IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 79
Offentligt

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 20. november 2018 i sag nr. BS 37A-7132/2017:

Sagsøger (S)

Adresse

mod

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 10. oktober 2017, vedrører, hvorvidt Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet eller Folketinges Indfødsretsudvalg har udsat

for forskelsbehandling på grund af hendes handicap i

Sagsøgeren

strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Sagsøgeren

har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anerkende, at

Sagsøgeren

ved afslag på ansøgning om indfødsret af 10. november 2016 blev udsat

for diskrimination på grund af handicap i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Påstand 2:

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anerkende, at

Sagsøgeren

ved afslag på ansøgning om indfødsret af 23. marts 2018 blev udsat for

diskrimination på grund af handicap i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

§ 218 a.

Oplysningerne i sagen

Oplysninger i sagen vedrørende

statsborgerskab.

Sagsøgerens

ansøgninger om dansk

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 2/28

Ved ansøgning modtaget den 30. januar 2015 søgte

Sagsøgeren

dansk statsborgerskab. Af ansøgningsskemaets punkt 11 vedrørende selvfor-

sørgelse fremgik, at hun fik pension, og at hun havde afkrydset, at hun inden

for de sidste 5 år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For

så vidt angår uddannelsesforhold og sprogkundskaber fremgik det, at hun i

sit hjemland havde gået i folkeskolen og taget en uddannelse som daktilo-

graf. Det fremgik endvidere, at hun i Danmark i perioden 2003-2006 havde

gået til dansk på sprogskole på modul 1. Hun havde samtidig oplyst, at hun

ikke havde bestået danskuddannelsernes prøve i Dansk 2 eller en af de prø-

ver, der er angivet i bilag 3 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, og at

hun ikke havde bestået indfødsretsprøven. I en blanket om selvforsørgelse,

dateret 19. december 2014, var det oplyst, at hun i perioden fra den 30. juni

2014 til den 28. november 2014 havde modtaget supplement til brøkpension

efter aktivlovens § 27, og at hun i samme periode havde modtaget særlig

støtte efter aktivlovens § 34.

Ansøgningen var vedlagt en erklæring af 17. december 2012 fra speciallæge

i psykiatri

, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

Person 1

"...

Somatiske Problemstillinger

Har årelange smerter fra det meste af bevægeapparatet, særligt i nakke-skulder åg

samt næsten konstant hovedpine. Føler det som om hun hele tiden bærer en tung

vægt på skuldrene. Hun besvarer desuden Symptom Checklist-90 Somatiserings

items og lider angiveligt af samtlige symptomer i udtalt grad. Har således svimmel-

hed, smerter i brystet, lavt siddende rygsmerter, kvalme, diffuse muskel smerter, ån-

denød, anfald med kulde- og varmefornemmelser, følelsesløshed og snurrende for-

nemmelser i kroppen, en klump i halsen, føler sig svag i kroppen og med tyngdefor-

nemmelse i arme og ben. Hun er godt bevidst om, at hendes somatiske symptomer

primært hænger sammen med hendes psykiske lidelse.

Tidligere psykiatrisk

Før 2001 havde

aldrig haft kontakt med psykolog eller psy-

Sagsøgeren (S)

kiater. Hun havde i perioder fået beroligende og sovemedicin af egen læge.

Psykiatrisk behandling i Danmark

2001-03: Samtaler med psykiater samt psykofarmakologisk behandling under hele

asylperioden. Hun mener også at hun havde samtaler med psykolog.

2004-07: I alt 29 samtaler ved privat praktiserende psykiater

Person 2 (P2)

. I be-

handling med Saroten og Remeron (antidepressive præparater), Cisordinol og Ris-

perdal (antipsykotiske præparater) samt Alprazolam (angtsdæmpende).

2007-08: Et års forløb ved Oasis, primært omfattende udredning efterfulgt af samta-

ler ved psykiater

. Han fandt at

havde PTSD og en kronisk

Person 3

personlighedsændring efter katastrofeoplevelse og at

ikke var i stand til at indgå i

en psykoterapeutisk relation med positivt udbytte.

