikke gælder et krav om, at momsfradraget skal kunne indeholdes i

salgsmomsen. Dette krav gælder kun ved anvendelsen af reducerede satser iht. momssy-

stemdirektivet.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 22

Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 12

Offentligt

21. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 10. april 2019.

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. april 2019 fra KPMG Acor Tax samt

præsentationen fra foretrædet den 10. april 2019, jf. L 222

–

bilag 5 og 9.

Svar

KPMG Acor Tax anfører overordnet, at lovforslaget bryder med ligebehandlingsprincip-

pet, at det medfører konkurrenceforvridning mellem medier, og at det vil være svært at

administrere for Skattestyrelsen. Afslutningsvis har KPMG Acor Tax en række forslag,

som har til formål at eliminere ovenstående forhold.

Ad. Ligebehandlingsprincippet

Ligebehandlingsprincippet kræver, at ensartede forhold ikke må behandles forskelligt, og

at forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan forskellig behand-

ling er objektivt begrundet.

EU-Domstolen vurderede i dom af 7. marts 2017 i sag

C-390/15, RPO, præmis 41 ff., at

det indebar en forskellig behandling af ensartede situationer, at momssystemdirektivet tid-

ligere behandlede leverancer af bøger i henholdsvis fysisk og digitalt format forskelligt.

Med lovforslaget tilgodeses ligebehandlingsprincippet derfor for så vidt angår den moms-

mæssige behandling af trykte og elektronisk leverede aviser, idet trykte og elektroniske

aviser efter lovforslaget momsmæssigt behandles ens.

Nulmomsen på aviser har eksisteret i mange år og betyder, at befolkningen har billigere

adgang til at holde sig orienteret om aktuelle nyheder. Dette formål må anses for objektivt

at begrunde den momsmæssige forskelsbehandling af magasiner/tidsskrifter og aviser.

Formålet er fortsat opfyldt med dette lovforslag, og ligebehandlingsprincippet anses der-

for ikke for at være tilsidesat. Lovforslaget sikrer blot teknologineutralitet for aviser.

Ad. Konkurrenceforvridning

I forbindelse med Medieaftalen for 2019

–

2023 blev det aftalt at gennemføre en analyse

af konkurrenceforholdene mellem traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Resultatet af

analysen foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Når resultatet af konkurrenceundersøgelsen foreligger, kan forligspartierne tage stilling til,

om dette giver anledning til yderligere tiltag.

Ad. Administration

Som det fremgår af lovforslaget, vurderes der ikke at være administrative konsekvenser af

betydning for Skattestyrelsen. Det skal ses i lyset af, at dels vedrører nulmomsen et rela-

tivt lille antal virksomheder, dels at der i Danmark i mange år har været en ordning med

nulmoms på trykte aviser. Mange afgrænsningsspørgsmål er der således allerede taget stil-

ling til i praksis.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke kriterier der vil gælde for afgrænsningen fremad-

rettet, bemærkes, at det vil være de samme som hidtil når bortses fra, at der fremover ikke

Side 2 af 3

skal lægges vægt på en vurdering af, om avisen fremtræder som en avis i teknisk og typo-

grafisk henseende. Det må dog forventes, at der vil opstå nye afgrænsningsspørgsmål ved

udvidelsen af nulmomsen til elektroniske leverede aviser, som skal afklares i praksis, men

som nævnt er der ikke umiddelbart grundlag for at mene, at dette vil indebære administra-

tive konsekvenser af betydning.

Ad KPMG Acor Tax’ forslag

KPMG Acor Tax foreslår, at der indføres nulmoms på alle nyhedsmedier.

Hertil bemærkes, at den danske nulmoms er en såkaldt stand-still bestemmelse. Det vil

sige, at Danmark ikke må udvide nulmomsens anvendelsesområde, da stand-still bestem-

melsen så falder bort. KPMG Acor Tax’ forslag vil således betyde, at nulmomsen på avi-

ser falder bort, hvorefter aviser skal pålægges moms.

KPMG Acor Tax foreslår, at der alternativt indføres en reduceret momssats på 5 pct. på

alle nyhedsmedier.

Hertil bemærkes, at EU-reglerne på momsområdet giver et medlemsland mulighed for at

indføre op til to reducerede satser, som mindst skal være 5 pct. Samtidig skal det fradrags-

berettigede beløb (købsmomsen) kunne indeholdes i det beløb, der opkræves moms for

(salgsmomsen). Idet momssatsen på alle momspligtige varer og ydelser i Danmark er 25

pct., vil det som udgangspunkt ikke være muligt at indføre en reduceret momssats på 5

pct. Det skyldes, at fradraget for købsmomsen må forventes at overstige salgsmomsen,

hvormed virksomheden vil have løbende negativ moms, som vil blive udbetalt fra staten.

