Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2051444_0001.png
DEMOKRATISK
DELTAGELSE PÅ
FACEBOOK
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0002.png
KOLOFON
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Forfattere: Lumi Zuleta og Sinja Kongshøj Laursen
Databearbejdning: Tinne Steffensen
Med bidrag fra: Jonas Christoffersen og Rikke Frank Jørgensen
Ekstern konsulentbistand: Rasmus Burkal, ekstern konsulent ved Institut for
Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet og Vibeke
Borberg, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Ansvarlig: Maria Ventegodt
Redaktion: Lumi Zuleta og Bjarke Oxlund
e-ISBN: 978-87-93605-89-3
Layout: Hedda Bank
Forsidefoto: Colourbox
© 2019 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K · DK-1403 København K · Tlf. 32 69 88 88 · www.menneskeret.dk
Vores publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser er så tilgængelige som muligt.
Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke
kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0003.png
INDHOLD
RESUMÉ
SUMMARY
KAPITEL 1 – INDLEDNING
1.2 DEN DEMOKRATISKE SAMTALE PÅ FACEBOOK
KAPITEL 2 – METODE OG DATA
2.1 REPRÆSENTATIVITET
KAPITEL 3 – SOCIALE MEDIER OG YTRINGSFRIHED
3.1 BRUGERNES HOLDNINGER TIL YTRINGSFRIHED PÅ SOCIALE
MEDIER OG I SAMFUNDET
3.2 BRUGERNES HOLDNINGER TIL NEDSÆTTENDE OG KRÆNKENDE
KOMMENTARER PÅ SOCIALE MEDIER
KAPITEL 4 – FACEBOOK SOM PLATFORM FOR INFORMATION
OG OFFENTLIG DEBAT
4.1 BRUGERNES HOLDNINGER TIL FACEBOOK SOM PLATFORM FOR
OFFENTLIG DEBAT
4.2 HVEM DER DEBATTERER PÅ FACEBOOK
4.3 EMNER DER DEBATTERES
4.4 HVOR DEBATTEN FINDER STED
KAPITEL 5 – HVORDAN OPLEVES DEBATTERNE PÅ FACEBOOK?
5.1 TONEN HAR EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT
5.2 EMNER FOLK HOLDER SIG FRA AT DEBATTERE
5.3 ÅRSAGER TIL AT HOLDE SIG FRA AT DEBATTERE
5.4 OPLEVELSE AF DEBATKLIMAET
5.5 ÆNDRING I EGEN ADFÆRD
5.6 ANDRES ADFÆRD PÅ FACEBOOK
5.7 OPLEVET NEDSÆTTENDE KOMMENTARER MOD ÉN SELV
5.8 AFSENDEREN ER EN UKENDT MAND
5.9 DE NEDSÆTTENDE KOMMENTARER HANDLER OM POLITISK
HOLDNING OG KØN
5
10
15
16
18
20
23
24
30
32
32
33
37
39
43
43
46
46
47
48
49
53
54
56
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
KAPITEL 6 – ANSVARET FOR ULOVLIGT INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER
INDLEDNING
6.1 DET SOCIALE MEDIE FACEBOOK
6.1.1 NYHEDSMEDIER PÅ FACEBOOK
6.2 BRUGERENS ANSVAR FOR EGNE ULOVLIGE YTRINGER
6.2.1 STRAFFELOVENS § 235 – UDBREDELSE AF
BØRNEPORNOGRAFISK MATERIALE
6.2.2 STRAFFELOVENS § 266 – TRUSLER
6.2.3 STRAFFELOVENS § 266 B – FORHÅNELSE MV. AF
BESTEMTE GRUPPER
6.2.4 STRAFFELOVENS § 267 – ÆREKRÆNKENDE UDTALELSER
(INJURIER)
6.2.5 ERSTATNINGSANSVAR
6.3 SOCIALE MEDIERS ANSVAR FOR ULOVLIGT BRUGERGENERET
INDHOLD
6.3.1 ANSVAR EFTER E-HANDELSLOVEN
6.3.2 ANSVAR FOR MEDVIRKEN EFTER STRAFFELOVEN
6.3.3 DET ERSTATNINGSRETLIGE MEDVIRKENSANSVAR
6.4 NYHEDSMEDIERS ANSVAR FOR ULOVLIGT BRUGERGENERET
INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER
6.4.1 ANSVAR EFTER E-HANDELSLOVEN
6.4.2 ANSVAR EFTER MEDIEANSVARSLOVEN
6.4.2.1 DET REDIGEREDE INDHOLD
6.4.2.2 DET UREDIGEREDE INDHOLD
6.4.3 ANSVAR FOR MEDVIRKEN EFTER STRAFFELOVEN
6.4.5 ERSTATNINGSANSVAR
KAPITEL 7 – KONKLUSION
KAPITEL 8 – ANBEFALINGER
KAPITEL 9 – LITTERATUR
NOTER
58
58
59
60
61
61
62
62
62
63
63
64
65
66
66
66
67
67
68
69
70
72
75
77
84
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0005.png
RESUMÉ
De sociale mediers indtog i vores hverdag har på mange måder demokratiseret
den offentlige samtale og givet flere mulighed for at bruge deres ytringsfrihed
til at deltage i den offentlige debat. Det er positivt for demokratiet at flere har
mulighed for at tage del i samfundsdebatten. Herhjemme dominerer Facebook
som det mest anvendte sociale medie i den danske befolkning, men bruges også af
nyhedsmedier som platform til at publicere journalistik og skabe debat.
I takt med, at sociale medier vinder frem som arena for debat, begynder nye
dilemmaer og udfordringer at vise sig – særligt tonen i debatten er løbende
genstand for diskussion.
Denne undersøgelse ser nærmere på demokratisk deltagelse i debatter
på det sociale medie Facebook. Undersøgelsen baserer sig på en
spørgeskemaundersøgelse blandt 2.305 danske Facebook-brugere og belyser
brugernes holdninger til ytringsfriheden på sociale medier, oplevelser af Facebook-
debatter og forskelle i debatadfærd. Derudover ser vi på, hvilken betydning tonen i
debatter på Facebook har for den demokratiske deltagelse.
Efter den empiriske del afdækker vi, hvorvidt henholdsvis den enkelte bruger, de
sociale medier og nyhedsmedier som har sider på sociale medier, har et ansvar for
det ulovlige indhold på sociale medier, som brugere lægger op.
HOLDNINGER TIL YTRINGSFRIHED PÅ SOCIALE MEDIER
Undersøgelsen viser, at knap halvdelen (48 pct.) af de adspurgte opfatter sociale
medier som en gevinst for ytringsfriheden. For en tredjedel af de adspurgte har
sociale medier ført til, at de deltager i flere debatter end før.
Samtidig er der en klar forskel i opfattelsen af sociale mediers betydning
for ytringsfriheden, når man sammenligner personer, der aktivt deltager i
samfundsdebatter, og de der ikke gør. Mens hele 60 pct. af dem, der deltager
i samfundsdebatter mener, at de sociale medier er en gevinst, er det til
sammenligning kun 38 pct. af dem, der ikke debatterer, der deler den holdning. Det
betyder altså, at dem, der aktivt tager del i debatten, står stærkere på vigtigheden af
de sociale medier sammenlignet med dem, der ikke deltager.
5
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FACEBOOK ER EN VIGTIG PLATFORM FOR DEBAT
Godt halvdelen (48 pct.) af de adspurgte er enige i, at Facebook er en vigtig
platform for den offentlige debat. Denne opfattelse er mere udbredt blandt dem,
der deltager i samfundsdebatter (61 pct.) end blandt dem, der ikke deltager i
samfundsdebatter (38 pct.). Ikke desto mindre tegner det et billede af, at Facebook
i dag har etableret sig som en vigtig og dominerende diskussionsplatform, hvor den
offentlige debat udfolder sig.
DEBATTEN DOMINERES AF ÆLDRE OG MÆND
Undersøgelsen viser, at samfundsdebatten på Facebook er meget lidt
repræsentativ set i forhold til både alder og køn. Tallene demonstrerer, at køn
og alder har en signifikant betydning for den enkeltes deltagelse i samfunds- og
politiske debatter på Facebook.
Gruppen af dem, der deltager i debatter om samfundsrelaterede emner, domineres
af de 50+-årige (64 pct.), hvorimod de 18-29-årige blot udgør 8 pct. af de aktive i de
samfundsrelaterede debatter.
På baggrund af en regressionsmodel kommer vi frem til, at mænd langt hyppigere
end kvinder deltager i samfundsdebatter på Facebook. Sandsynligheden for, at en
mand deltager i samfundsdebatter på Facebook er på 54 pct., mens den kun er på
35 pct. for kvinders vedkommende.
TONEN HAR EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT
Tonen har en afskrækkende effekt på folks deltagelse og engagement i den
demokratiske samtale på Facebook. Dette ses ved, at 59 pct. angiver, at tonen får
dem til at afholde sig fra at give deres mening til kende. Kvinder afholder sig i større
grad end mænd, mens unge afholder sig i højere grad end ældre.
Tallene illustrerer, at debattens tone har en direkte indvirkning på lysten til at ytre
sig i debatter på Facebook. Tonen og de negative kommentarer i debatten kan være
med til at lukke vigtige stemmer ude af samfundsdebatten.
NEDSÆTTENDE KOMMENTARER OG TRUSLER FYLDER I DEBATTEN
Tre ud af fire af dem, der deltager i samfundsdebatter, har oplevet, at andre skriver
noget nedsættende eller krænkende i et kommentarspor på Facebook. Knap
halvdelen (45 pct.) oplever, at andre ofte eller af og til skriver noget truende i
et kommentarspor på Facebook, mens en ud af ti svarer, at de har skrevet en
kommentar, som kunne opfattes som nedsættende eller krænkende.
Samtidig har næsten halvdelen (41 pct.) af dem, der deltager i samfundsdebatter
oplevet nedsættende kommentarer mod dem selv i debatter på Facebook. Lidt
flere mænd end kvinder oplever dette. Det kan dels skyldes, at mænd oftere
deltager i debatter om såkaldte ”trigger”-emner, der kan være politisk ømtålelige
og dels, at mænd selv oftere skriver nedsættende kommentarer.
6
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
KØN HAR BETYDNING FOR DEBATADFÆRD
Kvinder og mænds adfærd adskiller sig væsentligt på Facebook. De forskellige
måder at agere på Facebook på viser sig ved, at mænd mere end tre gange så ofte
som kvinder er afsendere af nedsættende og krænkende kommentarer. Særligt
rettes disse kommentarer mod andre mænd.
Selvom mænd i højere grad oplever krænkende og nedsættende kommentarer,
oplever kvinder tre gange så ofte som mænd, at de krænkende og nedsættende
kommentarer handler om deres køn frem for fx politisk holdning.
Generelt debatterer mænd mere end kvinder, de har fokus på at værne om
ytringsfriheden, og de skriver langt oftere nedsættende kommentarer til andre.
Kvinder derimod, holder sig oftere væk fra debatten på grund af den hårde og
negative debattone og er mere optagede af, hvorvidt den enkelte udsættes for
diskrimination og krænkelser.
EN DEMOKRATISK UDFORDRING
Ytringsfrihedens kår på de sociale medier bliver i disse år diskuteret vidt og bredt.
Nogle mener, at grænserne for ytringsfriheden er blevet for vide på de sociale
medier, og at det er blevet for let at ytre sig groft, truende og diskriminerende bag
en skærm. Andre stemmer fremfører, at de sociale medier har fået for meget magt
til at bestemme over, hvilket indhold, der skal være tilladt på deres platforme, og
at disse beslutninger ikke tager udgangspunkt i juridiske vurderinger af, hvorvidt
indholdet er ulovligt eller ej.
Ytringsfriheden er en af vores mest centrale menneskerettigheder, og der bør
derfor udvises varsomhed med hensyn til restriktioner og begrænsninger af
ytringsfriheden. Det er imidlertid et faktum, at en grov tone i debatter på Facebook,
får folk til at holde sig fra at ytre sig.
En sund demokratisk debat kræver deltagelse fra mange forskellige stemmer, og
når et flertal vælger at afstå fra at tage del i den demokratiske samtale online, så er
der tale om en udfordring, som samfundet må diskutere.
ANSVAR FOR ULOVLIGT INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER
Med de sociale medier som mellemled og platform for offentlig debat opstår
nye spørgsmål i forhold til ansvaret for det klart ulovlige indhold, der publiceres
på platformen af brugerne. Særligt i forhold til ansvaret for klart ulovligt indhold
Helt konkret forsøger vi at afdække, hvilket ansvar henholdsvis den enkelte bruger,
de sociale medier og nyhedsmedier, som har sider på sociale medier, har for det
ulovlige brugergenerede indhold på sociale medier.
Brugere, som ytrer sig strafbart på de sociale medier, har utvivlsomt et ansvar efter
de almindelige straffe- og erstatningsretlige regler.
7
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Sociale mediers ansvar er et ansvar efter e-handelslovens notice-and-take down-
princip, men omfanget af ansvaret må afklares af de danske domstole. Det må også
afklares, hvilket ansvar de sociale medier kan ifalde efter straffelovens regler om
medvirken.
Det må afklares af de danske domstole, om nyhedsmedier med sider på
sociale medier kan anses for formidlere af det brugergenererede indhold efter
e-handelsloven og dermed være omfattet af notice-and-take down-princippet. Det
må også afklares, hvilket ansvar disse nyhedsmedier kan ifalde efter straffelovens
regler om medvirken.
ANBEFALINGER
Hvis vi skal fastholde en fri og demokratisk debat på de sociale medier med plads
til forskellige stemmer, så stiller det krav til både brugere, sociale medier og
nyhedsmedier.
I det følgende præsenterer Institut for Menneskerettigheder en række anbefalinger,
som fokuserer på, hvordan der kan skabes gode rammer for den demokratiske
samtale online. Anbefalingerne retter sig både mod politi, anklagemyndighed,
nyhedsmedier og lovgivere. 
HÅNDHÆVELSE AF ANSVAR
Ytringsfriheden og dens grænser gælder også på sociale medier, hvor der bør være
en effektiv håndhævelse af lovgivningen. Instituttet anbefaler:
• At politi og anklagemyndighed sikrer en effektiv retshåndhævelse af det straffe-
retlige medvirkensansvar, som sociale medier kan have for klart ulovligt bruger-
generet indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down princippet
i e-handelsloven.
• At politi og anklagemyndighed sikrer en effektiv retshåndhævelse af det
strafferetlige medvirkensansvar, som nyhedsmedier kan have for klart ulovligt
brugergeneret indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down
princippet i e-handelsloven.
NYHEDSMEDIER SÆTTER KLARE RAMMER FOR DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
Nyhedsmedier benytter i stigende grad sociale medier som platforme for
distribution af nyheder og debatstof. Med sociale medier som mellemled er der
uklarhed om nyhedsmediers ansvar for den debat, de er værter for på deres egne
sider på sociale medier. Instituttet anbefaler:
• At nyhedsmedierne i højere grad udarbejder klare retningslinjer for brugerdebat
på sociale medier, som det følger af de presseetiske retningslinjer. Det skal
sikre, at brugerne kender rammerne for debatten på nyhedsmediets sociale
8
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
medie-side. Disse retningslinjer bør formuleres med respekt for den enkeltes
ytringsfrihed.
• At nyhedsmedierne sørger for klageadgang, så brugere kan klage over
brugerkommentarer, der overtræder retningslinjerne, eller kommentarer der er
blevet fjernet af nyhedsmediet.
• At nyhedsmediernes moderering af brugerdebat sker ud fra klare og transparente
kriterier.
REVISION AF MEDIEANSVARSLOV
Medieansvarsloven er fra 1992 og indeholder ikke særlige regler om sociale medier.
Regeringen og Folketinget bør overveje spørgsmålet om medieansvarslovens
betydning for sociale medier, såfremt Ytringsfrihedskommissionens arbejde måtte
give anledning til det.
DIGITAL DANNELSE
Den demokratiske debats mangfoldighed bør styrkes ved at begrænse udbredelsen
af trusler, chikane og diskrimination på sociale medier. Instituttet anbefaler:
• At befolkningens digitale dannelse styrkes ved gennemførelsen af en national
handlingsplan, som har fokus på forskellige aldersgrupper (børn, unge, voksne
og ældre), og som kan omfatte fx kampagner om digital adfærd og rettigheder,
undervisning i grundskoler samt offentlig debat generelt.
9
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0010.png
SUMMARY
In many ways, the incursion of social media in our daily lives has democratised
the public debate and provided more people with the opportunity to use their
freedom of expression. Having more people in the public debate is positive for
the democracy. Facebook dominates in Denmark, and it is the social media most
commonly used by the Danish population as well as the news media as a platform
to publish journalism and generate debate.
New dilemmas and challenges are arising as the social media gains more and more
ground as an arena for debate. The tone of the debate in particular is often under
discussion.
This study looks more closely at democratic participation in debates on Facebook.
The study is based on a questionnaire survey of 2,305 Danish Facebook users,
and it illustrates the users’ opinions on freedom of expression on social media,
their experience of Facebook debates, and the differences in debate behaviour
across age and gender. Furthermore, the study looks at how the tone of debates on
Facebook affects democratic participation.
Following the empirical part, we describe the extent to which the individual
user, social media companies, and news media with pages on the social media,
respectively, are liable for unlawful user generated content on social media.
OPINIONS ON FREEDOM OF EXPRESSION ON SOCIAL MEDIA
The study shows that almost half (48%) of the respondents perceive social media
as a gain for freedom of expression. Social media have encouraged one-third of
respondents to participate in more debates than before.
There is also a clear difference in the perception of the importance of social media
for freedom of expression, when comparing people who actively participate in the
public debate and those who do not. While as many as 60% of those who participate
in the public debate believe that social media are a benefit, in comparison just 38%
of those who do not participate share this opinion. Therefore, those who actively
take part in the debate, more fervently advocate the importance of social media
than those who do not participate.
10
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FACEBOOK IS AN IMPORTANT PLATFORM FOR DEBATE
Almost one-half (48%) of those questioned agree that Facebook is an important
platform for the public debate. This perception is more widespread among those
who participate in the public debate (61%) than among those who do not participate
in the public debate (38%). Nevertheless, this confirms that Facebook has
established itself as an important and dominant discussion platform on which the
public debate unfolds.
THE DEBATE IS DOMINATED BY THE ELDERLY AND MEN
The study shows that the public debate on Facebook is not very representative
in relation to age and gender. The figures demonstrate that gender and age have
a significant impact on whether an individual is likely to participate in the public
debate on Facebook.
The group who participate in debates on society-related topics is dominated by
people aged 50+ (64%), whereas 18-29-year-olds represent just 8% of participants
in society-related debates.
On the basis of a regression model, we find that men participate in the public
debate on Facebook far more frequently than women. The probability of a man
participating in the public debate on Facebook is 54%, whereas it is only 35% for
women.
THE CHILLING EFFECT
The tone discourage people from taking part and getting involved in the democratic
conversation on Facebook. 59% state that the tone keeps them from sharing their
opinions. Women refrain more than men, while the young are more deterred than
older people.
The figures indicate that the tone of the debate has a direct impact on people’s
willingness to express themselves in debates on Facebook. The tone and the
negative comments in the debate can mean that important voices are kept out of
the public debate.
DEROGATORY COMMENTS AND THREATS OCCUPY THE DEBATE
Three in four of those who participate in the public debate have experienced that
other people write something derogatory or offensive in a comment on Facebook.
Almost half (45%) experience that others often or occasionally write something
threatening in a comment on Facebook, whereas one out of ten responds that they
have written a comment that could be perceived as derogatory or offensive.
Furthermore, almost half (41%) of those who participate in the public debate have
experienced derogatory comments towards themselves in debates on Facebook.
Slightly more men than women have experienced this. This may partly be because
men participate more often in debates on the so-called "trigger" subjects that
11
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
can be politically controversial, and because men themselves write derogatory
comments more often.
GENDER IS OF SIGNIFICANCE FOR BEHAVIOUR IN THE DEBATE
The behaviour on Facebook for men and women differs considerably. The
different behaviours on Facebook are demonstrated by men sending derogatory
and offensive comments more than three-times more often than women. These
comments are particularly directed towards other men.
Even though men experience offensive and derogatory comments more often,
women experience that the offensive and derogatory comments are about their
gender rather than their political opinion three-times more often than men.
Generally, men debate more than women, they have focus on safeguarding the
freedom of expression, and they write derogatory comments to others far more
often. Women, on the other hand, keep out of the debate more often because of the
harsh and negative tone, and they are more concerned about whether the individual
is exposed to discrimination and offenses.
A DEMOCRATIC CHALLENGE
There is currently widespread debate on the conditions for freedom of expression
on social media. Some believe that the limits on freedom of expression have
become too wide on social media, and that harsh, threatening and discriminatory
expression from behind a screen has become too easy. Others assert that social
media companies have too much power to determine what content is permitted on
their platforms based on their own community standards
Freedom of expression is one of our most important human rights, and therefore
it is vital to exercise caution regarding restrictions on the freedom of expression.
However, it is a fact that a harsh tone in debates on Facebook discourages people
from expressing themselves.
A healthy democratic debate requires participation by many different voices, and
society faces a challenge that must be addressed when a majority choose to refrain
from taking part in the democratic debate online.
LIABILITY FOR UNLAWFUL CONTENT ON SOCIAL MEDIA
With the social media as an intermediary and platform for the public debate, new
issues arise in relation to liability for unlawful content published on the platform by
users. More specifically, we attempt to describe the extent to which the individual
user, the social media companies, and news media with pages on the social media,
respectively, are liable for unlawful content on social media generated by users.
There is no doubt that individuals who express themselves unlawfully on social
media are liable for doing so under the Criminal Code and the law on damages.
12
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
The social media is primarily liable according to the notice-and-take-down principle
in the law on e-commerce (e-handelsloven), but the scope of the liability must be
determined by the Danish courts. The liability of social media under the Criminal
Code rules on complicity also has to be clarified.
The Danish courts must clarify whether news media with pages on social media may
be regarded as intermediaries within the meaning of law on e-commerce in regards
to the user-generated content and therefore covered by the notice-and-take-down
principle. Clarification is also required for the liability of these news media under
the Criminal Code rules on complicity.
RECOMMENDATIONS
Maintaining a free and democratic debate on social media, with room for different
voices, puts demands on users, social media companies and news media.
In the following, the Danish Institute for Human Rights presents several
recommendations focusing on creating a good framework for democratic debate
online. The recommendations aim at the police and prosecution, the legislators and
the news media.
ENFORCEMENT OF LIABILITY
Freedom of expression and its limits also apply on social media, where there
should be effective enforcement of legislation. The Institute recommends:
• That the police and prosecution ensure effective law enforcement of the liability
for the social media for unlawful user-generated content, including under the
law on e-commerce and the Criminal Code.
• That the police and prosecution ensure effective law enforcement of the liability
for the news media with pages on social media for unlawful user-generated
content, including under the law on e-commerce and the Criminal Code.
