Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 108
Offentligt
Den Danske Ordbog
–
en sproglig public service-ydelse
Notat i forbindelse med Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs foretræde for
Kulturudvalget med deltagelse fra Uddannelses- og Forskningsudvalgene
den 3. april kl. 10
Den Danske Ordbog
stiller viden om det danske ordforråd frit til rådighed på hjemmesiden
ordnet.dk/ddo, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogen leverer
sproglig public service til alle brugere af det danske sprog og er meget benyttet i undervisning
på alle niveauer. Hjemmesiden har i de seneste 10 år oplevet en massiv vækst i antallet af
brugere. I dag er der op mod 130.000 daglige brugere, og ordbogen er blandt de 100 mest
benyttede danske hjemmesider.
Den Danske Ordbog
udkom i trykt form i begyndelsen af 00’erne og har siden 2009 været
tilgængelig på nettet. Online-udgivelsen har givet helt nye muligheder for løbende opdatering.
Verden og dermed sproget er i konstant bevægelse. Nye ord, og nye ord-sammensætninger,
kommer til
–
og gamle ord får nye betydninger eller nye betydningsnuancer. Med den løbende
opdatering kan vi sørge for at ordbogen til stadighed er aktuel.
Hidtil har
Den Danske Ordbog
været finansieret af Kulturministeriet og Carlsbergfondet i
fællesskab. Kulturministeriet har imidlertid tilkendegivet at man ikke agter at fortsætte denne
støtte efter 2019 (Carlsbergbevillingen løber frem til 2021).
Det er anledningen til at vi nu henvender os til Kulturudvalget, Uddannelses- og
Forskningsudvalget og Undervisningsudvalget. Vi vil gerne bede de tre udvalg overveje om det
vil være muligt at lade finansieringen være
delt
mellem de tre ministerier. Arbejdet med
ordbogens fortsatte udvikling og opdatering beskæftiger p.t. 6 ordbogsredaktører og
datalingvister, og det samlede årlige støttebehov ligger dermed på 3,5-4 mio. kr., hvortil
kommer IT-drift, dvs. i alt ca. 4,5 mio. kr.
De sidste 3 år er ordbogen vokset med hele 10.000 nye ord. De nye ord er udgivet portionsvis
2-3 gange årligt. Vores opdateringer har hver gang udløst livlig omtale i medierne og givet stort
offentligt fokus på det danske sprog. Det er vores ønske fortsat at kunne udgive nye ord i
samme tempo, helst under en stabil finansieringsform der også tager højde for vores behov for
en holdbar it-løsning. Den nuværende er nemlig stærkt udfordret af vores store succes og høje
daglige brugertal.
Nye public service-muligheder:
Med den nyeste teknologiske udvikling kan vi, inden for den nævnte
økonomiske ramme, bidrage til en forbedret kommunikation fra det offentlige til den enkelte
borger og gøre ordbogen til et vigtigt redskab i den demokratiske debat. Vi kan udvikle en plug-
in der kan koble ordbogen til offentlige hjemmesider så brugere af fx
borger.dk, skat.dk
eller
sundhed.dk
vil kunne slå et svært ord direkte op i ordbogen med et enkelt klik. Samme funktion
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Notat fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab til brug ved deres foretræde for Kulturudvalget om fremtidig finansiering af den elektroniske ressource Den Danske Ordbogonsdag den 3. april 2019
er vi allerede i gang med at etablere på den digitale Danmarksbeskrivelse,
Trap Danmark,
og vi
påregner ligeledes at implementere den i
Den Store Danske Encyklopædi.
Den Danske Ordbog
er ikke kun et online opslagsværk, men udgør også et afgørende datagrundlag
for dansk sprogteknologisk forskning og udvikling af dansksproget sprogteknologi. Vi leverer
ofte sprogteknologiske data til mindre danske virksomheder, og vi indgår i flere
forskningsprojekter med fokus på netop det danske sprog inden for et område der ellers er
stærkt domineret af engelsk. Også denne dimension af vores arbejde forudsætter en løbende
opdatering af ordforrådet og en stabil finansiering af det helt grundlæggende ordbogsarbejde.
Det er en afgørende fordel ved den løbende redigering at ordbogen til enhver tid kan oplyse om
aktuel sprogbrug. Ovenikøbet kan den arbejdsindsats der lægges i at holde ordbogen opdateret,
på lang sigt vise sig at være en økonomisk fordel. Uden opdatering bliver opslagsværker på et
tidspunkt forældede så næste generation må producere nye udgaver forfra.
2. april 2019
Karen Skovgaard-Petersen
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab