Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 125
Offentligt
2048033_0001.png
Skatteudvalget 2018-19
L 222 Bilag 11
Offentligt
12. april 2019
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Lovforslag L222 – Nulmoms på elektroniske aviser – Opfølgning bemærkninger
Vi skal indledningsvist takke Skatteudvalget for adgangen til vores fremmøde for Udvalget 10. april
2019.
Vi skal hermed tillade os at fremkomme med nogle supplerende bemærkninger til vores indlæg på vores
fremmøde samt Skatteministeriets kommentarer til de afgivne høringssvar til lovforslaget, herunder vo-
res eget høringssvar.
Vi finder overordnet set, at lovforslaget, som det pt foreligger, er problematisk på 3 år områder:
•
•
•
Juridisk, fordi ligebehandlingsprincippet ikke bliver overholdt
Økonomisk, på grund af konkurrenceforvridning mellem erhvervsdrivende medier, og
Administrativt, fordi en realisering af lovforslaget efter vores vurdering medfører et svært hånd-
terbart regelsæt, og forvaltningsbøvl for Skattestyrelsen.
1
KONKLUSION
For så vidt angår ligebehandlingsprincippet, må der drages tvivl om, hvorvidt Skatteministeriet med de
afgivne kommentarer til høringssvarene er på det rene med, hvordan ligebehandlingsprincippet rent
faktisk retligt fungerer. Vi skal derfor tillade os at opfordre Folketingets Skatteudvalg til at indhente et
responsum fra Kammeradvokaten herom førend lovforslaget underkastes yderligere behandling.
En tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet vil kunne medføre, at der opstår erstatningspligt for stats-
kassen og modsætningsvist, at virksomheder der draget fordel af denne tilsidesættelse tilpligtes til at
tilbage den økonomiske fordel til statskassen.
For så vidt angår det konkurrencemæssige aspekt bemærkes det, at det både af Dansk Erhvervs,
FSR's, DI's, Grakoms og Dansk Journalistforbunds høringssvar kan udledes, at disse organisationer
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 11-12
2048033_0002.png
12. april 2019
tillige finder, at der foreligger et konkurrenceforhold mellem aviser og ugeblade. Derfor er det vores klare
vurdering, at lovforslagets behandling bør afvente den undersøgelse af konkurrence, der skal foretages.
Det virker, juridisk meget problematisk at behandle lovforslaget, inden alle relevante konkurrencemæs-
sige forhold er belyst i tilstrækkeligt omfang.
For så vidt angår stand-still bestemmelsen er der efter vores opfattelse to relevante kommentarer at
forholde sig til:
1. De medier, der i dag efter gældende ret, har krav på momsfritagelse, har også krav på moms-
fritagelse for digitale medier. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal være tale
om en EU direktivkonform fortolkning af indholdet af begrebet "avis". Det vil sige i forhold til de
faktiske markedsforhold for aviser.
2. Med ændringen af EU reglerne er det faktisk muligt at anvende en reduceret sats på f.eks. 5%
for alle – trykte og elektroniske - nyhedsmedier uanset om de i dag er momsfritagne eller ej. Det
bemærkes i den henseende, at nulmomssatsen, som den anvendes i dag, i sig selv er udtryk
for en differentieret momssats. Der er således ingen juridisk eller praktisk forskel mellem om
der anvendes en momssats på 0% eller på 5%.
2
LIGEBEHANDLINGSPRINCIPPET
En grundlæggende rettighed i EU-retten er ligebehandlingsprincippet, som neutralitetsprincippet i
momslovgivningen er en del af. Dette princip betyder, som det ligger iboende i begrebet, at alle tilfælde
skal behandles lige.
De danske regler for momsfritagelse for aviser har mere end 50 år på bagen og meget er sket siden da.
I relation til forslaget om digital nulmoms har internettets udbredelse den betydning, at den almindelige
dansker tilgår information og oplysning på en ny og anderledes måde, hvor den enkelte dansker selv
bestemmer, hvad vedkommende vil læse, og hvilket medie vedkommende vil benytte hertil. Der er med
andre ord frit valg på alle de elektroniske hylder for de danske mediebrugere. Det har påvirket ikke alene
de trykte medier, men også TV-medierne.
De toneangivende udgivere af trykte medier i Danmark er i bund og grund ganske almindelige forret-
ningsforetagender, der skal sikre smør på brødet til virksomheden og deres medarbejdere. Derfor må
de løbende tilpasse de "nyheder", de bringer, til hvad danskerne ønsker på deres mediehylde. Det er et
simpelt spørgsmål om, at udbud tilpasser sig efterspørgsel.