NEWS MEDIA SET A CLEAR FRAMEWORK FOR DEBATE ON THE SOCIAL MEDIA
News media are increasingly using social media as platforms to distribute news and
engage in debate with the users. With social media as an intermediary, the liability
of the news media for the debate they host on their own pages on social media is
unclear. The Institute recommends:
• That the news media draw up clearer guidelines for user debate on the social
media platforms, as stated in the press-ethical guidelines. This will ensure that
users know the framework for the debate on news media pages on the social
media. These guidelines should be designed with respect for the individual's
freedom of expression.
13
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
• That the news media ensure the right of appeal, so that users can complain
about user comments which contravene the guidelines, or comments that have
been removed by the news media.
• That content moderation of the user debate by the news media is based on clear
and transparent criteria.
REVISION OF THE MEDIA LIABILITY ACT (MEDIEANSVARSLOVEN)
The Media Liability Act is from 1992 and does not include special regulations on
the social media. The Danish Government and Parliament should consider the
importance of the Media Liability Act for social media, if the work by the Freedom of
Expression Commission puts this forward.
DIGITAL ETIQUETTE
Diversity in the democratic debate should be enhanced by restricting the spread of
threats, harassment and discrimination. The Institute recommends:
• That public digital etiquette is improved by implementing a national action
plan focussing on different age groups (children, young people, adults and the
elderly), which could include campaigns on digital behaviour and rights, teaching
in primary and lower secondary schools, as well as the public debate in general.
The planned Data Ethics Council could also incorporate the issue of digital
etiquette in its work.
14
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0015.png
KAPITEL 1
INDLEDNING
De sociale mediers indtog i vores hverdag har på mange måder demokratiseret
den offentlige samtale og givet flere mulighed for at bruge deres ytringsfrihed til
at deltage i den offentlige debat. Det er positivt for den demokratiske deltagelse, at
flere har mulighed for at tage del i samfundsdebatten.
Samtidig ser vi, at debatten på sociale medier som Facebook virker ekskluderende
for mange.
1
I takt med, at sociale medier vinder frem som arena for debat, begynder nye
dilemmaer og udfordringer at vise sig.
I 2017 udgav Institut for Menneskerettigheder rapporten ”Hadefulde ytringer i
den offentlige debat online”. Rapporten satte fokus på omfang og karakteren af
såkaldte hadefulde ytringer fremsat i kommentarsporene på DR Nyheder og TV2
Nyhedernes Facebook-sider. Undersøgelsen fandt, at hver syvende kommentar, der
blev indsamlet havde et hadefuldt indhold og var rettet mod personers politiske
holdning, etnicitet, religion eller køn. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse
blandt Facebook-brugere viste rapporten også, at den hårde tone afholder godt
halvdelen af brugerne fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten.
2
Det
vil sige, at debattonen har en afskrækkende effekt på folks engagement i den
offentlige debat. Det er en demokratisk udfordring, når mange vælger at trække
sig fra den offentlige debat alene på grund af tonen.
3
Afholder tonen mange fra
at deltage, særligt blandt unge og kvinder, så mister debatten nuancer, og den
demokratiske samtale bliver fattigere.
Forholdet mellem sociale medier og demokratisk deltagelse rejser lige-
behandlings- og menneskeretlige problemstillinger, der blandt andet relaterer sig
til beskyttelse mod diskrimination og retten til ytringsfrihed. De to rettigheder kan i
konkrete situationer repræsentere modsatrettede hensyn, og det er vigtigt at have
beskyttelsen af begge rettigheder for øje i analysen af dette relativt nye område.
FNs specialrapportør for vold mod kvinder fremhæver beskyttelsen af udsatte
grupper mod online diskrimination som et helt centralt element, hvis vi skal
forebygge og bekæmpe vold mod kvinder på internettet og sociale medier.
4
Ifølge
specialrapportøren er det vigtigt at anerkende, at internettet bruges til systematisk
15
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
diskrimination af kvinder, hvilket påvirker deres brug af internettet og forhindrer
dem i den fulde udøvelse af deres rettigheder online.
5
Det er i samfundets interesse at bekæmpe negative fordomme og intolerance
mod bestemte grupper i samfundet, så debatten online ikke udmønter sig i
forskelsbehandling og får som konsekvens, at folk afholder sig fra at ytre sig og
tage del i den demokratiske samtale, der finder sted på internettet.
Arbejdet med at modvirke diskrimination på sociale medier er derfor essentielt for
at sikre ligestilling og ligebehandling.
6
1.2 DEN DEMOKRATISKE SAMTALE PÅ FACEBOOK
Medielandskabet har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling, og de
sociale medier spiller i dag en betydelig rolle i formidlingen af journalistik.
De traditionelle massemedier publicerer i høj grad på sociale medier, og den
demokratiske samtale er i udpræget grad rykket over på disse platforme.
En analyse foretaget af IDA med hjælp fra Danske Medier viser, at de professionelle
danske medier bruger sociale medier aktivt både som publikationskanal og til at
skabe debat.
7
Når traditionelle nyhedsmedier vælger at gøre brug af Facebook
som distributionskanal og platform for debat, fører det nye udfordringer med sig i
forhold til ansvar for det indhold, der publiceres på platformen, som kan være såvel
lovligt som ulovlig, brugergenereret indhold som redaktionelt indhold.
Rigsadvokatens praksisoversigt over hadforbrydelser og straffelovens § 266 b fra
2015-2017 viser, at 29 ud af 38 sager med domfældelse eller bødeforlæg vedrørte
ytringer, der var fremsat på sociale medier, herunder var 28 fremsat på Facebook og
én på Twitter.
8
Facebook er det mest anvendte sociale medie i den danske befolkning, og derfor
er Facebook et oplagt sted at undersøge brugernes erfaringer med at deltage i
samfunds- og politiske debatter.
Som opfølgning på undersøgelsen fra 2017 har instituttet i 2018 således
gennemført en spørgeskemaundersøgelse sammen med YouGov blandt danske
Facebook-brugere. Undersøgelsen ser på brugernes holdninger til ytringsfriheden
på sociale medier, erfaringer med og oplevelser af Facebook-debatter samt egen
og andres adfærd.
Til sidst i denne rapport gennemgås, hvilket ansvar henholdsvis den enkelte bruger,
de sociale medier og nyhedsmedier, som har sider på sociale medier, har for det
ulovlige brugergenerede indhold på sociale medier.
16
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Denne rapport sætter således fokus på:
• Facebook-brugeres holdninger til ytringsfrihed på sociale medier
• Demokratisk deltagelse i debatter på Facebook, herunder hvem der deltager i
samfundsdebatter på Facebook, og hvem der ikke gør
• Hvordan tonen opleves og hvilken konsekvens den har for deltagelse blandt
Facebook-brugere
• Hvilken type adfærd Facebook-brugerne oplever
• Hvilket ansvar den enkelte bruger, de sociale medier og nyhedsmedier, som har
sider på sociale medier, har for det ulovlige brugergenerede indhold på sociale
medier.
17
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0018.png
KAPITEL 2
METODE OG DATA
Dette afsnit er en kort beskrivelse af den anvendte metode i undersøgelsen.
Vi har undersøgt, hvordan Facebook-brugere oplever debatkulturen på det sociale
medie, herunder motivationen for at indgå aktivt i samfundsrelaterede debatter
samt årsager til, at folk afholder sig fra at deltage i denne type debatter på
Facebook.
Den internetbaserede undersøgelse er gennemført i perioden 11. - 19. april 2018.
Undersøgelsen er gennemført blandt voksne danskere over 18 år, som har en
Facebook-profil. Der er udsendt invitationer via e-mail til personer, der opfylder
disse krav i YouGov Panelet.
9
Et flow chart over de forskellige selektioner kan ses i
figur 1.
Undersøgelsen fokuserer på Facebook-brugere, da Facebook er det største
sociale medie i Danmark og en væsentlig platform for debat for både brugere og
traditionelle medier. Ifølge tal fra 2017 fra Danmarks Statistik bruger 66 pct. af
internetbrugerne i alderen 16-89 år Facebook mindst én gang i løbet af en uge.
10
Tallene viser også, at kvinder (76 pct.) i lidt højere grad gør brug af Facebook enten
dagligt eller flere gange dagligt, end mænd gør (67 pct.).
11
Kriteriet for at indgå i denne undersøgelse har været, at man har en Facebook-
profil og har brugt denne til at skrive kommentarer i den ene eller anden
sammenhæng. Det er gjort for at sikre, at vi har fået fat i dem, der rent faktisk
benytter Facebook aktivt. Har en respondent ikke skrevet kommentarer på
Facebook, så udgår besvarelsen af undersøgelsen. Hvis en respondent angiver, at
vedkommende typisk kommenterer på samfunds- og politiske debatter, så indgår
vedkommende i kategorien ”deltager i samfundsdebat”, som indebærer at deltage
i samfundsrelaterede og politiske debatter på Facebook. I denne undersøgelse
forstår vi således det at debattere samfundsrelaterede og politiske emner, som
at disse respondenter tager del i en offentlig debat på Facebook, hvor man
kan indgå i meningsudvekslinger med andre. Svarer respondenten derimod, at
vedkommende typisk kommenterer på andet end samfundsrelaterede og politiske
debatter, såsom det at skrive en lykønskning eller kommentere på en begivenhed,
så indgår vedkommende i kategorien ”deltager ikke i samfundsdebat” (se figur 1).
Det er med andre ord en præmis for undersøgelsen, at vi opererer med disse to
respondentgrupper.
18
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0019.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Det interessante for os har været, at undersøge forskellen i adfærd og holdninger
blandt de der tilkendegiver, at de engagerer sig i samfunds- og politiske debatter på
Facebook og dem, der tilkendegiver, at de vælger disse fra.
Undersøgelsen fokuserer derfor både på besvarelser fra dem, der tilkendegiver,
at de deltager i samfundsdebatter og fra de, der svarer, at de ikke deltager i
samfundsdebatter. Ved at sammenligne besvarelserne fra de to grupper af
respondenter er det muligt at identificere forskel i adfærd og holdninger til dét at
deltage i debatter på Facebook – særligt med fokus på, hvilken konsekvens tonen i
debatten har for respondenternes deltagelse.
FIGUR 1: Flow chartet viser, hvordan besvarelserne er indhentet og filtreret.
Population
Den danske befolkning
YouGov panel - modtager
invitation (n=3.046)
Har ikke en Facebook-profil
(n=412)
Har en Facebook-profil
(n=2.634)
Har skrevet en kommentar –
Ikke gennemført hele
spørgeskemaet (n=329)
Har skrevet en kommentar –
Gennemført spørgeskema
(n=2.305)
Stikprøve
Deltager i samfundsdebat
(n=1.042)
Deltager ikke i
samfundsdebat (n=1.263)
19
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Af de 2.305 respondenter, som udgør den samlede stikprøve, svarer 55 pct. (n
1.263), at de ikke har debatteret samfundsrelaterede emner, mens 45 pct. (n 1.042)
svarer, at de debatterer samfundsrelaterede emner, som i denne sammenhæng
sidestilles med det at have deltaget i en samfundsdebat på Facebook nogensinde.
12
I det følgende tages der således både udgangspunkt i den samlede stikprøve, og
der foretages sammenligninger af de to grupper, når det skønnes relevant.
Hvor der er en signifikant forskel mellem kvinder og mænds besvarelser,
fremhæves disse. Alder har også en afgørende betydning for deltagelsen i
samfundsrelaterede debatter på Facebook, og dette fremhæves løbende, når det er
relevant.
Enkelte steder er der foretaget en faktoranalyse, som er en statistisk metode, der
komprimerer flere spørgsmål om aspekter af samme fænomen (eksempelvis
ytringsfrihed).
2.1 REPRÆSENTATIVITET
Vi sammenligner sammensætningen af deltagerne i YouGov-målingen med den
danske befolkning i almindelighed, da der ikke findes tilstrækkelig med data
om danske Facebook-brugere. Facebook-brugerne i denne undersøgelse er
repræsentative for befolkningen, og besvarelserne viser, at brugen går på tværs af
køn og alder.
I de tilfælde, hvor der er signifikante sammenhænge mellem alder, køn,
uddannelsesniveau eller geografi og deltagelse i debatter på Facebook, fremgår
det af gennemgangen af resultaterne.
Stikprøvens aldersfordeling afviger ikke markant fra almenbefolkningens, men
for aldersgruppen 50-59 år er der en svag overrepræsentation på 6 procentpoint i
stikprøven (figur 2).
20
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0021.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 2: 2.305 respondenter. Alder er sammenlignet med befolkningen fra
18 år – maximal alder. Baseret på Danmarks Statistik.
Aldersfordeling – stikprøve kontra befolkningen
35
30
30
25
20
15
10
5
0
18-29 år
30-39 år
40-49 år
Stikprøve
50-59 år
60 + år
19
20
17
15
13
15
17
23
32
Befolkningen
Ser vi på kønssammensætningen i stikprøven sammenholdt med befolkningen,
udgør kvinders andel 52 pct. og mænds andel 48 pct. Således stemmer
undersøgelsen overens med kønsfordelingen i befolkningen generelt (figur 3).
FIGUR 3: 2.305 respondenter. Kønsfordelingen er sammenlignet med
befolkningen fra 18 år – maximal alder. Baseret på Danmarks Statistik.
Kønsfordeling – stikprøve kontra befolkningen
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Stikprøve (n=2305)
Kvinde
Mand
Befolkningen
48
49
52
51
21
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0022.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Brugerne afviger en anelse fra befolkningen i almindelighed set i forhold til
uddannelse. Der er en overrepræsentation af højtuddannede sammenlignet
med befolkningen og en underrepræsentation af personer med erhvervsfaglig
uddannelsesbaggrund og personer uden uddannelse ud over folkeskolen.
Endvidere er der en overrepræsentation af personer med en mellemlang
videregående uddannelse (figur 4).
FIGUR 4: 2.305 respondenter. Uddannelsesniveau i stikprøven sammenlignet
med befolkningen. Baseret på Danmarks Statistik.
Uddannelsesniveau stikprøve kontra befolkningen
35
30
25
20
15
10
5
0
33
20
9
10
7
21
10
4 4
5
31
18
15
10
1 1
0 2
d.
d.
se
nn
el
ud
da
Ø
ns
ke
ri
kk
e
d.
d.
.
.
lu
ng
es
na
sia
ig
e
e
na
sia
/f
o
åe
gy
m
vs
gy
m
vs
m
eg
eg
le
åe
fa
un
d-
er
M
el
vid
er
er
m
en
hv
vid
Er
er
Al
hv
Ko
Er
Stikprøve
Befolkningen
Platforme som Facebook, Twitter, YouTube mm. går som oftest under betegnelsen
sociale medier. Det kan dog diskuteres, om denne betegnelse er dækkende, da der
ikke er tale om medier i traditionel forstand med en publicistisk forpligtelse og en
ansvarlig chefredaktør. Men ordet ”medie” leder opmærksomheden i retning af en
medieansvarstænkning og denne tænkning smitter af i de politiske diskussioner om
ansvarsplacering.
13
En mere rammende betegnelse vil være ”digitale platforme”, da
virksomhederne stiller en platform til rådighed, som andre kan lægge indhold op
på. Vi vælger dog at gøre brug af betegnelsen sociale medier, da det er det hyppigst
anvendte begreb i offentligheden, og også den betegnelse respondenterne i
spørgeskemaundersøgelsen er blevet præsenteret for.
22
La
ng
rt
Fo
Gr
rs
ke
r
at
o
nd
gl
lk
la
nd
pl
ys
e
dd
e
dd
ud
ko
l
lu
ud
ud
ud
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0023.png
KAPITEL 3
SOCIALE MEDIER OG YTRINGSFRIHED
Debatten om demokratisk deltagelse og ”tonen” på sociale medier hænger
uløseligt sammen med spørgsmålet om ytringsfrihed og ytringsfrihedens grænser.
Mulighederne for at ytre sig frit i ord, tekst og billeder har aldrig været større
end i dag. Digitaliseringen har tilvejebragt nye platforme for kommunikation,
som samtidig betyder nye forudsætninger - og ikke mindst udfordringer for
ytringsfrihedens rammer.
14
Ytringsfriheden står stærkt i vores demokrati, som en grundlæggende rettighed –
både som grundlovssikret ret og som central frihedsrettighed i menneskeretten.
Selv om ytringsfriheden har vide rammer i Danmark, er den ikke absolut. Nogle
gange kan det være nødvendigt for en stat at indskrænke ytringsfriheden fx for at
undgå vold, had og overgreb. Straffelovens § 266 b (den såkaldte racismeparagraf),
straffelovens kapitel om freds- og ærekrænkelser samt injuerielovgivningen er alle
eksempler på begrænsninger i ytringsfriheden.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i sin omfattende praksis
i afgørelser vedrørende ytringsfrihed vedvarende tilkendegivet, at ytringsfriheden
er af grundlæggende betydning for et demokratisk samfund, og at den ikke alene
omfatter oplysninger og ideer, der er velsete eller neutrale, men også de, der
chokerer, fornærmer eller foruroliger myndighederne eller dele af befolkningen.
Dette følger af kravene om pluralisme, tolerance og åbenhed, uden hvilke der ikke
kan være et ”demokratisk samfund”.
15
Rammerne for ytringsfriheden er altså vide. Det indebærer på den ene side, at man
må acceptere meninger og ytringer, som man kan være uenig i. På den anden side
indebærer ytringsfrihed et ansvar for at respektere mennesker som ligeværdige, fx
ved ikke at tilskynde til had af grupper, der får disse til at fremstå som mindre værd.
FN har gentagne gange fastslået, at menneskerettighederne også gælder på
internettet,
16 17
og diskussionen om ytringsfrihedens grænser på sociale medier
rummer da også en række menneskeretlige udfordringer, som må adresseres.
På den ene side må den enkeltes ytringsfrihed respekteres, og på den anden side
må der sikres en effektiv beskyttelse af de personer og grupper, som er udsat for
eksempelvis had, diskrimination, chikane og trusler online, og som kan føre til, at
disse grupper trækker sig.
23
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Sociale medier kan således både fremme og begrænse brugen af ytringsfriheden
på disse platforme, hvilket er med til at sætte rammerne for demokratisk deltagelse
online.
18
I dette afsnit belyser vi brugernes
holdninger
til ytringsfrihed og sociale medier.
I kapitel 7 skitseres den
juridiske
ramme for ytringsfrihedens grænser på
sociale medier, og der redegøres for, hvilket ansvar henholdsvis brugeren, de
sociale medier og nyhedsmedier, der har sider på sociale medier, har for ulovligt
brugergenereret indhold.
19
3.1 BRUGERNES HOLDNINGER TIL YTRINGSFRIHED PÅ SOCIALE MEDIER
OG I SAMFUNDET
Dette afsnit omhandler brugernes holdninger til ytringsfrihed på sociale medier
generelt. Det vil sige, at der her kan være tale om alle typer af sociale medier (fx
Facebook, Twitter, YouTube m.fl.), som respondenterne tager udgangspunkt i i
deres besvarelser.
I kapitel 4 afgrænses spørgsmålene til udelukkende at omhandle Facebook.
Blandt de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen opfatter knap halvdelen sociale
medier som en gevinst for ytringsfriheden. En tredjedel svarer, at sociale medier
har ført til, at de deltager i flere debatter end før. Imidlertid er det kun hver fjerde,
der angiver, at sociale medier har ført til, at de generelt bruger deres ytringsfrihed
mere end før.
Flere erklærer sig uenige i de to sidste udsagn om, hvorvidt sociale medier fører
til øget brug af ytringsfrihed og deltagelse i debatter. Det må betyde, at brugerne
generelt betragter sociale medier som en gevinst for ytringsfriheden, men at
det ikke altid afspejler sig i egen adfærd på sociale medier. En positiv indstilling
til sociale mediers betydning for ytringsfriheden generelt følges altså ikke
nødvendigvis op af en aktiv brug af egen ytringsfrihed på disse platforme.
24
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0025.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 5: 2.305 respondenter. Spm.29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn?”
Holdninger til sociale medier og ytringsfrihed
Sociale medier er en gevinst
for ytringsfriheden
48%
14%
29%
9%
Sociale medier har ført til, at jeg deltager
i flere debatter end før
33%
35%
26%
6%
Sociale medier har ført til, at jeg bruger
min ytringsfrihed mere end før
28%
33%
32%
8%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%
Helt eller delvist enig
Helt eller delvist uenig
Hverken enig eller uenig
Ved ikke
Billedet ændrer sig markant, når vi ser på besvarelserne fra de to grupper
af respondenter: de, der tilkendegiver, at de deltager aktivt i debatter om
samfundsrelaterede forhold, og de, der ikke debatterer samfundsmæssige
emner. Besvarelserne illustrerer tydeligt, at de, der deltager i samfundsdebatter
på Facebook har et positivt syn på sociale medier og muligheden for at ytre sig.
For denne gruppe fungerer Facebook som en platform, som de aktivt anvender til
at udøve deres ytringsfrihed, og denne aktive brug afspejles i en opfattelse af, at
sociale medier generelt betragtet er en gevinst for ytringsfriheden.
Den anden gruppe, dem der ikke debatterer samfundsrelaterede emner, og som
har fravalgt at blande sig i samfundsdebatter på Facebook, tillægger ikke de sociale
medier en særlig betydning for udøvelsen af deres ytringsfrihed (se figur 6).
25
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0026.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 6: 2.305 respondenter. Spm.29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn?” Fordelt på de der deltager i samfundsdebat og de der ikke deltager i
samfundsdebat.
Holdninger til sociale medier og ytringsfrihed
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
60%
38%
15%
54%
45%
14%
Sociale medier er en gevinst for
ytringsfriheden
Sociale medier har ført til, at jeg
deltager i flere debatter end før
Sociale medier har ført til, at jeg bruger
min ytringsfrihed mere end før
Helt eller delvist enig: Deltager i samfundsdebat
Helt eller delvist enig: Deltager ikke i samfundsdebat
Det ser ud til, at selvom køn også har lidt at sige, så skal forskellen især findes
blandt dem, der deltager i samfundsdebatter og dem, der ikke deltager. Det
ser således ud til, at en del af de kønsforskelle, som vi også finder i forhold til
holdninger til ytringsfriheden udligner sig, når vi sammenholder de mænd, der
deltager med de kvinder, der deltager, og samtidig sammenligner mænd, der ikke
deltager med kvinder, der ikke deltager (se figur 7).
FIGUR 7: 2.305 respondenter. Spm. 29:”Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn?”. Fordelt på de der deltager i samfundsdebatter og de der ikke deltager i
samfundsdebatter, fordelt på køn.
