KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 13

Offentligt

24. april 2019

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovforslag L222 – Nulmoms på elektroniske aviser – Yderligere bemærkninger

Vi skal hermed tillade os på ny at rette henvendelse til Skatteudvalget angående ovennævnte lovforslag

i anledning af Skatteministeriets besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål.

Som nævnt i vores tidligere henvendelser til Skatteudvalget, finder vi overordnet set, at lovforslaget med

sit nuværende indhold er problematisk på 3 områder:

•

Juridisk, fordi ligebehandlingsprincippet ikke bliver overholdt

Økonomisk, på grund af konkurrenceforvridning mellem erhvervsdrivende medier, og

Administrativt, fordi en realisering af lovforslaget efter vores vurdering medfører et svært hånd-

terbart regelsæt, og forvaltningsbøvl for Skattestyrelsen.

Skatteministeriets svar har desværre ikke betrygget os.

Ligebehandlingsprincippet

For så vi angår ligebehandlingsprincippet, drager vi fortsat begrundet tvivl om, hvorvidt Skatteministeriet

er på det rene med, hvordan ligebehandlingsprincippet rent faktisk retligt fungerer.

Vi skal derfor tillade os at genopfordre til, at der indhentes et responsum fra Kammeradvokaten herom,

førend lovforslaget underkastes yderligere behandling, da en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincip-

pet vil kunne medføre, at der opstår erstatningspligt for statskassen og modsætningsvist, at virksomhe-

der, der har draget fordel af denne tilsidesættelse, tilpligtes til at tilbage den økonomiske fordel til stats-

kassen.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

24. april 2019

Konkurrenceforholdene

Erstatnings-tilbagebetalingspligten for Danmark (Skattestyrelsen) bliver skærpet ved, at Skatteministe-

riet med de afgivne svar (svar på spørgsmål 8, 11 og 12) er vidende om, at konkurrencesituationen på

mediemarkedet er uholdbar, og det til trods fremsætter et lovforslag, der vil øge konkurrenceuligheden,

uden at dette er analyseret til bunds.

Vi skal derfor også i lyset af det konkurrencemæssige aspekt ud fra en juridisk vurdering anbefale, at

lovforslaget først behandles endeligt, når alle relevante konkurrencemæssige forhold er belyst i tilstræk-

keligt omfang via konkurrenceanalysen.

Om det konkurrencemæssige aspekt har vi endvidere noteret os, at Skatteministeriet i svaret på spørgs-

mål 14 om de erhvervsøkonomiske konsekvenser anfører, at "Forslaget

vurderes ikke at indebære di-

rekte erhvervsøkonomiske konsekvenser for medievirksomheder, der ikke er omfattet af nulmoms, idet

reglerne er uændrede for disse virksomheder".

Dette er i princippet korrekt, hvis det anskues isoleret set ud fra en regelskrivningssynsvinkel, men er

ikke korrekt ud fra en markedsmæssig synsvinkel. Markedet for elektroniske medier er allerede i dag -

og vil endnu mere allerede i morgen – adskille sig fra det trykte mediemarked, da der skal leveres en

øget strøm af nyheder for at fastholde læseren/abonnentens interesse. Hvad enten man er et dagblad

eller et ugeblad, skal der til en hvis grad oppebæres en indtjening fra abonnementssalg for at kunne

opretholde en kvalitativ redaktionel linje.

Abonnementsprisen vil derfor være helt afgørende for, om og i hvilket omfang der kan tiltrækkes læsere

af dansk fagjournalistisk artikler om en bred vifte af forhold af samfundsmæssig interesse. Antallet af

abonnenter har, som vi også har beskrevet i vores høringssvar, afgørende betydning for annonceind-

tjeningen. Hverken for et dagblad eller et ugeblad kan man således sige A (antallet af abonnenter) uden

også at sige B (annonceindtægterne) og vise versa.

