KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Meddelelse om materiale fra Kulturudvalgets ekspertmøde onsdag den 27. marts 2019 om finansiering af dansksprogede produktioner

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 105
Offentligt

Internationale streaming-tjenester og national indholdsproduktion

(indlæg ved ekspertmøde i Folketingets Kulturudvalg, 27/3-2019)

Aske Kammer, lektor, IT-Universitetet i København,

[email protected]

Note: Dette manuskript er forberedt som et indlæg ved ekspertmøde i Folketingets

Kulturudvalg 27/3-2019. Det er skrevet som et talepapir, og det talte ord gælder.

---

Mit navn er Aske Kammer, og jeg er lektor ved IT-Universitetet i København,

hvor jeg blandt andet forsker i digitale medier og forholdet mellem medie- og

teknologi-virksomheder. Jeg har tidligere forsket i mediepolitik i en velfærds-

statssammenhæng. Det er på denne baggrund, jeg taler i dag.

Jeg vil starte med at takke udvalget for muligheden for at disku-

tere spørgsmålet om finansiering af national indholdsproduktion i et digitalt

og globaliseret mediemarked. Og så vil jeg starte mit indlæg med at gå tilbage

til fundamentet for, hvorfor vi overhovedet har denne diskussion.

Baggrund og udvikling

Det har været et gennemgående tema i dansk kulturpolitik i al almindelighed

og mediepolitik i særdeleshed, at den nationale indholdsproduktion har ind-

taget en ganske særlig position. Danmark er et lille land i en stor verden. Det

har derfor løbet som en rød tråd gennem eksempelvis public service-

organisationernes rammeaftaler og Det Danske Filminstituts støtteordnin-

ger, at de har skulle værne om det nationale særpræg ved at producere dansk-

sproget indhold og indhold om danske forhold til en dansk offentlighed.

Denne type indhold synes imidlertid under pres i disse år - ikke

mindst som følge af internationale streaming-tjenesters indtog på det danske

mediemarked.

Det er ikke noget nyt, at internationale medier spiller en rolle i

danskernes medieforbrug. Hvad der derimod ér nyt, er fænomenets omfang

og centralitet. 38,9 procent af den danske befolkning over 11 år brugte ek-

sempelvis Netflix ”ugentligt eller oftere” i 1. halvår af 2018. For YouTube er

tallet 51,2 procent. Og så er det nye den økonomiske kraft, som streaming-

tjenesterne besidder: I 2017 var det globale produktionsbudget hos HBO på

14,5 mia. kr., hos Amazon Prime på 28,9 mia. kr. og hos Netflix på 47,9 mia.

kr. Det er tilsammen 91,3 mia. kr. Til sammenligning udgjorde Danmarks

Radio og TV 2’s samlede driftsbudgetter samme år 5,3 mia. kr. – det vil sige

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Meddelelse om materiale fra Kulturudvalgets ekspertmøde onsdag den 27. marts 2019 om finansiering af dansksprogede produktioner

godt én 17.-del af de internationale streaming-tjenesters produktionsbudget-

ter.

Det er åbenlyst, at en sådan uligevægt stiller den danske ind-

holdsproduktion i en svagere position i forhold til den internationale. Og det

bliver næppe bedre af, at de internationale aktører samtidig også besidder

teknisk

know-how

man power

til at udvikle den teknologiske infrastruktur

og til at udnytte data-sporene efter mediebrugerne i en grad, hvor de danske

aktører – sagt med al respekt – har svært ved at følge med i udviklingen af

services og brugervenlige tjenester.

Forskellige typer streaming-tjenester

Når vi taler om forholdet mellem streaming-tjenester og national indholds-

produktion, er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer af streaming-

tjenester.

For det første er der streaming-tjenester som Netflix, HBO Nor-

dic og Amazon Prime. Disney ventes at lancere Disney+ inden årets udgang,

og både Apple, Universal og Warner har desuden varslet oprettelsen af egne

streaming-tjenester. Fælles for disse er, at de er abonnement-finansierede, og

at de selv producerer indhold til streaming (hovedparten af tjenesterne har

dog også indhold fra andre producenter). De gør altså meget af de samme,

som traditionelle broadcast-organisationer har gjort, om end distributionen

og den underliggende teknologiske infrastruktur er anderledes.