Holdninger til sociale medier og ytringsfrihed, fordelt på deltager/deltager ikke i
debat og køn
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Sociale medier er en gevinst for
ytringsfriheden
Sociale medier har ført til, at jeg
deltager i flere debatter end før
Sociale medier har ført til, at jeg bruger
min ytringsfrihed mere end før
61% 59%
43%
36%
58%
51%
44% 46%
17% 14%
17%
12%
Helt eller delvist enig: Mænd, der deltager i samfundsdebat
Helt eller delvist enig: Kvinder, der deltager i samfundsdebat
Helt eller delvist enig: Mænd, der ikke deltager i samfundsdebat
Helt eller delvist enig: Kvinder, der ikke deltager i samfundsdebat
26
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0027.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Blandt gruppen, der aktivt tager del i debatter om samfundsrelaterede emner,
mener 71 pct., at det er et problem, at folk afstår fra at ytre sig på grund af tonen i
online-debatter, hvorimod 56 pct. af de, der ikke deltager i samfundsdebatter er
enige i dette. Flere mænd end kvinder er enige i dette udsagn (se figur 9).
70 pct., af de, der deltager i samfundsdebatter, mener, at det er vigtigt at værne om
ytringsfriheden, selvom mange ytringer kan opfattes som krænkende. Signifikant
flere mænd end kvinder er enige i dette (se figur 9).
Der er generel enighed blandt respondenterne om, at alle kan udtrykke deres
mening helt frit i Danmark, men samtidig mener lidt over hver tredje, at der er visse
grupper, som risikerer at blive udsat for chikane, når de ytrer sig offentligt, herunder
minoriteter og kvinder.
De, der deltager i samfundsdebatter på Facebook, mener i lidt højere grad end de,
der ikke tager del i samfundsdebatter på Facebook, at både minoriteter og kvinder
ofte chikaneres, når de ytrer sig offentligt.
FIGUR 8: 2.305 respondenter. Spm. 29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn?” Fordelt på de der deltager i samfundsdebatter og de der fravælger
samfundsdebatter på Facebook.
Enig i udsagn, alle
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
71%
63%
56%
66% 63%
61%
70%
62%
55%
41% 38%
35%
27% 25%
24%
36%
28%
22%
18%
12%
6%
Hvis folk afstår I Danmark kan Det er vigtigt at
Minoriteter
Kvinder
Facebooks
Jeg ytrer mig
fra at ytre sig på alle udtrykke
værne om
chikaneres ofte, chikaneres ofte, mulighed for at
ofte
grund af tonen i deres meninger ytringsfriheden, når de ytrer sig når de ytrer sig fjerne indhold kontroversielt i
online-debatter,
helt frit
selvom mange
offentligt
offentligt
er en trussel
offentlige fora
er det et
ytringer opleves
mod
på internettet
problem for
som krænkende
ytringsfriheden
ytringsfriheden
Ytringsfrihed
Deltagelse
Selvregulering
Helt eller delvist enig: Deltager i samfundsdebat
Helt eller delvist enig: Deltager ikke i samfundsdebat
Helt eller delvist enig: Alle
27
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0028.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Der er stor forskel mellem kønnene vedrørende udsagnet om, at minoriteter og
kvinder ofte chikaneres, når de ytrer sig offentligt. For begge udsagn er der markant
flere kvinder end mænd, der er enige i dette. Alligevel svarer 62 pct. af kvinderne,
at alle i Danmark kan udtrykke deres meninger helt frit (figur 9).
Der tegner sig et generelt billede af, at mænd (68 pct.) i højere grad end kvinder
(56 pct.) har fokus på at værne om ytringsfriheden, hvilket eksempelvis ses ved
holdningen til, at der skal værnes om ytringsfriheden, selvom ytringer kan opleves
som krænkende (figur 9). Denne tendens ses også i en svensk undersøgelse om
ytringsfrihed i svensk mediekultur.
20
Lidt over hver fjerde i denne undersøgelse anser det faktum, at Facebook kan fjerne
indhold fra deres platform, som en trussel mod ytringsfriheden. De, der deltager i
samfundsdebatter, ser dette som en langt større trussel end dem, der ikke deltager
i samfundsdebatter, hvilket kan være udtryk for, at man som aktiv debattør på
Facebook tillægger dette forhold en ret stor betydning, eftersom man potentielt
kan opleve at få fjernet egne ytringer.
Markant flere mænd (35 pct.) end kvinder (22 pct.) mener, at dette er et problem
(se figur 9). Ligeledes svarer markant flere mænd (15 pct.) end kvinder (8 pct.), at
de ofte ytrer sig kontroversielt på internettet.
FIGUR 9: 2.305 respondenter. Spm. 29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn?” Fordelt på køn.
Enig i udsagn, fordelt på køn
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
65%
61%
65%
62%
68%
56%
41%
34%
30%
21%
35%
22%
8%
15%
Hvis folk afstår I Danmark kan
fra at ytre sig på
alle udtrykke
grund af tonen i deres meninger
online-debatter,
helt frit
er det et
problem for
ytringsfriheden
Det er vigtigt at
Minoriteter
Kvinder
værne om
chikaneres ofte, chikaneres ofte,
ytringsfriheden, når de ytrer sig når de ytrer sig
selvom mange
offentligt
offentligt
ytringer opleves
som krænkende
Facebooks
Jeg ytrer mig
mulighed for at
ofte
fjerne indhold er kontroversielt i
en trussel mod offentlige fora
ytringsfriheden på internettet
Ytringsfrihed
Helt eller delvist enig: Kvinder
Deltagelse
Selvregulering
Helt eller delvist enig: Mænd
28
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0029.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Der er stor forskel på, hvordan de forskellige aldersgrupper forholder sig til
udsagnene. Overordnet set mener de unge i højere grad, at minoriteter og
kvinder udsættes for chikane, når de ytrer sig offentligt. Der er særlig stor forskel i
besvarelsen af udsagnet mellem de 18-29-årige og de 50+-årige. Samtidig er der
færre unge, der er enige i, at det er et problem for ytringsfriheden, hvis folk afstår
fra at ytre sig, hvilket kan tyde på, at de ikke nødvendigvis kobler de to ting sammen.
Halvdelen af de unge mener, at alle kan udtrykke deres meninger helt frit i
Danmark, og ligeledes mener godt halvdelen (46 pct.), at det er vigtigt at værne
om ytringsfriheden, selvom mange ytringer kan opleves som krænkende. Det er
mindre end de 50+-årige, hvor hele 68 pct. mener, at det er vigtigt at værne om
ytringsfriheden. På den anden side mener et stort flertal af de 50+-årige, at det er
et problem for ytringsfriheden, hvis folk afstår fra at ytre sig i online-debatter på
grund af tonen.
Tallene viser således en markant forskel i unge og ældres holdninger til
ytringsfrihed på sociale medier. De unge lader til at bekymre sig om krænkelser af
personer på sociale medier, mens ældre bekymrer sig om ytringsfriheden og det
at kunne udtrykke sig frit. Der er altså forskellige bekymringer at spore på tværs af
generationerne, hvilket påvirker deres holdninger og debatadfærd.
FIGUR 10: 2.305 respondenter. Spm. 29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn? ” Fordelt på alder.
Enig i udsagn, alder
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
67%
64%
51%
67%
62%
54%
68%
60%
46%
45%
39%
34%
32%
29%
21%
31%
28%
21%
13%
12%
8%
Hvis folk afstår I Danmark kan Det er vigtigt at
Minoriteter
Kvinder
Facebooks
Jeg ytrer mig
fra at ytre sig på alle udtrykke
værne om
chikaneres ofte, chikaneres ofte, mulighed for at
ofte
grund af tonen i deres meninger ytringsfriheden, når de ytrer sig når de ytrer sig fjerne indhold kontroversielt i
online-debatter,
helt frit
selvom mange
offentligt
offentligt
er en trussel
offentlige fora
er det et
ytringer opleves
mod
på internettet
problem for
som krænkende
ytringsfriheden
ytringsfriheden
Ytringsfrihed
Enige: 18-29 år
Deltagelse
Enige: 30-49 år
Selvregulering
Enige: 50 + år
29
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0030.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
3.2 BRUGERNES HOLDNINGER TIL NEDSÆTTENDE OG KRÆNKENDE
KOMMENTARER PÅ SOCIALE MEDIER
Sociale medier udgør i dag en væsentlig infrastruktur for den offentlige debat og
sociale medier har styrket informations- og ytringsfriheden. Den lette adgang til at
ytre sig medfører imidlertid også, at brugerne let kan fremsætte ulovlige ytringer,
som blandt andet viser sig i form af diskrimination, chikane og trusler mod dem, der
ytrer sig i den offentlige debat.
Lidt over halvdelen af respondenterne mener, at nedsættende og krænkende
kommentarer fylder for meget på sociale medier. Der er signifikant flere kvinder
end mænd, der er enige i dette udsagn.
Under en femtedel mener, at nedsættende og krænkende kommentarer på sociale
medier ikke er et problem. Her er det flere mænd (21 pct.) end kvinder (9 pct.), som
mener dette.
FIGUR 11: 2.305 respondenter. Spm. 28: Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn? Fordelt på køn.
Enige i udsagn, alle
Man skal kunne debattere på sociale medier uden at blive
udsat for nedsættende og krænkende kommentarer
Nedsættende og krænkende kommentarer
fylder for meget på sociale medier
Nedsættende og krænkende kommentarer
på sociale medier er ikke noget problem
21%
9%
15%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
47%
57%
53%
81%
86%
83%
Helt eller delvist enige: Mænd
Helt eller delvist enige: Kvinder
Helt eller delvist enige: Total
Ser vi på de forskellige aldersgruppers holdninger, så er der især forskel mellem
den yngste og ældste aldersgruppes besvarelser (figur 12). Størstedelen (67 pct.)
af de 18-29-årige mener, at nedsættende og krænkende kommentarer fylder for
meget på sociale medier, hvorimod det er 44 pct. af de 50+-årige, der deler dette
synspunkt. Der er således stor forskel på de unges tærskel for at tolerere ytringer,
der rammer individer eller grupper sammenlignet med de øvrige aldersgrupper,
hvilket også ses ved, at næsten dobbelt så mange af de 50+-årige sammenlignet
med de 18-29-årige ikke ser nedsættende og krænkende kommentarer som et
30
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0031.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
problem. Den ældste aldersgruppe lader således til at acceptere den hårde tone,
som et forhold, der gør sig gældende på sociale medier, og som ikke nødvendigvis
er et problem, og som derfor heller ikke har indflydelse på hverken debataktivitet
eller generel adfærd (mere herom i afsnit 4). En anden forklaring kan også være,
at unge er mere opmærksomme på verbale udfald mod individer i deres brug af
Facebook.
FIGUR 12: 2.305 respondenter. Spm. 28: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn?” Fordelt på alder.
Enig i udsagn, fordelt på alder
Nedsættende og krænkende kommentarer fylder for
meget på sociale medier
67%
59%
44%
Nedsættende og krænkende kommentarer på sociale
medier er ikke noget problem
10%
8%
18%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Helt eller delvist enige: 18-29 år
Helt eller delvist enige: 30-49 år
Helt eller delvist enige: 50 +
31
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0032.png
KAPITEL 4
FACEBOOK SOM PLATFORM FOR INFORMATION
OG OFFENTLIG DEBAT
Den offentlige debat er i hastig forandring på grund af de sociale medier, og den
offentlige debat er i stigende grad rykket over på de sociale medier ført an af
etablerede medier såvel som politikere, meningsdannere og privatpersoner.
I Facebooks tilfælde har det sociale medie vokset sig til mere end blot et globalt
socialt fællesskab, der kan forbinde folk på tværs af kloden. Facebook har givet
borgerne mulighed for at komme til orde uden om en redaktør og er i dag en
central platform, der anvendes som forum for debat og formidling af nyheder.
Kulturministeriets public service-rapport fra 2016 viser blandt andet, at for især den
yngre del af befolkningen er sociale medier en af de primære kilder til information.
De sociale medier spiller dermed en central rolle som leverandør af nyheder.
21
DR Medieforskning peger på samme tendens og dokumenterer, at 65 pct. af de
15-29-årige i 2017 dagligt fik nyheder via sociale medier.
22
I Medieudviklingen 2018
nævner 41 pct. af de 15-24-årige, at sociale medier er det nyhedsmedie, de vil have
sværest ved at undvære.
23
Den årlige Digital News Report 2018 fra Reuters Institute viser, at 34 pct. af
danskerne modtager nyheder via Facebook, som dermed er det foretrukne sociale
medie at få nyheder fra.
24
Ikke alene viser tallene, at Facebook er en foretrukken
kilde til nyheder, men de tydeliggør også Facebooks position som det mest
anvendte sociale medie i Danmark, hvilket er i tråd med public service-rapporten
25
og som ligeledes bekræftes i Medieudviklingen 2018, hvor 63 pct. benytter
Facebook dagligt.
26
De foregående spørgsmål kredsede om sociale medier generelt, hvorimod de
øvrige spørgsmål og besvarelser zoomer ind på Facebook som platform for debat.
Fokus på Facebook skyldes som nævnt, at Facebook er det mest anvendte sociale
medie i Danmark.
4.1 BRUGERNES HOLDNINGER TIL FACEBOOK SOM PLATFORM FOR
OFFENTLIG DEBAT
Besvarelserne viser, at knap halvdelen er enige i, at Facebook er en vigtig platform
for den offentlige debat. De, der deltager i samfundsdebatter, opfatter - måske
ikke overraskende - Facebook som en vigtigere platform for den offentlige debat
sammenlignet med gruppen, der ikke deltager i samfundsdebatter. Flertallet (61
32
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0033.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
pct.) af dem, der deltager i samfundsdebatter på Facebook, anser Facebook for at
spille en væsentlig rolle som debatplatform, hvilket viser, at Facebook i dag har
etableret sig som en vigtig diskussionsplatform, hvor den offentlige debat udfolder
sig.
FIGUR 13: 2.305 respondenter. Spm. 16: ”Facebook er en vigtig platform for den
offentlige debat.”
Enig i at Facebook er en vigtig platform for den offentlige debat
Total
48%
20%
26%
6%
Deltager i samfundsdebat
61%
14%
23%
3%
Deltager ikke i samfundsdebat
38%
26%
28%
8%
0%
Helt eller delvist enig
10%
20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Hverken enig eller uenig
Ved ikke
Helt eller delvist uenig
4.2 HVEM DER DEBATTERER PÅ FACEBOOK
Eftersom en del af den offentlige debat i dag foregår på sociale medier, er det
relevant at se nærmere på det mest benyttede sociale medie og undersøge, hvem
der deltager, når debatten rykker over på denne platform, hvor ordet gives frit. Hvor
demokratisk og repræsentativ er den offentlige debat på Facebook egentlig? Det
ser vi nærmere på i det følgende.
45 pct. (n 1.042) af den samlede stikprøve har svaret, at de debatterer
samfundsrelaterede emner. Af disse udgør 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd.
Kønsfordelingen blandt de, der ikke deltager i samfundsdebatter er 62 pct.
kvinder og 38 pct. mænd. Der er altså en overrepræsentation af mænd og en
underrepræsentation af kvinder blandt de, der deltager i samfundsdebatter.
33
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0034.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 14: 2.305 respondenter. Kønsfordelingen blandt respondenterne og i
befolkningen.
Kønsfordeling – stikprøve kontra befolkning
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
38
60
52
51
62
40
48
49
Deltager ikke i
samfundsdebat
(n=1263)
Deltager i
samfundsdebat
(n=1042)
Kvinde
Mand
Stikprøve
(n=2305)
Befolkningen
Ser vi på alderen for dem, der tilkendegiver, at de deltager i samfundsdebatter, så
er denne gruppe domineret af de 50+-årige, hvilket ses ved, at 64 pct. af dem, der
deltager i samfundsdebatter på Facebook udgøres af 50+-årige. De 18-29-årige
udgør blot 8 pct. af de aktive i de samfundsrelaterede debatter. Til sammenligning
udgør den yngste aldersgruppe 28 pct. af den gruppe, som ikke deltager i
samfundsdebatter (se figur 15). Disse tal viser med al tydelighed, at de unge udgør
en meget lille andel af dem, der deltager i samfunds- og politiske debatter på
Facebook.
FIGUR 15: 2.305 respondenter. Aldersfordeling blandt respondenterne og i
befolkningen.
Alder – stikprøve kontra befolkningen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
43
64
29
52
49
29
28
Deltager ikke i
samfundsdebat
(n=1263)
28
8
Deltager i
samfundsdebat
(n=1042)
18-29 år
30-49 år
19
Stikprøve
(n=2305)
32
20
Befolkningen
50 + år
34
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0035.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Generelt er de, der deltager i debatter om samfundsrelaterede emner i denne
undersøgelse ganske veluddannede. Det skyldes dels en lille skævhed i stikprøven,
hvor især folk med videregående uddannelser er overrepræsenteret. Dels skyldes
det, at der simpelthen er lidt flere personer med videregående uddannelser, der
debatterer samfundsrelaterede emner på Facebook.
Så jo højere uddannelse, jo højere deltagelse i samfunds- og politiske debatter
på Facebook. Dermed ser uddannelsesniveauet ud til at have en betydning for,
hvorvidt man overhovedet deltager i samfundsdebatter (se også figur 18).
FIGUR 16: 2.305 respondenter. Uddannelsesniveau blandt respondenterne og i
befolkningen.
Uddannelsesniveau - stikprøve kontra befolkningen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
39
29
9
34
9
Stikprøve
0
13
0
19
0
16
2
11
23
39
43
41
44
9
20
Befolkningen
Deltager ikke i
Deltager i samfundsdebat
samfundsdebat (n=1263)
(n=1042)
Grund-/folkeskole
KVU + MVU
Alm.gymn, erhv.gym eller erhv.faglig
Ikke svaret
LVU + Forsk.
Figur 17 viser den samlede demografiske profil på dem, der deltager i samfunds-
debatter. Tallene illustrerer således andelen af dem, der deltager aktivt i samfunds-
debatter på Facebook. Det vil sige, at ud af kvinder mellem 18-29 år, der er bosat i
Nordjylland, er det blot 7 pct., der aktivt deltager i samfundsdebatter på Facebook.
Det står i stærk kontrast til den mest deltagende demografiske profil: De midtjyske
mænd i alderen 40-49 år, hvoraf hele 79 pct. deltager aktivt.
Det generelle billede viser tydeligt, at de der debatterer mindst er unge kvinder
mellem 18-29 år i hele landet, mens de der debatterer mest, er mænd over 40 år.
Samfundsdebatten på Facebook er således meget lidt repræsentativ set i forhold
til både alder og køn.
35
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0036.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 17: 2.305 respondenter. Demografisk profil af de, der deltager i debatter
om samfundsrelaterede emner og som debatterer henholdsvis mindst og mest
set i forhold til gennemsnittet for den totale stikprøve.
Andele, der er aktive i samfundsdebatten fordelt på demografisk profil
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Nordjylland
+ Kvinde
+ 18-29 år
Hovedstaden
+ Kvinde
+ 18-29 år
Midtjylland
+ Kvinde
+ 18-29 år
Syddanmark
+ Kvinde
+ 18-29 år
Hovedstaden
+ Mand
+ 50-59 år
Sjælland
+ Mand
+ 60 år
Syddanmark
+ Mand
+ 40-49 år
Midtjylland
+ Mand
+ 40-49 år
71%
75%
77%
79%
7%
13%
14%
15%
Andel, der deltager i samfundsdebat
Gnst. for alle
Hvor vi i figur 17 ser på forskellige demografiske grupper og samspillet mellem
geografi, køn og alder, så viser figur 18 betydningen af de enkelte demografiske
faktorer (køn, alder, uddannelse mm.), når der er taget højde for de øvrige faktorer.
Hvad er eksempelvis den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en kvinde med en
Facebook-profil deltager i samfundsdebatter på Facebook, når man ser bort fra
hendes alder, uddannelse, bopæl etc.? Denne model hjælper os til at se, om der
er en skævhed i deltagelsen i samfundsdebatten på baggrund af køn, uddannelse,
geografi og alder.
Figur 18 viser på linje med figur 17, at mænd langt hyppigere deltager i
samfundsdebatter på Facebook. Figuren viser en sandsynlighed på 54 pct. for, at
mænd debatterer samfundsrelaterede emner, hvorimod sandsynligheden for, at
kvinder deltager i samfundsdebatter er 35 pct.
Det er langt mere sandsynligt, at personer med længere videregående uddannelser
og personer fra Sjælland debatterer, end de øvrige Facebook-brugere, ligesom folk
fra 40 år og op er mere debatlystne end de yngre aldersgrupper.
36
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0037.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 18: 2.305 respondenter. Den forventede sandsynlighed for at debattere
samfundsemner på Facebook for de givne kategorier. For hver faktor er der
kontrolleret for betydningen af de øvrige kategorier. Baseret på logistisk
regressionsmodel.
Forventede sandsynlighed for at debattere samfundsemner på Facebook
70%
60%
50%
40% 35%
30%
20%
10%
0%
19%
54%
45%
36%
48%
52%
45%
53%
42% 43%
37%
35%
57%
52%
53%
ko
/k le/
el
gy
le ort
m
vid m.
la
ng . ud
.v
d.
La id.
ng ud
vid d.
.u
dd
.
Ho
ve
ds
ta
de
Sj
æ n
Sy ll
dd and
an
M ma
id
tjy rk
N lla
or
n
dj d
yl
la
nd
un
Gr
v.f
ag
4.3 EMNER DER DEBATTERES
Figuren nedenfor (figur 19) viser hvilke emner, der debatteres på Facebook blandt
de brugere, der tilkendegiver, at de deltager i samfundsdebatter. Udlændinge og
flygtninge ligger i top efterfulgt af sundheds-, social- og omsorgsområdet samt miljø,
natur og klima. Samtidig er udlændinge og flygtninge sammen med religion og tro
de emner, som folk oftest afholder sig fra at debattere. Der henvises til figur 27.
Er
h
M
lig
ds
9
30 år
-3
9
40 år
-4
9
50 år
-5
9
å
60 r
+
år
de
in
an
d
18
-2
Kv
M
37
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0038.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 19: 1.042 respondenter. Spm. 3: "Hvilke samfundsdebat-emner
kommenterer du på Facebook? Du kan markere flere svar."
Samfundsemner der kommenteres på
Udlændinge og flygtninge
Sundhed, social- og omsorgsområdet
Miljø, natur og klima
Arbejdsmarked
EU og udenrigspolitik
Ligestilling og diskrimination
Retsvæsen og kriminalitet
Familie og børn/unge
Økonomi
Uddannelse
Religion og tro
Videnskab og teknologi
Sport og underholdning
Kunst og kultur
0%
10%
20%
49%
48%
47%
45%
39%
39%
38%
30%
30%
28%
27%
27%
25%
25%
30%
40%
50%
Figur 20 viser de seks mest debatterede emner blandt mænd og kvinder, der
angiver, at de deltager i samfundsdebatter. Der er markant flere kvinder, der
kommenterer på emner inden for sundheds-, social- og omsorgsområdet og
ligestilling og diskrimination, hvorimod mænd i højere grad kommenterer på emner
som EU og udenrigspolitik. En anelse flere mænd kommenterer på debatter om
udlændinge og flygtninge.
At nogle emner (såkaldte ’trigger’-emner) kan give anledning til en særligt ophedet
debat, er tidligere blevet påvist i instituttets rapport om hadefulde ytringer i den
offentlige debat online fra 2017.
27
Undersøgelsen viste, at emner som religion og
flygtninge fungerer som tændsats til en hadefuld debat i kommentarsporene på de
undersøgte nyhedsmediers Facebook-sider.
En gennemgang af politiske partiers opslag på Facebook gennem et år, foretaget
af branchemediet medietrends.dk viser ligeledes, at opslag, som handler om
udlændingespørgsmål, har en eksplosiv effekt og afføder både positive og negative
reaktioner på Facebook. De har derfor lettere ved at gå ’viralt’.
28
38
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0039.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 20: 1.042 respondenter. Spm. 3: "Hvilke samfundsdebat-emner
kommenterer du på Facebook? Du kan markere flere svar." De seks mest
debatterede emner.
De seks mest debatterede emner
Udlændinge og flygtninge
Sundhed, social- og omsorgsområdet
Miljø, natur og klima
Arbejdsmarked
EU og udenrigspolitik
Ligestilling og diskrimination
0%
10%
Kvinder
20%
Mænd
30%
27%
34%
40%
45%
43%
46%
48%
46%
43%
47%
46%
50%
60%
51%
57%
4.4 HVOR DEBATTEN FINDER STED
Figurerne 21-23 beskriver hvilke typer sider på Facebook, respondenterne oftest
giver deres mening til kende på. Det vil sige, om de foretrækker at tilkendegive
deres mening på offentligt tilgængelige sider eller lukkede sider og fora, eller om
de foretrækker egen Facebook-side eller venners Facebook-side. Besvarelserne
kan fortælle os noget om mænds, kvinders og de forskellige aldersgruppers
debatadfærd på Facebook.
36 pct. af de adspurgte, som tilkendegiver, at de er aktive i samfundsdebatten
angiver, at de oftest indgår i debatter på offentlige sider. Her er der en tydelig
kønsforskel, som viser sig ved, at langt flere mænd end kvinder debatterer på
offentlige sider. Godt en fjerdedel skriver oftest kommentarer på deres egen
Facebook-side, og hver femte skriver oftest kommentarer på lukkede sider og
grupper. Det er tilfældet for flere kvinder end mænd.
39
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0040.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 21: 1.042 respondenter Sp. 6: "Når du kommenterer på Facebook, er det
så oftest på..." Total og fordelt på køn.
Hvor der debatteres, fordelt på køn
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Offentlige sider, hvor
alle kan se, hvad jeg
skriver
Min egen Facebook-
side
Lukkede sider og
grupper
Venners personlige
Facebook-sider
Ved ikke
40%
36%
29%
26%26%26%
19%
16%
14%
23%
17%
12%
6% 5% 6%
Total
Kvinde
Mand
Brugerne kommenterer primært på en ven eller bekendts personlige Facebook-
side (24 pct.) eller en lukket gruppes Facebook-side (23 pct.), hvis de ser bort
fra deres egen Facebook-side (figur 22). Flere kvinder end mænd foretrækker at
kommentere i en lukket gruppe.
Godt hver sjette kommenterer oftest på en åben gruppes Facebook-side. Flere
mænd end kvinder angiver, at de oftest skriver kommentarer på åbne gruppers
Facebook-sider, hvilket forrige spørgsmål også viste. Det tyder på, at mens mænd
gerne står offentligt frem med deres holdninger, er kvinder mere tilbageholdende
og foretrækker lukkede grupper og venners Facebook-sider, når de skal give deres
mening til kende.
Dette billede bekræftes af en norsk undersøgelse, som konkluderer, at kvinder
generelt foretrækker at debattere med personer, de kender godt, og at de er mindre
aktive i mere offentlige arenaer. Den norske undersøgelse viser også, at kvinder
i større grad end mænd betragter de politiske diskussioner på Facebook som
privat kommunikation, mens mænd i højere grad anser disse diskussioner som
offentlige.
29
14 pct. af respondenterne kommenterer på et nyhedsmedies Facebook-side, heraf
lige mange mænd og kvinder, mens blot 5 pct. kommenterer på en politikers
Facebook-side og alene 2 pct. kommenterer på en kendt persons Facebook-side.
40
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0041.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 22: 1.042 respondenter. Spm. 7: "Hvor kommenterer du oftest på
Facebook, som ikke er på din egen Facebook-side?" Total og fordelt på køn.
Facebook-sider der oftest kommenteres på, som ikke er ens egen
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
På en ven eller
I en lukket
På en åben
På et
bekendts
gruppes
gruppes
nyhedsmedies
personlige Facebook-side Facebook-side Facebook-side
Facebook-side
Ved ikke
På en
politikers
Facebook-side
Andet sted
På en kendt
persons
Facebook-side
29%
25%
24% 24%
23%
20%
17%
13%
21%
15%
14% 14%
11%
10% 10%
5%4% 5%
4% 3% 4%
2% 1% 2%
Total
Kvinde
Mand
Ser man på aldersfordelingen (figur 23), så er det interessant nok den yngste
aldersgruppe (18-29 år), der oftest debatterer på et nyhedsmedies Facebook-
side. Det kan ses i lyset af, at det også er den gruppe, der oftest bruger sociale
medier som nyhedskilde,
30
og på den måde adskiller de unge og ældres brug
af sociale medier - og i dette tilfælde Facebook - sig væsentligt fra hinanden.
Besvarelserne tegner således et billede af, at på trods af, at de unge er stærkt
underrepræsenterede i samfundsdebatter på Facebook generelt, så er de oftere
tilstede i debatter på nyhedsmediers Facebook-sider, når først de deltager,
sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tallene fortæller også, at de
18-29-årige er den aldersgruppe, som oftest debatterer på en politikers Facebook-
profil. Det må alt andet lige ses som en positiv tendens, at de unge er så markant
tilstede i de samfundsrelaterede og politiske debatter, når først de deltager.
De 30-49-årige samt 50+-årige er mest aktive på en Facebook-vens side eller i
en lukket gruppes Facebook-side. De 50+-årige er den aldersgruppe, der oftest
kommenterer på åbne gruppers Facebook-sider. Det kan antyde, at ”privatsfæren”
betyder mindre for dem, og derfor tillægger de det ikke særlig betydning, om de
ytrer sig i et offentligt tilgængeligt rum, hvor alle kan læse med.
41
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0042.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 23: 1.042 respondenter. Spm. 7: "Hvor kommenterer du oftest på
Facebook, som ikke er på din egen Facebook-side?" Fordelt på alder.
Alder og hvor man kommenterer
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
28%
24%
30%
25%
22%
12%
5%
22%
28%
13%
15%
13%
10%
5% 4%
4% 4%
1%
På en ven eller
bekendts
personlige
Facebook-side
I en lukket gruppes På en åben gruppes
Facebook-side
Facebook-side
På et
nyhedsmedies
Facebook-side (fx
DR, TV 2,
Berlingske,
Politiken m.m.)
På en politikers
Facebook-side
På en kendt
persons Facebook-
side
18-29 år
30-49 år
50 + år
42
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0043.png
KAPITEL 5
HVORDAN OPLEVES DEBATTERNE PÅ FACEBOOK?
Debatten om tonen på sociale medier har bølget frem og tilbage i flere år,
og adskillelige undersøgelser har efterhånden vist, at den hårde tone har
konsekvenser for både demokratisk deltagelse i den offentlige debat samt for dem,
der oplever at blive udsat for eksempelvis chikane og trusler.
31
I det følgende ser vi nærmere på, hvilken betydning tonen og det at blive udsat
for nedsættende og krænkende kommentarer har for lysten til at tage del i
samfundsdebatter på Facebook.
5.1 TONEN HAR EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT
Godt 59 pct. af alle de adspurgte Facebook-brugere svarer, at de afholder sig fra
at give deres mening til kende i debatter på Facebook (figur 24) på grund af tonen.
Det er interessant, at andelen er lige stor blandt dem, der ellers bruger Facebook til
at deltage i samfundsdebatter, som blandt dem, der undlader at bruge Facebook til
samfundsdebatter.
FIGUR 24: 2.305 respondenter. Spm. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på
Facebook? Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook
på grund af tonen”. Fordelt på de der deltager i samfundsdebatter og de der ikke
deltager i samfundsdebatter.
Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på grund af
tonen
Deltager i debat
59%
22%
16%
3%
Deltager ikke i debat
59%
16%
12%
14%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Aldrig
70%
80%
90%
100%
Ofte/af og til
Sjældent
Ved ikke
43
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0044.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Kvinder holder sig i langt højere grad tilbage på grund af tonen end mænd gør
(figur 25), hvilket er en tendens, der ses generelt i denne undersøgelse.
Tonen har betydning for, om respondenterne holder sig fra at deltage i en debat,
uanset om de tilkendegiver at deltage i samfundsdebatter eller ej. Både mænd og
kvinder lader sig påvirke af tonen i et eller andet omfang.
FIGUR 25: 1.042 respondenter. Spm. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på
Facebook? Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på
grund af tonen”. Fordelt på køn.
Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på grund af
tonen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ofte eller af og til: Kvinde
Ofte eller af og til: Mænd
66%
51%
Det er desuden den yngste aldersgruppe, de 18-29-årige, som oftest trækker sig fra
debatten på grund af tonen, hvilket kan ses i figur 26. Det svarer til, at godt syv ud af
ti i denne aldersgruppe afholder sig fra at tilkendegive deres holdning på Facebook
på grund af tonen. Blandt de øvrige aldersgrupper er det også udbredt at afholde
sig fra at skrive kommentarer på grund af tonen. Det gør cirka seks ud af ti.
44
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0045.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 26: 1.042 respondenter. Spm.15: ”Hvor ofte oplever du følgende på
Facebook? Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på
grund af tonen”. Fordelt på alder.
Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på grund af
tonen
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ofte eller af og til: 18-29 år
Ofte eller af og til: 30-49 år
Ofte eller af og til: 50+
71%
60%
57%
Tallene illustrerer, at tonen, som debatten foregår i, har en direkte sammenhæng
med det at ville ytre sig i debatter på Facebook og lysten til at engagere sig.
Tallene kan ikke sige noget om, hvorvidt de grupper, der trækker sig, rykker hen på
andre platforme for at debattere, eller om de helt udebliver fra den demokratiske
samtale.
Det forhold, at debattonen har en afskrækkende effekt på folks deltagelse og
engagement i debatten betegnes også undertiden som ”chilling effekten”.
Det amerikanske Pew Research Center dokumenterer blandt andet chilling effekten
i deres undersøgelse om online chikane fra 2017. Her fremgår det, at dét at se
chikane mod andre online, afholder respondenterne fra at give deres mening til
kende på sociale medier.
32
En undersøgelse om ytringsfrihed i Norge viser ligeledes, at det at have oplevet
ubehagelige eller nedladende kommentarer i en debat på sociale medier kan
føre til, at folk trækker sig. I undersøgelsen gælder dette særligt for etniske
minoriteter.
33
Ifølge en analyse foretaget af Kraka kan tonen i debatten være en indikation
på, hvordan sammenhængskraften er i et samfund. En hård tone indikerer lav
sammenhængskraft, og det at tonen afholder befolkningsgrupper fra at deltage i
den offentlige debat kan reducere sammenhængkraften i Danmark på sigt.
34
Tonen er således en væsentlig forklaring, hvis man vil forstå, hvorfor der er nogle
grupper, der vælger at trække sig fra den offentlig debat på Facebook.
45
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0046.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
5.2 EMNER FOLK HOLDER SIG FRA AT DEBATTERE
Religion/tro og udlændinge/flygtninge er de emner, som flest afholder sig fra
at debattere blandt dem, der deltager i samfundsdebatter. For begge emner er
kvinders tilbageholdenhed markant højere end mændenes.
Samtidigt angiver 38 pct., at der er ikke er nogle af de angivne emner, som afholder
dem fra at debattere. En større andel af mænd (43 pct.) svarer dette end kvinder (31
pct.), hvilket tyder på, at kvinder i væsentlig større grad lægger bånd på sig selv og
afstår fra at tage del i debatter, hvilket også ses ved, at kvinder oftere afholder sig
fra at debattere på grund af tonen (vist i figur 25).
FIGUR 27: 1.042 respondenter. Spm. 13. "Er der nogle af følgende emner, som du
holder dig fra at kommentere på Facebook? Du kan markere flere svar."
Emner folk holder sig fra at debattere
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
38%
32%
24%
13%
10% 10% 10% 9% 9% 9%
8%
6% 5% 5% 5% 5%
ig
in
ge ion
Sp
og og
or
tro
to
fly
g
gt
un
ni
EU
ng
de
e
rh
og
Re
ol
ud
ts
dn
en
Lig væ
in
se
g
rig
es
n
sp
til
ol
lin og k
g
rim itik
og
in
di
al
sk
rim itet
in
Ku
at
ns
t o ion
g
Vi
ku
de
lt
ns
Ø k ur
ka
Fa
on
b
og
m
om
ilie
te
kn i
liv
ol
og
og
bø
i
Su
rn
/u
nd Frit
n
id
he
og ge
d,
so
h
cia obb
M
iljø
l, o
y
,n
m
at
so
ur
rg
og
kl
im
Ud
a
da
Ar
nn
be
el
s
jd
sm e
ar
ke
d
46
Ud
5.3 ÅRSAGER TIL AT HOLDE SIG FRA AT DEBATTERE
Blandt dem, der angiver, at der er emner, som de afholder sig fra at kommentere
(n 595), er den hyppigste årsag hertil, at tonen i debatten er for grov. Det gælder for
58 pct. af kvinderne og 47 pct. af mændene.
Som årsag til at afholde sig fra at skrive en kommentar i en debat på Facebook
angiver halvdelen, at debatten er afsporet. Det gælder for 57 pct. af mændenes
vedkommende og for 43 pct. af kvinderne. Blandt de 40-60+-årige rapporterer lidt
over halvdelen, at debatten er for afsporet som årsag, mens kun en tredjedel af den
yngre målgruppe mener dette.
læ
nd
Re
l
Ne
j
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0047.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
30 pct. af respondenterne afholder sig fra at debattere, hvis emnet er for politisk
kontroversielt. Tilkendegivelse af politisk holdning angives ligeledes som
hyppigste årsag til at modtage nedsættende/krænkende kommentarer (se mere
i figur 40). En fjerdedel holder sig tilbage på grund af trusler i debatten, hvilket
må siges at være en relativ stor andel, som oplever, at der bliver fremsat trusler i
kommentarsporene.
FIGUR 28: 595 respondenter. Spm. 14: "Hvad vil den typiske årsag være til, at du
afholder dig fra at skrive en kommentar i en debat på Facebook? Du kan markere
op til 3 svar."
Årsag til at afholde sig fra at deltage i en debat
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Tonen i debatten er
for grov
Debatten er afsporet
Jeg finder emnet for
politisk kontroversielt
Der er trusler i
debatten
Debatten er kedelig
58%
52%
47%
57%
50%
43%
30%31%29%
26%23%
25%
14%
17%
11%
Total
Kvinde
Mand
5.4 OPLEVELSE AF DEBATKLIMAET
56 pct. af dem, der deltager i samfundsdebatter, mener, at debattonen på Facebook
er blevet hårdere i løbet af det seneste år. Kun 10 pct. er uenige i dette.
Alligevel vurderer 42 pct., at debattonen på Facebook generelt er god. På den ene
side konstaterer respondenterne altså, at tonen er blevet hårdere, men på samme
tid accepteres den hårde tone også til en vis grad som et vilkår for debatten på
Facebook.
47
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0048.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
TABEL 1: 1.042 respondenter. Alle respondenters besvarelser fordelt på, hvor
enige de er i de to udsagn: ”Debattonen på Facebook er i løbet af det seneste år
blevet hårdere” og ”Generelt er debattonen på Facebook god”.
Debattonen på Facebook er i løbet
af det seneste år blevet hårdere
Uenig
Hverken eller
Enig
Ved ikke
Total
Generelt er debattonen på Facebook god
Hverken
Ved
Uenig
eller
Enig
ikke Total
1%
3%
20%
1%
26%
2%
9%
16%
2%
29%
7%
11%
20%
5%
42%
0%
10%
0%
23%
0%
56%
2%
11%
3% 100%
5.5 ÆNDRING I EGEN ADFÆRD
Figur 29 viser kvinder, mænd og de forskellige aldersgruppers besvarelse af
spørgsmålet om, hvorvidt de har debatteret mindre på grund af tonen i løbet af det
seneste år.
En tredjedel er helt enige eller delvist enige i, at de har debatteret mindre på
Facebook i løbet af det seneste år på grund af tonen. Kvinder angiver i langt højere
grad, at de har ændret debatadfærd inden for det seneste år. Tonen påvirker således
den enkeltes engagement i debatten, og for kvinder gør det sig i særlig grad
gældende ved, at de bliver mere forsigtige med at ytre sig.
De 18-29-årige har i høj grad ændret deres debatadfærd på grund af den hårde
tone ved at debattere mindre i løbet af det seneste år. Det gør sig gældende for
næsten halvdelen i denne aldersgruppe, hvorimod det kun er tilfældet for en ud af
fire blandt de 50+-årige.
48
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0049.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 29: 1.042 respondenter. Spm. 16: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende
udsagn? Jeg har i løbet af det seneste år debatteret mindre på Facebook på grund
af den hårde tone”. Fordelt på køn og alder.
Ændring i debatadfærd, fordelt på køn og alder
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
4%
38%
4%
31%
46%
29%
17%
28%
37%
26%
Kvinder
Enig
Mænd
Hverken eller
18-29 år
Uenig
30-49 år
Ved ikke
42%
37%
15%
4%
1%
28%
36%
39%
2%
4%
28%
28%
30%
26%
I alt
50 + år
Sammenholdt med at vi finder, at netop den yngre aldersgruppe og kvinder er
mindre tilbøjelige til overhovedet at deltage i samfundsdebatter på Facebook fra
start, så er der behov for at følge denne udvikling, hvis den offentlige debat på de
sociale medier skal være så repræsentativ for samfundet som muligt.
5.6 ANDRES ADFÆRD PÅ FACEBOOK
Ud over ændring i egen debatadfærd, så er respondenterne ligeledes blevet spurgt
om, hvordan de oplever andres adfærd i debatter på Facebook.
Figur 30 viser, hvilken type adfærd som de, der deltager i samfundsdebatter, oftest
støder på i debatter på Facebook. Figuren viser tydeligt, at brugerne især oplever,
at nedsættende og krænkende sprogbrug samt forsøg på at ydmyge og gøre til
grin dominerer på Facebook. Dog angiver en femtedel også, at de har set seksuelt
krænkende eller chikanerende kommentarer. Kvinder rapporterer dette i signifikant
højere grad end mænd (figur 31), hvilket er en væsentlig pointe at have for øje og
som bekræfter, at mænd og kvinder har vidt forskellige oplevelser af debatklimaet
på Facebook.
49
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0050.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 30: 1.042 respondenter. Spm.21: ”Hvor ofte, har du set følgende adfærd
på Facebook?”
Set følgende adfærd, deltager i samfundsdebat
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
3%
3%
4%
5%
5%
43%
48%
75%
76%
90%
54%
49%
22%
20%
5%
Seksuelt krænkende
eller chikanerende
kommentarer
Deling af intime
billeder eller videoer
Nedsættende og
Forsøg på at ydmyge
krænkende sprogbrug
eller gøre til grin
Trusler
Ofte eller af og til
Sjældent eller aldrig
Ikke relevant eller ved ikke
Overordnet rapporterer kvinder, der deltager i samfundsdebatter, i højere grad
end mænd, at de er stødt på de forskellige typer adfærd på Facebook, som udgør
svarmulighederne i spørgeskemaet (figur 31).
FIGUR 31: 1.042 respondenter. Spm. 21: ”Hvor ofte, har du set følgende adfærd
på Facebook?”. Fordelt på køn.
Set følgende adfærd, deltager i samfundsdebat, fordelt på køn
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
58%
51%
53%
46%
27%
15%
26%
19%
6%
4%
Nedsættende og
Forsøg på at ydmyge
krænkende sprogbrug
eller gøre til grin
Seksuelt krænkende
eller chikanerende
kommentarer
Trusler
Deling af intime
billeder eller videoer
Ofte eller af og til: Kvinder
Ofte eller af og til: Mænd
50
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0051.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Tre ud af fire af dem, der deltager i samfundsdebatter, angiver, at de ofte eller af
og til oplever, at andre skriver noget nedsættende eller krænkende i en debattråd
på Facebook. I spørgsmålet er det ikke defineret, hvad der udgør en nedsættende
eller krænkende ytring, så der er tale om en subjektiv vurdering af, hvornår
en kommentar er blevet opfattet som enten nedsættende eller krænkende i
situationen, hvilket i sagens natur vil variere fra person til person. Tallene kan alene
fortælle os noget om, hvordan debattonen opfattes af brugerne og måler hverken
omfang eller ytringernes karakter. Det ændrer dog ikke ved, at et stort flertal ofte
oplever debatten som negativ og hård.
Knap halvdelen (45 pct.) oplever, at andre ofte eller af og til skriver noget truende i
en debattråd på Facebook, hvilket tegner et lidet flatterende billede af debattonen
på Facebook.
En ud af ti svarer, at de har skrevet en kommentar, som kunne opfattes som
nedsættende eller krænkende, mens 57 pct. svarer, at de aldrig har skrevet en
kommentar af den karakter.
FIGUR 32: 1.042 respondenter. Sp. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på
Facebook?”
Erfaringer med nedsættende, krænkende og truende kommentarer
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2%
21%
3%
52%
83%
76%
45%
10%
Jeg oplever, at andre skriver noget
nedsættende eller krænkende i en
debattråd på Facebook
Jeg oplever, at andre skriver noget
truende i en debattråd på Facebook
Jeg har selv skrevet en kommentar,
som kunne opfattes som nedsættende
eller krænkende
7%
Ofte el. af og til
Sjældent eller aldrig
Ved ikke
Generelt oplever kvinder i noget højere grad end mænd, at der bliver anvendt
nedsættende og krænkende kommentarer eller trusler i debatterne. Lidt flere
mænd rapporterer omvendt, at de selv har skrevet en kommentar, som kunne
opfattes som krænkende eller nedsættende (figur 33).
51
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0052.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 33: 1.042 respondenter. Spm. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på
Facebook?” Fordelt på køn.
Erfaringer med nedsættende, krænkende og truende kommentarer, fordelt på køn
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
81%
73%
49%
42%
8%
12%
Jeg oplever, at andre skriver noget
nedsættende eller krænkende i en
debattråd på Facebook
Jeg oplever, at andre skriver noget
truende i en debattråd på Facebook
Jeg har selv skrevet en kommentar,
som kunne opfattes som nedsættende
eller krænkende
Ofte eller af og til: Kvinder
Ofte eller af og til: Mænd
Tæt på samtlige af de 18-29-årige (94 pct.) rapporterer, at de har oplevet, at andre
har skrevet noget nedsættende eller krænkende i et kommentarspor på Facebook,
og mere end halvdelen i den yngre aldersgruppe oplever, at andre har fremført
trusler i en debattråd. På trods af, at den yngste aldersgruppe meget sjældnere
deltager i samfundsrelaterede debatter, så oplever de i langt højere grad, at andre
skriver både nedsættende og truende kommentarer sammenlignet med de øvrige
aldersgrupper (figur 34).