Afslutningsvis bemærkes, at hverken denne regering eller skiftende tidligere regeringer har

ønsket at indføre reducerede momssatser, da det medfører en række administrative byr-

der. Regeringen og DF har med Medieaftalen for 2019-2023 alene ønsket at gøre den nu-

værende ordning for aviser teknologineutral.

Side 3 af 3

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 22

Offentligt

24. april 2019

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovforslag L222 – Nulmoms på elektroniske aviser – Yderligere bemærkninger

Vi skal hermed tillade os på ny at rette henvendelse til Skatteudvalget angående ovennævnte lovforslag

i anledning af Skatteministeriets besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål.

Som nævnt i vores tidligere henvendelser til Skatteudvalget, finder vi overordnet set, at lovforslaget med

sit nuværende indhold er problematisk på 3 områder:

•

Juridisk, fordi ligebehandlingsprincippet ikke bliver overholdt

Økonomisk, på grund af konkurrenceforvridning mellem erhvervsdrivende medier, og

Administrativt, fordi en realisering af lovforslaget efter vores vurdering medfører et svært hånd-

terbart regelsæt, og forvaltningsbøvl for Skattestyrelsen.

Skatteministeriets svar har desværre ikke betrygget os.

Ligebehandlingsprincippet

For så vi angår ligebehandlingsprincippet, drager vi fortsat begrundet tvivl om, hvorvidt Skatteministeriet

er på det rene med, hvordan ligebehandlingsprincippet rent faktisk retligt fungerer.

Vi skal derfor tillade os at genopfordre til, at der indhentes et responsum fra Kammeradvokaten herom,

førend lovforslaget underkastes yderligere behandling, da en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincip-

pet vil kunne medføre, at der opstår erstatningspligt for statskassen og modsætningsvist, at virksomhe-

der, der har draget fordel af denne tilsidesættelse, tilpligtes til at tilbage den økonomiske fordel til stats-

kassen.

24. april 2019

Konkurrenceforholdene

Erstatnings-tilbagebetalingspligten for Danmark (Skattestyrelsen) bliver skærpet ved, at Skatteministe-

riet med de afgivne svar (svar på spørgsmål 8, 11 og 12) er vidende om, at konkurrencesituationen på

mediemarkedet er uholdbar, og det til trods fremsætter et lovforslag, der vil øge konkurrenceuligheden,

uden at dette er analyseret til bunds.

Vi skal derfor også i lyset af det konkurrencemæssige aspekt ud fra en juridisk vurdering anbefale, at

lovforslaget først behandles endeligt, når alle relevante konkurrencemæssige forhold er belyst i tilstræk-

keligt omfang via konkurrenceanalysen.

Om det konkurrencemæssige aspekt har vi endvidere noteret os, at Skatteministeriet i svaret på spørgs-

mål 14 om de erhvervsøkonomiske konsekvenser anfører, at "Forslaget

vurderes ikke at indebære di-

rekte erhvervsøkonomiske konsekvenser for medievirksomheder, der ikke er omfattet af nulmoms, idet

reglerne er uændrede for disse virksomheder".

Dette er i princippet korrekt, hvis det anskues isoleret set ud fra en regelskrivningssynsvinkel, men er

ikke korrekt ud fra en markedsmæssig synsvinkel. Markedet for elektroniske medier er allerede i dag -

og vil endnu mere allerede i morgen – adskille sig fra det trykte mediemarked, da der skal leveres en

øget strøm af nyheder for at fastholde læseren/abonnentens interesse. Hvad enten man er et dagblad

eller et ugeblad, skal der til en hvis grad oppebæres en indtjening fra abonnementssalg for at kunne

opretholde en kvalitativ redaktionel linje.

Abonnementsprisen vil derfor være helt afgørende for, om og i hvilket omfang der kan tiltrækkes læsere

af dansk fagjournalistisk artikler om en bred vifte af forhold af samfundsmæssig interesse. Antallet af

abonnenter har, som vi også har beskrevet i vores høringssvar, afgørende betydning for annonceind-

tjeningen. Hverken for et dagblad eller et ugeblad kan man således sige A (antallet af abonnenter) uden

også at sige B (annonceindtægterne) og vise versa.

Da reglerne søges opretholdt på et statisk grundlag, men den virkelighed, som reglerne skal regulere,

ikke længere er den samme, er resultat, at det får direkte konkurrencemæssige konsekvenser.

