KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Henvendelse af 4/4-19 fra Frikirkenet vedr. modvirkning af ekstrem social kontrol

Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Hvordan imødegår vi ekstrem social kontrol?

FrikirkeNet er en paraplyorganisation for en lang række af frikirkelige trossamfund. I dette foretræde

ønsker vi at redegøre for, hvad vi mener er vigtigt at have i baghovedet, når tiltag gøres for at imødegå

ekstrem social kontrol i religiøse miljøer.

DEFINITION:

Hvad er ekstrem social kontrol? Her er to definitioner:

Institut for Menneskerettigheder:

Ekstrem social kontrol er kontrol og sanktioner, der kolliderer med eller krænker et barns eller et ungt

menneskes rettigheder ifølge menneskeretten eller dansk ret. Det er typisk forældre eller andre

familiemedlemmer, der udøver kontrollen.

Ekstrem social kontrol kan blandt andet komme til udtryk i form af begrænsninger, restriktioner, isolation,

overvågning eller psykisk og/eller fysisk vold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Negativ social kontrol handler om

…

handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad

hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan eksempelvis

være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af ægtefælle eller retten til at

bestemme over egen krop. Det kan få konsekvenser for det enkelte barn/ung i form af fx manglende frihed

og deltagelse i skole og fritidsaktiviteter.

Hvor støder vi på det?

Ekstrem social kontrol forekommer mange steder i samfundet. For eksempel kan alkoholkulturen blandt

unge nogle gange tage karakter i retning af ekstrem social kontrol, hvis unge presses til drikke.

Hvis vi taler om ekstrem social kontrol i religiøs sammenhæng, så fremgår det af Institut for

Menneskerettigheders

samt Børns Vilkårs

rapporter om emnet, at ekstrem social kontrol ikke mindst

forekommer i etniske minoritetsmiljøer, hvor børn og unge for eksempel ikke får lov til at deltage i

fritidsaktiviteter, eller hvor piger bliver pålagt at gå med tørklæde.

Derudover nævnes Jehovas Vidner i Børns Vilkårs rapport, hvor trussel om udstødelse og tvungen

deltagelse i husbesøg er eksempler på ekstrem social kontrol.

Endelig nævner Børns Vilkår i deres rapport enkelte eksempler fra folkekirkelige missionsbevægelser, mens

TV 2-doku

e tare ”Guds bedste bør ” satte fokus på sekter i

radikale, kristne miljøer. Sidstnævnte

grupperinger er meget få og små og har været klart aftagende de senere år.

Hvornår bliver sund opdragelse til ekstrem social kontrol?

Som udgangspunkt har alle børn og unge i Danmark ret til gradvist at træffe flere og flere egne valg og

udvikle sig til selvstændige individer. Ikke sjældent vil denne udvikling medføre en prøven grænsen af i

KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Henvendelse af 4/4-19 fra Frikirkenet vedr. modvirkning af ekstrem social kontrol

forhold til de værdier og normer, som børnene og de unge har fået med sig i opdragelsen. Det er både

sundt og naturligt.

Men dette er netop, hvad børn og unge underlagt ekstrem social kontrol ikke har mulighed for. De

begrænses i deres frihed og udvikling. Normerne i opdragelsen er ubøjelige og kommer til at virke

snærende og hæmmende. I stedet for at medvirke til at udvikle børnene og de unge ved billedlig talt at

være en mur, som de kan spille bolden op ad, bliver normerne et fængsel, som spærrer dem inde og

forhindrer deres udvikling i retning af selvstændige og frigjorte individer, som med stor livslyst indtager

deres plads i samfundet.

Ekstrem social kontrol og den værdibaserede opdragelse

Diskussionen om ekstrem social kontrol må ikke blive en løftestang for en religionskritisk dagsorden. Dels

fordi det vil forplumre billedet, da ekstrem social kontrol forekommer mange steder, og dels fordi

religionen ofte er en hjælp og en ressource til at bryde med ekstrem social kontrol.

Religion i sig selv er ikke problemet. Det er ikke i sig selv farligt, at forældre tror på, at noget er absolut godt

og absolut sandt.

Det farlige opstår, når forældrene ikke vil respektere, at deres børn når frem til andre forståelser og

holdninger end forældrene selv. Når forældrene er ubøjelige og insisterer på at fastholde børnene/de unge

i hjemmets holdninger, så retten til gradvist at træffe flere og flere egne valg og udvikle sig til selvstændigt

individ er ikke-eksisterende. Når forældrene vil trumfe deres egen holdning igennem som den eneste

sandhed.

I Institut for Menneskerettigheders rapport er der en juridisk analyse af grænserne for forældres ret til at

opdrage deres børn, hvoraf det fremgår, at spørgsmålet ikke er direkte behandlet i hverken retspraksis eller

den juridiske litteratur

–

men instituttet mener, at der bør være respekt for børn og unges privatliv fra i

hvert fald det tidspunkt, hvor den unge fylder 15 år. Og den unge skal have mulighed for selvstændigt at

kunne udøve denne ret.

Vi kan tilslutte os denne vurdering. Forældre skal have ret til at opdrage deres børn i henhold til egne

værdier og holdninger

–

også selv om disse måtte være i modsætning til flertallets værdier og holdninger.

