Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 46
Offentligt
PRESSEMEDDELELSE
Folkekirken øger pensionshensættelserne
Danskernes levealder stiger. Heldigvis.
Det betyder til gengæld, at omkostningerne til livsvarige pensioner også stiger. Og det berører
blandt andet folkekirkens tjenestemandsansatte kirkegårdsledere, kordegne og organister m.fl.
For at sikre, at folkekirken også i fremtiden kan udbetale de pensioner, som de
tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har ret til, har medlemmerne af den såkaldte
budgetfølgegruppe for folkekirkens fællesfond, indstillet til kirkeministeren at landskirkeskatten
hæves med ca. 70 mio. kr. årligt. Landskirkeskatten er de lokale kirkekassers bidrag til
fællesfonden og udgør i dag i alt 1,2 mia. kr.
Kirkeminister Mette Bock er glad for budgetfølgegruppens indstilling:
- Jeg er meget tilfreds med, at folkekirkens parter udviser rettidig omhu og er parat til at løfte
ansvaret for folkekirkens pensionsforpligtelse på en solidarisk måde. Jeg er også glad for, at der er
fundet en løsning, som begrænser belastningen af de lokale kirkekasser, og som giver god tid til at
planlægge de nødvendige lokale omprioriteringer, siger Mette Bock.
Baggrund
Selv om folkekirken over de senere år stort set er gået bort fra tjenestemandsansættelse af
kirkefunktionærer, så er der stadig omkring 800 aktive og 1000 pensionerede tjenestemænd, som
har ret til livsvarig pension, ligesom omkring 200 ægtefæller og børn har ret til pension efter en
afdød tjenestemand.
Kirkeministeriet fik derfor i 2018 foretaget en genberegning af pensionsforpligtelsen på grundlag
af et nyt og opdateret beregningsgrundlag fra pensionsbranchen, som også tager højde for, at
pensionsmidler i dag forrentes lavere end tidligere antaget.
Den nye beregning anslår den samlede pensionsforpligtelse fra 2018 og frem til ca. 6,1 mia. kr. i
nutidskroner. Det arbejdsgiverbidrag på 18,4 % af kirkefunktionærernes løn, som blev indført i
2007, bidrager til sammenligning kun med 0,45 mia. kr., blandt andet fordi der gradvist bliver
færre og færre aktive tjenestemandsansatte kirkefunktionærer i takt med udfasningen af
ansættelsesformen.
Den resterende del af forpligtelsen dækkes af folkekirkens fællesfond, som siden 2007 har
foretaget årlige hensættelser til formålet. Genberegningen af pensionsforpligtelsen betyder, at
fællesfondens pensionshensættelser må øges i en årrække fremover, nærmere bestemt fra ca.
105 mio. kr. om året til fast 200 mio. kr. om året.
Forøgelsen finansieres delvist af en mindre forhøjelse af landskirkeskatten. På den måde løftes
den øgede pensionsforpligtelse solidarisk af landets ca. 2.000 sogne. Pensionshensættelserne
betyder i praksis, at de lokale kasser i menighedsrådene i gennemsnit skal omprioritere hvad der
svarer til 1,22 procent af det lokale råderum. Landskirkeskatten hæves først fra 2021 for at give de