KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Henvendelse af 8/4-19 fra Frikirkenet vedr. offentliggørelse af det præcise beløb, som private donorer har givet, hvis dette overstiger 20.000 kr.

Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Kirkeministeriet har netop udsendt vejledning til årsopgørelsen for trossamfund udenfor folkekirken. Her er

vores samlede bemærkninger til vejledningen.

http://www.km.dk/fileadmin/share/dokumenter/officielt/Vejledning_om_indberetning_af_aarsregnskaber

_for_anerkendte_trossamfund_-_Til_Erhvervsstyrelsen_8._februar_2019_ERST-konverteret.pdf

Pkt. 1. Regnskabsklasser i regnskabsloven

I vejledningen er halvdelen af side 1 og halvdelen af side 2 ikke relevante oplysninger, idet de ikke giver

nogen mening, når der er tale om trossamfund, som er foreninger. Det konkluderes også på side 2 under

pkt. 1.1.

Punktet kunne forenkles, så man i stedet skrev:

Hvis trossamfundet eller menigheden IKKE er registreret som forening, men som erhvervsdrivende fond,

skal årsregnskabet aflægges i henhold til Klasse B afhængig af omsætning mv.

På side 4 står der:

Trossamfund skal som nævnt som minimum udarbejde et årsregnskab i overensstemmelse med

regnskabskasse A. Hvis der er erhvervsdrift, skal trossamfundet dog under alle omstændigheder følge de

relevante krav i årsregnskabslovens højere regnskabsklasser.

Her er det forenklet …

Pkt. 4) og 6) er irrelevante for trossamfund. Der sker INGEN udlodning i et torssamfund

… det er en

forening, så det giver igen ingen mening at medtage de to punkter; det skaber blot forvirring.

Side 5

–

vedr. Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis:

Pkt. 2 Oplysning om donationer

Side 6 øverst

– ”kontantbeløb”

I både bekendtgørelsen fra november 2018 og her i vejledningen bruges begrebet kontantbeløb.

Kontantbegrebet er i al anden lovgivning et udtryk for sedler og mønter.

Men ved direkte spørgsmål til kirkeministeriet får vi oplyst, at deres brug af begrebet dækker beløb, der er

givet uden modydelse (som fx medlemskab eller andet)

–

uanset om det er givet som sedler og mønter eller

som bankoverførsel/på mobilepay. Vi vil gerne, at I tilretter brugen af begrebet, og i stedet taler om

donationer/gaver uden modydelse.

I vejledningen henvises til

bekendtgørelsen om Trossamfundsregistrets § 17 afsnit 2:

§ 17.

Årsregnskabet skal ud over at leve op til kravene for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A i

årsregnskabsloven indeholde oplysninger om det samlede beløb, trossamfundet henholdsvis menigheden har

modtaget i donationer i regnskabsåret. Som donationer anses kontantbeløb, bortset fra medlemskontingent, samt

økonomisk støtte i form af lånegarantier, varer, tjenesteydelser og fast ejendom m.v. Oplysninger om indirekte

støtte i form af frivilligt arbejde og udenlandske religiøse forkyndere skal ikke fremgå af oversigten over

donationer.

Stk. 2.

Årsregnskabet skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt trossamfundet henholdsvis

menigheden i regnskabsåret har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet

overstiger 20.000 kr. ekskl. moms.

KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Henvendelse af 8/4-19 fra Frikirkenet vedr. offentliggørelse af det præcise beløb, som private donorer har givet, hvis dette overstiger 20.000 kr.

Heri indgår begrebet

tjenesteydelser.

Den beskrives i vejledningen som en arbejdsindsats, som kan

prisfastsættes ligesom en vare.

Der nævnes to eksempler: rengøring og hjælp til flytning

–

og der nævnes et medlem, der er håndværker

eller revisor, og som udfører arbejdet uden løn.

Derudover beskrives frivilligt arbejde som fx kasserer, pr-medarbejder, oplæser, korsanger eller anden

deltagelse i kirkeligt arbejde.

Udfordringen med disse definitioner er, at tjenesteydelser jf. vejledningen skal prissættes og indregnes i

donationslisten, mens frivilligt arbejde ikke skal.

I frikirker udfører vi frivilligt arbejde på langt flere områder end de medtagne eksempler. Rengøring er i

mange kirker fx delt ud på mange hænder, hvor man skiftes til at tage opgaven. Derudover er socialt

arbejde

–

herunder økonomisk og familierådgivning - også en del af kirkers aktiviteter, og de frivilliges

indsats her kan ikke værdisættes.

Vejledningen er med andre ord ikke dækkende og rejser en lang række spørgsmål, udover at den pålægger

den enkelte menighed en tung administrativ opgave i f.t. at registrere tjenesteydelser

–

hvem, hvor mange

timer - og hvordan værdifastsættes disse?

Er det kun håndværkere eller revisorer med uddannelse inden for det udførte arbejde, der skal indregnes,

eller er det karakteren af det udførte arbejde, der afstedkommer, at det er en tjenesteydelse, der skal indgå

i opgørelsen?

Pkt. 3 Konsoliderede årsregnskaber

Vi savner en afklaring af, hvorvidt et trossamfund med selvstændige menigheder med egne CVR-numre kan

indsende et samlet årsregnskab, eller om det kun er for trossamfund, der har et samlet CVR-nummer.

Spørgsmålet skal forstås i henhold til menighedernes og trossamfundets vedtægter, hvoraf det fremgår, at

ejerskab af resultater, værdier og gæld alene er den enkelte menigheds anliggende.

Vi har stillet spørgsmålet i Kirkeministeriet per telefon, men har med vejledningen her ikke et klart billede

af, hvorvidt vi har lov til det, når der ikke er tale om fælleseje.

Pkt. 4.3 Overgangsbestemmelse

Som det fremgår under dette punkt er formkravene til årsregnskaberne først gældende fra den 1. januar

2019.

Men kravene til uploadning af regnskab samt donationsliste til Trossamfundsregistret er gældende fra den

1. januar 2018. Deadline herfor er den 31. maj 2019.

Det er en udfordring, da vi først her primo april har fået tilsendt vejledningen, hvor vi kan forholde os til

ovenstående krav

–

særligt for punkt 2 og 3. Det er næsten umuligt at nå at skabe konsensus i f.t. forståelse

rundt i menighederne, og vores forslag er derfor at lade overgangsordningen være gældende også i forhold

til disse spørgsmål, så vi har tid til at få afklaret alle spørgsmålene.