For det andet er der platforme såsom YouTube (der ejes af Goog-

le), Facebook og Vimeo. Fælles for disse er, at de primært finansieres gennem

annoncer, og at de altovervejende fungerer som distributionskanaler for an-

dres indhold. De er altså det, som den danske internetforsker Niels Brügger

kalder "tomme strukturer", som andre udfylder.

Og så alligevel ikke helt, for

YouTube har eksempelvis abonnement-servicen YouTube Premium, mens

Facebook har den annonce-finansierede (men ofte oversete) streaming-

tjeneste Facebook Watch. En anden hybrid-type er portaler for online film-

udlejning såsom Google Play og Apple’s iTunes. De teknologi-virksomheder,

som er meget i vælten i mange andre sammenhænge, er således også aktører

på dette marked.

For mig at se er det dog vigtigst at være opmærksom på den

overordnede forskel mellem indholds-producerende aktører og strukturer til

distribution. For hvis ambitionen er, at nogle skal bidrage til finansieringen af

national indholdsproduktion, hvem skal det så være? De forskellige typer ak-

Slots- og Kulturstyrelsen (2018).

Streaming. Audiovisuelle tjenester.

Mediernes Udvikling i Danmark,

specialrapport. København: Slots- og Kulturstyrelsen.

Brügger, N. (2013). Facebooks historie. Udviklingen af en tom struktur. In J. L. Jensen & J. Tække

(Eds.),

Facebook. Fra socialt netværk til metamedie

(pp. 17-44). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Meddelelse om materiale fra Kulturudvalgets ekspertmøde onsdag den 27. marts 2019 om finansiering af dansksprogede produktioner

tører har ganske forskellige forretningsmodeller, agerer i ganske forskellige

markeder og betjener ganske forskellige kundetyper. Hvis et obligatorisk bi-

drag til den nationale indholdsproduktion skal have legitimitet, må det ind-

hentes fra de rigtige aktører.

Det er umiddelbart de indholds-producerende aktører – altså i

dag først og fremmest Netflix, Amazon og HBO – som ligner de traditionelle

aktører på det audiovisuelle marked mest, og som altså er i mest direkte kon-

kurrence med dem.

To reguleringsmæssige værktøjer

Der er to værktøjer at arbejde med, hvis man ønsker at få streaming-

tjenesterne til at bidrage til finansieringen af national indholdsproduktion.

Det ene er en indføre en investeringspligt. Det vil sige, at stre-

aming-tjenesterne forpligtes til at producere dansk indhold i et vist omfang,

hvis de har aktiviteter i Danmark. Vi har allerede set et prominent eksempel

på en sådan dansk produktion, nemlig Netflix-serien ”The Rain”, som havde

premiere sidste år. Serien var produceret af det danske produktionsselskab

Miso Film, den foregik i Danmark (og Sverige), den havde danske skuespillere

på rollelisten, og sproget var fortrinsvist dansk. Serien kostede efter sigende

over 100 millioner kroner, så der var altså tale om en substantiel investering i

det danske produktionsmiljø. Netflix har desuden lige bekendtgjort, at virk-

somheden vil forøge produktion af ikke-engelsksproget indhold

; det konkre-

te omfang og det eventuelle bidrag til dansk-sproget indholdsproduktion er

imidlertid uklart, men vi er dog blevet lovet endnu en sæson af ”The Rain”.

Det andet værktøj er indførelsen af beskatning eller afgifter,

som så går til finansiering af national indholdsproduktion. Spørgsmålet vil i

dette tilfælde være, hvem der skal producere og distribuere det danske ind-

hold, og hvordan det skal administreres. Et bud kan være at lade midlerne

tilflyde public service-puljen, som støtter tv-dokumentar, tv-drama og pro-

gramvirksomhed rettet mod børn og unge og administreres af Det Danske

Filminstitut.

Tyske erfaringer

Denne model ligner den tyske ordning. Den blev indført i 2014 og består kort

fortalt i, at udenlandske aktører, som distribuerer film via internettet og tje-

ner mere end 500.000 euros på det tyske marked om året, skal betale 1,8 pro-

cent i afgift til staten. Hvis de tjener mere end 20 millioner euros, stiger sat-

Flixfilm (2019). ”Netflix vil udfordre konkurrenter med lokalt indhold”,

https://www.flixfilm.dk/netflix-vil-udfordre-konkurrenter-med-lokalt-indhold/

(tilgået 26/3-2019).