FIGUR 34: 1.042 respondenter. Spm. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på
Facebook?” Fordelt på alder.
Erfaringer med nedsættende, krænkende og truende kommentarer, fordelt på alder
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
94%
82%
72%
56%
50%
41%
10%
15%
8%
Jeg oplever, at andre skriver noget
nedsættende eller krænkende i en
debattråd på Facebook
Jeg oplever, at andre skriver noget
truende i en debattråd på Facebook
Jeg har selv skrevet en kommentar,
som kunne opfattes som nedsættende
eller krænkende
Ofte eller af og til: 18-29 år
Ofte eller af og til: 30-49 år
Ofte eller af og til: 50+
52
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0053.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
5.7 OPLEVET NEDSÆTTENDE KOMMENTARER MOD ÉN SELV
Af dem, der deltager i samfundsdebatter, svarer 41 pct., at de har oplevet, at der er
brugt nedsættende eller krænkende betegnelser mod dem/om dem på Facebook
(figur 36). Til sammenligning gælder dette blot for 13 pct. af de respondenter, der
ikke tager del i samfundsdebatter på Facebook.
44 pct. af de mænd, der deltager i samfundsdebatter på Facebook, har oplevet
nedsættende eller krænkende ytringer rettet mod dem selv. Til sammenligning
er det noget færre (36 pct.) blandt kvinderne. Det kan hænge sammen med, at
mænd oftere deltager i samfundsrelaterede ”trigger”-emner, der kan være politisk
ømtålelige, og at mænd selv oftere sender nedsættende kommentarer (se figur
39).
Deltagerne er også blevet spurgt ind til, om den nedsættende kommentar er rettet
mod den deltagendes køn, politiske holdning, etnicitet, alder, hudfarve, handicap
m.m., hvilket vi kommer ind på senere. Ser vi bort fra nedsættende kommentarer
rettet mod politisk holdning, er andelen blandt mænd og kvinder, der har oplevet
nedsættende kommentarer, lige store.
FIGUR 35: 1.042 respondenter. Spm. 8: "Har du nogensinde oplevet, at der
er blevet brugt nedsættende eller krænkende betegnelser om/mod dig på
Facebook? (her tænkes både på åbne og lukkede sider)". Total og fordelt på køn.
Oplevet nedsættende eller krænkende betegnelser om/mod en selv, fordelt på køn
100%
80%
56%
60%
40%
20%
0%
Total
Ja
Kvinde
Nej
Ved ikke
Mand
41%
36%
44%
59%
53%
4%
5%
3%
Der er langt færre unge, der deltager i debatter om samfundsrelaterede emner
på Facebook, men når først de gør det, så rapporterer halvdelen at have modtaget
nedsættende eller krænkende kommentarer. Dette gør sig til sammenligning kun
gældende for lidt over hver tredje blandt den mere debatlystne gruppe, som består
af personer over 50 år.
53
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0054.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 36: 1.042 respondenter. Spm. 8: "Har du nogensinde oplevet, at der
er blevet brugt nedsættende eller krænkende betegnelser om/mod dig på
Facebook? (her tænkes både på åbne og lukkede sider)".
Oplevet nedsættende eller krænkende kommentarer, fordelt på alder
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
18-29 år
Ja
30-49 år
Nej
Ved ikke
50 + år
49%
48%
43%
50%
59%
8%
2%
4%
37%
5.8 AFSENDEREN ER EN UKENDT MAND
Af dem, der har oplevet nedsættende eller krænkende kommentarer, svarer 79 pct.,
at kommentaren kom fra en, de ikke kendte i forvejen (figur 37). Der er markant
flere blandt de 18-29-årige, som angiver dette. Hele 95 pct. i denne aldersgruppe
svarer, at kommentaren kom fra en, de ikke kendte (se figur 38).
Det fortæller os på den ene side, at den offentlige samtale i høj grad er et møde
mellem mennesker, der ikke kender hinanden, og på den anden side fortæller det
også, at den debat, som finder sted på Facebook, ofte sker uden tanke på, hvordan
kommentarer modtages og påvirker ens meddebattører.
54
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0055.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
FIGUR 37: 426 respondenter. Spm. 11: "Hvem kom den nedsættende eller
krænkende kommentar på Facebook fra?
Afsender af den nedsættende eller krænkende kommentar
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
En jeg ikke kendte
En jeg kendte i
En jeg kendte i forvejen
forvejen, men kun på
også uden for
Facebook/online
Facebook/offline
Andet
Ved ikke
79%
9%
7%
4%
2%
FIGUR 38: 426 respondenter. Spm. 11: "Hvem kom den nedsættende eller
krænkende kommentar på Facebook fra?" Fordelt på alder.
Afsender af den nedsættende eller krænkende kommentar, fordelt på alder
100%
80%
60%
40%
20%
0%
5%
0%0%
18-29 år
10%
10%
4%
30-49 år
9%6%6%
50 + år
95%
76%
79%
En jeg kendte i forvejen, men kun på
Facebook/online
En jeg kendte i forvejen også uden for
Facebook/offline
Andet / Ved ikke
En jeg ikke kendte
Ser vi på, hvordan de negative interaktioner ser ud mellem de to køn, så tegner
det et billede af mændene, som de mest hyppige afsendere og modtagere af
nedsættende/krænkende kommentarer, hvilket illustreres i figur 39.
41 pct. af de nedsættende kommentarer er afsendt fra én mand til en anden
mand, mens 23 pct. rapporterer om, at de nedsættende kommentarer er afsendt
fra en mand og rettet mod en kvinde. Til sammenligning er det kun 11 pct. af de
nedsættende kommentarer, der er sendt fra en kvinde til en mand og blot 8 pct.
kvinder imellem.
55
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0056.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Alt i alt rapporterer 64 pct. om, at de nedsættende kommentarer, som de har
oplevet, har mænd som afsendere, hvorimod det rapporteres, at 19 pct. har kvinder
som afsendere. I størstedelen af tilfældene er afsenderen således en ukendt mand.
Dette billede viste instituttets rapport fra 2017 om den offentlige debat online
ligeledes. Rapportens indholdsanalyse fandt frem til, at 76 pct. af de hadefulde
kommentarer var skrevet af mænd.
35
FIGUR 39: 426 respondenter. Spm. 8: ”Har du nogensinde oplevet, at der
er blevet brugt nedsættende eller krænkende betegnelser om/mod dig på
Facebook? (her tænkes både på åbne og lukkede Facebook-sider)”. Oplevet
nedsættende/krænkende kommentarer fordelt på afsender og spm. 12 "Hvad
var kønnet på den person, der kom med den nedsættende eller krænkende
kommentar på Facebook?".
Afsender
Mand ->
Ukendt ->
Kvinde ->
Kvinde ->
Ukendt ->
Mand ->
Total
Modtager
Mand
Mand
Mand
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Total
Procent
41%
12%
11%
8%
5%
23%
100%
5.9 DE NEDSÆTTENDE KOMMENTARER HANDLER OM POLITISK
HOLDNING OG KØN
Ud af de respondenter, der rapporterer, at de har oplevet en nedsættende
eller krænkende kommentar mod dem selv, svarer 65 pct., at den mest typiske
nedsættende eller krænkende kommentar er rettet mod deres politiske holdning.
Mænd (69 pct.) oplever dette i signifikant større grad end kvinder (57 pct.).
Tilkendegiver man sin politiske holdning offentligt på Facebook, er der således stor
sandsynlighed for at blive mødt af negative kommentarer på grund af denne.
36
Ser vi på de brugere, der i denne spørgeskemaundersøgelse angiver, at
kommentaren var rettet mod deres køn, er der en markant forskel mellem kvinder
og mænds besvarelser. Således angiver 15 pct. af kvinderne, at de har oplevet, at
en nedsættende eller krænkende kommentar var rettet mod deres køn, mens blot
4 pct. af mændene angiver, at dette har været tilfældet. Det svarer til, at for en ud
af syv kvinder, der har modtaget en nedsættende eller krænkende kommentar,
har kommentaren været rettet mod deres køn alene. Så hvor mænd og kvinder i
næsten lige høj grad modtager nedsættende kommentarer, så rettes disse meget
hyppigere mod kvinder på grund af deres køn.
37
56
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0057.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Overordnet angiver kvinder, at den nedsættende eller krænkende kommentar, som
de har oplevet, var rettet mod politisk holdning, køn eller sociale status, hvorimod
det for mændenes vedkommende drejer sig om politisk holdning, sociale status og
udseende.
FIGUR 40: 426 respondenter. Spm. 9: "Hvis du tænker på sidste gang, du
oplevede en nedsættende eller krænkende kommentar rettet mod dig på
Facebook, hvad gik kommentaren så på? Du kan markere flere svar.". Andelen af
alle respondenter, der deltager aktivt i samfundsdebatter på Facebook, der har
oplevet at modtage nedsættende eller krænkende kommentarer rettet mod sig på
Facebook og hvad de var rettet imod.
Hvad var den nedsættende eller krænkende kommentar rettet mod?
Politisk holdning
Sociale status
Udseende
Køn
Nationalitet
Alder
Etnicitet
Religion
Ved ikke
Handicap
Seksuelle orientering
Ikke relevant
Din hudfarve
Andet
0%
65%
14%
8%
8%
7%
7%
6%
6%
4%
3%
3%
3%
2%
21%
20%
40%
60%
80%
100%
At så få rapporterer at have oplevet nedsættende eller krænkende kommentarer
på grund af deres nationalitet, etnicitet og religion, kan forklares med, at
respondenterne ikke er repræsentative i forhold til etnisk minoritetsbaggrund.
Det er altså et udtryk for, at stikprøven ikke er repræsentativ i forhold til etnisk
minoritetsbaggrund og ikke et udtryk for, at kommentarer, der retter sig mod
etnicitet, hudfarve mm. ikke forekommer. Instituttets rapport fra 2017 viste, at de
hadefulde kommentarer i høj grad retter sig mod etnicitet og religion. En forklaring
er også, at krænkende kommentarer rettet mod politisk holdning kan rettes mod
alle, der ytrer sig, hvorimod kommentarer, der retter sig mod etnicitet, religion,
handicap, seksuel orientering og hudfarve i sagens natur oftere retter sig mod
minoriteter, der, som navnet fremgår, er mindre i antal.
57
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0058.png
KAPITEL 6
ANSVARET FOR ULOVLIGT INDHOLD PÅ SOCIALE
MEDIER
INDLEDNING
Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed i et demokratisk samfund. Retten
til at ytre sig følger af en lang række internationale konventioner,
38
blandt andet Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, hvorefter enhver
har ret til informations- og ytringsfrihed.
39
Endvidere gælder der også strafferetlige
og erstatningsregler regler, som begrænser ytringsfriheden.
Retten til informations- og ytringsfrihed er lovfæstet i dansk ret i grundlovens
§ 77. Det fremgår af grundlovens § 77, at retten til informations- og ytringsfrihed
tilkommer enhver, hvilket indebærer, at alle – både private og virksomheder, som
ytrer sig – er omfattet af bestemmelsen. For medierne gælder en særlig udvidet
ytrings- og informationsfrihed i kraft af deres rolle i samfundet.
40
Som det er blevet fastslået tidligere i denne rapport, har sociale medier
demokratiseret den offentlige debat ved at give borgerne mulighed for at
komme til orde uden om en redaktør, ved at give nem adgang til nyhedsmedier
og beslutningstagere og ved at skabe mulighed for hurtig mobilisering af større
menneskemængder. Facebook dominerer som det mest anvendte sociale medie
i den danske befolkning, men bruges også af de traditionelle nyhedsmedier som
platform til at publicere journalistik og skabe debat.
Tonen i debatten er løbende genstand for diskussion. Meningsdannere og politikere
har gennem tiden fortalt om deres oplevelser med chikanerende og truende
ytringer, som fremsættes via de sociale medier.
41
En stor del af de ytringer, som
opfattes som grove, nedsættende og krænkende, vil højst sandsynligt falde uden
for det strafbare område. Det ændrer dog ikke ved, at når tonen bliver for grov, så
kan det have konsekvenser for den demokratiske deltagelse, hvilket den empiriske
del også viste.
Rammerne for ytringsfrihedens grænser er vide, og det betyder, at man må
acceptere meninger og ytringer, som man kan være uenig i og som chokerer og
fornærmer. Nogle af de ytringer, der fremsættes på sociale medier, kan være
ulovlige, og derfor er det relevant at se på, hvilken regulering, der gælder for
strafbare ytringer på sociale medier.
58
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Når sociale medier er platform for den demokratiske samtale, opstår der nye
spørgsmål i forhold til ansvaret for det indhold, der publiceres på platformen af
brugerne. For hvem har ansvaret for det ulovlige indhold på de sociale medier, som
kommer fra brugerne?
Vi tager primært udgangspunkt i Facebook som socialt medie, da det er her den
demokratiske debat i stigende grad udspiller sig. For at forstå hvilken størrelse
Facebook er, skitseres i det følgende Facebooks rolle som socialt medie, hvor folk
kan komme til orde og har adgang til nyheder, information og debat.
6.1 DET SOCIALE MEDIE FACEBOOK
Gennem årene har Facebook vokset sig til mere end blot et globalt socialt
fællesskab, der kan forbinde folk på tværs af kloden. I dag ved vi, at Facebooks
forretningsmodel baserer sig på indsamling af data om brugernes færden på
platformen, og at indholdet på den enkelte brugerprofil styres af algoritmer, der er
uigennemsigtige for brugerne.
Samtidig er Facebook blevet en central platform, der anvendes som forum for
debat og formidling af nyheder. Der refereres ofte til Facebook som (socialt)
medie, men Facebook er ikke et medie i medieansvarslovens forstand. Facebook
producerer ikke selv indhold, ligesom Facebook ikke har en chefredaktør, da
det ikke er et nyhedsmedie, men blot stiller en digital platform til rådighed for
brugerne. Brugerne kan være nyhedsmedier, der lægger artikler op på deres
Facebook-sider blandt andet for at skabe trafik til egne hjemmesider.
Ytringsfriheden er ikke absolut, og dens grænser gælder også på sociale
medier. I afsnit 6.2 og frem ser vi nærmere på de mest relevante strafferetlige
bestemmelser, som relaterer sig til ytringsfriheden og dermed også for ytringer
fremsat på sociale medier.
På Facebook fjernes indhold på baggrund af Facebooks fællesskabsregler. Det
kaldes indholdsmoderering, men der er tale om at hindre fremsættelse af visse
ytringer på Facebook. Disse regler opfordrer til respektfuld adfærd og beskriver,
hvilken type indhold der er tilladt på platformen, og som kan blive anmeldt til
Facebook og fjernet. Fællesskabsreglerne gælder for alle, uanset om brugeren er
et nyhedsmedie eller en privat person. Med henvisning til disse fællesskabsregler
fjerner Facebook indhold på baggrund af brugernes anmeldelser, og Facebook
lægger vægt på, at de stiller værktøjer til rådighed, så den enkelte bruger nemt kan
anmelde potentielt krænkende indhold.
Det indhold, som Facebook fjerner, kan både være lovligt og ulovligt. Facebook
fjerner dermed også ytringer, der er inden for samfundets rammer for ytrings-
friheden, såfremt indholdet er i strid med Facebooks fællesskabsregler.
59
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
I Facebooks tilfælde, såvel som for andre sociale medier, tager kriterierne for
det tilladte indhold ikke direkte udgangspunkt i hverken national lovgivning eller
internationale menneskeretlige standarder, hvilket blandt andet kritiseres af FNs
specialrapportør for ytringsfrihed.
42
Facebook er også blevet kritiseret for en vilkårlig og uigennemsigtig
indholdsmoderering. Dels kritiseres Facebook for en ineffektiv håndtering af
ulovligt indhold såsom distribution af børnepornografi og opfordring til terror. Dels
kritiseres Facebook for at fjerne lovlige ytringer, som må anses for at være vigtige
bidrag i samfundsdebatten, hvilket blandt andet flere danske politikere, debattører
og meningsdannere har oplevet.
43
Oplevelser som disse har ført til et stigende pres for at få mere indsigt i Facebooks
håndtering af lovligt indhold samtidig med, at kravene til at agere på ulovligt
indhold er blevet større fra både brugere og lovgivere.
6.1.1 NYHEDSMEDIER PÅ FACEBOOK
Medielandskabet har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling, og sociale
medier spiller i dag en betydelig rolle i formidlingen af journalistik. De traditionelle
medier gør i høj grad brug af sociale medier til distribution af nyheder. Den
offentlige debat er i det hele taget i højere grad end tidligere rykket over på disse
platforme, som dermed er blevet en vigtig infrastruktur for den offentlige debat.
En analyse foretaget af IDA med hjælp fra Danske Medier viser, at de professionelle
danske medier bruger sociale medier aktivt. Ifølge analysen bruger 70 pct. af
medierne sociale medier som publikationskanal, og sociale medier vurderes også
som vigtig i forhold til at skabe debat. Det er i særdeleshed Facebook, der anvendes
af nyhedsmedierne.
44
En undersøgelse af globaliseringen af det danske mediemarked viser ligeledes,
at Facebook er det foretrukne valg som distributionskanal og som kilde til
information for læserne. Ifølge denne undersøgelse står Facebook for 95 pct. af
indgangstrafikken, det vil sige, når brugeren kommer fra Facebook og klikker sig ind
på et nyhedsmedies hjemmeside.
45
Langt de fleste danske nyhedsmedier har oprettet egne sider på Facebook,
som bestyres af mediet selv. På disse sider kan brugere skrive kommentarer
til de artikler, nyhedsmedierne deler. Kommentarer fra brugerne (det såkaldte
brugergenerede indhold) er kendetegnet ved, at det lægges op direkte af brugeren,
og at mediet ikke foretager en forhåndsredigering af indholdet. Et nyhedsmedie
kan derfor ikke på forhånd begrænse fremsættelsen af ulovlige ytringer på mediets
Facebook-side.
60
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Nyhedsmedier er som brugere omfattet af Facebooks fællesskabsregler og kan
opleve, at indhold, de lægger op på Facebook, skjules eller fjernes. Dette sker uden
nyhedsmediernes kendskab, og der findes ingen tilgængelig statistik om dette.
De fleste nyhedsmedier har i dag ressourcer afsat til at moderere
kommentarsporene i tilknytning til det redigerede indhold (fx artikler), og
nyhedsmedierne fjerner eller skjuler indhold ud fra egne retningslinjer. Flere
medier anvender programmer, der hjælper med at filtrere kommentarer fra med
henblik på en endelig og manual gennemgang af en moderator.
Der er rejst spørgsmål om et nyhedsmedies ansvar for det ulovlige indhold, som
brugerne lægger op i kommentarsporene på nyhedsmediernes Facebook-sider.
46
Kort sagt er spørgsmålet, om et nyhedsmedie kan pålægges et ansvar for det
ulovlige brugergenerede indhold på deres egne Facebook-sider?
I det følgende gennemgås ansvaret for det ulovlige indhold på sociale medier. Det
belyses ved at se på den enkeltes ansvar for egne ulovlige ytringer (afsnit 6.2), de
sociale mediers ansvar for ulovligt indhold (afsnit 6.3), og nyhedsmediernes ansvar
for ulovligt indhold på deres sider på sociale medier (afsnit 6.4).
6.2 BRUGERENS ANSVAR FOR EGNE ULOVLIGE YTRINGER
Den, der ytrer sig ulovligt, er selv ansvarlig for sine ytringer. Det gælder ytringer
fremsat mundtligt såvel som skriftligt, ligesom det både gælder på internettet og
offline. Afsenderen af en ulovlig kommentar i kommentarsporet på fx Facebook er
altså som udgangspunkt selv ansvarlig for kommentaren.
Straffeloven og særligt kapitel 27 indeholder en række bestemmelser, som gør
det strafbart at ytre sig truende, krænkende eller nedværdigende. Nedenfor
gennemgås de væsentligste bestemmelser i straffeloven i forhold til ulovlige
ytringer på sociale medier.
47
Endvidere belyses erstatningsansvaret for den enkelte
bruger.
Lovgivningen indeholder derudover en række bestemmelser, der begrænser
ytringsfriheden. Dem vil vi ikke komme nærmere ind på her, men de kan alle
overtrædes på de sociale medier.
Samlet set kan det siges, at der findes mange eksempler på, at brugeren kan gøres
ansvarlig for sine strafbare ytringer mv. på de sociale medier.
6.2.1 STRAFFELOVENS § 235 – UDBREDELSE AF BØRNEPORNOGRAFISK
MATERIALE
Det fremgår af straffelovens § 235, stk. 1, 1. pkt., at ”den,
som udbreder
pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller
lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller
under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år”.
61
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
I den såkaldte Umbrella-sag blev en person dømt i Højesteret blandt andet efter §
235, stk. 1, for at have udbredt pornografisk videomateriale med seksuelt indhold i
lukkede chatgrupper fra Facebook og Messenger, hvori der optrådte en pige under
15 år.
48
6.2.2 STRAFFELOVENS § 266 – TRUSLER
Efter straffelovens § 266 straffes ”den, som på en måde, der er egnet til hos nogen
at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med
at foretage en strafbar handling.”
Hvis ytringen er fremsat mod en konkret person, er den mere egnet til at fremkalde
en sådan alvorlig frygt, end hvis den er fremsat mod en mere bred og unavngiven
kreds af personer.
I en dom fra Østre Landsret fra 2010, blev en person straffet for trusler efter §
266 ved på en debatside på internettet at have udtalt om folketingsmedlemmet
Pia Kjærsgaard: ”Helle for at skyde hende”, og ”lad mig skyde den klamme,
rynkefjæsede gamle kælling én gang for alle.”
49
6.2.3 STRAFFELOVENS § 266 B – FORHÅNELSE MV. AF BESTEMTE GRUPPER
Straffelovens § 266 b, stk. 1, kriminaliserer den, der ”offentligt eller med forsæt
til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse,
ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund
af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.”
Bestemmelsen omtales ofte som racismeparagraffen.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at § 266 b har til formål at beskytte
nærmere opregnede befolkningsgruppers menneskelige værdighed. Kernen i
bestemmelsen er udtalelser, som går ud på, at en gruppe generelt savner værdi
som mennesker samt helt usaglige, generaliserende påstande om grov kriminalitet
og umoral.
50
Retten i Hjørring har den 15. marts 2016 dømt en person for overtrædelse af
straffelovens § 266 b, stk. 1, at have skrevet "Terror container!!! i en bruger-
kommentar til en debat om moskéer i Danmark på Facebook-siden "Nej tak til
moskéer."
51
Rigsadvokatens praksisoversigt om straffelovens § 266 b viser, at fra 2015-2017
vedrørte 29 ud af 38 domme eller bødeforlæg sager om ytringer, der var fremsat på
sociale medier (28 på Facebook og én på Twitter).
