Kirkeudvalget 2018-19 (1. samling)
KIU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1992603_0001.png
Notat
19. december 2018
J.nr. 2018 - 8215
Kontor:
Person og pension [PEP]
Orientering til KIU
Initialer:
MCA
Ny affatning af § 5 i bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslo-
vens §§ 8 A, stk. 2, og 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige for-
eninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund her i landet
eller i et andet EU/EØS-land
§ 5.
Trossamfund, menigheder, forsamlinger og kredse m.v. kan uden yderligere betingel-
ser godkendes både efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, når følgende betin-
gelser er opfyldt:
1) Trossamfund uden for folkekirken er registreret som anerkendt efter lov om trossam-
fund uden for folkekirken eller efter tilsvarende regler i et andet EU/EØS-land, eller me-
nigheder, forsamlinger eller kredse m.v. uden for folkekirken er anerkendt som en del af
denne anerkendelse af et trossamfund.
2) Betingelsen i § 1, 1. pkt., om formål eller adfærd, der ikke modarbejder eller undermi-
nerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, er opfyldt.
3) Betingelsen i § 1, nr. 4, om udenlandske gaver er opfyldt.
4) Kravene til vedtægterne i § 6 er opfyldt.
Stk. 2.
Valgmenigheder, der er omfattet af valgmenighedsloven, kan uden yderligere be-
tingelser godkendes efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, når betingelserne
i stk. 1, nr. 2-4, er opfyldt.
Stk. 3.
Religiøse organisationer og sammenslutninger af religiøse organisationer, kan uden
yderligere betingelser godkendes efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, når be-
tingelserne i stk. 1, nr. 2-4, og følgende betingelser er opfyldt:
1) Den religiøse organisation har et tilhørsforhold til folkekirken og/eller et eller flere
trossamfund uden for folkekirken, som er registreret som anerkendt efter lov om tros-
samfund uden for folkekirken eller efter tilsvarende regler i et andet EU/EØS-land.
2) Det primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår
tvivl om, hvorvidt en religiøs organisation har et tilhørsforhold som nævnt i nr. 1, eller
hvorvidt der ifølge lov om trossamfund uden for folkekirken er tale om et trossamfund,
menighed, forsamling eller kreds m.v., kan spørgsmålet forelægges for Kirkeministeriet.
3) Antallet af myndige medlemmer af den religiøse organisation, skal mindst udgøre 50.
Ved sammenslutninger af religiøse organisationer, eller når en organisation er oprettet af
en eller flere religiøse organisationer, opgøres antallet af myndige medlemmer under ét. I
religiøse organisationer, der er registreret som fonde, medregnes myndige personer, der er
knyttet til organisationen på medlemslignende vilkår.