Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 83
Offentligt
2020601_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Lægefaglig enhed i Styrelsen for Patientklager
1.
Regeringen indgik den 29. juni 2018 en aftale med Socialdemokratiet og Dansk
Folkeparti om nye retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturali-
sation.
Med henblik på at styrke de lægefaglige diagnoser i de såkaldte sygdomssager var
der ved aftaleindgåelsen enighed om oprettelsen af en enhed i Styrelsen for Pati-
entklager, som i forbindelse med behandlingen af en indfødsretssag kan anmodes
om en vurdering af de lægelige oplysninger, hvis der måtte være behov herfor. I
sygdomssagerne er der spørgsmål om dispensation for kravene om dokumentati-
on for danskkundskaber samt en bestået Indfødsretsprøve af 2015 på grund af en
langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil således efter anmodning fra Folketin-
gets Indfødsretsudvalg kunne anmode Styrelsen for Patientklager om en vurde-
ring af lægelige oplysninger. Når vurderingen foreligger, vil sagen blive genforelagt
for Indfødsretsudvalget.
Muligheden for forelæggelse for Styrelsen for Patientklager er en del af den nye
aftale om indfødsret indgået den 29. juni 2018, og det er således i sager omfattet
af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, at Styrel-
sen for Patientklager kan anmodes om en vurdering af lægeerklæringerne. Det vil
sige i sager, hvor ansøgninger eller anmodninger om genoptagelse er modtaget
den 5. februar 2017 eller derefter.
Det er forventningen, at Indfødsretskontoret vil begynde at forelægge sygdoms-
sager omfattet af 2018-cirkulæreskrivelsen for Indfødsretsudvalget i løbet af
2020.
Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Styrelsen for Patientklager er klar til
at modtage sager omfattet af ordningen til vurdering.
2.
Modellen indebærer nærmere, at der til brug for Folketingets Indfødsretsud-
valgs vurdering af, om der skal meddeles ansøger dispensation, kan indhentes en
udtalelse fra Styrelsen for Patientklager.
25. februar 20109
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
72 26 87 00
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 16942
586273
Side
1/3
IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om lægefaglig enhed i Styrelsen for Patientklager
Indfødsretsudvalgets anmodning, der skal indeholde en beskrivelse af, hvad der
ønskes en vurdering af, vil via Udlændinge- og Integrationsministeriet blive frem-
sendt til Styrelsen for Patientklager. Udlændinge- og Integrationsministeriet frem-
sender samtidigt sagens øvrige relevante akter til Styrelsen for Patientklager, her-
under den pågældende lægeerklæring. Det synes forudsat i den politiske aftale, at
det er et flertal i Indfødsretsudvalget, der beslutter, om en sag skal sendes til Sty-
relsen for Patientklager.
Styrelsen for Patientklager vil i sin behandling af sagen indhente sagens øvrige
oplysninger, herunder eksempelvis journalmateriale samt en udtalelse fra den
læge, der skrev erklæringen.
Den person, som er beskrevet i erklæringen (ansøgeren), orienteres om Styrelsen
for Patientklagers behandling af sagen og gives mulighed for at komme med be-
mærkninger til sagen.
Styrelsen for Patientklager vælger en sagkyndig, som typisk vil arbejde inden for
samme speciale som den læge, der har udarbejdet erklæringen.
Styrelsen for Patientklager formulerer spørgsmål til den sagkyndige. Afhængig af
den anmodning, som styrelsen har modtaget fra Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet, vil den sagkyndige typisk blive spurgt til, om lægen har foretaget en
nødvendig og tilstrækkelig undersøgelse af ansøgeren forud for erklæringen, om
lægen har indhentet tilstrækkeligt med oplysninger, om lægen har angivet urigtige
oplysninger, om gengivelser af diagnose/diagnoser er korrekte, om lægens vurde-
ringer er korrekte, og om lægens konklusion er dækkende for de fremlagte oplys-
ninger.
Der vil typisk også blive spurgt til, om erklæringen er objektiv, og om erklæringen
er udfærdiget i et neutralt sprogbrug, der ikke kan give anledning til mistanke om
partiskhed og således så tvivl om erklæringens værdi.
Sagen sendes herefter til den relevante sagkyndige, som vurderer sagen og udar-
bejder en udtalelse til Styrelsen for Patientklager med svar på de stillede spørgs-
mål. Styrelsen vil i den forbindelse foretage de nødvendige høringer af de involve-
rede parter med henblik på at belyse sagen.
Styrelsen for Patientklager skriver en udtalelse om, hvorvidt styrelsen er enig i den
lægelige vurdering og konklusionerne i erklæringen. Udtalelsen sendes herefter til
de relevante modtagere, herunder Udlændinge- og Integrationsministeriet og den
læge, der har udfærdiget erklæringen.
Indfødsretssagen, herunder udtalelsen fra Styrelsen for Patientklager, vil herefter
blive genforelagt Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til
dispensation.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Orientering om lægefaglig enhed i Styrelsen for Patientklager
3.
Til orientering har Sundheds- og Ældreministeriet den 20. februar 2019 sendt
en særskilt orientering til Folketingets Indfødsretsudvalg vedrørende et lovforslag,
som Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet, der bl.a. indeholder tilpasnin-
ger af gældende ret med henblik på realisering af indfødsretsaftalen.
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
3/3