Da reglerne søges opretholdt på et statisk grundlag, men den virkelighed, som reglerne skal regulere,

ikke længere er den samme, er resultat, at det får direkte konkurrencemæssige konsekvenser.

Administrativt bøvl

Det grundlæggende for regler er, at de skal udformes på en sådan måde, at både Administrationen og

borgerne/erhvervslivet rent faktisk kan efterleve dem på en fair og enkel måde.

Eftersom udformningen/layout'et af mediet ikke længere vil kunne anvendes som sondring, jf. også

Skatteministeriets svar på spørgsmål 2, og såvel dagblade som uge- og månedsblade i deres elektro-

niske udgaver løbende vil blive opdateret med nyt "stof", vil der for elektroniske medier være 3 hoved-

kriterier for bedømmelsen af hvorvidt mediet er omfattet af 0-moms eller 25% moms, jf. også Skattemi-

nisteriets svar på spørgsmål 5: 1) Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

24. april 2019

nyhedsstof, 2) publikationen skal henvende sig til en bredere videre (almen) kreds af læsere, og 3)

publikationen skal behandle et bredt emneområde.

Skatteministeriet anfører herefter også i spørgsmål 5, at sondringen vil bero på (Skattestyrelsens) nær-

mere konkrete vurdering. En sådan konkret vurdering synes imidlertid vanskelig at praktisere, jf. bl.a.

Skatteministeriets svar på spørgsmål 7 og 19, hvoraf det kan udledes, at det selv for Skatteministeriet

ikke er lige til at bedømme om henholdsvis Watch-medierne, Altinget.dk og Zetland og Børsen Atelier

er omfattet af nul-moms.

Da markedet netop er i konstant bevægelse vil Skattestyrelsens vurdering nødvendigvis bero på en høj

grad af skøn, hvor der, uanset det måtte være en høj grad af indsigt, vil være risiko for en vis grad af

vilkårlighed. Hertil kommer, at vi læser svaret på spørgsmål 6 således, at der ikke vil være nogen sær-

skilt kontrol af, at de momsfrie medier, rent faktisk løbende opfylder vilkårene for momsfritagelse.

En anden udfordring i den henseende kan udledes af Skatteministeriets svar på spørgsmål 18, hvorefter

publikationer, der udelukkende eller hovedsageligt sammenstiller artikler fra andre, ikke opfylder kriteri-

erne for momsmæssigt at være en avis. Er dette ensbetydende med, at en publikation, der i høj grad

anvender Ritzau eller andre nyhedsredaktioner ikke vil være omfattet af momsfritagelsen? Gælder dette

også i tilfælde af, at mediet foretager en lettere omskrivning af den oprindelige artikel?

Den tredje udfordring er illustreret ved Skatteministeriets svar på spørgsmål 10, hvorefter salg af en

enkelt artikel ikke berettiger til momsfritagelse. Er dette imidlertid også gældende, hvis der er tale om

salg af 20 artikler og i givet fald skal disse artikler også være publiceret samme dag?

Endeligt er der en udfordring med salg af en (momsfri) publikation, hvor der kan tilkøbes ekstraydelser,

f.eks. et artikelarkiv, jf. Skatteministeriets svar på spørgsmål 9, hvorefter der skal foretages en konkret

vurdering af, om den samlede ydelse indeholder en hovedydelse og en biydelse, og i givet fald en

vurdering af, hvilken del af ydelsen, der er karaktergivende eller om den samlede ydelse består af selv-

stændige – hver for sig – karaktergivende hovedydelser.

5 % moms

Vi har foreslået en løsningsmodel, hvor der indføres 5 % moms på alle elektroniske medier, der er

omfattet af medieansvarsloven. Skatteministeriets synes imidlertid, jf. svaret på spørgsmål 12, at afvise

dette forslag med, at det ikke vil være muligt at indføre 5 % moms, fordi købsmomsen herved vil over-

stige salgsmomsen, hvorved virksomheden løbende vil have negativ moms, der skal udbetales af Sta-

ten.