52
6.2.4 STRAFFELOVENS § 267 – ÆREKRÆNKENDE UDTALELSER (INJURIER)
I straffelovens § 267 er det bestemt, at ”den, der fremsætter eller udbreder en
udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at
krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel.” Det er
62
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
ikke blot fremsættelsen af ærekrænkelsen, der er omfattet af bestemmelsen.
Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at også udbredelsen af krænkelsen (fx
videregivelsen på internettet) er omfattet af § 267.
I en sag fra Østre Landsret fra 2016, blev en person dømt for ærekrænkelser efter §
267, for at have oprettet opslag på Facebook og fremsat ærekrænkende udtalelser
blandt andet med indhold om, at en navngiven person havde truet med at voldtage
en 8-årig dreng.
53
6.2.5 ERSTATNINGSANSVAR
Reglerne i dansk ret om erstatningsansvar gælder også for ytringer på sociale
medier. Hvis en ulovlig ytring påfører en anden skade, for eksempel ved at skade
en konkurrent eller afsløre en erhvervshemmelighed, kan den, der ytrer sig, ifalde
erstatningsansvar.
Det er en grundlæggende betingelse for at pålægge et erstatningsansvar, at der
foreligger et ansvarsgrundlag.
54
Derudover skal skadelidte have lidt et økonomisk tab. Mange krænkelser
på internettet, navnlig freds- og ærekrænkelser, medfører normalt ikke
noget økonomisk tab for den krænkede. De almindelige erstatningsretlige
regler suppleres imidlertid af erstatningsansvarslovens § 26. Det fremgår af
bestemmelsen, at ”den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens
frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.” Der
er her tale om godtgørelse for ikke økonomisk skade.
I den føromtalte Umbrella-sag blev tiltalte dømt for overtrædelse af blandt andet
straffelovens § 235, stk. 1, samt til at betale tortgodtgørelse til de forurettede efter
erstatningsansvarslovens § 26.
55
6.3 SOCIALE MEDIERS ANSVAR FOR ULOVLIGT BRUGERGENERET
INDHOLD
I det følgende vil vi kigge på sociale mediers ansvar for det ulovlige brugergenerede
indhold på deres platforme.
56
Medieansvarslovens særlige ansvarssystem finder ikke anvendelse på de sociale
medier såsom Facebook.
57
Dette skyldes, at sociale medier ikke kan kategoriseres
som et medie i medieansvarslovens forstand, idet sociale medier ikke selvstændigt
udgiver indhold på deres platforme. Sociale medier opfylder derfor ikke
medieansvarslovens betingelser efter lovens § 1, nr. 3, om at udgive indhold, som
er periodisk, henvender sig til offentligheden og leverer nyhedsformidling, og som
kan sidestilles med formidling fra radio og TV.
63
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Når vi taler om sociale mediers ansvar for ulovligt indhold, er e-handelslovens
regler om formidleransvar og notice-and-take down-princippet derimod
udgangspunktet.
6.3.1 ANSVAR EFTER E-HANDELSLOVEN
E-handelsloven gennemfører EU’s e-handelsdirektiv
58
i dansk ret. Det
fremgår af e-handelslovens § 1, at loven finder anvendelse på tjenester i
informationssamfundet. Man kan sige, at loven omhandler fordelingen af ansvar
mellem tjenesteyderen (det sociale medie) og tjenestemodtagerne (brugerne).
59
E-handelslovgivningen indeholder fortsat de centrale regler, selv om loven er fra
tiden før den kraftige udvikling af sociale medier.
60
Et centralt princip i e-handelslovens § 16 er notice-and-take-down-princippet,
hvorefter en tjenesteyder er ansvarsfri for oplagring af information, når oplagringen
sker på anmodning af en tjenestemodtager, der har levereret informationen. Det er
dermed brugerne, der selv har ansvaret for det, de skriver på et socialt medie.
Det er imidlertid en forudsætning for det sociale medies ansvarsfrihed, at det
sociale medie ikke har kendskab til det ulovlige indhold og/eller ikke tager
skridt til at fjerne informationen.
Det følger således af loven, at en tjenesteyder
(fx Facebook) som udgangspunkt ikke ifalder ansvar for ulovligt indhold, hvis
tjenesteyderen ikke har kendskab til indholdet, eller hvis tjenesteyderen fjerner det.
Ansvaret gælder fra det tidspunkt, hvor tjenesteyderen får kendskab til indholdet.
EU-Domstolens har i sin praksis fastslået, at der foreligger ansvarsfrihed efter
e-handelslovens § 16 når, 1) tjenesteyderen er en formidler i e-handelslovens
forstand, 2) tjenesteyderen er vært for informationen, og 3) tjenesteyderen alene
spiller en passiv og neutral rolle, hvor tjenesteyderen ikke har kendskab og kontrol
til de oplagrede informationer.
61
Der findes ikke retspraksis, der direkte omhandler sociale medier.
62
Praksis
fra EU-Domstolen viser dog, at tjenesteyderen kan forblive ansvarsfri, selv
om tjenesteyderen er en kommerciel tjeneste, som profiterer på at oplagre
brugergeneret indhold og fastsætter de generelle rammer og vilkår for tjenesten.
63
Sociale medier, der fastsætter generelle rammer og vilkår for tjenesten, samt
indtager en passiv og neutral rolle, kan således opfylde betingelserne om at være
ansvarsfri formidler i e-handelslovens forstand.
Det er et centralt spørgsmål i forhold til notice-and-take-down-princippet
i e-handelslovens § 16, hvornår der konkret kan siges at foreligge forhold
eller omstændigheder, der bør få formidleren til at reagere på det ulovlige
brugergenerede indhold.
Den sparsomme retspraksis giver kun få retningslinjer og vedrører ikke ulovligt
brugergeneret indhold på sociale medier.
64
Bortset fra det tilfælde, hvor
64
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
formidleren direkte opfordrer til at oplagre ulovligt indhold,
65
er det således uklart,
hvornår der konkret kan siges at foreligge forhold eller omstændigheder, der bør få
formidleren til at reagere på det ulovlige indhold.
66
Det er altså uklart, hvor strengt et ansvar et socialt medie har for at fjerne ulovligt
indhold, som det sociale medie er blevet gjort opmærksomt på, og herunder ikke
mindst hvor hurtigt og effektivt et socialt medie har pligt til at handle.
Såfremt betingelserne for ansvarsfrihed efter e-handelsloven ikke er opfyldt, vil et
eventuelt ansvar afgøres efter de almindelige regler, herunder strafferettens regler
om medvirken og erstatningsrettens almindelige regler.
67
6.3.2 ANSVAR FOR MEDVIRKEN EFTER STRAFFELOVEN
Den strafferetlige medvirkensansvar gælder for alle bestemmelser i straffeloven.
Det fremgår af straffelovens § 23, at ”straffebestemmelser omfatter alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.” Den medvirkende pådrager
sig dermed et strafansvar på lige fod med gerningsmanden.
Selv om reglerne således i princippet giver mulighed for, at et socialt medie kan
ifalde medvirkensansvar, så er reglernes betydning begrænset. Det skyldes, at
det som udgangspunkt følger af straffelovens § 19, at den, der skal dømmes for
medvirken, skal have samme forsæt eller uagtsomhed, som den, der ytrer sig.
I juridisk terminologi taler man om, at tilregnelseskravet (kravet til forsæt eller
uagtsomhed) for den medvirkende følger tilregnelseskravet for den pågældende
forbrydelse.
Et strafferetligt medvirkensansvar for et socialt medie kan derfor komme på tale,
såfremt også betingelserne for tilregnelse er opfyldt. Det må antages, at det som
udgangspunkt vil være svært at gøre andre end ytreren af den fx racistiske (§ 266
b) eller injurierende (§ 267) udtalelse ansvarlig, idet ingen andre end ytreren selv
kan siges at have handlet med det fornødne forsæt.
68
Der vil dog også kunne være
tilfælde, hvor det kan stå klart, at et ansvar kan gøres gældende, fx hvis det sociale
medie ikke har fjernet ulovligt brugergeneret indhold fra sin platform hurtigt nok.
Betingelserne for dansk straffemyndighed (jurisdiktion) skal også være til stede,
for at et socialt medie kan pålægges et strafansvar. Det følger af straffelovens §
6, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages i den danske
stat. Endvidere fremgår det af straffelovens § 9 a, at en lovovertrædelse, som ved
handlinger i udlandet er gjort alment tilgængelig her i landet gennem internettet,
anses for begået i den danske stat, hvis materialet har en særlig relation her i
landet. Dansk straffemyndighed kan altså komme på tale, hvis der på et socialt
medie som Facebook fremsættes ærekrænkende udtalelser mod en navngiven og
dansk bosat person.
65
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
6.3.3 DET ERSTATNINGSRETLIGE MEDVIRKENSANSVAR
69
I erstatningsretten er medvirkensansvaret ikke lovreguleret, men har fast hjemmel
i retspraksis.
70
Udgangspunktet er således, at hvis flere er erstatningsansvarlige for
den samme skade, så ifalder de ansvar på lige fod. Ligesom i strafferetten omfatter
det erstatningsretlige medvirkensbegreb både fysisk medvirken i form af konkrete
handlinger og psykisk medvirken i form af opfordringer mv.
71
Hvorvidt sociale medier kan gøres erstatningsretlig medansvarlige for ved deres
passivitet ikke at have fjernet det ulovlige brugergenerede indhold på deres
platforme, er ikke beskrevet nærmere i den juridiske litteratur.
I kølvandet på Umbrella-sagen er det blevet fremført,
72
at sociale medier som
Facebook, har kontrol over det indhold, der ligger på deres platform, idet de stiller
platformen til rådighed og modererer i det brugergenerede indhold. Facebook
bør derfor kunne ifalde erstatningsretligt ansvar,
73
når de ikke har fjernet ulovligt
indhold fra deres platform i en konkret sag. Dette spørgsmål er dog uafklaret i
retspraksis.
6.4 NYHEDSMEDIERS ANSVAR FOR ULOVLIGT BRUGERGENERET
INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER
I det følgende gennemgås nyhedsmediernes ansvar for ulovligt brugergeneret
indhold på deres egne sider på sociale medier eksempelvis DR Nyheders egen
Facebook-side. Det er i kommentarsporet på nyhedsmediets Facebook-side, at
det ulovlige brugergenerede indhold kan fremsættes. Dette kommentarspor er
en del af Facebooks platform, men både Facebook og nyhedsmediet fjerner og
sletter indhold med henvisning til henholdsvis Facebooks fællesskabsregler og
nyhedsmediets egne regler.
6.4.1 ANSVAR EFTER E-HANDELSLOVEN
Udgangspunktet i henhold til e-handelsloven er, at nyhedsmedier med sider på
sociale medier, er brugere i forhold til det sociale medie. Spørgsmålet er, om et
nyhedsmedie i e-handelslovens forstand også kan anses som formidler i forhold til
deres brugere med den konsekvens, at de får et ”notice-and-take-down”-ansvar for
det ulovlige brugergenerede indhold på nyhedsmediets sociale medie-side.
Der kan argumenteres for, at et nyhedsmedie har et ansvar efter e-handelsloven
for det brugergenerede indhold på nyhedsmediets
sociale medie-side,
da det ikke
kan have nogen betydning, om et nyhedsmedie stiller sine artikler med adgang til
kommentarer til rådighed på den ene eller den anden digitale platform.
Når et nyhedsmedie har en hjemmeside, er internethosten tjenesteyder i
forhold til nyhedsmediet, men også i forhold til internettets brugere. Derfor kan
en internethost være forpligtet til at lukke ned for ulovlige hjemmesider. Det
antages, at et nyhedsmedie også er tjenesteyder i e-handelslovens forstand, når
nyhedsmediet er vært for det brugergenerede indhold på nyhedsmediets
egen
66
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
hjemmeside.
74
Man kan på den baggrund spørge, om det gør nogen forskel på
et nyhedsmedies ansvar, om det formidler sine artikler med videre på internettet
på sin egen hjemmeside, eller om det formidler sine artikler med videre på
internettet på en anden digital platform, nemlig et social medie. Der kan således
argumenteres for, at ansvaret ikke kan afhænge af, hvilken platform et nyhedsmedie
vælger at formidle på.
Der findes imidlertid ingen retspraksis herom, og spørgsmålet må derfor siges at
være uafklaret.
75
6.4.2 ANSVAR EFTER MEDIEANSVARSLOVEN
Medieansvarsloven vedrører regulering af mediers ansvar. Det er et helt centralt
element, at medieansvarsloven etablerer et særligt ansvarssystem, der pålægger
redaktøren et skærpet eller nogle gange objektivt ansvar.
76
Medieansvarsloven
udpeger de mulige ansvarlige og placerer et ansvar. Grundlaget for et
eventuelt ansvar – strafferetligt eller erstatningsretligt – skal findes uden for
medieansvarsloven. Medieansvarslovens omdrejningspunkt er ansvaret for mediets
redaktionelle indhold.
Medieansvarsloven er fra 1992 og er kun blevet ændret på enkelte områder siden.
Lovgiver har trods livlig debat om nyhedsmediernes brug af sociale medier ikke
ændret det gældende regelsæt.
Nyhedsmediers redaktionelle indhold på eksempelvis nyhedsmediets Facebook-
side kan omfattes af medieansvarsloven, hvis mediet frivilligt tilmelder deres
sociale medie-side til Pressenævnet.
77 78
Tilmelding er ikke i sig selv tilstrækkeligt,
idet nyhedsmediet, der publicerer sit indhold på internettet, skal opfylde de
samme krav, som stilles til traditionelle massemedier, navnlig at udgive indhold,
som er periodisk, henvende sig til offentligheden og levere nyhedsformidling, som
kan ligestilles med formidlingen fra radio og TV.
79
Pressenævnet bliver herefter
kompetente til at træffe afgørelse i en eventuel klagesag over mediet,
80
og til at
vurdere om nyhedsmediet overholder de vejledende regler for god presseskik.
81
Hvis et nyhedsmedie ikke har tilmeldt sig Pressenævnet, afviser nævnet efter
fast praksis klagen.
82
Dog kan nyhedsmediet gøres selvstændig ansvarlig efter
lovgivningens almindelige regler.
83
Pressenævnet sondrer i praksis mellem, om indholdet i en debat er redigeret
eller uredigeret, og hvorvidt medieansvarsloven finder anvendelse. Det vil blive
gennemgået i det følgende.
6.4.2.1 Det redigerede indhold
Redigeret indhold er som udgangspunkt indlæg, der har været igennem en
redaktionel gennemgang og prioritering fra nyhedsmediets side. Artikler som
nyhedsmedier udgiver i trykte aviser, på hjemmesider og på Facebook-sider, er alle
redigerede indlæg.
67
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Pressenævnets sondring mellem redigeret og uredigeret debat beror ikke
nødvendigvis på, om der faktisk er sket en redaktionel behandling eller udvælgelse.
Et eksempel er en kendelse, hvor Pressenævnet kom frem til, at et blogindlæg
på business.dk skulle anses for et redigeret indlæg skrevet af en af avisens faste
bloggere – selv om indlægget ikke var udvalgt eller redigeret før offentliggørelse.
Nævnet slog fast, at et sådant ”blogindlæg måtte sidestilles med en leder-/
klummeartikel, der omfattes af medieansvarsloven og derved Pressenævnets
kompetence.”
84
Endvidere fastslog nævnet i kendelsen, at det forhold, at hensigten
er, at læsere frit kan kommentere indlægget, ikke ændrer på, at der er tale om et
redigeret indlæg.
Et nyhedsmedie kan således gøres ansvarlig for det redigerede indhold på
nyhedsmediets sociale medie-side efter medieansvarsloven, hvis nyhedsmediets
sociale medie-side er tilmeldt Pressenævnet.
85
I dette kapitel er det dog ikke den
redigerede debat, som er omdrejningspunktet, men derimod det brugergenerede
indhold.
6.4.2.2 Det uredigerede indhold
Det redigerede indhold, såsom artikler publiceret på et nyhedsmedies side
på Facebook, afføder ofte debat og diskussion og i nogle tilfælde ulovlige
brugerkommentarer i kommentarsporet. Dette brugergenerede indhold bliver i
Pressenævnets praksis omtalt som det uredigerede indhold.
Uredigeret indhold er ikke envejskommunikation, da det ikke er kommunikation
fra mediet til brugeren, men derimod brugeren, der fremsætter indhold uden
nyhedsmediets mellemkomst. Nyhedsmediers ansvar efter medieansvarsloven kan
ikke udstrækkes til at omfatte det uredigerede indhold. Det uredigerede indhold er
ikke omfattet af medieansvarsloven og ej heller de presseetiske regler, og dermed
falder et væsentligt område i dag udenfor medieansvarslovens regler.
Det fremgår af de presseetiske regler, at i det omfang der bringes uredigeret debat,
bør der ”offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv
adgang til at klage til mediet.”
86
Der findes blot nogle få kendelser fra Pressenævnet vedrørende det uredigerede
indhold. I det følgende gennemgås én kendelse vedrørende det uredigerede
indhold på nyhedsmediets Facebook-side og to kendelser vedrørende det
uredigerede indhold på nyhedsmediets egen hjemmeside.
Pressenævnet har i september 2018 afsagt kendelse i en sag om et nyhedsmedies
(DR’s) ansvar for at slette hadefulde brugerkommentarer på mediets Facebook-
side.
87
Nævnet vurderer i sagen, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive
uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke er omfattet af medieansvarsloven,
idet der
ikke
er tale om redigeret envejskommunikation.
88
Pressenævnet lægger
68
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
i kendelsen til grund, at DR i den konkrete sag ”alene har fungeret som teknisk
formidler, og kommentar-funktionen til opslag på DR Nyheders Facebook-side
er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven”. Endvidere slår nævnet fast, at
”redaktionens efterfølgende sletning af kommentarer indebærer ikke, at der er
foretaget en sådan redigering, at forholdet falder ind under medieansvarslovens
område.”
I en kendelse fra 2017 har et nyhedsmedie (Information) slettet en læser-
kommentar fra sin egen hjemmeside information.dk.
89
Nævnet vurderer, at
”debatfeltet på information.dk er en sådan uredigeret envejskommunikation skrevet
af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse
inden offentliggørelsen.” Endvidere slår nævnet fast, at ”Information.dk derfor
alene har fungeret som teknisk formidler, hvorfor redaktionens efterfølgende
sletning af indlæg ikke indebærer, at der er foretaget en sådan redigering, at
forholdet falder ind under medieansvarslovens område.”
I november 2018 har Pressenævnet afsagt kendelse i en sag, hvor en bruger har
klaget over en anden brugers kommentar til en artikel på nyhedsmediets egen
hjemmeside ekstrabladet.dk.
90
Pressenævnet fastslår i tråd med tidligere praksis
fra nævnet, at en læserkommentar ”må betragtes som et sådant uredigeret
indlæg skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk
udvælgelse inden offentliggørelsen”, og Ekstra Bladet fungerer dermed alene som
teknisk formidler. Endvidere slår nævnet fast, at ”kommentarfunktionen til opslag
på ekstrabladet.dk derfor ikke er omfattet af medieansvarsloven.”
Pressenævnets praksis viser således, at det uredigerede indhold ikke er omfattet af
medieansvarsloven. Ansvaret for det uredigerede indhold skal derfor afgøres efter
de almindelige regler inden for strafferetten og erstatningsretten.
6.4.3 ANSVAR FOR MEDVIRKEN EFTER STRAFFELOVEN
I det følgende gennemgås muligheden for efter straffelovens regler om medvirken
at pålægge nyhedsmedier et medansvar for ikke at have fjernet det ulovlige
brugergenerede indhold på nyhedsmediers sider på sociale medier, eksempelvis
DR Nyheders Facebook-side.
Straffelovens § 23 siger, at ”den som ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket
til gerningen, kan straffes.” Bestemmelsens objektive gerningsindhold favner
således meget bredt, og den medvirkende (her nyhedsmediet) kan pådrage sig
et strafansvar på lige fod med den egentlige gerningsperson.
91
Se afsnit 6.3.2 om
sociale mediers ansvar for strafferetlig medvirken.
Et strafferetligt medvirkensansvar for et nyhedsmedie kan komme på tale, såfremt
der er den fornødne tilregnelse (forsæt eller uagtsomhed) for det medvirkende
nyhedsmedie. Som nævnt ovenfor kræver fx straffelovens § 266 b forsæt fra
gerningspersonen til at have ytret sig racistisk. Det kan være svært at forestille sig,
69
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
at andre end den racistiske ytrer vil have handlet med det fornødne forsæt – også
selv om det pågældende nyhedsmedie, for at få mest mulig trafik på sin side, kan
siges at have medvirket ved at tilskynde til brugerkommentarerne.
92
På den anden
side kan der være situationer, hvor et medvirkensansvar kan være mere tydeligt,
fx hvis nyhedsmediet ved sin (klare) passivitet ikke har fjernet det ulovlige indhold
(hurtigt og effektivt nok).
93
I dommen Delfi mod Estland fra 2015 tog EMD for første gang stilling til
spørgsmålet om medansvaret for det brugergenerede indhold på nyhedsportalens
egen hjemmeside og forholdet til EMRK artikel 10.
94
Dommen vedrørte ikke ulovligt
brugergeneret indhold på
sociale medier,
men dommen er alligevel relevant, idet
EMD anerkender, at det konkret kan siges at være i overensstemmelse med EMRK
artikel 10 at pålægge en nyhedsportal et ansvar for ikke hurtigt nok at fjerne klart
ulovligt indhold på nyhedsportalens
egen hjemmeside.
Se gennemgangen af Delfi
mod Estland nedenfor i afsnit 6.4.4.
6.4.5 ERSTATNINGSANSVAR
Som beskrevet i afsnit 6.3.3. er medvirkensansvaret i erstatningsretten ikke
lovreguleret, men er fastslået i retspraksis. Udgangspunktet er, at hvis der er flere
erstatningsansvarlige for den samme skade, så ifalder de ansvar på lige fod.
Det er uklart, i hvilket omfang et nyhedsmedie kan gøres erstatningsretligt
medansvarlig for ved sin passivitet ikke at have reageret hurtigt og effektivt nok på
det ulovlige brugergenerede indhold på dets sider på sociale medier. Spørgsmålet
er ikke beskrevet indgående i den juridiske litteratur.
I dommen Delfi mod Estland fra 2015 anerkender EMD, at det konkret kan siges
at være i overensstemmelse med EMRK artikel 10 at pålægge nyhedsportalen
et erstatningsansvar for det ulovlige brugergenererede indhold på dets
egne
hjemmesider.
95
Sagen vedrørte den estiske nyhedsportal Delfi, der havde offentliggjort en artikel
på sin hjemmeside, hvilket afstedkom et stort antal ulovlige brugerkommentarer
(heraf et stort antal anonyme brugerkommentarer). Efter anmodning fjernede
Delfi de ulovlige kommentarer samme dag, som anmodningen blev modtaget.
De ulovlige brugerkommentarer havde dog ligget på nyhedsportalen i 6 uger fra
offentliggørelsestidspunktet.
