KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Orientering af Kirkeudvalget om håndteringen af pensionsforpligtelsen for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, på vegne af kirkeministeren

Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Notat

Sammenfatning og indstillinger: Fællesfondens pensionsforpligtelse for

tjenestemandsansatte kirkefunktionærer

Dato: 22. marts 2019

Akt nr. 40607

En fornyet aktuarberegning i 2018 af fællesfondens pensionsforpligtelse for

nuværende og tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer viser, at pen-

sionsforpligtelsen er markant større end hidtil antaget. Baggrunden er især

længere levealder og lavere forrentning af pensionsmidler end hidtil antaget.

Den samlede pensionsforpligtelse fra 2018 og frem er beregnet til en nutids-

værdi på 6,1 mia. kr. under en række beregningsforudsætninger, herunder at

tjenestemandsansættelse ophører også for de sidste, tilbageværende kirke-

funktionærgrupper. En fortsættelse af det eksisterende pensionsbidrag fra ar-

bejdsgiverne på 18,4% bidrager til sammenligning med finansiering svarende

til en nutidsværdi på 0,45 mia. kr.

Budgetfølgegruppens indstillinger udgør en samlet afvejning af en række væ-

sentlige hensyn, hvoraf de vigtigste er:



Generationsudfordringen,

som er et problem, hvis forpligtelsen udsæt-

tes i længere tid og fremtidige generationer kommer til at indbetale til

forrige generationers pension.

Fastlåsning af stor likviditet ved hurtig formueopbygning,

som er et pro-

blem, fordi fællesfonden ikke behøver en større pensionsformue end,

hvad der kræves til udbetalinger, og fordi renten antages at forblive lav.

Mulighed for at rumme udgiften inden for den nuværende samlede kirke-

skat,

som udgør et problem, desto hurtigere pensionshensættelserne

ønskes afsluttet.

Robusthed

over for ændringer og eventuelle yderligere forpligtelser

med henblik på at undgå hyppige ændringer i landskirkeskatten.



På den baggrund indstiller Budgetfølgegruppen følgende:

1. Med henblik på at afklare kendte usikkerheder og løbende ændringer i

beregningsforudsætningerne indstilles det:

- at der arbejdes målrettet for at kunne ophøre med alle nye tjenestemandsan-

sættelser.

Resterende kirkefunktionærgrupper med tjenestemandsansættelse omfat-

ter kirkegårdsledere, kirkegårdsassistenter samt 1. organisten ved domkir-

kerne samt Holmens og Frederiksborg Slotskirke. Kompetencen til at gå

væk fra tjenestemandsansættelser hører under Moderniseringsstyrelsen.

Et ophør af nyansættelser i ovennævnte stillingskategorier påvirker ikke al-

lerede ansatte tjenestemænd.

KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Orientering af Kirkeudvalget om håndteringen af pensionsforpligtelsen for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, på vegne af kirkeministeren

Notat

- at der arbejdes målrettet for at afklare potentielle yderligere pensionsfor-

pligtelser.

Det drejer sig særligt om menighedsrådenes potentielle forpligtelse over for

aktive tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, der ikke i henhold til tjene-

stemandsloven er blevet tilbudt at tilkøbe pensionsalder i tilfælde af tidli-

gere offentlig overenskomstansættelse.

- at der fremover foretages genberegninger af pensionsforpligtelsen hvert an-

det år.

Hensigten er hyppigere at kunne tage højde for fremtidige ændringer i be-

regningsforudsætninger (pensionsmønster, levealder, forrentning, inflation

mv.) hhv. tilgang af evt. yderligere pensionsforpligtelser (nye tjeneste-

mandsansættelser, krav om tilkøb af pensionsalder).

2. Med henblik på at sikre økonomisk dækning for den genberegnede

pensionsforpligtelse indstilles det:

- at menighedsrådenes pensionsbidragsprocent fastholdes på de nuværende

18,4 pct., og at den del af pensionsforpligtelsen, der ikke dækkes af dette pensi-

onsbidrag, overgår fra de lokale kasser til fællesfonden.

Hensigten er at undgå en ujævn og uforskyldt byrdefordeling mellem me-

nighedsråd, som tilfældigvis fortsat har aktive tjenestemandsansatte kirke-

funktionærer, og menighedsråd med pensionerede tjenestemænd.

- at fællesfondens årlige pensionshensættelser hæves med 95,1 mio. kr. til no-

minelt 200 mio. kr. årligt

Budgetfølgegruppen har overvejet to realistiske hensættelsesprofiler for

fællesfonden: Enten en forhøjelse af de årlige hensættelser til 175 mio. kr.

med årlig p/l-regulering, eller en forhøjelse af de årlige hensættelser til 200

mio. kr. nominelt.

I det første alternativ sikres en vis robusthed ved en yderligere opbygning af

pensionsformuen (beregnet til ca. 1,7 mia. kr. på det højeste niveau). Det an-

det alternativ giver en lavere og mere jævn formueprofil (beregnet til ca. 0,9

mia. kr. på det højeste niveau), men den faste, nominelle hensættelsesprofil

skaber over tid

–

i kombination med den fortsatte p/l-regulering af landskir-

keskatten

–

en vis robusthed i fællesfondens budget, som efter konkret skøn

og behov kan bruges til yderligere at styrke pensionsformuen eller andre

lovlige formål, jf. lov om folkekirkens økonomi.

Ud fra en samlet betragtning indstiller Budgetfølgegruppen en fast, nominel

hensættelsesprofil. Denne profil tilgodeser samtidig generationsproblema-

tikken ved at indebære en højere indledende hensættelse og en efterføl-

gende automatisk aftrapning af realværdien i takt med inflationen.