Hertil bemærkes, at udbetaling af negativ moms allerede i dag med 0-momssatsen kan forekomme,

men denne problemstilling dog er begrænset, fordi de pågældende medievirksomheders salgsmoms fra

annonceindtægterne vil overstige de eksterne produktionsomkostninger.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

24. april 2019

---o0o---

Hvis der er behov for yderligere uddybning af ovennævnte, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Claus Bohn Jespersen

Partner, ph.d.

Flemming Lind Johansen

Partner

Casper Bjerregaard Eskildsen

Director, ph.d.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 14

Offentligt

Til lovforslag nr.

L 222

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 25. april 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven

(Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (DF, V, LA, ALT, RV og KF) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (S) vil ved 3. behandling af lov-

forslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.

andet mindretal

i udvalget (EL) vil ved 3. behandling

af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.

tredje mindretal

i udvalget (SF) vil ved 3. behandling

af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti

Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget beklager den korte tid til behandling af lovforslaget

og noterer sig, at der i skrivende stund stadig udestår besva-

relse af centrale spørgsmål. På den baggrund vil EL og SF

bede om at få lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbe-

handling efter 2. behandling med henblik på afgivelse af en

tillægsbetænkning, hvor EL’s og SF’s endelige holdning til

lovforslaget vil fremgå.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. april 2019 og var til 1.

behandling den 10. april 2019. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 7. marts 2019

dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 158. Den

3. april 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et

høringsnotat til udvalget. Den 5. april 2019 sendte skattemi-

nisteren supplerende høringssvar til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-

forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 28 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren

har besvaret spørgsmål nr. 1-20. Udvalget forventer, at mi-

nisteren besvarer spørgsmål nr. 21-28 inden 2. behandling af

lovforslaget.

AX023559

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

May-Britt Kattrup (LA)

Anders Johansson (KF) Mogens Jensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)

Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)

fmd.

Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL)

Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 15

Offentligt

29. april 2019

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovforslag L222 – Nulmoms på elektroniske aviser – Opfølgning bemærkninger

Vi skal hermed tillade os at fremkomme med yderligere bemærkninger til Skatteudvalget i anledning af

Skatteministeriets seneste svar til Skatteudvalget.

Det kan samlet set udledes, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at man uden videre økonomiske

og markedsmæssige konsekvenser kan overføre nulmoms fra tryksværte til skærm.

Ud over lovforslaget giver en skævvridning for de eksisterende medier, der ikke har nulmoms i dag, vil

det også være særdeles vanskeligt for de nye medier, der i dag ikke har en momsfritagelse, at opnå en

sådan momsfritagelse. Endvidere imødekommer lovforslaget ikke det behov, som lovforslaget er moti-

veret med.

Skatteministeriet har i bund og grund ikke har gjort sig bekendt med, hvordan det marked, de vil regel-

give om, rent faktisk er i dag. Det erkender Skatteministeriet også i svar på spørgsmål 26. Når faktum

ikke er forstået, bliver juraen i sagens natur også forkert. Derfor har heller ikke de seneste svar fra

Skatteministeriet betrygget os.

En vedtagelse af lovforslaget, som det foreligger i sin nuværende form, vil derfor vores opfattelse være

en helt oplagt EU-sag om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

Det er imidlertid ikke kun juraen i sig selv, der er interessant eller beskæmmende. Det gælder også de

direkte økonomiske konsekvenser en vedtagelse af lovforslaget får for den dansk funderede mediever-

den.

Den politiske motivation for lovforslaget er som bekendt, at "Regeringen

ønsker at sikre en bedre ba-

lance i det danske mediebillede bl.a. mellem gamle og nye medier. Som et element heri omlægges

støtten til trykte og internetbaserede nyhedsmedier, så den bliver mere tidssvarende."

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

29. april 2019

Det, som lovforslaget reelt indebærer, er, at de aviser, der i dag har nulmoms på deres trykte medier

opnår momsfritagelse for deres tilsvarende internet udgaver, uanset at disse udgaver måtte være tilsva-

rende eller afvigende fra deres trykte udgaver.