2008-10: Nyt forløb ved psykiater

som afsluttede

da han ikke mente, at der var

yderligere relevant behandling at tilbyde hende.

Siden 2010 behandlet med nedenstående præparater ved egen læge som hun har en

god relation til.

Aktuelle psykiske problemstillinger

er udspurgt systematisk om traumerelaterede problemstillinger og har samtlige

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 3/28

symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med tilbagevendende

genoplevelser af traumerne, mareridt, søvnbesvær, undgåelsesadfærd med bl.a.

isolationstendens, anspændthed, øget årvågenhed og vagtsomhed, mistroiskhed

samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Hun har maksimal score på Har-

vard Trauma Questionnaire.

er udspurgt systematisk om depressive problemstillinger og har i svær grad

samtlige depressive symptomer - en følelse af energiforladthed, selvbebrejdelser,

let til tårer, manglende sexuel lyst, manglende appetit, manglende tro på fremti-

den, tristhedsfølelse, ensomhedsfølelse, selvmordstanker, føler sig fanget, er

overbekymret, mangler interesse for ting, føler sig værdiløs og føler at alt er en

byrde. Hun har maksimal score på Hopkins Symptom Checklist - Depressionsdel.

udspørges desuden systematisk om angstsymptomer og har i svær grad en fø-

lelse af nervøsitet, anspændthed, rysten, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed,

angst samt pludselig panikfølelse uden grund. Hun har konstant en følelse af fore-

stående katastrofe, at der vil overgå hende eller hendes nærmeste noget ondt.

Hun har selvhenføringstendens og svær mistro til sine omgivelser men der er ikke

tale om vrangforestillinger. Hun kan tidvist høre mumlende lyde men ikke egent-

lige stemmer. Det er altid i forbindelse med genoplevelser af traumerne. Man får

ikke indtryk af ægte hallucinationer.

Vurdering

Vågen, klar og orienteret. Fremtræder trist og grådlabil. Er ængstelig, agiteret og an-

spændt og den emotionelle kontakt er dårlig med vigende øjenkontakt. Den formelle

kontakt er relativt god, hun formår at svare relevant og sufficient og der er ingen tegn

på formelle tankeforstyrrelser. Hun fremtræder ikke psykotisk og skønnes ikke selv-

mordstruet.

Medicin

Saroten 100 mg mod depression, fået det gennem mange år, tager det helt regelmæs-

sigt.

Alprazolam 0,25 mg X 4 mod angst.

Konklusion

Diagnoser

F32.1 Depression af moderat grad

med samtlige typiske depressive kerne- og led-

sagesymptomer.

F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD) med såvel påtrængende erind-

ringer om traumerne, undgåelsesadfærd og vedvarende symptomer på psykisk over-

følsomhed og alarmberedskab.

F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse

med mistroisk holdning

over for omverdenen, social tilbagetrækning, følelse af tomhed og håbløshed, en kro-

nisk følelse af anspændthed samt en følelse af at være helt fremmedgjort i forhold til

før traumerne.

Dertil kommer, at

har udtalte

angst- og somatoforme symptomer,

men det be-

tragtes som en del af ovennævnte lidelse. Der er ingen mistanke om psykotisk lidel-

se.

Yderligere behandlingsmuligheder

Det er min vurdering, at alle psykiatriske/psykologisk behandlingsmuligheder er ud-

tømte og der kan ikke peges på yderligere relevante behandlingstiltag. Hun har gen-

nem de sidste 10-11 år stort set konstant været i behandling ved psykiater, psykolog

og egen læge. Hun har været på specialklinik for traumatiserede flygtninge. Hun har

været forsøgt behandlet med forskellige, relevante og potente psykofarmakologiske

præparater. Hun er efter min vurdering uegnet til psykoterapi, som formentlig blot

vil forværre hendes tilstand yderligere.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 4/28

Prognose

har haft det psykisk dårligt hele sit voksenliv med gradvis forværring og kronifi-

cering af tilstanden. Tilstanden må i høj grad betragtes som kronisk og prognosen er

dårlig.