Derfor vil et simpelt opslag på internettet blandt eksempelvis tabloid aviserne vise, at der ikke er den
store redaktionelle forskel mellem, hvad der bringes her, og hvad der bringes hos f.eks. visse ugeblade
og magasiner. Det er således i stor udstrækning de samme nyheder, der er med til at generere trafik på
de forskellige sites, hvilket igen giver reklameindtægter for de forskellige udbydere. Her skal der tages
højde for, at der er tale om lige børn og lige børn skal i henhold til ligebehandlingsprincippet også be-
handles lige.
2
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 11-12
2048033_0003.png
12. april 2019
Denne dynamik i medieudviklingen ses der ikke at være taget højde for i lovforslaget, hvilket bekræftes
af Skatteministeriets kommentarer til de indkommende høringssvar.
Det er således forkert, når Skatteministeriet i kommentarer til vores høringssvar anfører, at man ikke
kan drage en parallel mellem den af os refererede EU-dom (sag C-347/14) og direktiv 2010/13/EU over
til momslovgivningen, da begreber og fortolkninger på andre områder (inden for EU-lovgivningen) ikke
har indflydelse på den momsmæssige kvalifikation. Dette forklarer Skatteministeriet bl.a. med, at direk-
tiver på skatteområdet vedtages med enstemmighed, mens der på andre områder arbejdes med kvali-
ficeret flertal. Som nævnt er denne udlægning fra Skatteministeriets side ikke rigtig.
Det direktiv, der er genstand for dommen i sag C-347/14, har til formål, at sikre konkurrencelighed mel-
lem parter, der agerer på det samme markedet. Altså ligebehandlingsprincippet. På samme måde skal
lovgiver via det iboende neutralitetsprincip i momslovgivningen overholde ligebehandlingsprincippet, der
har forrang for speciallovgivningen, herunder også momslovgivningen, jf. fasttømret domstolspraksis
som bl.a. udtrykt i EU-Domstolens afgørelse af 27. juni 2018, sag C-459/17, SGI, hvori EU-Domstolen i
præmis 4 anfører:
"Hvad
dernæst angår princippet om afgiftsneutralitet, som udgør konkretiseringen af det almindelige li-
gebehandlingsprincip, kræver det, at erhvervsdrivende, som gennemfører de samme transaktioner, ikke
behandles forskelligt med hensyn til moms, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet
(jf. i denne retning dom af 31.1.2013, LVK, C-643/11, EU:C:2013:55, præmis 55)."
Det savner imidlertid enhver objektiv begrundelse, at et nyhedsmedies "indhold" skal behandles objek-
tivt forskelligt alt efter, om læseren køber elektronisk journalistisk bearbejdede artikler hos en avisudgi-
ver eller eksempelvis hos en ugebladsudgiver.
3
STAND-STILL BESTEMMELSEN
Som bekendt hviler nulmomsen på "aviser" på en administrativ praksis, der er mere end 50 år gammel.
Kriterierne for nulmomsen er følgende, jf. lovbemærkningerne:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof
Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere
Publikationen skal behandle et bredt emneområde.
Om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter
Oplagets størrelse
Om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister
En vurdering af om avisen fremtræder som en avis i teknisk og typografisk henseende.
Kriterium 7 bortfalder selvsagt ved momsfritagelse for elektroniske medier.
3
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 11-12
2048033_0004.png
12. april 2019
Skatteministeriet er af den opfattelse, at der vil være tale om en ikke-tilladt udvidelse af Danmarks
standstill-tilladelse til nulmoms for aviser, hvis momsfritagelsen udvides til ugeblade/månedsmagasiner
med et nyhedspræget indhold, med den konsekvens at standstill-reglen bortfalder.
Til dette skal vi blot henvise til, at dette er et spørgsmål omkring gældende ret, hvorved forstås, at de
medier, der i dag efter gældende ret, har krav på momsfritagelse, har også krav på momsfritagelse for
digitale medier. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal være tale om en EU direktivkon-
form fortolkning af indholdet af begrebet "avis". Det vil sige i forhold til de faktiske markedsforhold for
aviser herunder de nyheder, der udgives.
I den forbindelse skal det nævnes, at vi ikke er bekendt med den nøjagtige formulering af den anmel-
delse om nulmoms for aviser, der i sin tid har fundet sted til EU-Kommissionen.
Vi kan dog konstatere, at den anmeldelse, som EU-Kommissionen har offentliggjort, jf. KOM(82) 884 af
17. januar 1983 har følgende formulering "Levering
af aviser, som udkommer mindst én gang om må-
neden".
Hvis anmeldelsen ikke er givet yderligere indhold, er der i princippet intet til hinder for, at Danmark
fortolker begrebet "aviser". Det er dog hævet over enhver tvivl, at Danmark er forpligtet til at holde sig
inden for de fortolkningsrammer, der følger af direktivet.
Selv hvis Danmark har foretaget anmeldelsen inkluderende en forklaring med ovennævnte praksis, er
Danmark alligevel forpligtet til at overholde de EU retlige regler herunder sikre, at der ikke sker en for-
skelsbehandling af f.eks. udgivere af dagblade, ugeblade og månedsmagasiner med samme redaktio-
nelle linje, da det objektive indhold, kravene til udgivelsesfrekvens, bred læserskare mv. er opfyldt.