Dette gælder også den klassiske, kristne forståelse af ægteskabet som værende mellem en mand og en

kvinde, og at seksualiteten bedst værnes, beskyttes og nydes inden for rammerne af et ægteskab.

Men forældrene skal samtidig være bevidste om at lade deres børn gradvist danne deres egne holdninger

og meninger

–

og de skal bakke op om og opmuntre denne udvikling. Også når deres børn vælger andre

holdninger, værdier, livsanskuelser og normer end forældrenes. Kun sådan skabes sunde og stærke

individer.

Hvad kan vi gøre for at imødegå ekstrem social kontrol?



Dialog

–

Nogle gange kan man ændre ekstrem social kontrol gennem dialog og samtale med

forældrene. Det forudsætter dog gensidig tillid

–

derfor et det vigtigt i en dialog at anerkende og

respektere forældrenes kulturelle og religiøse udgangspunkt.

KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Henvendelse af 4/4-19 fra Frikirkenet vedr. modvirkning af ekstrem social kontrol



Inddrag religiøse aktører, der er en positiv modvægt

–

religiøse aktører har en viden og en

forståelse, som i mange tilfælde vil kunne føre dem længere i dialogen end ikke-religiøse aktører.

Så et samspil i en indsats er absolut ønskelig om muligt.

Fokusér på isolationen som et afgørende problem

–

som ovenfor nævnt er det ikke religion i sig

selv, som er problematisk. I forhold til fx godkendelse af plejefamilier med et religiøst ståsted, bør

det derfor være familiens interesse i og evne til at integrere sig i det omgivende samfund

–

dermed medvirke til at danne børnene i hjemmet til at blive gode samfundsborgere - som er det

afgørende. Ikke familiens religiøse eller kulturelle tilhørsforhold.

Løfte vidensniveauet gennem Vive -

kommunale aktører skal klædes langt bedre på til at kunne

spotte, når vi er ude i religiøst betinget mistrivsel hos børn og unge. Dette kan med fordel ske

gennem Vive. I den forbindelse tilslutter vi os i øvrigt Institut for Menneskerettigheders forslag om

at tilknytte faste socialrådgivere med specialviden om emnet til skolerne, idet man ved, at skolen

og de professionelle voksne, som børn og unge møder på skolen, spiller en afgørende rolle for at

hjælpe børnene ud af ekstrem social kontrol.

Fremme en dialog på skolerne i forhold til samtale om elevernes tro/ikke tro og religiøsitet

–

mange lærere savner et sprog for at tale om tro og religion. Men lærerne skal turde tale om tro og

religion med børnene, så Jehovas Vidner, islam og kristendom ikke er emner, som man tier stille

om. Jo flere ting, der kommer frem i lyset og bliver talt om, des større er sandsynligheden for, at

ekstrem social kontrol bliver opdaget.

En telefonlinje

–

dette i forlængelse af ovenstående. Mennesker skal have et sted, de kan ringe

hen, hvis de oplever, at de er udsat for ekstrem social kontrol og/eller fanget i sekteriske miljøer.

Det kan været svært at måle, hvor stort omfanget af ekstrem social kontrol er

–

og i hvilke miljøer,

det finder sted. En sådan rådgivningstelefon vil kunne give os en fornemmelse herfor.

Psykologtilbud

–

der findes en række psykologer, der har erfaringer med sager om ekstrem social

kontrol. Men er man først fyldt 18 år, skal man, som det er nu, selv betale for psykologhjælp. Vi

foreslår, at det offentlige for borgere over 18 år tilbyder fem gratis psykologtimer hos en af de

ovennævnte specialiserede psykologer.

Andre tilbud

–

Vi er ikke eksperter på området, og en forening som Inside Out og Børns Vilkår har

flere interessante bud på nødvendige tiltag.

Hvad gør vi i frikirkerne?



Skaber standarder og gennemsigtighed i egne kredse

–

vi har udarbejdet retningslinjer for

arbejdet med børn og unge. Vi har etiske retningslinjer for kirker og præster, hvor ingen kirkeleder

står alene, men har en eller to fast tilknyttede supervisorer, som kigger præsten og kirken over

skulderen - dette modvirker selvsagt isolation. Vi kræver en ledelsesstruktur, som sikrer et bredt

forankret lederskab. Vi har generelt fokus på og taler om emnet.

Reagerer, hvis vi ser noget bekymrende i det frikirkelige landskab

–

dette gælder også for

grupperinger, som ikke har nogen direkte relation til os fx i form af medlemskab.

Samarbejde med andre relevante aktører

–

Vi har dialog med andre aktører som Red Barnet,

Børns Vilkår og Inside Out, hvor vi dels benytter os af deres ekspertise og dels byder ind, hvor vi kan

hjælpe fra vores vinkel. Vi ser gerne, at det udvikler sig til et decideret samarbejde.

Vi hjælper mennesker, der har været i lukkede miljøer

–

Vi har absolut begrænsede ressourcer,

men har været meget inde over især Silkeborg-sagen og har her haft en løbende dialog med flere af

ofrene og fx tilbudt betaling af psykologhjælp til de ofre, der var over 18 år gamle.

Vi vil gerne udbrede kendskabet-

til telefonlinje og andre muligheder for at få hjælp og vejledning.