Funktionsniveau & erhvervsevne

har et skønnet GAF = 45 (Global Assessment of Functioning med en skala fra 0-

100) svarende til en alvorlig forstyrrelse af social og arbejdsmæssig funktion. I for-

hold til arbejdsmarkedet vurderer jeg ikke, at

besidder nogen resterhvervsevne.

Dette er varigt og stationært og gælder indenfor ethvert erhverv. Aktivering/arbejs-

prøvning anser jeg for menings- og udsigtsløst.

har ikke de ressourcer der skal til

og i værste fald kan det forværre hendes tilstand yderligere.

..."

Der er fremlagt dokumentation for, at

Sagsøgeren

dultesten efter modul 1 på Danskuddannelse 2.

har bestået mo-

På baggrund af, at der den 5. oktober 2015 blev indgået en ny aftale om ind-

fødsret med den følge, at nogle nye retningslinjer for behandling af ansøg-

ninger om naturalisation trådte i kraft den 15. oktober 2015, blev

Sagsøgeren

den 17. juni 2016 anmodet om at indsende supplerende lægelig

dokumentation, herunder en udfyldt "Lægeerklæring til brug ved Udlændin-

ge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk

indfødsret". Den pågældende lægeerklæring blev indsendt den 28. juni 2016

og indeholder blandt andet en henvisning til ovennævnte speciallægeerklæ-

ring af 17. december 2012, som var vedlagt som bilag.

Ved brev af 10. november 2016 meddelte Udlændinge-, Integrations- og Bo-

ligministeriet

, at hun ikke kunne blive dansk statsborger

Sagsøgeren

på det tidspunkt. Det fremgår af afgørelsen, at eftersom hun ikke opfyldte

betingelserne om dokumentation for danskkundskaber og dokumentation for

at have bestået en indfødsretsprøve, havde hendes ansøgning om dansk

statsborgerskab været forelagt Indfødsretsudvalget på grund af oplysninger-

ne om hendes sygdomsforhold med henblik på udvalgets stillingtagen til,

om der kunne dispenseres fra betingelserne om dokumentation for dansk-

kundskaber og bevis for en bestået indfødsretsprøve. Indfødsretsudvalget

havde imidlertid vurderet, at der ikke kunne dispenseres fra disse krav.

Ved skrivelse af 15. november 2016 klagede

Sagsøgeren

afgørelse til Udlændige-, Integrations og Boligministeriet.

over denne

Ved skrivelse af 6. marts 2017 fastholdt Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet afslaget under henvisning til, at det indsendte materiale ikke inde-

holdt væsentlige nye oplysninger i forhold til det materiale, der tidligere

havde indgået i sagen.

Ved skrivelse af 24. november 2017 anmodede

via sin

Sagsøgeren

advokat om genoptagelse af hendes sag om dansk indfødsret. Det vedlagte

ansøgningsskema indeholdt for så vidt angår oplysningerne om selvforsør-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 5/28

gelse de samme oplysninger, som var blevet indsendt til brug for den oprin-

delige behandling.

Ved skrivelse af 24. januar 2018 meddelte Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet, at man fra Allerød Kommune havde fået oplyst, at

Sagsøgeren

i de seneste 9 år fra fremsættelsen af det næste lovforslag om indføds-

rets meddelelse (april 2018) havde modtaget følgende ydelser:

"...

..."

1. april 2009 til 30. juni 2010 - starthjælp

1. juli 2010 til 31. august 2013 - kontanthjælp

1. september 2013 til 1. december 2017 - førtidspension samt supplement her-

til efter § 27a i Lov om aktiv socialpolitik

1. april 2009 til den 31. august 2017 - særlig støtte efter § 34 i Lov om aktiv

socialpolitik.

blev anmodet om at fremkomme med sine eventuelle

bemærkninger til disse oplysninger senest den 26. januar 2018.

Sagsøgeren

Ved mail af 25. januar 2018 til Indfødsretskontoret oplyste

Sagsøgerens

advokat blandt andet følgende:

"...