Allerede i dag er markedsudviklingen for trykte medier løbet fra den lovgivning, der for 50 år siden gan-

ske givet gav god mening. Hvor markedet dengang i høj grad var holdningsmæssigt båret, er markedet

i dag økonomisk funderet. Alle kæmper derfor om, at bringe de artikler, som læserne rent faktisk efter-

spørger. Der er derfor stort emne sammenfald medierne imellem, hvad enten det drejer sig om politik,

sport, kriminalstof, underholdning m.v.

Der er således ikke tale om, at virksomhederne bag de trykte aviser dermed hjælpes ud af en konkur-

renceulighed på internettet. Lovforslaget indebærer derimod, at disse medier får en konkurrencefordel,

som med de pt gældende regler for elektroniske medier er udlignet.

Derimod må det forudses, at lovforslaget – ud over de konkurrencemæssige problemer, det skaber for

ugeblade og magasiner med samme indhold som aviser – med de svar, der er kommet fra Skattemini-

steriet vil gøre det særdeles vanskeligt for de udelukkende internet baserede nyhedsmedier at opnå

momsfritagelse.

Det skyldes, at de udbyder meget specifikke emneområder i abonnement og derfor ikke rammer den

brede kreds af almene læsere, som er et krav for momsfritagelse i den administrative praksis, der eksi-

sterer i dag, og som Skatteministeriet ikke mener, der kan rokkes ved.

Skatteministeriet har således heller ikke i deres svar vedrørende disse medier kunne medgive momsfri-

tagelse, men har derimod henholdt sig til, at disse medier efterfølgende – på baggrund af Skattestyrel-

sens skønsmæssige vurdering – må få afklaret momsspørgsmålet med Skattestyrelsen. Som nævnt

ses der ikke i den praksis, der er udviklet, at være rum for, at disse medier inden for Skattestyrelsen

skønsmæssige vurdering kan opnå nulmoms, jf. også Skatteministeriets svar på spørgsmål 27.

Summen af dette er, at på den måde, som Skatteministeriet tolker standstill reglen og dermed gældende

ret, lever lovforslaget, såfremt det vedtages med det nuværende indhold, de facto ikke op til intentionen

om at få en tidssvarende balance i nulmoms-reglerne.

Vi er uenige med Skatteministeriets tolkning af standstill-reglen. Det gælder generelt EU-retligt, fordi en

sådan regel efter vores opfattelse efter EU-Domstolens retspraksis skal fortolkes på grundlag af almin-

delige EU retlige fortolkningsprincipper herunder et dynamisk fortolkningsprincip. Uenigheden gælder

specifikt, fordi det må udledes af Skatteministeriets svar på spørgsmål 28, at det er lovteksten fra 1967,

der er anmeldt under standstill regimet til EU-Kommissionen og ikke den underliggende administrative

praksis, der er gældende herfor. Det står altså Danmark frit for, jf. også førnævnte fortolknings princip,

at fortolke indholdet af "begrebet" avis i forhold til nutidens medieudgivelser. Dette synes i øvrigt også

at være Skatteministeriet holdning, jf. svaret på spørgsmål 23, hvorefter kriterierne, som er fastlagt i den

administrative praksis, giver grundlag for en dynamisk fortolkning af regelsættet.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

29. april 2019

Herudover må vi gentage, at det vil være erstatningspådragende at bortse fra ligebehandlingsprincippet.

Endvidere vil der i forhold til statsstøttereglerne kunne være krav om tilbagebetaling af den momsfordel

fra de virksomheder, der opnår momsfordelen, til statskassen.

Det virker derfor besynderligt, hvis man ikke afventer resultaterne af konkurrenceundersøgelsen førend,

der træffes beslutning om, hvordan momsreglerne for nyhedsmedierne fremover skal føres ud i livet.

