Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1998860_0001.png
Livssynssamfund
–
definition i Dansk ret
Bidrag til Temamøde i Folketingets Kirkeudvalg
Professor i religionsret Lisbet Christoffersen,
Institut for Samfund & Erhverv, Roskilde Universitet
1
[email protected]
1/9/2019
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 31: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 9. januar 2019 om definition af livssynssamfund
1998860_0002.png
1. Der er ingen definition på livssynssamfund
i dansk ret
•
Vi ved, hvad et medlem af folkekirken er, fordi vi i 1903 skulle have
menighedsråd til at sørge for varme i kirkerne: stemmeret og valgbarhed
måtte afklares.
•
Det affødte afklaring af, hvem der IKKE er medlem af folkekirken:
medlemmer af andre trossamfund; gendøbte eller på anden vis tilsluttet
sig andre trossamfund.
•
Alle andre (døbte) kan, hvis de ønsker det, være medlemmer af
folkekirken
•
Alligevel giver folkekirkens medlemsbegreb måske bidrag til en
definition: Ikke-døbte eller folk der ikke ønsker at praktisere inden for
folkekirkens rammer
–
uden at ønske at tilslutte sig et andet
TROSsamfund
[email protected]
1/9/2019
2
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 31: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 9. januar 2019 om definition af livssynssamfund
1998860_0003.png
Eksempel: UfR 1908 A.803: Unitar-sagen
Mary Bess Westenholz (Karen
Blixen’s
moster Bess)
1900 medstifter af Det fri Kirkesamfund (Unitarerne); redaktør
Protestantisk Tidende 1905-18; valgt til Hørsholm sogns hjælpekasse 1908
og straks formand 1908-14
Forstod Unitarerne som en religiøs forening på linie med Indre Mission.
Ønskede stemmeret ved de første menighedsrådsvalg efter 1903-loven,
søgte at betale offer & accidencer (sammen med tiende den tids
kirkeskat), men fik pengene retur og blev i stedet afkrævet betaling til
skolevæsenet (jf. daværende grundlovs § 82 om pligt til at betale til
skolevæsenet, hvis man ikke var medlem af et anerkendt trossamfund, jf
Islandske regler). Tabte sagen i Højesteret.
(Den store Danske; Dansk Kvindebiografisk Leksikon; L. Christoffersen:
Kirkeret mellem stat, marked og civilsamfund, djøf forlag 1998, s. 99ff).
[email protected]
1/9/2019
3
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 31: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 9. januar 2019 om definition af livssynssamfund
1998860_0004.png
Trossamfund er ikke en filosofisk forening:
§ 1. Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis
medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker
og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.
Jf. tidligere teori: et trossamfund er IKKE en religiøs bevægelse
eller en religiøs eller filosofisk forening, men .. gudsdyrkelse… kult
.. nærmere udformet lære.. ritus (Preben Espersen 1993/145; Rosen
1976/242)
Livssynssamfund er vel heller ikke (blot) en filosofisk forening?
[email protected]
1/9/2019
4
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 31: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 9. januar 2019 om definition af livssynssamfund
1998860_0005.png
2. Andre bidrag fra dansk lovgivning:
•
Fondsloven § 1, stk. 2, nr 3: Fondsloven omfatter ikke folkekirkens
selvejende institutioner, trossamfund og godkendte
uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver. HM
–
•
Religiøse, netværksbaserede organisationer med et vist tilhørsforhold til
folkekirken/et anerkendt trossamfund, hvis det primære formål er
gudsdyrkelse (+ 50 medl.), jf. KIU alm. del 18-19, bilag 27 m. bilag.
•
Finansering for organisationer, hvis primære formål ikke er gudsdyrkelse:
Landsdækkende almen velgørende foreninger med medlemsdemokrati.
Er livssynssamfund almenvelgørende? Landsdækkende? Kan de leve op til
kriterierne?
[email protected]
1/9/2019
5
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 31: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 9. januar 2019 om definition af livssynssamfund
1998860_0006.png
3. Grundloven og internationale
konventioner:
Grundlovens § 67: Gudsdyrkelse. Men det forhindrer vel ikke, at
man kan gøre noget for dem, der ikke dyrker en gud?
Heiner Bielefeldt (28 dec 2016), pkt 42-44: practice rituals and
ceremonies in analogy to religious communities.
”By
rendering the
acknowledgment of a religious community dependent on faith in a
transcendent power, the Danish law deviates from European and
international human rights law.”
– ICCPR art 18 ”protects
theistic,
non-theistic and atheistic beliefs”
– ”identity
shaping convictions
and conviction-based practices”
– ”The future
treatment of the
humanists may in this context assume the quality of a test-case”
[email protected]
1/9/2019
6
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 31: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 9. januar 2019 om definition af livssynssamfund
1998860_0007.png
4. Hvad er behovet?
”Der er behov for ceremonirum i Danmark”, kronik i Politiken 17.
december 2018 af Anna Balk-Møller
Dobbelt ritual-borgerskab omkring begravelsespladser, kapel og
(kirke)bygninger?; fælles ceremoniholdere??? (jf. min kommentar i KD dd)
Ikke-religiøs ceremonimester ved vielse og begravelse: borgmester og
bedemand
Finansielt grundlag for selv at skabe noget, der ikke er afhængigt af den
religiøse ramme
Statslig finansiering; opkrævning af ‘livssynsskat”, fradragsret som de
øvrige trossamfund - ?
[email protected]
1/9/2019
7
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 31: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 9. januar 2019 om definition af livssynssamfund
1998860_0008.png
5. Det norske forslag og dansk ret:
Lovudkast i høring
28.9.2017:
Sammenslutninger for felles
utøvelse av .. et sekulært
livssyn
Ikke sammenslutninger som har
.. bekæmpelse af religion eller
livssyn som hovedformål
Eller har et rent filosofisk formål
[email protected]
8
Ytringsfrihed?
Forkyndelsesfrihed?
Præsteløftet: først forkynde
Guds ord rent og purt og
forvalte sakramenterne i
overensstemmelse med loven
Dernæst: efter evne .. At
bekæmpe sådanne lærdomme,
som strider mod folkekirkens
trosbekendelse
1/9/2019
 KIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 31: Præsentationer fra udvalgets temamøde den 9. januar 2019 om definition af livssynssamfund
1998860_0009.png
6. Det er ikke så nemt
–
men hvis man skulle
forsøge:
•
Vel ikke bedre vilkår end
trossamfundene
•
Bevare dansk retstraditions fokus
på ritualer (dyrke, om ikke Gud,
så dog noget ved livets
overgange)
•
Fastholde afgrænsning til
‘egentlige filosofiske foreninger’ –
der skal nok noget rituelt til på
en eller anden måde
•
‘Sekulær’ forekommer
problematisk
[email protected]
9
En organisation, der - uden at leve
op til kriterierne for
almenvelgørende foreninger - giver
mennesker en ramme om at udvikle
og i fællesskab udøve ritualer ved
livets overgange (barns fødsel,
barnets overgang til voksen,
stiftelse af familie, dødsfald)
Her må man nok have
religionsforskerne ind.
1/9/2019