Delfi blev ved den nationale domstol dømt til at betale erstatning til den
forurettede. Delfi indbragte herefter sagen for EMD med påstand om, at den
nationale dom havde krænket Delfis ret til ytrings- og informationsfrihed efter
EMRK artikel 10.
EMD frifandt den nationale domstol og fastslog, at det ikke udgjorde en krænkelse
af Delfis ret efter EMRK artikel 10, stk. 1, at Delfi blev idømt et erstatningsansvar
70
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
for det ulovlige brugergenerede indhold fremsat i et kommentarfelt til en
artikel på Delfis nyhedsportal, selv om Delfi havde slettet det ulovlige indhold
efter anmodning. EMD lagde afgørende vægt på, at nyhedsportalen havde en
kommerciel interesse i det ulovlige indhold, at der var tale om indhold, som havde
en åbenlys ulovlig karakter (”clearly unlawful”), og at det ulovlige indhold havde
været på nyhedsportalen i seks uger før nyhedsportalen efter anmodning fjernede
dem.
Denne dom taler for, at det ikke vil være i strid med et nyhedsmedies ytringsfrihed
at pålægge et erstatningsansvar for ikke at fjerne ulovligt brugergeneret indhold på
nyhedsmediets sociale medie-sider.
71
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0072.png
KAPITEL 7
KONKLUSION
Denne undersøgelse ser nærmere på demokratisk deltagelse i debatter
på det sociale medie Facebook. Undersøgelsen baserer sig på en
spørgeskemaundersøgelse blandt 2.305 danske Facebook-brugere og belyser
brugernes holdninger til ytringsfriheden på sociale medier, oplevelser af Facebook-
debatter og forskelle i debatadfærd. Derudover ser vi på, hvilken betydning tonen i
debatter på Facebook har for den demokratiske deltagelse.
I den juridiske del afdækker vi, hvorvidt henholdsvis den enkelte bruger, de sociale
medier og nyhedsmedier som har sider på sociale medier, har et ansvar for det
ulovlige indhold på sociale medier, som brugere lægger op.
HOLDNINGER TIL YTRINGSFRIHED PÅ SOCIALE MEDIER
Undersøgelsen viser, at knap halvdelen (48 pct.) af de adspurgte opfatter sociale
medier som en gevinst for ytringsfriheden. For en tredjedel af de adspurgte har
sociale medier ført til, at de deltager i flere debatter end før.
Samtidig er der en klar forskel i opfattelsen af vigtigheden af de sociale mediers
rolle i forhold til ytringsfrihed, når man sammenligner personer, der aktivt
deltager i samfundsdebatten, med personer, der ikke gør. Mens hele 60 pct. af
dem, der deltager i debatten mener, at de sociale medier er en gevinst, er det
til sammenligning kun 38 pct., der deler den holdning blandt dem, der ikke
debatterer. Det betyder altså, at dem, der aktivt tager del i debatten, står stærkere
på vigtigheden af de sociale medier sammenlignet med dem, der står udenfor.
FACEBOOK ER EN VIGTIG PLATFORM FOR DEBAT
Godt halvdelen (48 pct.) af de adspurgte er enige i, at Facebook er en vigtig
platform for den offentlige debat. Denne opfattelse er mere udbredt blandt dem,
der deltager i samfundsdebatter (61 pct.) end blandt dem, der ikke deltager i
samfundsdebatter (38 pct.). Ikke desto mindre tegner det et billede af, at Facebook
i dag har etableret sig som en vigtig og dominerende diskussionsplatform, hvor den
offentlige debat udfolder sig.
DEBATTEN DOMINERES AF ÆLDRE OG MÆND
Undersøgelsen viser, at samfundsdebatten på Facebook er meget lidt
repræsentativ set i forhold til både alder og køn. Tallene demonstrerer, at køn og
72
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
alder har en signifikant betydning for den enkeltes deltagelse i samfundsdebatter
på Facebook.
Gruppen af dem, der deltager i debatter om samfundsrelaterede emner, domineres
af de 50+-årige (64 pct.), hvorimod de 18-29-årige blot udgør 8 pct. af de aktive i de
samfundsrelaterede debatter.
På baggrund af en regressionsmodel kommer vi frem til, at mænd langt hyppigere
end kvinder deltager i samfundsdebatter på Facebook. Sandsynligheden for, at en
mand deltager i samfundsdebatter på Facebook er på 54 pct., mens den kun er på
35 pct. for kvinders vedkommende.
TONEN HAR EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT
Tonen har en afskrækkende effekt på folks deltagelse og engagement i den
demokratiske samtale på Facebook. Dette ses ved, at 59 pct. angiver, at tonen får
dem til at afholde sig fra at give deres mening til kende. Kvinder afholder sig i større
grad end mænd, mens unge afholder sig i højere grad end ældre.
Tallene illustrerer, at debattens tone har en direkte indvirkning på lysten til at ytre
sig i debatter på Facebook. Tonen og de negative kommentarer i debatten kan være
med til at lukke vigtige stemmer ude af samfundsdebatten.
NEDSÆTTENDE KOMMENTARER OG TRUSLER FYLDER I DEBATTEN
Tre ud af fire af dem, der deltager i samfundsdebatter, har oplevet, at andre skriver
noget nedsættende eller krænkende i et kommentarspor på Facebook. Knap
halvdelen (45 pct.) oplever, at andre ofte eller af og til skriver noget truende i
et kommentarspor på Facebook, mens en ud af ti svarer, at de har skrevet en
kommentar, som kunne opfattes som nedsættende eller krænkende.
Samtidig har næsten halvdelen (41 pct.) af dem, der deltager i samfundsdebatter,
oplevet nedsættende kommentarer mod dem selv i debatter på Facebook. Lidt
flere mænd end kvinder oplever dette. Det kan dels skyldes, at mænd oftere
deltager i debatter om såkaldte ”trigger”-emner, der kan være politisk ømtålelige,
og dels at mænd selv oftere skriver nedsættende kommentarer.
KØN HAR BETYDNING FOR DEBATADFÆRD
Kvinder og mænds adfærd adskiller sig væsentligt på Facebook. De forskellige
måder at agere på Facebook på viser sig ved, at mænd mere end tre gange så ofte
som kvinder er afsendere af nedsættende og krænkende kommentarer. Særligt
rettes disse kommentarer mod andre mænd.
Selvom mænd i højere grad oplever krænkende og nedsættende kommentarer,
oplever kvinder tre gange så ofte som mænd, at de krænkende og nedsættende
kommentarer handler om deres køn frem for fx politisk holdning.
73
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Generelt debatterer mænd mere end kvinder, de har fokus på at værne om
ytringsfriheden, og de skriver langt oftere nedsættende kommentarer til andre.
Kvinder derimod, holder sig oftere væk fra debatten på grund af den hårde og
negative debattone og er mere optagede af, hvorvidt den enkelte udsættes for
diskrimination og krænkelser.
EN DEMOKRATISK UDFORDRING
Ytringsfrihedens kår på de sociale medier bliver i disse år diskuteret vidt og bredt.
Nogle mener, at grænserne for ytringsfriheden er blevet for vide på de sociale
medier, og at det er blevet for let at ytre sig groft, truende og diskriminerende bag
en skærm. Andre stemmer fremfører, at de sociale medier har fået for meget magt
til at bestemme over, hvilket indhold, der skal være tilladt på deres platforme, og
at disse beslutninger ikke tager udgangspunkt i juridiske vurderinger af, hvorvidt
indholdet er ulovligt eller ej.
Ytringsfriheden er en af vores mest centrale menneskerettigheder, og der bør
derfor udvises varsomhed med hensyn til restriktioner og begrænsninger af
ytringsfriheden. Det er imidlertid et faktum, at en grov tone i debatter på Facebook,
får folk til at holde sig fra at ytre sig.
En sund demokratisk debat kræver deltagelse fra mange forskellige stemmer, og
når et flertal vælger at afstå fra at tage del i den demokratiske samtale online, så er
der tale om en udfordring, som samfundet må diskutere.
ANSVAR FOR ULOVLIGT INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER
Med de sociale medier som mellemled og platform for offentlig debat opstår nye
spørgsmål i forhold til ansvaret for det klart ulovlige indhold, der publiceres på
sociale medier af brugerne. Særligt i forhold til ansvaret for klart ulovligt indhold
Helt konkret forsøger vi at afdække, hvilket ansvar henholdsvis den enkelte bruger,
de sociale medier og nyhedsmedier, som har sider på sociale medier, har for det
ulovlige brugergenerede indhold på sociale medier.
Brugere, som ytrer sig strafbart på de sociale medier, har utvivlsomt et ansvar efter
de almindelige straffe- og erstatningsretlige regler.
Sociale mediers ansvar er et ansvar efter e-handelslovens notice-and-take down-
princip, men omfanget af ansvaret må afklares af de danske domstole. Det må også
afklares, hvilket ansvar de sociale medier kan ifalde efter straffelovens regler om
medvirken.
Det må afklares af de danske domstole, om nyhedsmedier med sider på
sociale medier kan anses for formidlere af det brugergenererede indhold efter
e-handelsloven og dermed være omfattet af notice-and-take down-princippet. Det
må også afklares, hvilket ansvar disse nyhedsmedier kan ifalde efter straffelovens
regler om medvirken.
74
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0075.png
KAPITEL 8
ANBEFALINGER
Hvis vi skal fastholde en fri og demokratisk debat på de sociale medier med plads
til forskellige stemmer, så stiller det krav til både brugere, sociale medier og
nyhedsmedier.
I det følgende præsenterer Institut for Menneskerettigheder en række anbefalinger,
som fokuserer på, hvordan der kan skabes gode rammer for den demokratiske
samtale online. Anbefalingerne retter sig både mod politi, anklagemyndighed,
nyhedsmedier og lovgivere. 
HÅNDHÆVELSE AF ANSVAR
Ytringsfriheden og dens grænser gælder også på sociale medier, hvor der bør være
en effektiv håndhævelse af lovgivningen. Instituttet anbefaler:
• At politi og anklagemyndigheden sikrer en effektiv retshåndhævelse af det
strafferetlige medvirkensansvar, som sociale medier kan have for klart ulovligt
brugergeneret indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down
princippet i e-handelsloven.
• At politi og anklagemyndigheden sikrer en effektiv retshåndhævelse af det
strafferetlige medvirkensansvar, som nyhedsmedier kan have for klart ulovligt
brugergeneret indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down
princippet i e-handelsloven.
NYHEDSMEDIER SÆTTER KLARE RAMMER FOR DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
Nyhedsmedier benytter i stigende grad sociale medier som platforme for
distribution af nyheder og debatstof. Med sociale medier som mellemled er der
uklarhed om nyhedsmediers ansvar for den debat, de er værter for på deres egne
sider på sociale medier. Instituttet anbefaler:
• At nyhedsmedierne i højere grad udarbejder klare retningslinjer for brugerdebat
på sociale medier, som det følger af de presseetiske retningslinjer. Det skal
sikre, at brugerne kender rammerne for debatten på nyhedsmediets sociale
medie-side. Disse retningslinjer bør formuleres med respekt for den enkeltes
ytringsfrihed.
75
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
• At nyhedsmedierne sørger for klageadgang, så brugere kan klage over
brugerkommentarer, der overtræder retningslinjerne, eller kommentarer der er
blevet fjernet af nyhedsmediet.
• At nyhedsmediernes moderering af brugerdebat sker ud fra klare og transparente
kriterier.
REVISION AF MEDIEANSVARSLOV
Medieansvarsloven er fra 1992 og indeholder ikke særlige regler om sociale medier.
Regeringen og Folketinget bør overveje spørgsmålet om medieansvarslovens
betydning for sociale medier, såfremt Ytringsfrihedskommissionens arbejde måtte
give anledning til det.
DIGITAL DANNELSE
Den demokratiske debats mangfoldighed bør styrkes ved at begrænse udbredelsen
af trusler, chikane og diskrimination på sociale medier. Instituttet anbefaler:
• At befolkningens digitale dannelse styrkes ved gennemførelsen af en national
handlingsplan, som har fokus på forskellige aldersgrupper (børn, unge, voksne
og ældre), og som kan omfatte fx kampagner om digital adfærd og rettigheder,
undervisning i grundskoler samt offentlig debat generelt.
76
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0077.png
KAPITEL 9
LITTERATUR
Amnesty International. (2018).
Toxic Twitter - A Toxic Place for Women.
Tilgængelig
på: https://www.amnesty.org/en/latest/research/2018/03/online-violence-
against-women-chapter-1/ Besøgt 19. december 2018.
Amnesty International. (2018).
Troll Patrol Report.
Tilgængelig på: https://
decoders.amnesty.org/projects/troll-patrol/findings?fbclid=IwAR2HBG71KFHBAb
dTJGXAGZA9uHKcRAuBObiuA0GHbQQudU7GAfOqFpn95a8#inf_12
Besøgt 19. december 2018.
Aswad, Evelyn (2018).
The Future of Freedom of Expression Online. 17 Duke Law
& Technology Review 26.
Tilgængelig på: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.
cfm?abstract_id=3250950 Besøgt 21. marts 2019.
Cambridge (2019).
Human Rights in the Age of Platforms.
MA; MIT Press.
Following.
Baumbach, Trine (2017). Medieret,
frihed og ansvar (1.
udgave ed.). København:
Karnov Group.
Baumbach, Trine (2016).
Anonyme uredigerede debatindlæg - skal ingen bære
ansvaret? Ikke Kun Retsfilosofi.
Djøf Forlag, 2016. s. 57-72.
Carlsson, Ulla & Weibull, Lennart (2017).
Yttrandefriheten i dagens mediekultur.
En studie av medborgarnas uppfattning om yttrandefrihetens gränser.
Göteborg:
Nordicom. Tilgængelig på: http://www.nordicom.gu.se/sites/default/files/
publikationer-hela-pdf/yttrandefriheten_i_dagens_mediekultur.pdf
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab & Kraka (2018).
Small Great
Nation.
Tilgængelig på: https://sgnation.dk/ Besøgt 20. marts 2019.
Demos (2014).
Misogyny on Twitter.
Tilgængelig på: http://demosuk.wpengine.
com/files/MISOGYNY_ON_TWITTER.pdf?1399567516 Besøgt 19. december 2018.
DR Medieforskning.
Medieudvikling 2017.
Tilgængelig på: https://www.dr.dk/om-
dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2017 Besøgt 19. december
2018.
77
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0078.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
DR Medieforskning.
Medieudvikling 2018.
Tilgængelig på: https://www.dr.dk/om-
dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2018 Besøgt 24. januar 2019.
Enroljas, Bernard, Karlsen, Rune, Steen-Johnsen, Kari og Wollebæk, Dag (2013).
Liker- liker ikke. Sosiale medier, samfunnsengasjement og offentlighet.
Cappelen
Damm AS. 1. utgave, 2. opplag 2013.
European Institute for Gender Equality (EIGE) (2017).
Cyber violence against
women and girls.
Tilgængelig på: https://eige.europa.eu/rdc/eige-publications/
cyber-violence-against-women-and-girls Besøgt 20. marts 2019.
European Union Agency for Fundamental Rights (2014).
Violence against women:
an EU-wide survey. Main results.
Luxembourg: Publications Office of the European
Union. Tilgængelig på: http://fra.europa.eu/en/publication/2014/violence-against-
women-eu-wide-survey-main-results-report Besøgt 20. marts 2019.
Equinet. European Network of Equality Bodies (2018).
Equinet perspective.
Extending the agenda. Equality bodies addressing hate speech.
Tilgængelig
på: http://www.equineteurope.org/Extending-the-Agenda-Equality-Bodies-
addressing-Hate-Speech Besøgt 20. marts 2019.
Eyben, Bo von, Isager, Helle (2015).
Lærebog i erstatningsret
(8. udgave 1. oplag
2015.). København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Facebook.
Fællesskabsregler.
Tilgængelig på: https://da-dk.facebook.com/
communitystandards/ Besøgt 11. december 2018.
Faris, Robert, Ashar, Amar, Gasser, Urs and Joo, Daisy (2016).
Understanding
Harmful Speech Online.
Berkman Klein Center for Internet & Society at Harvard
University. Networked Policy Series. Publication Series No. 2016-18.
FN’s menneskerettighedskomite (HRC) (12. september 2011).
General comment
no. 34, Article 19, Freedoms of opinion and expression, CCPR/C/GC/34. 
Tilgængelig på: https://www.refworld.org/docid/4ed34b562.html Besøgt 10.
december 2018
Hagen, Landsverk Aina (2015).
Meningers mot – netthat og ytringfrihet i Norge.
Cappelen Damm Akademisk. 1. utgave, 1. opplag 2015
Human Rights Council (2018).
Report of the Special Rapporteur on violence
against women, its causes and consequences on online violence against women
and girls from a human rights perspective.
18. juni – 6. juli 2018. United Nations,
General Assembly, Agenda Item 3.
78
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0079.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Institut for Menneskerettigheder (2017). Zuleta, Lumi, Burkal, Rasmus, Birkelund
Thomsen, Tine. Hadefulde
ytringer i den offentlige online debat.
København:
Institut for Menneskerettigheder
Jakobsen, Søren Sandfeld (2017).
Ansvar og ytringsfrihed, Internetretten (3.
udgave, 1. oplag ed.). København: Ex Tuto Publishing A/S
Jakobsen, Søren Sandfeld (2019).
Misinformation (”fake news”) i retlig belysning.
Juristen 2019.
Jakobsen, Søren Sandfeld, Schaumburg-Müller, Sten (2013).
Medieretten
(1.
udgave, 1. opslag ed.). København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgensen, Rikke Frank (2018).
Human Rights and Private Actors in the Online
Domain.
New Technologies for Human Rights Law and Practice, 243-269.
Jørgensen, Rikke Frank, & Pedersen, Anja Møller (2017). Online Service Providers
as Human Rights Arbiters. I Floridi, Luciano & Taddeo, Mariarosaria (Ed.),
The
Responsibilities of Online Service Providers
(s. 179-199). Vol. 31. Cham. Schweiz:
Springer
Kjølbro, Jon Fridrik (2017).
Den Europæiske menneskerettigheds konvention – for
praktikere
(4. udgave, 1. oplag 2017). København: Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Kulturministeriet (2016).
Public service de næste 10 år. Rapport fra Public service-
udvalget.
København: Rosendahls. Tilgængelig på: http://kum.dk/fileadmin/KUM/
Documents/Publikationer/2016/Rapport_Public_service-udvalget.pdf
Laidlaw, Emiliy B., (2015).
Regulating speech in cyberspace: Gatekeepers, Human
Rights and Corporate Responsibility.
Cambridge: Cambridge University Press.
Likestillings- og diskrimineringsombudet (2018).
Hatefulle ytringer i offentlig
debatt på nett.
Tilgængelig på: http://www.ldo.no/globalassets/03_nyheter-og-
fag/publikasjoner/fb-rapport-2018/ldo-fb_rapporten_2018.pdf
Pew Research Center (2017),
Online Harassment 2017.
Tilgængelig på:
http://www.pewinternet.org/2017/07/11/online-harassment-2017/
Besøgt 20. marts 2019.
Reuters Institute for the Study of Journalism (2018).
Digital News Report 2018.
Tilgængelig på: http://media.digitalnewsreport.org/wp-content/uploads/2018/06/
digital-news-report-2018.pdf?x89475
79
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0080.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Rigsadvokaten (2018).
Hadforbrydelser (straffelovens § 266 b) – praksisoversigt.
Tilgængelig på: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-
47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/1e1adf9e-2343-4f5e-adc6-9e3a2c71d6a4
Schrøder, Kim, Blach-Ørsten, Mark, & Eberholst, Mads Kæmsgaard (2018).
Danskernes Brug Af Nyhedsmedier 2018. (1. udg.).
Center for Nyhedsforskning,
Roskilde Universitet) Tilgængelig på: https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/
portal/62624831/Danskernes_brug_af_nyhedsmedier_2018.pdf )
SIRI-kommissionen (2019).
Ai, medier og demokrati. Sådan styrker vi vores
demokratiske immunforsvar.
Tilgængelig på: https://ida.dk/media/3441/ai-
medier-og-demokrati-2019-siri-komissionen.pdf
Slots- og Kulturstyrelsen (2017).
Mediernes udvikling i Danmark. Brug af sociale
medier i 2017.
Tilgængelig på: https://slks.dk/mediernes-udvikling-2017/kort-nyt/
brug-af-sociale-medier-i-2017/
Slots- og Kulturstyrelsen (2017).
Mediernes udvikling i Danmark. Globaliseringen
af den danske mediebranche.
Tilgængelig på: https://mediernesudvikling.slks.
dk/2017/specialrapporter/internationale-aktoerer/
Slots- og Kulturstyrelsen (2018).
Mediernes udvikling i Danmark 2018.
Internetbrug og enheder.
Tilgængelig på: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/
dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2018/Internetbrug_og_enheder/PDF-
dokumenter_Internetbrug_og_enheder/Internetbrug_2018.pdf
Staksrud, E., Steen-Johnsen, K., Bernard, E., Gustafsson, M. H., Ihlebæk
K. A, Midtbøen, A., Sætrang, S., Trygstad, S., Utheim, M. (2014).
Status for
ytringsfriheten i Norge. Resultater fra befolkningsundersøkelsen 2014.
Oslo
Fritt Ord, ISF, IMK, FAFO. Tilgængelig på: http://www.medienorge.uib.no/files/
Eksterne_pub/Ytringsfrihet_i_Norge_Holdninger_og_erfaringer.pdf
Trzaskowski, Jan, et. al (2017).
Internetretten
(3. udgave, 1. opslag). København: Ex
Tuto Publishing A/S
United Nations, General Assembly (2016).
The promotion, protection and
enjoyment of human rights on the Internet: draft resolution,
A/HRC/32/L.20 (27
June 2016) Tilgængelig på: http://digitallibrary.un.org/record/845728/files/A_
HRC_32_L-20-EN.pdf
United Nations, General Assembly (2018).
Report of the Special Rapporteur
on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and
expression.
Tilgængelig på: https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/
G18/096/72/PDF/G1809672.pdf?OpenElement Besøgt 19. december 2018.
80
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0081.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
NYHEDSARTIKLER
Altinget. Kvalvik, Kristoffer (12. september 2017).
Fire ud af ti lokalpolitikere
oplever chikane eller trusler.
Tilgængelig på: https://www.altinget.dk/artikel/fire-
ud-af-ti-lokalpolitikere-oplever-chikane-eller-trusler Besøgt 19. december 2018.
Berlingske (17. januar 2018).
Ofre for krænkende Facebook-videoer kan gå rettens
vej.
Tilgængelig på: https://www.berlingske.dk/samfund/ofre-for-kraenkende-
facebook-videoer-kan-gaa-rettens-vej Besøgt 28. marts 2019
B.T. (29. januar 2018).
Kendt DR-vært censureret af Facebook: Se opslaget, der
fik ham blokeret.
Tilgængelig på: https://www.bt.dk/danmark/kendt-dr-vaert-
censureret-af-facebook-se-opslaget-der-fik-ham-blokeret Besøgt 26. marts 2019
dr.dk (11. september 2016).