Hjælp efter aktivloven

Min klient — med hjælp fra sin søn — har i går telefonisk oplyst, at hun ikke var

klar over, at hun havde fået og får ydelser efter aktivloven. Min klient ved, at hun er

på førtidspension. Hun erindrer ikke selv at have søgt om nogen form for suppleren-

de ydelser. Hun har ikke opfattet, at hun skulle have været eller er på kontanthjælp

eller lignende.

Når hun udfyldte skemaet for genoptagelse, som hun gjorde, var det fordi, at hun ved

den første ansøgning om statsborgerskab havde fået oplyst af kommunen ved udfyl-

delse af den fornødne blanket (der var en del af ansøgningsskemaet dengang), at hun

havde fået ydelser efter aktivloven i en periode i 2014. Hun gentog derfor denne op-

lysning ved anmodningen om genoptagelse. Hun var ikke klar over, at disse ydelser

efter aktivloven tilsyneladende er fortsat.

Henset til den korte svarfrist har jeg ikke mulighed for at undersøge nærmere på veg-

ne min klient, hvilke ydelser hun har fået og eventuelt får. Jeg skal derfor på nuvæ-

rende tidspunkt henholde mig til min klients forklaring ovenfor.

Derudover skal jeg bemærke, at udgangspunktet må være, at såfremt min klient har

fået evt. supplerende ydelser fra kommunen efter aktivloven som følge af hendes før-

tidspension og derved som følge af hendes funktionsnedsættelse, så vil et evt. afslag

på grundlag de modtagne ydelser som udgangspunkt være i strid med min klients ret

til ikke at blive diskrimineret pga. handicap efter Danmarks internationale forpligtel-

ser.

Jeg bemærker i den forbindelse, at min klient pga. af hendes funktionsnedsættelse ik-

ke kan ses at have nogen udsigt til at kunne opfylde selvforsørgelseskravet på almin-

delig vis.

Derved adskiller nærværende sag sig fra den sag, der blev vurderet ved Vestre

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 6/28

Landsrets dom af 5. januar 2018. I dommen fandt landsretten, at sagsøger ikke var

blevet udsat for diskrimination pga. handicap i forbindelse med et afslag på statsbor-

gerskab med henvisning til selvforsørgelseskravet, idet sagsøger ifølge landsretten

"som følge af muligheden for et eventuelt fleksjob havde rimelig udsigt til at kunne

opfylde selvforsørgelseskravet", se dommens s. 18.

..."

Ved skrivelse af 23. marts 2018 til

advokat meddelte

Sagsøgerens

Sagsøgeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet, at

ikke kunne

blive dansk statsborger på det tidspunkt. Af skrivelsen fremgår endvidere

blandt andet følgende:

"...

På baggrund af oplysningerne om Deres klients sygdomsforhold har Udlændinge- og

Integrationsministeriet på ny forelagt hendes sag for Folketingets Indfødsretsudvalg

med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra betingelserne

om dokumentation for danskkundskaber, bevis for en bestået indfødsretsprøve og

kravet om selvforsørgelse.

Indfødsretsudvalget har behandlet Deres klients sag på et møde den 15. marts 2018.

Indfødsretsudvalget har vurderet, at Deres klient ikke bør optages på det kommende

lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at beslutninger fra Folketingets

Indfødsretsudvalg ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om bl.a. begrundelse.

Et flertal af indfødsretsudvalgets medlemmer (Socialdemokratiet, Venstre, Liberal

Alliance og Konservative Folkeparti) har dog ønsket at tilkendegive, at de ikke ønsk-

er at meddele dispensation, allerede fordi Deres klient ikke opfylder selvforsørgel-

seskravet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan herudover ikke oplyse nærmere om ud-

valgets behandling af Deres klients sag.

..."

Oplysninger i sagen vedrørende

Sagsøgerens

økonomiske forhold

Ved skrivelse af 16. august 2013 meddelte Allerød Kommune

Sagsøgeren

, at hun var tilkenddt førtidspension med virkning fra den 1. septem-

ber 2013.

