Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 122
Offentligt
Aktstykke nr.
127
Folketinget 2018-19
127
Kulturministeriet.
København, den 12. april 2019.
a
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at genanvende i alt 11,7 mio. kr. af
ikke-disponerede udlodningsmidler, som tidligere er bevilget til kulturelle formål, som angivet ne-
denfor under pkt. b.
I henhold til lov nr. 1532 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri af 19. december 2017 §
16 fordeler Kulturministeriet 263,9 mio. kr. (2017-pl) til kulturelle formål fra udlodningsmidlerne.
Midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Kulturministeriet foretager løbende gennemgang af, om de midler, som er bevilget til de enkelte
kulturelle formål fra udlodningsmidlerne, er anvendt. I nogle tilfælde henstår ikke-disponerede mid-
ler, hovedsaligt som følge af tilbageløb og bortfald af tilskud. Et beløb på i alt 11,7 mio. kr. af sådan-
ne ikke-disponerede midler foreslås genanvendt til nye formål som angivet nedenfor.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at 11,7 mio. kr., tidligere bevilget til
Kulturnet Danmark, genanvendes til projekter vedr. digitalisering af centrale samlinger på de store,
statslige kulturarvsinstitutioner. Disse institutioner forvalter de vigtigste nationale kulturarvssamlin-
ger og har særlige forpligtelser til at bevare og tilgængeliggøre kulturarven på deres respektive områ-
der.
Kulturministeriet har i forbindelse med udmøntningen af de ikke-disponerede midler indkaldt pro-
jektbeskrivelser fra de store, statslige kulturarvsinstitutioner. Kulturministeriet har i den forbindelse
angivet, at projekter, der følger op på Det Europæiske Kulturarvsår 2018 ved at digitalisere kulturarv
med særlig betydning i et europæisk perspektiv vil få særlig prioritet, men at også andre projekter
kan tilgodeses.
Kulturministeriet anmoder om tilslutning til at genanvende midlerne som tilskud til digitaliserings-
projekter på følgende institutioner:
– Dansk Sprognævn: 0,5 mio. kr.
– Det Danske Filminstitut: 2,3 mio. kr.
– Det Kgl. Bibliotek: 2,2 mio.kr.
– Nationalmuseet: 2,0 mio. kr.
– Rigsarkivet: 2,3 mio. kr.
– Statens Museum for Kunst: 2,4 mio. kr.
b
AK001429