Administrativt bøvl

Det grundlæggende for regler er, at de skal udformes på en sådan måde, at både Administrationen og

borgerne/erhvervslivet rent faktisk kan efterleve dem på en fair og enkel måde.

Eftersom udformningen/layout'et af mediet ikke længere vil kunne anvendes som sondring, jf. også

Skatteministeriets svar på spørgsmål 2, og såvel dagblade som uge- og månedsblade i deres elektro-

niske udgaver løbende vil blive opdateret med nyt "stof", vil der for elektroniske medier være 3 hoved-

kriterier for bedømmelsen af hvorvidt mediet er omfattet af 0-moms eller 25% moms, jf. også Skattemi-

nisteriets svar på spørgsmål 5: 1) Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt

24. april 2019

nyhedsstof, 2) publikationen skal henvende sig til en bredere videre (almen) kreds af læsere, og 3)

publikationen skal behandle et bredt emneområde.

Skatteministeriet anfører herefter også i spørgsmål 5, at sondringen vil bero på (Skattestyrelsens) nær-

mere konkrete vurdering. En sådan konkret vurdering synes imidlertid vanskelig at praktisere, jf. bl.a.

Skatteministeriets svar på spørgsmål 7 og 19, hvoraf det kan udledes, at det selv for Skatteministeriet

ikke er lige til at bedømme om henholdsvis Watch-medierne, Altinget.dk og Zetland og Børsen Atelier

er omfattet af nul-moms.

Da markedet netop er i konstant bevægelse vil Skattestyrelsens vurdering nødvendigvis bero på en høj

grad af skøn, hvor der, uanset det måtte være en høj grad af indsigt, vil være risiko for en vis grad af

vilkårlighed. Hertil kommer, at vi læser svaret på spørgsmål 6 således, at der ikke vil være nogen sær-

skilt kontrol af, at de momsfrie medier, rent faktisk løbende opfylder vilkårene for momsfritagelse.

En anden udfordring i den henseende kan udledes af Skatteministeriets svar på spørgsmål 18, hvorefter

publikationer, der udelukkende eller hovedsageligt sammenstiller artikler fra andre, ikke opfylder kriteri-

erne for momsmæssigt at være en avis. Er dette ensbetydende med, at en publikation, der i høj grad

anvender Ritzau eller andre nyhedsredaktioner ikke vil være omfattet af momsfritagelsen? Gælder dette

også i tilfælde af, at mediet foretager en lettere omskrivning af den oprindelige artikel?

Den tredje udfordring er illustreret ved Skatteministeriets svar på spørgsmål 10, hvorefter salg af en

enkelt artikel ikke berettiger til momsfritagelse. Er dette imidlertid også gældende, hvis der er tale om

salg af 20 artikler og i givet fald skal disse artikler også være publiceret samme dag?

Endeligt er der en udfordring med salg af en (momsfri) publikation, hvor der kan tilkøbes ekstraydelser,

f.eks. et artikelarkiv, jf. Skatteministeriets svar på spørgsmål 9, hvorefter der skal foretages en konkret

vurdering af, om den samlede ydelse indeholder en hovedydelse og en biydelse, og i givet fald en

vurdering af, hvilken del af ydelsen, der er karaktergivende eller om den samlede ydelse består af selv-

stændige – hver for sig – karaktergivende hovedydelser.

5 % moms

Vi har foreslået en løsningsmodel, hvor der indføres 5 % moms på alle elektroniske medier, der er

omfattet af medieansvarsloven. Skatteministeriets synes imidlertid, jf. svaret på spørgsmål 12, at afvise

dette forslag med, at det ikke vil være muligt at indføre 5 % moms, fordi købsmomsen herved vil over-

stige salgsmomsen, hvorved virksomheden løbende vil have negativ moms, der skal udbetales af Sta-

ten.

Hertil bemærkes, at udbetaling af negativ moms allerede i dag med 0-momssatsen kan forekomme,

men denne problemstilling dog er begrænset, fordi de pågældende medievirksomheders salgsmoms fra

annonceindtægterne vil overstige de eksterne produktionsomkostninger.

24. april 2019

---o0o---

Hvis der er behov for yderligere uddybning af ovennævnte, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Claus Bohn Jespersen

Partner, ph.d.

Flemming Lind Johansen

Partner

Casper Bjerregaard Eskildsen

Director, ph.d.

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 23

Offentligt

26. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse om, en generel markedsændring, hvor det redaktionelle indhold for

aviser generelt har ændret sig siden praksis blev fastlagt i 1967, kan holdes inden for

standstill bestemmelsen, selv om praksis blev fastlagt på grundlag af den journalistik, lay-

out m.v., som var gældende på daværende tidspunkt?