Derfor er det i et retlig perspektiv forkert, når Skatteministeriet anfører, at Danmark har en "stand-still
bestemmelse, der ikke gør det muligt at udvide avisbegrebet i momsloven".
Denne stand-still bestem-
melse er kun lovmedholdelig i det omfang, den rent faktisk overholder ligebehandlingsprincippet. Det
giver sig selv, at man ellers vil kunne gøre denne grundlæggende rettighed til en nullitet via speciallov-
givningen, hvis speciallovgivningen blev tillagt forrang for ligebehandlingsprincippet.
4
ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER
Vi forudser, at reglerne, som de foreligger i sin nuværende form, bliver særdeles vanskelige for Skatte-
styrelsen at kontrollere, da de elektroniske medieudgivere, der bliver betragtet som "avisudgivere", lø-
bende vil skulle overholde kriterierne herfor. Hvilke kriterier der i øvrigt er gældende, er uklart med den
eksisterende praksis, da praksis for momsfritagelse versus momspligt i høj grad hidtil har beroet på det
trykte medies layout, hvilket er et kriterium, som i sagens natur ikke kan anvendes for elektroniske me-
dier.
4
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 11-12
2048033_0005.png
12. april 2019
Hvor meget må de personrelaterede nyheder – "ugebladsstoffet" – eller temaartikler fylde i den samlede
mængde i den momsfrie aviser? Skal det gøres op dagligt? Månedsvist? eller på årsbasis?
Gælder fritagelsen kun salg af en hel avis? Eller gælder den også salg af content (enkeltartikler) og
bliver det i så givet fald artiklens indhold, der er afgørende for momsfritagelsen? Eksempelvis bringer
visse dagblade og ugeblade i skrivende stund en artikel om, at Københavns Zoo ansætter private vagter
til at håndtere interessen for de nye panda-bjørne. Er samme stort set enslydende artikel henholdsvis
momsfri og momspligtig, hvis den bliver udbudt til salg af de respektive medier?
Skatteministeriet anfører, at Skattestyrelsen vil indarbejde fortolkningsbidrag i den juridiske vejledning.
Efter vores opfattelse bør reglerne imidlertid allerede formes i forbindelse med lovgivningsprocessen og
ikke være overlagt til skøn hos den forvaltning, der skal administrere reglerne.
For så vidt angår udenlandske mediers medier eventuelle lønsumsafgiftspligt, bemærker Skatteministe-
riet i deres kommentarer til DI's høringssvar, at eftersom afgiftspligten kun omfatter virksomheder, der
importerer eller udgiver avisen i Danmark, vil udenlandske virksomheder ikke være omfattet af afgifts-
pligten i det omfang, de hverken udgiver eller importerer aviser til Danmark. Som vi ser det, er pointen i
DI's spørgsmål netop, at udenlandske aviser i elektronisk form, der (bl.a.) henvender sig til danske avis-
læsere/-købere, jo rent faktisk så også udkommer i Danmark med deraf følgende lønsumsafgiftspligt.
5
DIFFERENTIEREDE MOMSSATSER
I Danmark anvender vi i dag allerede differentierede momssatser. Den i dag gældende nulmomssats
for trykte aviser er således en differentieret momssats. Herudover anvender Danmark de facto en diffe-
rentieret momssats på 5% kunstneres førstegangssalg af kunstværker.
Danmark vil efter EU's ordinære regler for momssatser kunne anvende en 5% momssats på alle trykte
og elektroniske nyhedsmedier. Da de eksisterende nulmoms-aviser betaler en lønsumsafgift på 3,54%
vil der for disse virksomheder ikke være tale om nogen afgørende forskel i afgiftsbelastningen.
---o0o---
Hvis der er behov for yderligere uddybning af ovennævnte, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Claus Bohn Jespersen
Partner, ph.d.
Flemming Lind Johansen
Partner
Casper Bjerregaard Eskildsen
Director, ph.d.
5
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 11-12
2048033_0006.png
Skatteudvalget 2018-19
L 222 Bilag 12
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 222
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april 2019
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og momsloven
(Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. april 2019 og var til 1.
behandling den 10. april 2019. Lovforslaget blev efter 1. be‐
handling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA)
nfmd.
May-Britt Kattrup (LA)
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 7. marts 2019
dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 158. Den
3. april 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget. Den 5. april 2019 sendte skattemi‐
nisteren supplerende høringssvar til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor‐
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputati‐
oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov‐
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren
har besvaret. ]
DokumentId
Journalnummer
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Meddelelse om materiale fra L 222 (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.), som behandles i Skatteudvalget - bilag 11-12
2048033_0007.png
2
Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)
Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S)
fmd.
Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1