Folketingets formand: Facebook-censur er trussel mod
ytringsfriheden.
Tilgængelig på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/folketingets-
formand-facebook-censur-er-trussel-mod-ytringsfriheden Besøgt 26. marts 2019
Jyllands-Posten (20. februar 2018).
Blokeret i syv dage, fordi Facebook vurderer
kritik af Iran som racisme.
Tilgængelig på: https://jyllands-posten.dk/debat/
blogs/jalehtavakoli/ECE10345801/blokeret-i-syv-dage-fordi-facebook-vurderer-
kritik-af-iran-som-racisme/ Besøgt 16. marts 2019.
Medietrends. Birkemose, Jan (4. september 2018).
Burkaer, grænsebomme og
danskhed storsejrer på Facebook.
Tilgængelig på: https://www.medietrends.
dk/2018/09/04/to-ud-af-tre-politiske-virale-hit-handler-om-udlaendinge/ Besøgt
12. marts 2019.
RETSKILDER
LOVE:
Straffeloven. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=202516
Medieansvarsloven. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.
aspx?id=143047
E-handelsloven. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=25854
Grundloven. Tilgængelig på: http://grundloven.dk/
81
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0082.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
DIREKTIVER:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om visse retlige
aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det
indre marked Tilgængelig på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/
ALL/?uri=CELEX:32000L003 1
DOMME:
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:
Case of Handyside v. The United Kingdom
(Application no. 5493/72), 7. december
1976.
Case of Delfi As V. Estonia
(Application no. 64569/09) 16. juni 2015
Den Europæiske Unions Domstol:
De forenede sager C-236/08-238/08, Google France og Google Tilgængelig på:
http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?oqp=&for=&mat=or&jge=&td=%3BALL&jur=C
%2CT%2CF&num=C-236%252F08-238%252F08&page=1&dates=&pcs=Oor&lg=
&pro=&nat=or&cit=none%252CC%252CCJ%252CR%252C2008E%252C%252C%
252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252Ctrue%252Cfalse%252Cf
alse&language=da&avg=&cid=6455555
C-234/09, L’Oréal m.fl. Tilgængelig på: http://curia.europa.eu/juris/liste.
jsf?language=da&num=C-234/09&td=ALL
Danske domme:
UfR 2010.2085Ø
U 2014.73V
Retten i Hjørrings dom af 15. marts 2016. Tilgængelig på: http://www.domstol.dk/
hjoerring/nyheder/domsresumeer/Pages/Dagb%C3%B8derforovertr%C3%A6dels
eafstraffelovens%C2%A7266b,stk1.aspx
Københavns Byrets dom af 8. februar 2010 sagsnr. BS 5B-1946/2008.
Københavns Byrets dom af 13. maj 2016. Tilgængelig på: http://www.domstol.dk/
KobenhavnsByret/nyheder/domsresumeer/Pages/DomigidselsagenfraSomalia.
aspx
Østre Landsrets dom af 1. februar 2016 sagsnr. S-2812-15. Tilgængelig på: https://
www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/domsresumeer/Pages/Domiensagomfo
rh%C3%A5nendeogtruendeudtalelseroverforenbefolkningsgruppe.aspx
Østre Landsrets dom af 19. juni 2017 sagsnr. S-324-17. Tilgængelig på:
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-
3bd07bc15ec0/VB/88af4c91-779e-479d-b284-8890fdd39fda
82
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0083.png
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
Højesterets dom af 11. januar 2019 sagsnr. 159/2018. Tilgængelig på: https://
vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-
3bd07bc15ec0/VB/60fb5938-b0a1-418d-8a02-85ce640bb81b
Kendelser fra Pressenævnet:
Sagnr. 13-70-00489
Tilgængelig på: https://www.pressenaevnet.dk/kendelser/business-dk-far-kritik-
af-pressenaevnet-for-blogindlaeg/
Sagnr. 16-70-01006
Tilgængelig på: http://www.pressenaevnet.dk/kendelser/arkivbillede-indsat-i-
kraenkende-sammenhaeng/
Sagnr. 16-70-01020
Tilgængelig på: https://www.pressenaevnet.dk/2016/facebook-side-ikke-anmeldt-
debatindlaeg-skulle-ikke-bringes/
Sagnr. 17-70-01099
Tilgængelig på: https://www.pressenaevnet.dk/kendelser/pressenaevnet-
behandler-ikke-klage-informations-facebook-side-ikke-anmeldt/
Sagnr. 2018-80-0170
Tilgængelig på: http://www.pressenaevnet.dk/wp-content/uploads/2018/09/
Anonym-kendelse-0170.pdf?x78625
Sagnr. 2018-80-0216
Tilgængelig på: https://www.pressenaevnet.dk/wp-content/uploads/2018/11/
Anonym-kendelse-0216.pdf?x78625
Diverse
Endeligt svar på spørgsmål nr. 177
(Alm. del), som Folketingets
Kulturudvalg har
stillet til justitsministeren den 7. juni 2017
Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/kuu/spm/177/
svar/1417620/1775837/index.htm
Vejledende regler for god presseskik
Tilgængelig på: https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler
REU, Alm. Del – 2018-19. Endeligt svar på spørgsmål 260
Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/REU/spm/260/
svar/1552787/index.htm
83
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0084.png
NOTER
1
Institut for Menneskerettigheder (2017).
2 En lignende undersøgelse fra Norge dokumenterer, at hver tiende kommentar
er hadefuld. Både den danske og norske undersøgelse baserer sig på en
kvantitativ indholdsanalyse af kommentarer indsamlet på de to største
nyhedsmediers debatspor på Facebook. Hadefulde ytringer forstås i denne
sammenhæng som både lovlige og ulovlige ytringer og er kendetegnet ved
at være stigmatiserende, nedsættende krænkende, chikanerende og truende
ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på
individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering,
alder, politiske observans eller sociale status. For mere information:
Institut for
Menneskerettigheder (2017). Likestillings- og diskrimineringsombudet (2018).
3 I denne undersøgelse svarer 59 pct. af de 2.305 respondenter, at de ofte eller af
og til afholder sig fra at skrive en kommentar i en debat på Facebook på grund
af tonen.
4 Vold mod kvinder anvendes i denne sammenhæng af specialrapportøren
som begreb for den diskrimination, der er rettet mod kvinder, alene fordi de
er kvinder. Se mere i: Human Rights Council (2018).
Report of the Special
Rapporteur on violence against women, its causes and consequences on
online violence against women and girls from a human rights perspective.
18.
juni - 6. juli 2018.
5 Human Rights Council (2018), s. 5.
6 Equinet. European Network of Equality Bodies (2018).
7 Ifølge analysen bruger 70 pct. af medierne sociale medier som
publikationskanal og sociale medier vurderes også som vigtig i forhold til
at skabe debat. Rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche”,
Slots- og kulturstyrelsen 2017 viser ligeledes, at Facebook er det foretrukne
valg som distributionskanal og som kilde til information for læserne. Ifølge
undersøgelsen står Facebook for 95 pct. af indgangstrafikken, det vil sige,
når læseren kommer fra et socialt medie og klikker sig ind på et medies
hjemmeside.
8 Rigsadvokaten (2018)
9 YouGov Panelet er et brugerpanel med mere end 70.000 danske brugere.
10 Facebook-brugere og brug af Facebook kan opgøres på mange forskellige
måder. Vi gør brug af Danmarks Statistiks opgørelse og anvendelse af tal, som
de er anvendt i: Slots- og Kulturstyrelsen (2017).
Brug af sociale medier i 2017.
Særkørsel fra Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen 2016-2017. Data
bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.
84
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
11 Slots- og Kulturstyrelsen (2018).
Mediernes udvikling i Danmark 2018.
Internetbrug og enheder.
Tal fra Danmarks Statistik - It-anvendelse i
befolkningen 2016-2017. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.
12 Respondenterne har fået stillet spørgsmålet:
”Har du nogensinde skrevet en
kommentar på Facebook? Med ’kommentar’ mener vi, om du har skrevet
et opslag eller en kommentar på din egen eller andres Facebook-sider. Vi
mener altså ikke, om du blot har liket eller delt en kommentar eller et opslag
i en debattråd. ”
Er der svaret ja til dette og samtidigt også svaret ja til, at man
typisk kommenterer på samfundsrelaterede emner (politiske debatter såsom
arbejdsmarkedet, uddannelse, ligestilling mm.), så anser vi respondenten,
som at have deltaget i samfundsdebatter. Har respondenten derimod angivet,
at vedkommende typisk skriver lykønskninger eller kommenterer i forbindelse
med begivenheder (fx en koncert), så anser vi respondenten som ikke-aktiv i
samfundsdebatten. Er der svaret nej, så er besvarelsen sorteret fra.
13 Se fx REU, Alm. del – 2018-19. Endeligt svar på spørgsmål 260; KUU, Alm. del –
2016-2017. Endeligt svar på spørgsmål 81; KUU, Alm. del – 2016-2017. Endeligt
svar på spørgsmål 102.
14 Carlsson, Ulla & Weibull, Lennart (2017).
Yttrandefriheten i dagens mediekultur;
Jørgensen, Rikke Frank (2018).
Human Rights and Private Actors in the Online
Domain.
15 Jf. EMD, Handyside mod Storbritannien, afgørelse af 7. december 1976, app. nr.
5493/72, par. 49.
16 United Nations, General Assembly (2016).
The promotion, protection and
enjoyment of human rights on the Internet: draft resolution.
Geneva: UN, 27
June 2016.
17 United Nations, General Assembly (2018).
Report of the Special Rapporteur
on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and
expression.
18
Jørgensen, Rikke Frank, & Pedersen, Anja Møller (2017). For en uddybning af
forholdet mellem private virksomheder som Facebook og ytringsfriheden se
mere hos Laidlaw, Emily B. (2015).
19 Læs mere om regulering af platforme hos fx Laidlaw, Emily B. (2015);
Aswad, Evelyn Mary (2018); Cambridge (2019). Der henvises i øvrigt også til
Justitsministeriets Ytringsfrihedskommission, som blandt andet behandler
spørgsmålet om sociale medier og massemedier i relation til ytringsfriheden.
Kommissionens betænkning forventes offentliggjort i løbet af 2019.
20 Carlsson, Ulla & Weibull, Lennart (2017).
Yttrandefriheten i dagens
mediekultur.
21 Kulturministeriet (2016).
Public service de næste 10 år. Rapport fra Public
service-udvalget,
s. 28.
22 DR Medieforskning.
Medieudvikling 2017.
DR Medieforsknings årlige rapport
om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier.
23 DR Medieforskning.
Medieudvikling 2018.
24 Reuters Institute for the Study of Journalism (2018).
Digital News Report 2018.
25 Kulturministeriet (2016).
Public service de næste 10 år. Rapport fra Public
service-udvalget,
s. 28.
85
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
26 DR Medieforskning.
Medieudvikling 2018,
s. 15.
27
Institut for Menneskerettigheder (2017).
28 Gennemgangen tager udgangspunkt i 4.400 opslag gennem 12 måneder fra de
ti politiske partier. Medietrends (2018).
29 Enroljas, Bernard, Karlsen, Rune, Steen-Johnsen, Kari og Wollebæk, Dag (2013),
s. 125.
30 Rapporten
Danskernes brug af nyhedsmedier
(Schrøder, Kim et. al, 2018)
viser, at 28 pct. af de 18-24-årige betegner sociale medier som deres vigtigste
nyhedskilde mod kun 4 pct. af de 55+-årige.
31 Demos (2014); European Union Agency for Fundamental Rights (2014);
Hagen, Landsverk Aina (2015); Faris, Robert, Ashar, Amar, Gasser, Urs
and Joo, Daisy (2016); Altinget (2017);
Institut for Menneskerettigheder
(2017); Amnesty International (2018).
Toxic Twitter – A Toxis Place for
Women;
Amnesty International (2018).
Troll Patrol Report;
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab & Kraka (2018); Likestillings- og
diskrimineringsombudet (2018).
32 Pew Research Center (2017).
Online Harassment.
33 Staksrud, E., Steen-Johnsen, K., Bernard, E., Gustafsson, M. H., Ihlebæk
K. A, Midtbøen, A., Sætrang, S., Trygstad, S., Utheim, M. (2014).
Status for
ytringsfriheten i Norge. Resultater fra befolkningsundersøkelsen 2014.
34 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab & Kraka (2018).
35
Institut for Menneskerettigheder (2017).
Hadefulde ytringer i den offentlige
online debat.
36 Den tendens dokumenteres også i instituttets rapport om den offentlige debat
online Indholdsanalysen viser, at 31 pct. af de hadefulde kommentarer er rettet
mod politisk holdning.
37 At kvinder er en udsat gruppe hvad angår chikane og diskrimination på
internettet er blandt andet belyst af EIGE (2017) i
Cyber violence against
women and girls;
Human Rights Council (2018) i
Report of the Special
Rapporteur on violence against women, its causes and consequences on
online violence against women and girls from a human rights perspective;
Amnesty International (2017) i
Toxic Twitter – A Toxic Place for Women;
Staksrud, E., Steen-Johnsen, K., Bernard, E., Gustafsson, M. H., Ihlebæk K.
A, Midtbøen, A., Sætrang, S., Trygstad, S., Utheim, M. (2014) i
Status for
ytringsfriheten i Norge. Resultater fra befolkningsundersøkelsen 2014.
38 Blandt andet FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR)
artikel 19, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-
charteret) artikel 11, der som udgangspunkt skal forstås i overensstemmelse
med EMRK artikel 10, jf. charterets artikel 52, stk. 1.
39 EMRK artikel 10 omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele
oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden
hensyn til landegrænser. Retten til informations- og ytringsfrihed er ikke en
absolut rettighed, idet der i visse tilfælde kan foretages indgreb i retten til
informations- og ytringsfrihed. Det forudsætter, at betingelserne i EMRK artikel
10, stk. 2, er opfyldt – nemlig krav om lovhjemmel, anerkendelsesværdigt
formål og proportionalitet.
86
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
40 Jf. fx UfR 1994.988H (Svend Aukens have).
41 Se fx DR’s programrække ”Ti stille, kvinde” fra 2014, Altingets rundspørge
blandt lokalpolitikere fra september 2017 og Berlingskes artikelserie ”Chikane
mod politikere” fra februar 2019.
42 United Nations, General Assembly (2018). Report of the Special Rapporteur on
the promotion and protection of the right to freedom of opinion and expression
43 Det har blandt andet været tilfældet for radio- og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud
(B.T., 2018), debattør og blogger Jaleh Tavakoli (Jyllands-Posten, 2018) og
formand for Folketinget Pia Kjærsgaard (dr.dk, 2016).
44 IDA Analyse, i AI, demokrati og sociale medier. Sådan styrker vi vores
demokratiske immunforsvar. SIRI-kommissionen (2019) s.43-44.
45 Globaliseringen af den danske mediebranche. Slots- og kulturstyrelsen 2017,
side 113.
46 Samme problemstillinger kan overføres til det brugergenerede indhold på
mediernes egne hjemmesider, men da fokus her er på det brugergenerede
indhold på nyhedsmediernes Facebook-sider, behandles forholdet for
nyhedsmediernes egne hjemmesider ikke yderligere.
47 Derudover anvendes straffelovens 81 i, når den pågældende er idømt et
ansvar, og domstolene skal udmåle en passende straf. Efter straffelovens
§ 81, nr. 7, anses det således for en strafskærpende omstændighed, hvis en
lovovertrædelse har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige
debat. Se dom af
den 12. august 2016 fra retten i Sønderborg, hvor en mand
blev dømt for trusler og vidnetrusler mod et folketingsmedlem. Truslen skete
via Facebook i kølvandet på, at folketingsmedlemmet på sin Facebook-profil
skrev: ”Findes der noget bedre end barsel med en nyfødt? Det skulle da
lige være TV2 NEWS kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer
hashboder på Christiania! I love it.” Manden skrev herefter blandt andet, at ”du
leger med dit og dit barns liv”, og ”jeg kan godt forstå, hvis nogen vil stikke en
kniv i dig og din baby”. Byretten lagde altså vægt på, at truslen var en reaktion
på en lovlig ytring fra folketingsmedlemmet, da de vurderede straffens
udmåling, jf. straffelovens § 81, nr. 7.
48 Se Højesterets dom af 11. januar 2019.
49 Jf. UfR 2010.2085Ø.
50 Se U.2014.73V.
51 Se retten i Hjørrings dom af 15. marts 2016.
52 Rigsadvokaten (2018).
53 Se Østre Landsrets dom af 19. juni 2017.
54 Eyben, Bo von, Isager, Helle (2015), side 85. Udgangspunktet efter dansk rets
almindelige regler, er at der foreligger culpa (Culpa = skyld).
55 Se Højesterets dom af 11. januar 2019.
56 Sociale medier som fx Facebook fjerner selv ulovligt såvel som lovligt indhold
fra deres platform under henvisning til deres egne fællesskabsregler. Dette
område kommer vi dog ikke nærmere ind på i denne rapport.
57 Se REU, Alm. Del – 2018-19. Endeligt svar på spørgsmål 260.
87
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
58 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter
af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre
marked
.
59 I relation til e-handelsloven skal sociale medier forstås som en udbyder af en
tjeneste, idet de sætter en kommunikationsplatform til rådighed. Medier, som
anvender sociale medier til formidling af deres nyheder, kan anses for at være
både tjenestemodtagere i forhold til det sociale medier og tjenesteudbydere
i forhold til deres brugere, som deltager i kommentarsporet. Brugere, som
læser og kommenterer er udelukkende tjenestemodtagere i forhold til
e-handelsloven.
60 Trzaskowski, Jan, et. al (2017), side 674.
61 De forenede sager C-236/08-238/08, Google France og Google, præmis 114 og
116, og C-234/09, L’Oréal m.fl., præmis 115, og betragtning 42 i direktivet.
62 Jakobsen, Søren Sandfeld (2019), side 48.
63 Jakobsen, Søren Sandfeld (2019), side 48.
64 Jakobsen, Søren Sandfeld (2019), side 48.
65 Jf. Københavns byrets dom af 8. februar 2010 i sag nr. BS 5B-1946/2008,
som omhandlede en sag, hvor erotiske billeder blev gjort tilgængelige på
internettjenesten Connery.dk uden fotografens samtykke. Byretten fandt, at
Connery.dk ikke var ansvarsfri efter e-handelslovens § 16, og henviste til at
Connery.dk selv havde opfordret brugerne til at lægge de erotiske billeder ud på
hjemmesiden.
66 Jakobsen, Søren Sandfeld (2019), side 48.
67 Trzaskowski, Jan, et. al (2017), side 670.
68 Anonyme uredigerede debatindlæg – skal ingen bære ansvaret? Trine
Baumbach, Festskrift til Sten Schaumburg-Müller (2016), side 60.
69 Medvirkensansvar indenfor erstatningsretten kaldes også forhold, hvor der er
flere erstatningsansvarlige, jf. Eyben, Bo von, Isager, Helle (2015), kapitel 16.
70 Trzaskowski, Jan, et. al (2017), side 669.
71 Trzaskowski, Jan, et. al (2017), side 669.
72 Jf. artikel om ofre for krænkende Facebook-videoer kan gå rettens vej.
73 Nogle mener sågar at de også bør kunne ifalde et strafferetligt medansvar.
74 Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller: Medieretten, Jurist og
Økonomforbundets forlag (2013), side 336, og endeligt svar på spørgsmål 177
(Alm. Del), som Folketingets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 7.
juni 2017.
75 Jan Trzaskowski m.fl.: Internetretten, Ex Tuto Publishing A/S (2017), side 687.
76 Med objektivt ansvar forstås ansvar uden at have handlet forsætligt eller
culpøst.
77 Pressenævnet er et uafhængigt tvistorgan, som har til opgave at træffe
afgørelse i klagesager om danske medier. Pressenævnet træder som
udgangspunkt kun i funktion, når der klages, men kan i særlige tilfælde tage
sager op af egen drift.
78 Jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1.
79 Jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.
88
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK
80 Pressenævnet kan ikke pålægge straf, erstatning eller godtgørelse, men
alene udtale kritik af et medie og kræve, at et medie bringer et genmæle og
offentliggør Pressenævnets kritik på en nærmere angiven måde.
81 De presseetiske regler er et fagligt-etisk regelsæt, som på en række punkter
stiller krav til medierne omfattet af medieansvarsloven, og som dermed skal ses
i sammenhæng med, at medierne nyder særlige privilegier, som den udvidede
informations- og ytringsfrihed. God presseskik er ikke defineret i nogen lov, men
er en såkaldt ”retlig standard”, som også kan beskrives som god handlemåde.
82 Jf. sagsnummer: 16-70-01006, sagsnummer: 16-70-01020 og sag nr. 2018-80-
0170.
83 Et eksempel herpå er dommen fra Københavns Byret, hvor et nyhedsmedie
og dettes chefredaktør blev dømt til at betale tortgodtgørelse til to søfolk
efter erstatningsansvarslovens § 26 for en retsstridig krænkelse i forbindelse
med blandt andet Ekstra Bladets Facebook-sides pressedækning (visning af
billeder og oplysninger af privat karakter), da søfolkene sad i fangenskab som
gidsler i Somalia. Ekstrabladets Facebook-side var ikke tilmeldt Pressenævnet,
og hvorfor sagen blev vurderet efter lovgivningens almindelige regler. Se
Københavns Byrets dom af 13. maj 2016.
84 Se sagsnummer 13-70-00489.
85 Det forudsættes, at nyhedsmedier opfylder betingelserne efter
medieansvarslovens § 1, nr. 3, om at udgive indhold, som er periodisk,
henvender sig til offentligheden og leverer nyhedsformidling, som kan
ligestilles med formidlingen fra radio og TV.
86 Dansk Journalistforbund og Danske Medier: Vejledende regler for god
presseskik, side 8 og 15 i Guide presseetiske regler 2013.
87 Se sagsnummer: 2018-80-0170.
88 Se sagsnummer: 2018-80-0170.
89 Se sagsnummer: 17-70-01099.
90 Se sagsnummer: 2018-80-0216.
91 Det strafferetlige medvirkensansvar gælder for alle straffebestemmelser, det
vil sige både bestemmelser i straffelovgivningen og i speciallovgivningen.
Medmindre andet er fastsat i den pågældende bestemmelse, så følger
tilregnelseskravet for den medvirkende det samme tilregnelseskrav som den
pågældende forbrydelse, jf. straffelovens § 19.
92 Baumbach, Trine (2016), side 60.
93 Endeligt svar på spørgsmål 177 (Alm. Del), som Folketingets Kulturudvalg har
stillet til justitsministeren den 7. juni 2017.
94 Se dom fra EMD, Delfi AS mod Estland, dom af 16. juni 2015, app. no.
64569/09.
95 Se dom fra EMD, Delfi AS mod Estland, dom af 16. juni 2015, app. no.
64569/09.
89
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Institut for Menneskerettigheder - Rapport om demokratisk deltagelse på Facebook og sociale mediers ansvar
2051444_0090.png