Svar

De tre hovedkriterier for, hvornår der momsmæssigt foreligger en avis, har været gæl-

dende en lang årrække. Kriterierne er, 1) at publikationen primært skal læses på grund af

sit indhold af aktuelt nyhedsstof, 2) at publikationen skal henvende sig til en videre (al-

men) kreds af læsere, og 3) at publikationen skal behandle et bredt emneområde. Kriteri-

erne er nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

Kriteriernes karakter betyder, at definitionen af en avis kan følge med tidens udvikling.

Indhold, der anses for at henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, er fx ikke

nødvendigvis det samme i dag som i 1967. At kriterierne på denne måde kan følge med

tidens udvikling, mener jeg er i fuld overensstemmelse med standstill-bestemmelsen.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 24

Offentligt

26. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om det vil have en betydning for nulmoms, hvis den elektroniske

version af en trykt nulmoms-avis er væsentligt anderledes (eksempelvis med et langt

større indhold af "gossip"-stof i den elektroniske version i forhold til den trykte version)?

Svar

Det er den enkelte leverance, der skal leve op til de fastsatte kriterier for momsmæssigt at

kunne anses for at være en avis. Det gælder helt generelt for momssystemet, at det er den

enkelte leverance, der skal vurderes i henhold til kriterierne.

Hvorvidt indholdet af den elektroniske avis har afsmittende effekt på den trykte avis af-

hænger af, om der er tale om en eller flere leverancer, jf. mit svar på SAU L 222 spørgs-

mål 19 (2018/19).

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 24

Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 19

Offentligt

21. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 15. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Vil den digitale udgave af et ugemagasin som f.eks.

”Børsen

Atelier”, der udelukkende

omhandler livsstil- eller kulturstof, men som er udgivet i regi af et eksisterende dagblad,

også være omfattet af nulmoms?

Svar

Hvis et dagblad udgiver andre publikationer sammen med selve avisen, fx tillæg om livs-

stil, rejser eller kultur i enten trykt eller digital form, skal der foretages en konkret vurde-

ring af købets indhold for at fastslå den momsmæssige behandling.

Købet kan bestå af levering af flere særskilte ydelser. Dvs. en avis og et tillæg om fx rejser.

Det resulterer i, at de enkelte varer og/eller ydelser momsmæssigt bedømmes særskilt.

Dermed vil alene avisen blive pålagt nulmoms, mens tillægget om rejser skal pålægges 25

pct. moms.

Købet kan også bestå af en hovedydelse og en eller flere biydelser. I det tilfælde behand-

les biydelserne momsmæssigt på samme måde som hovedydelsen. Hvis avisen efter en

konkret vurdering anses for at udgøre hovedydelsen, som er omfattet af nulmomsen, vil

et tillæg om rejser eksempelvis ligeledes blive omfattet af nulmomsen. Hvis avisen der-

imod er en biydelse til tillægget, vil avisen blive pålagt 25 pct. moms, ligesom tillægget.

Endelig kan avisen og tillægget være så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt

leverance, som det vil være kunstigt at opdele. Denne leverance skal momsmæssigt be-

dømmes i sin helhed, dvs. alle elementer og handlinger set under et, idet ingen af dem i

sig selv udgør en hovedydelse.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 25

Offentligt

29. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om der indtil i dag har været situationer, hvor Skattestyrelsen base-

ret på den fastlagte praksis har ændret en avis fra nulmoms til 25 pct. moms og vise versa

som følge af ændret redaktionelt indhold, læserskare m.v.? Eller anses en momsfritagelse,

når den er opnået, de facto for at være varig uanset løbende ændringer i redaktionelt ind-

hold, læserskare m.v.?

Svar

Det er den enkelte leverance, der skal leve op til de fastsatte kriterier for momsmæssigt at

kunne anses for at være en avis, og det er den enkelte virksomheds ansvar at vurdere,

hvilke leverancer der er omfattet af nulmomsen. Ligesom det også er virksomhedens an-

svar at vurdere, hvilke leverancer der skal opkræves moms af. Såfremt en virksomhed ud-

giver en publikation, der ikke lever op til de fastsatte kriterier for momsmæssigt at være

en avis, skal virksomheden opkræve 25 pct. moms af denne publikation, medmindre den

er momsfritaget efter andre bestemmelser.

Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete sager, som der efterspør-

ges.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 26

Offentligt

29. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om det er rigtig forstået, at Skattestyrelsen anser markedet for

trykte publikationer som værende det samme marked som elektroniske publikationer? El-

ler er dette et uafklaret spørgsmål, jf. henvisningerne i svarene på spørgsmål 11 og 12 til

den kommende konkurrenceundersøgelse?

Svar

Det er uklart, hvad spørger mener med markedet for trykte og elektroniske publikationer.

I svar på SAU L 222 spørgsmål 11 og 12 svares der på, hvorvidt der er konkurrence mel-

lem aviser og magasiner. I svarene henvises der til resultatet af den forestående konkur-

renceanalyse.

Overordnet bemærkes, at Skatteministeriet ikke er ressortministerium for medier, men for

skatter og afgifter. Det fremsatte lovforslag udmønter Medieaftalen for 2019-2023 og Fi-

nansloven for 2019, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget har som bekendt baggrund i den hjemmel,

EU’s momssystemdirektiv giver,

for at medlemslandene kan sikre teknologineutralitet i relation til eksisterende ordninger

med nulmoms eller nedsat moms, således at umiddelbart substituerbare leverancer lige-

stilles. Det er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, jf. dom af 7. marts 2017 i

sag C-390/15, RPO, hvor Domstolen anså en forskellig momsmæssig behandling af fysi-

ske og digitale bøger for at indebære en forskellig behandling af sammenlignelige situatio-

ner. I Danmark vil det sige, at den eksisterende ordning med nulmoms for trykte aviser

kan udvides til at omfatte elektroniske aviser.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 27

Offentligt

29. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Ministerens svar på spørgsmål 7 og 19 om internetbaserede medier som Watch-medierne,

Altinget.dk, Zetland og den elektroniske udgave af Børsen Atelier kan opnå momsfrita-

gelse synes at være uklare. Vil ministeren oplyse om, der hersker samme uklarhed hos

Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen skal foretage en vurdering?

Svar

Jeg mener, at de to svar, der refereres til, er ganske klare. Det beror på en vurdering i for-

hold til de fastsatte kriterier, om de enkelte medier momsmæssigt anses for at udgøre en

avis. Det er de samme hovedkriterier, som gælder i dag, og som har været gældende i en

lang årrække, der foreslås videreført.

Som det fremgår af mit svar på SAU L 222 spørgsmål 21 (2018/19), er det Skatteforvalt-

ningen, der har kompetence til at træffe afgørelser, og sådanne afgørelser træffes på

grundlag af gældende lovgivning.

Idet de samme hovedkriterier foreslås videreført, kan jeg ikke bekræfte, at der skulle her-

ske uklarhed om, hvordan Skatteforvaltningen fremadrettet skal foretage denne vurde-

ring.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 28

Offentligt

29. april 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 24. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

I svarene på spørgsmål 4 og 5 om kriterierne og vurderingsprocessen for nulmomsfrita-

gelse, læser spørgeren det som om, at der er tre tilbageværende kriterier, og disse kriterier

bygger på en 50 år gammel administrativ udviklet praksis, og at denne administrative

praksis er grundlaget for Danmarks standstill bestemmelse. Vil ministeren oplyse, hvorle-

des en administrativ udviklet praksis, der således ikke er lov, kan danne grundlag for en

standstill bestemmelse, som spørgeren forstår, har lovgivningsmæssig karakter?

Svar

Den danske nulmoms er en såkaldt stand-still bestemmelse. Dvs. at nulmomsen er en

særlig dansk undtagelse fra momsdirektivets almindelige bestemmelser, da levering af avi-

ser normalt skal pålægges moms. Danmark har tilladelse til at opretholde denne undta-

gelse, fordi undtagelsen har været brugt i Danmark siden momsens indførelse i 1967.

Selve nulmomsen for aviser er fastsat ved lov (jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18), hvilket

den har været siden momsens indførelse i 1967. Loven definerer ikke avisbegrebet nær-

mere, hvorfor fortolkningen af begrebet er udviklet gennem en mangeårig administrativ

praksis, som er bekræftet af domstolene.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 29

Offentligt

2. maj 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 29 af 30. april 2019.

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29/4-19 fra KPMG Acor Tax om be-

mærkninger til ministerens svar af 28/4-19, jf. L222 - bilag 15.

Svar

KPMG Acor Tax’ henvendelse af 29. april 2019 giver ikke anledning til yderligere be-

mærkninger, end dem der allerede er fremkommet ved de tre forrige henvendelser fra

KPMG Acor Tax, jf. svar på SAU L222 spørgsmål 12, 16 og 22.