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Meddelelse om materiale fra Kulturudvalgets ekspertmøde onsdag den 27. marts 2019 om finansiering af dansksprogede produktioner

sen til 2,5 procent.

Netflix har anfægtet legaliteten i denne ordning men tab-

te i 2018 sagen ved Den Europæiske Unions Ret.

Eftersom striden om ordningen først blev afgjort for mindre end

et år siden, er der kun meget begrænsede erfaringer med ordningen – og des-

værre endnu mindre forskningsbaseret viden om dens konsekvenser. Selv

efter at have konsulteret gode kolleger i ind- og udland har jeg ikke kunnet

identificere empiriske studier af, hvad denne afgift har betydet for den natio-

nale indholdsproduktion i Tyskland.

Én konsekvens af den måde, tingene er indrettet på i Tyskland,

er dog, at internationale streaming-tjenester ved at betale til filmstøtte-

puljerne også selv får ret til at søge midler fra disse puljer. Således modtog

Netflix eksempelvis 1,2 millioner euros til produktionen af filmen

Mute,

som

blev optaget i Tyskland.

Der kan altså godt være tale om en styrkelse af den

nationale indholdsproduktion, uden at det nødvendigvis sker i regi af de me-

die-organisationer, som er pressede af streaming-tjenesternes styrkepositio-

ner. I tilfældet

Mute

var det i stedet i sidste ende Netflix selv og det tyske

produktionsselskab Liberty Productions, der nød godt af, at streaming-

tjenesterne er pålagt denne afgift.

En anden konsekvens vil efter al sandsynlighed blive en skærpet

konkurrence mellem streaming-tjenester og de nationale indholdsproducen-

ter i de kommende år. Hvis streaming-tjenesterne begynder at producere na-

tionalt indhold, og vel at mærke gøre det med budgetter, som overstiger de

lokale producenters formåen, kan det meget vel skabe en situation, hvor me-

diebrugerne siver væk fra de medie-organisationer, der i øvrigt har nationalt

indhold.

Dette er i hvert fald en problematik, som er rejst af branche-

analytikere.

Det bliver lidt spekulativt – og det ville naturligvis være at fore-

trække, hvis mit vidnesbyrd var mere konkret på dette punkt. Men vi mangler

simpelthen empirisk viden på dette område.

Opsummerende

I den seneste medieaftale fremgår det, at internationale streaming-tjenester

af en hvis størrelse (årlig omsætning på mere end 375.000 kr.) skal betale 2

Donders, K., Raats, T., Komorowski, M, Kostovska, I, Tintel, S., & Iordache, C. (2018).

Obligations on

on-demand audiovisual media services providers to financially contribute to the production of European works.

Bruxelles: Vrije Universiteit Brussel. S. 42-45.

http://src.bna.com/yQp

The Hollywood Reporter (2018). ”European Court Rules Against Netflix in German Film Subsidies

Case”,

https://www.hollywoodreporter.com/news/european-court-rules-netflix-contribute-german-

film-subsidies-1112391

(tilgået 26/3-2019).

Variety (2018). ”Netflix, Amazon Face New Parameters and Challenges in Europe”,

https://variety.com/2018/tv/news/netflix-amazon-europe-quota-tax-1203081373/

(tilgået 26/3-

2019).

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Meddelelse om materiale fra Kulturudvalgets ekspertmøde onsdag den 27. marts 2019 om finansiering af dansksprogede produktioner

procent af deres omsætning til produktionen af dansk indhold.

Jeg vil afslut-

te mit indlæg med at understrege vigtigheden af, at man i udformningen af

denne ordning er opmærksom på, dels hvilken type virksomhed man afkræ-

ver disse midler, dels hvilken type bidrag til den nationale indholdsprodukti-

on, man ønsker. Det sidste er afgørende for, hvem der sidder i føresædet med

hensyn til, hvilke typer af national indholdsproduktion, en sådan ordning i

praksis kommer til at stimulere.

Tak.

Medieaftale 2019-2023.

https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2018/Medi

eaftale_2019-2023.pdf

(tilgået 26/3-2019)