Alternativt vil man kunne indføre 5% moms på medierne. Dette ser vi i modsætning til Skatteministeriet

intet til hinder for.

Afslutningsvist skal vi nævne, at vi er helt enige i det motiv, der ligger bag lovforslaget. En meget stor

del af annoncemarkedet er, jf. Slot- og Kulturstyrelsens medierapport i 2017, gået fra de danske dag-

og ugeblade til udenlandske annonceudbydere.

Ifølge denne rapport har dagbladene fra 2000 – 2016 tabt 76% af deres annonceindtægter. For samme

periode har ugeblade/magasiner tabt 62% af deres annonceindtægter. Disse tidligere tiders meget store

annonceindtægter er primært overtaget af Google og Facebook, der har milliard indtægter fra annoncer

på danske internetsider.

Både dagblade og ugeblade/magasiner er derfor nødt til fremover at have ens og tålelige afgiftsvilkår

for deres abonnementsindtægter for fortsat at kunne udgøre et væsentligt bidrag til sammenhængskraf-

ten i Danmark.

---o0o---

Hvis der er behov for yderligere uddybning af ovennævnte, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Claus Bohn Jespersen

Partner, ph.d.

Flemming Lind Johansen

Partner

Casper Bjerregaard Eskildsen

Director, ph.d.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 16

Offentligt

Til Folketingets skatteudvalg

30. april 2019

L 222 nulmoms og lønsumsafgift digitale nyhedsmedier

Danske nyhedsmedier

–

både aviser og fritstående netmedier

–

er i disse år udsat for en un-

fair konkurrence fra de store techgiganter, som sætter medierne under et økonomisk pres.

Det er derfor af afgørende betydning, at nulmomsen for nyhedsmediernes digitale udgivelser

gennemføres med virkning fra 1. juli 2019, og Danske Medier skal derfor opfordre til en hur-

tig vedtagelse af lovforslaget.

Danske Medier har fulgt Folketingets skatteudvalgs behandling af lovforslaget.

Danske Medier har noteret, at der er stillet spørgsmål ved, om fritstående nyhedsmedier op-

fylder kriterierne for at blive omfattet af nulmomsen og lønsumsafgiften.

Det er foreningens opfattelse, at de fritstående nyhedsmedier, som i øjeblikket er omfattet af

den særlige supplementspuljen i ordningen for redaktionel produktionsstøtte, er omfattet af

nulmomsen. De opfylder åbenlyst de kriterier, der er fremgået af skatteministerens svar til

udvalget

–

ligesom det i medieaftalen fra 29. juni 2018 er beskrevet, at disse medier er omfat-

tet af den overgangsordning, som dengang blev aftalt, fordi det var uklart, hvornår EU fik af-

talt nyt momsdirektiv om mulighed for nulmoms for digitale udgivelser.

Hovedkriterierne er ifølge svar på spørgsmål fem fra udvalget: ”Der

er tre hovedkriterier for,

hvornår en publikation momsmæssigt anses som en avis; for det første skal publikationen

primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, for det andet skal publikatio-

nen henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, og for det tredje skal publikationen

behandle et bredt emneområdet. ”

Det er kriterier, som også skal være opfyldt for at modtage redaktionel produktionsstøtte

ifølge lov om mediestøtte, og som Medienævnet har fundet, at en række fritstående netme-

dier opfylder.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at ”

Det er ikke et krav, at den elek-

tronisk leverede avis modsvares af en trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk

form, er således også omfattet af forslaget om en udvidelse af ordningen for nulmoms.”

Og det fremgår af svar på skatteudvalgets spørgsmål 15, at det ikke kommer i konflikt med

stand-still-bestemmelsen at udvide den eksisterende ordning, så den bliver teknologineutral.

Dvs. at Danmark kan udvide sin nulmoms på trykte aviser til elektroniske aviser, men den

kan ikke udvides til tidsskrifter, bøger eller andet.