Jeg kan konstatere, at KPMG Acor Tax ikke er enig i Skatteministeriets opfattelse af de

retlige og faktiske forhold.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 30

Offentligt

2. maj 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 30. april 2019.

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/4-19 fra Danske Medier, vedrørende

spørgsmålet om fritstående nyhedsmedier opfylder kriterierne for at blive omfattet af

nulmomsen og lønsumsafgiften, jf. L 222 - bilag 16?

Svar

Danske Medier oplyser i deres henvendelse, at det er deres opfattelse, at fritstående ny-

hedsmedier opfylder kriterierne for at være omfattet af nulmomsen og lønsumsafgiften.

Hertil bemærkes, at aviser, der alene leveres elektronisk og dermed ikke modsvares af en

trykt avis, godt kan være omfattet af nulmomsen. Hvorvidt de enkelte fritstående nyheds-

medier er omfattet af nulmomsen (og dermed skal betale lønsumsafgift) beror på en vur-

dering ud fra de fastsatte kriterier.

De tre hovedkriterier er; 1) publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af ak-

tuelt nyhedsstof, 2) publikationen skal henvende sig til videre (almen) kreds af læsere, og

3) publikationen skal behandle et bredt emneområde.

Danske Medier anmoder endvidere om, at skattemyndighederne hurtigt behandler hen-

vendelser og ansøgninger om bindende svar fra medier vedrørende spørgsmål om

nulmomsen.

Hertil bemærkes, at nulmomsen ikke er en bevillingsbestemmelse. Dvs. såfremt en virk-

somhed mener, at dens leveringer lever op til kriterierne for at være omfattet af nulmom-

sen, kan virksomheden levere sine aviser med nulmoms og betaling af lønsumsafgift. Så-

fremt en virksomhed vil være sikker på, at Skatteforvaltningen er enig i virksomhedens

vurdering, kan virksomheden anmode Skatteforvaltningen om et bindende svar.

Endelig anfører Danske Medier, at vedtagelsen af lovforslaget skal efterfølges af en fase

to, hvor nulmomsen udvides til også at gælde digitale udgivelser af magasiner og uge-

blade.

Hertil bemærkes, at med de nuværende EU-regler er det ikke muligt at udvide nulmom-

sen til andre publikationer end aviser, da den danske nulmoms er en standstill bestem-

melse, som Danmark ikke må udvide. Direktivet giver dog mulighed for, at der indføres

en reduceret momssats på både aviser, magasiner og andre tidsskrifter. Det bemærkes

dog, at skiftende regeringer generelt ikke har støttet brugen af reducerede momssatser.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 31

Offentligt

5. maj 2019

J.nr. 2018 - 6375

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-

loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 1. maj 2019.

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. maj 2019 fra Brancheforeningen for

Grafisk Kommunikation & Medier (GRAKOM) om kommentarer til henvendelse fra

Danske Medier om, at fritstående nyhedsmedier er omfattet af nulmomsen, jf. L 222

–

bi-

lag 17.

Svar

GRAKOM anfører, at de fritstående mediers adgang til redaktionel produktionsstøtte

ikke kan overføres til reglerne for nulmoms, samt at nulmomsen generelt ikke skal sam-

menkædes med støtteordningerne på medieområdet.

Hertil bemærkes, at hvorvidt et fritstående medie er omfattet af nulmomsen beror på en

vurdering ud fra de fastsatte kriterier, og ikke om mediet har adgang til redaktionel pro-

duktionsstøtte. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem hvilke medier, der

er omfattet af støtteordningerne på medieområdet, og hvilke medier der er omfattet af

nulmomsen.

Derudover anfører GRAKOM, at det ikke kan konkluderes, at fx danske Altinget.dk er

omfattet af nulmoms, fordi den svenske udgave - Altinget.se - er omfattet af den svenske

reducerede moms.

Hertil bemærkes, at nulmomsen i Danmark er en standstill-bestemmelse. Dvs. det er en

dansk undtagelse

fra EU’s momsdirektiv. Andre landes praksis på dette punkt kan således

ikke inddrages i vurderingen af, hvilke medier der er omfattet af den danske nulmoms.

Endelig anfører GRAKOM, at den administrative praksis danner hindringer for intentio-

nen bag lovforslaget.

Hertil bemærkes, at der er visse restriktioner forbundet med standstill-bestemmelser.

Medlemslande må fx ikke udvide en standstill-bestemmelses anvendelsesområde, da

standstill-bestemmelsen så falder bort. Det er således den bagvedliggende EU-retlige

hjemmel, der bevirker, at kriterierne for at være omfattet af nulmomsen ikke kan udvides.