Side 2

Akt nr. 40607

KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Orientering af Kirkeudvalget om håndteringen af pensionsforpligtelsen for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, på vegne af kirkeministeren

Notat

3. Med henblik på at finansiere en øget pensionshensættelse og reducere

risikoen for stigninger i de lokale kirkeskatter indstilles det:

- at landskirkeskatten kun forøges med 70,1 mio. kr.

En forøgelse af landskirkeskatten med 70,1 mio. kr. svarer til et gennemsnit-

ligt omprioriteringsbehov i de lokale kasser på 1,22 pct. af det lokale råde-

rum, hvis udgiften skal afholdes inden for uændrede lokale kirkeskatter.

Alle på nær én kommune vil have et omprioriteringsbehov på under 3 pct.

Det præcise omprioriteringsbehov vil være størst i kommuner med højt be-

skatningsgrundlag og mindst i kommuner med lavt beskatningsgrundlag.

- at forøgelsen af landskirkeskatten først sker fra og med 2021.

En udsættelse af den foreslåede forhøjelse af landskirkeskatten vil give de

lokale kasser en betydelig tilpasningsperiode til at overveje og planlægge

omprioriteringer inden for det lokale råderum.

Beregningerne af den nødvendige hensættelsesprofil bygger dog på, at hen-

sættelserne forøges allerede fra 2020. Samtidig vil forhøjelsen af landskirke-

skatten ved en fortsat årlig p/l-regulering først i 2028 fuldt ud kunne finan-

siere et nominelt hensættelsesniveau på 200 mio. kr. Derfor er det nødven-

digt at finde anden finansiering af forskellen mellem det hidtidige og det nye

hensættelsesniveau i perioden 2020-27. Forskellen udgør 95,1 mio. kr. i

2020 og er beregnet til i alt 99 mio.kr. i perioden 2021-2027 under anta-

gelse af en årlig pris- og lønudvikling på 2%.

- at den del af de forøgede pensionshensættelser i 2020-2027, som ikke dækkes

af forøgelsen af landskirkeskatten fra 2021, finansieres ved anvendelse af fæl-

lesfondens korrigerede frie egenkapital.

Siden fællesfondens økonomiske udfordringer i begyndelsen af

00’erne

fællesfondens egenkapital imidlertid gradvist blevet genopbygget. Fælles-

fondens korrigerede frie egenkapital udgør på nuværende tidspunkt ca. 218

mio. kr., jf. vedlagte opgørelse over fællesfondens korrigerede frie egenkapi-

tal med udgangen af 2018. Egenkapitalen vil kunne medfinansiere pensions-

hensættelserne gennem en forøgelse af reservationen i egenkapitalen til

pension med henblik på dækning af den beregnede forskel mellem det hidti-

dige og det nye hensættelsesniveau i perioden 2020-27 som beskrevet.

Budgetfølgegruppen har også overvejet muligheden for at omprioritere in-

den for fællesfondens løbende udgiftsposter. Muligheden er begrænset af, at

størstedelen af fællesfondens budget vedrører bundne udgifter til bl.a. folke-

kirkens andel af præstelønninger, udligningstilskud til de lokale kasser samt

de eksisterende pensionshensættelser til tjenestemandsansatte kirkefunkti-

onærer. Større omprioriteringer i fællesfondens begrænsede driftsbudget-

ter vil således have relativt drastiske konsekvenser for de fælles folkekirke-

lige institutioners fortsatte drift og udvikling.

Gennem en årrække har fællesfondens samlede ramme desuden været fast-

holdt på et uændret realt niveau. Efter hidtidig praksis reguleres de lokale

kassers bidrag til fællesfonden (landskirkeskatten) således som udgangs-

punkt alene med pris- og lønudviklingen. Til sammenligning afhænger det

Side 3

Akt nr. 40607

KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Orientering af Kirkeudvalget om håndteringen af pensionsforpligtelsen for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, på vegne af kirkeministeren

Notat

lokale råderum af udviklingen i beskatningsgrundlaget, dvs. af den økono-

miske vækst i samfundet, som generelt stiger mere end pris- og lønudviklin-

gen.

I det lys anses det ikke for hensigtsmæssigt at finansiere den nødvendige

forøgelse af hensættelsesniveau gennem omprioriteringer inden for fælles-

fonden.

4. Med henblik på implementering af ovennævnte indstillinger samt lø-

bende administration af fællesfondens pensionsregnskab indstilles det:

- at kommunikationen sker i samvirke med Landsforeningen af Menighedsråd

og Provsteforeningen.

- at der tilvejebringes den fornødne lovhjemmel til at ophæve den hidtidige op-

deling af fællesfondens pensionsregnskab i to ordninger før og efter 2007,

samt at der ved samme lejlighed skabes hjemmel til at føre en aktiv investe-

ringspolitik for pensionsformuen.

Fællesfonden har med den nuværende lovgivning ikke hjemmel til at over-

tage den del af pensionsforpligtelsen efter 1. januar 2007, som ikke dækkes

af menighedsrådenes pensionsbidrag. Fællesfonden har heller ikke hjemmel

til at føre en aktiv investeringspolitik for pensionsformuen.

- at der i forbindelse med fremtidige genberegninger af pensionsforpligtelsen

aktivt tages stilling til, om der er grundlag for at reducere landskirkeskatten.

De kommende genberegninger af pensionsforpligtelsen hvert andet år skal

sikre, at den valgte hensættelsesprofil fortsat er tilstrækkelig til at dække

eventuelle ændringer i beregningsforudsætningerne eller yderligere pensi-

onsforpligtelser. Ved hver genberegning bør kirkeministeren aktivt, efter

rådgivning fra Budgetfølgegruppen, tage stilling til om det eventuelt er mu-

ligt at reducere landskirkeskatten.

Side 4

Akt nr. 40607