Danske Medier har desuden fået oplyst, at den reducerede moms for digitale udgivelser i Sve-

rige gældende fra 1. juli 2019 vil komme til at omfatte medier som Altinget.se.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Det fremgår af flere svar, at medier kan anmode om generel vejledning hos skattemyndighe-

derne og søge om bindende svar. Danske Medier skal opfordre til, at sådanne henvendelser

og ansøgninger behandles hurtigt, så sagsbehandlingen ikke forsinker, at medier kan

nulmomses.

Supplementsordningen blev indført, da den nuværende mediestøtte trådte i kraft i 2014 og

var begrundet i, at de fritstående netmedier i modsætning til de trykte medier ikke havde

nulmoms og derfor var konkurrencemæssigt dårligere stillet. Støtten var en kompensation

herfor.

Medieaftalen fra 29.juni lægger op til at afskaffe supplementsordningen med henvisning til,

at de fritstående netmedier får momsfritagelse. Skulle Skattestyrelsen nå frem til, at de mod

Danske Mediers opfattelse ikke vil være omfattet af loven om momsfritagelse, forventer Dan-

ske Medier, at supplementsordningen videreføres, og at støttebeløbet hæves i lyset af, at der

er kommet flere fritstående netmedier siden 2014, så de kan konkurrere med de øvrige ny-

hedsmedier på lige vilkår.

Det er for Danske Medier vigtigt, at vedtagelsen af lovforslaget sker, så nulmomsen for digi-

tale udgivelser af aviser og fritstående netmedier kan træde i kraft 1. juli 2019, og at den ef-

terfølges af en fase to, hvor momsfritagelsen udvides til også at gælde digitale udgivelser af

magasiner og ugeblade. Dette bør ske, når der er en afklaring af de EU-retslige spørgsmål.

Med venlig hilsen

Danske Medier :

Morten Langager

Adm. direktør

Side 2 af 2

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 17

Offentligt

01.05.2019

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovforslag L222

–

Nulmoms og lønsumsafgift på digitale aviser

Grakom har noteret sig Danske Mediers henvendelse i dag til Skatteudvalget ved-

rørende lovforslag L222 om nulmoms og lønsumsafgift på digitale nyhedsmedier.

Henvendelsen giver anledning til nogle kommentarer fra Grakoms side.

Danske Medier anfører i henvendelsen, at det er Danske Mediers opfattelse, at de

fritstående nyhedsmedier, som for øjeblikket er omfattet af den særlige supple-

mentspulje i ordningen for redaktionel produktionsstøtte, er omfattet af nulmomsen.

Danske Medier begrunder dette med, at de kriterier, der er opsat som krav for at

opnå redaktionel produktionsstøtte, er de samme, som de kriterier, der ifølge Skat-

teministeriets svar til nærværende lovbehandling gælder for momsfritagelse.

Grakom har også fulgt med i lovbehandlingen, og vi mener, at selv om fortolknings-

bidraget fra Danske Medier med Danske Mediers øjne måtte være besnærende, så

kan reglerne for adgangen til redaktionel produktionsstøtte af flere årsager ikke

overføres til reglerne for nulmoms.

For det første vil en sådan tilgang i virkeligheden indebære, at det vil være Medie-

nævnet, der afgør momsfritagelsen. Det vil selv sagt være uden for Medienævnets

ressort, og samtidig vil det fratage Skatteankestyrelsen deres ressort.

For det andet er der på listen over tilskud til redaktionel produktion for 2019 flere

udgivelser, der ikke er omfattet af nulmoms. Det gælder bl.a. men ikke udelukkende

Dagens Medicin og Ingeniøren. Antageligt er nulmoms for sådanne publikationer

ikke blevet godkendt, fordi emnekredsen ikke er bred nok til i moms sammenhæng

at henvende sig til en videre, almen kreds af læsere.

