Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2015631_0001.png
NOTAT
Opfølgning på foretræde i Kirkeudvalget (KIU) den 16. januar 2019, kl.
14.30
Flere vinkler som dokumenterer mangel på juridisk bindende sikring af
den sidste vilje
I forlængelse af ovenstående foretræde i KIU er det i forskellig
medieomtale kommet frem, at opgravning/flytning af urner er populært. Og det
rammer
–
igen - lige ind i den tematik/problemstilling, jeg har rejst i forhold til
manglende juridisk bindende sikring af en afdøds sidste vilje.
I gårsdagens DR 1 tv-avis, kl. 18.30 blev der bragt et indslag som rammer
Det handler om en søn som har gravet hans øg søsterens forældres urne op og flyttet
den til en kirkegård nær sønnens bopæl. Flytningen inkluderer pågældende gravsten.
Sønnen angiver som begrundelse et ønske om at have forældrene tættere på og
dermed kunne besøge gravstedet oftere.
Det forlyder ikke, om handlingen er sket i overensstemmelse med afdødes (sidste)
vilje, eller om det er sket på formodet samtykke. Det vides derfor ikke hvad der ligger
til grund for valget af det oprindelige gravsted.
Indslaget oplyser endvidere, kirkegårdene oplever flere og flere af sådanne
urneflytninger.
Samme mønster er beskrevet i denne artikel af 10. februar 2019 fra
TV2.dk:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-02-10-parorende-flytter-urner-fra-
landsdel-til-landsdel
Den omtaler oveni købet, at urner flyttes op til flere gange.
1
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Opfølgning på foretræde i Kirkeudvalget den 16. januar 2019
2015631_0002.png
Kristeligt Dagblad oplyser i denne artikel af 18. februar 2000:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/urneflytning
- at der årligt (2000-tal) flyttes
600-800 urner og skriver videre (citat):
”Der bør være tungtvejende grunde til at krænke gravfreden, for det er, hvad man
gør, når en urne flyttes.
De mange urneflytninger sker ofte i strid med afdødes ønske
(udhævet her), eller fordi de efterladte har fortrudt, at de valgte den anonyme
fællesgrav.”
Kristeligt Dagblad behandler samme problemstilling i denne artikel af 22.
maj 2008:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/flere-lig-og-urner-flyttes
-
under denne rubrik (citat):
”Der bliver i stigende grad set stort på gravfreden, fordi urner og lig graves op for at
blive begravet et andet sted i Danmark eller udlandet. Det har taget overhånd, mener
flere”
Ifølge Kirkeministeriet er det kirkegårdsbestyrelserne der kan give
tilladelse til at flytte en urne. Tilladelse til flytning af kister gives ifølge ministeriet
næsten aldrig. Kirkeministeriet. Med hensyn til hvilke kriterier/betingelser mv.
kirkegårdsbestyrelserne skal lægge til grund i forbindelse med meddelelse af tilladelse
til flytning af en urne har ministeriet udstedt ”Vejledning om flytning af lig og urner”
(Vejl. nr. 9 af 18. februar 2008
–
link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113565).
Der alene tale om en
vejledning.
Vejledningen indeholder i § 8 hvordan man bør forholde sig til urneflytninger (citat):
”8.
Af hensyn til gravfreden bør der i andre tilfælde vises mere tilbageholdenhed
med hensyn til flytning af jordfæstede urner. Det vil dog efter omstændighederne
være rimeligt at imødekomme et ønske om flytning af en urne, hvis de nærmeste
pårørende har skiftet bopæl efter dødsfaldet, og urnen ønskes flyttet til en kirkegård i
nærheden af den nye bopæl. Ligeledes vil det kunne være rimeligt at imødekomme et
ønske om flytning af en urne til en fællesgrav eller til et familiegravsted på samme
eller anden kirkegård.
Ved vurderingen heraf bør der tages hensyn til, om der er forløbet en passende tid,
siden urnen blev nedsat, samt om urnen tidligere har været flyttet.”
2
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Opfølgning på foretræde i Kirkeudvalget den 16. januar 2019
Vejledningen er alene målrettet pårørende. Det illustrerer
–
igen
–
at der
som jeg har beskrevet og dokumenteret består et udækket juridisk hul i forhold til
sikring af den sidste vilje. Det fremgår således intet steds, at en afdøds udtrykkelige
valg af gravsted, tilkøb af samme samt etablering af gravminde skal respekteres
uagtet, at det måtte kollidere med efterlevende pårørendes ønsker.
Jeg appellerer derfor venligst til, at KIU´medlemmer videreovervejer mine
anbringender samt anviste løsningsforslag i relation til adækvat mulighed for juridisk
bindende sikring af den sidste vilje.
Med venlig hilsen
Erik Værbak
Bagvej 31
Majbølle
4862 Guldborg
Dato: 12.02.2019
3