Side 2 af 2

Skatteudvalget 2018-19

L 222 endeligt svar på spørgsmål 31

Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 17

Offentligt

01.05.2019

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovforslag L222

–

Nulmoms og lønsumsafgift på digitale aviser

Grakom har noteret sig Danske Mediers henvendelse i dag til Skatteudvalget ved-

rørende lovforslag L222 om nulmoms og lønsumsafgift på digitale nyhedsmedier.

Henvendelsen giver anledning til nogle kommentarer fra Grakoms side.

Danske Medier anfører i henvendelsen, at det er Danske Mediers opfattelse, at de

fritstående nyhedsmedier, som for øjeblikket er omfattet af den særlige supple-

mentspulje i ordningen for redaktionel produktionsstøtte, er omfattet af nulmomsen.

Danske Medier begrunder dette med, at de kriterier, der er opsat som krav for at

opnå redaktionel produktionsstøtte, er de samme, som de kriterier, der ifølge Skat-

teministeriets svar til nærværende lovbehandling gælder for momsfritagelse.

Grakom har også fulgt med i lovbehandlingen, og vi mener, at selv om fortolknings-

bidraget fra Danske Medier med Danske Mediers øjne måtte være besnærende, så

kan reglerne for adgangen til redaktionel produktionsstøtte af flere årsager ikke

overføres til reglerne for nulmoms.

For det første vil en sådan tilgang i virkeligheden indebære, at det vil være Medie-

nævnet, der afgør momsfritagelsen. Det vil selv sagt være uden for Medienævnets

ressort, og samtidig vil det fratage Skatteankestyrelsen deres ressort.

For det andet er der på listen over tilskud til redaktionel produktion for 2019 flere

udgivelser, der ikke er omfattet af nulmoms. Det gælder bl.a. men ikke udelukkende

Dagens Medicin og Ingeniøren. Antageligt er nulmoms for sådanne publikationer

ikke blevet godkendt, fordi emnekredsen ikke er bred nok til i moms sammenhæng

at henvende sig til en videre, almen kreds af læsere.

Selvom den politiske intension i medieforliget var som Danske Medier beskriver i

deres henvendelse, så er det ikke resultatet af det fremsatte lovforslag. Svarene til

Skatteudvalget fra Skatteministeren bekræfter således også, at de mere nicheorien-

terede digitale nyhedsmedier på ingen måde kan forvente at blive omfattet af de

nye nulmomsregler.

Dette sætter sådan set bare det samlede regelsæt op i et relief af forvirring og vil-

kårlighed frem for retssikkerhed og lighed. Og hvor meget man end måtte ønske det

Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier

Grakom

•

Nybrogade 12

•

DK-1203 København K

•

tlf. 63 12 70 00

•

grakom.dk

fra politisk hold, så synes det meget vanskeligt med den praksis, der er fastlagt at

opnå momsfritagelse for den stribe af fritstående nyhedsmedier, der er på markedet

i dag.

Danske Mediers generelle sammenkædning mellem støtteordninger og nulmomsfri-

tagelsen dur heller ikke. Man kan simpelthen ikke anvende momsreglerne til stats-

støtte. Støtteordningen til redaktionel produktion er godkendt af EU-Kommissionen i

henhold til undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 107 TEUF, stk. 3, litra d,

der omfatter støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven. EU-Kommissi-

onen har forklaret accepten af støtten med en henvisning til at "mediepluralisme og

nyhedsindhold af høj kvalitet er afgørende for et demokratisk samfund". Sådan en

sammenkædning vil derfor ikke alene gøre lovforslaget problematisk i forhold til li-

gebehandlingsprincippet, som påpeget i andre henvendelser til Skatteudvalget,

men vil også problematisere det samlede regelsæt i forhold til ulovlig statsstøtte.

Danske Medier bemærker endvidere, at hvis lovforslaget i praksis ikke kommer til at

gælde de fritstående netmedier, bør disse medier opnå en øget støtte, så de kan

konkurrere med de øvrige nyhedsmedier på lige vilkår. Grakom har sådan set intet

imod, at supplementspuljen for redaktionel produktionsstøtte forhøjes. Det er dog

paradoksalt, at man ønsker en nulmomsløsning, der åbenlyst konkurrenceforvrider

og derefter en støtteordning, der kompenserer de medier, der snydes for nulmom-

sen. Det ville være mere hensigtsmæssigt blot at beholde supplementspuljen eller

indføre en ny støtteordning, hvor alle digitale medier kan søge på lige og fair vilkår.