Selvom den politiske intension i medieforliget var som Danske Medier beskriver i

deres henvendelse, så er det ikke resultatet af det fremsatte lovforslag. Svarene til

Skatteudvalget fra Skatteministeren bekræfter således også, at de mere nicheorien-

terede digitale nyhedsmedier på ingen måde kan forvente at blive omfattet af de

nye nulmomsregler.

Dette sætter sådan set bare det samlede regelsæt op i et relief af forvirring og vil-

kårlighed frem for retssikkerhed og lighed. Og hvor meget man end måtte ønske det

Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier

Grakom

•

Nybrogade 12

•

DK-1203 København K

•

tlf. 63 12 70 00

•

grakom.dk

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

fra politisk hold, så synes det meget vanskeligt med den praksis, der er fastlagt at

opnå momsfritagelse for den stribe af fritstående nyhedsmedier, der er på markedet

i dag.

Danske Mediers generelle sammenkædning mellem støtteordninger og nulmomsfri-

tagelsen dur heller ikke. Man kan simpelthen ikke anvende momsreglerne til stats-

støtte. Støtteordningen til redaktionel produktion er godkendt af EU-Kommissionen i

henhold til undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 107 TEUF, stk. 3, litra d,

der omfatter støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven. EU-Kommissi-

onen har forklaret accepten af støtten med en henvisning til at "mediepluralisme og

nyhedsindhold af høj kvalitet er afgørende for et demokratisk samfund". Sådan en

sammenkædning vil derfor ikke alene gøre lovforslaget problematisk i forhold til li-

gebehandlingsprincippet, som påpeget i andre henvendelser til Skatteudvalget,

men vil også problematisere det samlede regelsæt i forhold til ulovlig statsstøtte.

Danske Medier bemærker endvidere, at hvis lovforslaget i praksis ikke kommer til at

gælde de fritstående netmedier, bør disse medier opnå en øget støtte, så de kan

konkurrere med de øvrige nyhedsmedier på lige vilkår. Grakom har sådan set intet

imod, at supplementspuljen for redaktionel produktionsstøtte forhøjes. Det er dog

paradoksalt, at man ønsker en nulmomsløsning, der åbenlyst konkurrenceforvrider

og derefter en støtteordning, der kompenserer de medier, der snydes for nulmom-

sen. Det ville være mere hensigtsmæssigt blot at beholde supplementspuljen eller

indføre en ny støtteordning, hvor alle digitale medier kan søge på lige og fair vilkår.

Men bemærkningen må samtidig tages som udtryk for, at Danske Medier er enig i,

at konkurrencen er helt åben på det danske digitale marked. Det er derfor efter Gra-

koms opfattelse også nødvendigt, at der tages hensyn til de medier (ugeblade og

magasiner), der i dag har en faglig fuldt ud bemandet journalistiks redaktion, men

hverken opnår produktionstilskud eller nulmoms.

Endeligt henviser Danske Medier til, at de reducerede momssatser i Sverige for di-

gitale udgivelser fra 1. juli 2019 vil komme til at omfatte medier som eksempelvis Al-

tinget.se. Det er imidlertid soleklart, at de svenske regler vil omfatte f.eks. Altin-

get.se udelukkende af den grund, at i Sverige er alle nyhedspublikationer (aviser,

ugeblade og magasiner) omfattet af den samme reducerede momssats. Sagt med

andre ord er der ikke i Sverige nogen for "smagsdommeri" over hvilke medier, der

kan omfattes af en reduceret momssats. Derfor kan Sverige simpelt, enkelt og ret-

færdigt indføre reducerede momssatser for alle former for elektroniske nyhedspubli-

kationer. Danmark kunne vælge ligeledes at indføre en reduceret moms, men da

det ikke er den løsning, man har valgt, så er der intet grundlag for at konkludere, at

fx danske Altinget.dk kan blive omfattet af nulmoms, blot fordi svenske Altinget.se

er omfattet af den svenske reducerede moms.