Men bemærkningen må samtidig tages som udtryk for, at Danske Medier er enig i,

at konkurrencen er helt åben på det danske digitale marked. Det er derfor efter Gra-

koms opfattelse også nødvendigt, at der tages hensyn til de medier (ugeblade og

magasiner), der i dag har en faglig fuldt ud bemandet journalistiks redaktion, men

hverken opnår produktionstilskud eller nulmoms.

Endeligt henviser Danske Medier til, at de reducerede momssatser i Sverige for di-

gitale udgivelser fra 1. juli 2019 vil komme til at omfatte medier som eksempelvis Al-

tinget.se. Det er imidlertid soleklart, at de svenske regler vil omfatte f.eks. Altin-

get.se udelukkende af den grund, at i Sverige er alle nyhedspublikationer (aviser,

ugeblade og magasiner) omfattet af den samme reducerede momssats. Sagt med

andre ord er der ikke i Sverige nogen for "smagsdommeri" over hvilke medier, der

kan omfattes af en reduceret momssats. Derfor kan Sverige simpelt, enkelt og ret-

færdigt indføre reducerede momssatser for alle former for elektroniske nyhedspubli-

kationer. Danmark kunne vælge ligeledes at indføre en reduceret moms, men da

det ikke er den løsning, man har valgt, så er der intet grundlag for at konkludere, at

fx danske Altinget.dk kan blive omfattet af nulmoms, blot fordi svenske Altinget.se

er omfattet af den svenske reducerede moms.

Det er selv sagt ejendommeligt, at en administrativ praksis danner hindringer for

den politiske/lovgivende intention, der er bag lovforslaget. Sådan som Skattemini-

steriet tolker reglerne, er det jo embedsmændene, der kommer til at lægge hindrin-

ger i vejen for, de intentioner, som der vurderet på Folketingets første behandling

2/3

synes at være en bred politisk opbakning til. Andre EU-lande har ikke det problem.

Det er kun i Danmark, det foregår.

Danske Medier anbefaler en ”fase 2”

for de medier, som Danske Medier tilsynela-

dende mener, kommer i 2. række. Det gælder således de mange digitale medier,

herunder nichemedier, magasiner og ugeblade, som Danske Medier mener bør få

nulmoms ved senere lejlighed.

Set i lyset af de omfattende konkurrencemæssige forvridninger lovforslaget skaber,

skal Grakom endnu en gang opfordre til, at lovforslaget afventer den forestående

offentliggørelse af konkurrenceundersøgelsen, og at der herefter først indføres ud-

videlse af nulmomsordningen, når der er afklaring på de EU-retslige spørgsmål, så

udvidelsen kan ske uden konkurrenceforvridning. I mellemtiden kan man i stedet

kompensere de digitale medier gennem en mediestøtteordning særligt for digitale

medier.

Med venlig hilsen

Thomas Torp

Adm. direktør

3/3

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Spørgsmål 32

Offentligt

Skatteudvalget

Til:

Dato:

Skatteministeren

Kulturministeren

6. maj 2019

Udvalget udbeder sig ministrenes besvarelse af følgende spørgsmål:

L 222

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven. (Indførelse af

nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Spørgsmål 32

Ministrene bedes tilsende udvalget deres talepapir fra samrådet den 6. maj 2019 om L

222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), jf. L 222 – samråds-

spørgsmål A.

Svar bedes sendt elektronisk til [email protected].

På udvalgets vegne

Lea Wermelin

formand

1/1

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Spørgsmål 33

Offentligt

Skatteudvalget

Til:

Dato:

Skatteministeren

6. maj 2019

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

L 222

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven. (Indførelse af

nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Spørgsmål 33

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål A og svar på spørgsmål 7 bedes mini-

steren indhente en redegørelse fra Skatteforvaltningen om, hvilke ”nødvendige oplysnin-

ger” det er nødvendigt for Skatteforvaltningen at være i besiddelse af med henblik på at

kunne vurdere, om et medie opfylder kriterierne for at være omfattet af nulmoms.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Søndergaard

(EL).

Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].

På udvalgets vegne

Lea Wermelin

formand

1/1

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Spørgsmål 34

Offentligt

Skatteudvalget

Til:

Dato:

Skatteministeren

6. maj 2019

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

L 222

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven. (Indførelse af

nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Spørgsmål 34

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål A bedes ministeren oplyse, om resul-

tatet af den igangværende undersøgelse af de konkurrenceundersøgelse og/eller EU’s

vurdering af loven kan få konsekvenser for de økonomiske konsekvenser lovforslaget for-

ventes at have.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Søndergaard

(EL).

Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].

På udvalgets vegne

Lea Wermelin

formand

1/1