Det er selv sagt ejendommeligt, at en administrativ praksis danner hindringer for

den politiske/lovgivende intention, der er bag lovforslaget. Sådan som Skattemini-

steriet tolker reglerne, er det jo embedsmændene, der kommer til at lægge hindrin-

ger i vejen for, de intentioner, som der vurderet på Folketingets første behandling

2/3

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

synes at være en bred politisk opbakning til. Andre EU-lande har ikke det problem.

Det er kun i Danmark, det foregår.

Danske Medier anbefaler en ”fase 2”

for de medier, som Danske Medier tilsynela-

dende mener, kommer i 2. række. Det gælder således de mange digitale medier,

herunder nichemedier, magasiner og ugeblade, som Danske Medier mener bør få

nulmoms ved senere lejlighed.

Set i lyset af de omfattende konkurrencemæssige forvridninger lovforslaget skaber,

skal Grakom endnu en gang opfordre til, at lovforslaget afventer den forestående

offentliggørelse af konkurrenceundersøgelsen, og at der herefter først indføres ud-

videlse af nulmomsordningen, når der er afklaring på de EU-retslige spørgsmål, så

udvidelsen kan ske uden konkurrenceforvridning. I mellemtiden kan man i stedet

kompensere de digitale medier gennem en mediestøtteordning særligt for digitale

medier.

Med venlig hilsen

Thomas Torp

Adm. direktør

3/3

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 18

Offentligt

Til lovforslag nr.

L 222

Folketinget 2018-19

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2019

1. udkast

til

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven

(Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal

gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til

lovforslaget kommer til 3. behandling.

2. Indstillinger

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænk‐

ningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. april 2019og var til 1.

behandling den 10. april 2019. Lovforslaget blev efter 1. be‐

handling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget

afgav betænkning den 25. april 2019. Lovforslaget var til 2.

behandling den 30. april 2019, hvorefter det blev henvist til

fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i <> møder.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 4

bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning modtaget 3

skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 3

spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, [som

ministeren har besvaret. ]

Samråd

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 1

spørgsmål til skatteministeren og kulturministeren til mundt‐

lig besvarelse, [som disse har besvaret i et åbent samråd

med udvalget den 6. maj 2019. ]

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)

DokumentId

Journalnummer

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

May-Britt Kattrup (LA)

Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)

Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)

fmd.

Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)

Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 19

Offentligt

Til lovforslag nr.

L 222

Folketinget 2018-19

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. maj 2019

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven

(Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i

Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå

2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til lov-

forslaget kommer til 3. behandling.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (S, EL, ALT, SF og RV) vil

stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behand-

ling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænk-

ningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk

Folkeparti og Radikale Venstre

Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Sociali-

stisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udval-

get kritiserer kvaliteten af lovgivningsprocessen og konsta-

terer,

– at regeringen har fremsat lovforslaget uden nogen kon-

takt til det store mindretal af Folketingets partier, som er

enige i det politiske ønske om platformsneutral nulmoms

for nyhedsmedier,

– at regeringen har fremskyndet behandlingen af lovforsla-

get uden at afvente den konkurrenceundersøgelse af

spørgsmålet, som regeringen selv har bestilt, og

– at regeringen hverken skriftligt eller i samråd har ønsket

eller er i stand til at svare klart og fyldestgørende på

spørgsmål om lovforslagets konsekvenser.

I det lys vil partierne stemme hverken for eller imod lov-

forslaget ved 3. behandling.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. april 2019 og var til 1.

behandling den 10. april 2019. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget

afgav betænkning den 25. april 2019. Lovforslaget var til 2.

behandling den 30. april 2019, hvorefter det blev henvist til

fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 5

bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning modtaget 3

skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 3

spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

AX023644

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 13-19

Samråd

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 1

spørgsmål til skatteministeren og kulturministeren til mundt-

lig besvarelse, som disse har besvaret i et åbent samråd med

udvalget den 6. maj 2019.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)

René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

May-Britt Kattrup (LA)

Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)

Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)

fmd.

Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)

Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)