Det fremgår blandt andet af afgørelsen, at pensionsudvalget havde fundet det

dokumenteret, at hendes arbejdsevne var varigt nedsat i et sådan omfang, at

hun uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning eller anden

lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke ville være i stand til at

blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, og at det efter en samlet

faglig vurdering af de foreliggende oplysninger måtte anses for dokumente-

ret, at hun ikke kunne blive selvforsørgende.

Den 30. august 2013 traf Udbetaling Danmark afgørelse om nedsat førtids-

pension. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 7/28

"...

Vi har set på din sag om førtidspension. For at få fuld førtidspension skal du have

boet i Danmark 4/5 af perioden, fra du fyldt 15 år, til du fik tilkendt førtidspension.

Da du har fået kortere tid i Danmark, bliver din førtidspension sat ned. Det kaldes

"brøkpension".

Vi har gjort op, at du har fået 10 år og 2 måneder i Danmark, fra du var 15 år, til du

fik tilkendt førtidspension. Du kan derfor få 14/40 dele af førtidspensionen. Det sva-

rer til 6.072,00 kr. før skat. ..."

I et skema vedrørende ansøgning om hjælp til forsørgelse dateret den 5. sep-

tember 2013 søgte

om supplerende brøkpension. Den

Sagsøgeren

18. september 2013 blev der truffet afgørelse om, at

Sagsøgeren

skulle have supplerende brøkpension. Samme dato fik hun fra Allerød Kom-

mune meddelelse om, at man havde stoppet hendes sag om kontanthjælp, ef-

tersom hun var tilkendt førtidspension.

Den 18. september 2013 bevilgede kommunen supplement til brøkpension

og støtte efter aktivlovens § 34.

Det fremgår af kommunens journalnotat, at kommunen den 22. juni 2017

ville revurdere behovet for særlig støtte efter aktivlovens § 34, og at der til

brug herfor skulle indhentes ny dokumentation for boligudgifter. Det frem-

går i øvrigt af samme notat, at der siden 1. oktober 2016 frem til den 22. juni

2017 på grund af en fejl ikke var sket udbetaling af den særlige støtte til

Sagsøgeren

Ved afgørelse af 19. september 2017 meddelte Allerød Kommune, at

Sagsøgeren

var berettiget til at få supplement til brøkpensionen. Kommu-

nen har endvidere foretaget en vurdering af, om hun fortsat var berettiget til

det særlige behovsbestemte tillæg, og kommunen havde fundet, at hun ikke

havde ret til et yderligere supplement. Af afgørelsen fremgår blandt andet

følgende begrundelse:

"...

Begrundelsen for afgørelsen er, at du ud fra en konkret økonomisk vurdering ikke er

berettiget til at modtage yderligere supplement til brøkpensionen, jf. § 27a i Lov om

Aktiv Socialpolitik.

Vi har lagt vægt på, at du modtager netto 11.275,00 kr. i brøkpension, supplement og

boligstøtte. De faste godkendte månedlige udgifter er udregnet til 6.139,88 kr. Rå-

dighedsbeløbet er således på 5.135,12 kr. om måneden til forsørgelse af dig selv. Det

er 1.505,12 kr. over Allerød Kommunes vejledende rådighedsbeløb. ..."

Denne afgørelse blev påklaget af

den 20. oktober 2017,

Sagsøgeren

og Allerød Kommune meddelte den 8. december 2017, at man fastholdt af-

gørelsen.

har klaget over denne afgørelse til Ankestyrelsen, der

modtog klagen den 8. december 2017.

Sagsøgeren

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 8/28

Retsgrundlag

Efter Grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen få dansk indfødsret uden ved lov.

Det følger af § 6 i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af

10. juli 2018, at indfødsret erhverves ved naturalisation i henhold til grund-

loven.

Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om natura-

lisation, at regeringspartiet Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 5. oktober 2015 indgik

en aftale om indfødsret, der fastlagde de fremtidige generelle retningslinjer

for daværende udlændinge- integrations- og boligministers, nu udlændinge-

og integrationsministerens, udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets med-

delelse.

Af cirkulæreskrivelsens § 23 fremgår følgende vedrørende kravet om selv-

forsørgelse:

"§ 23. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,

at ansøgeren er selvforsørgende, det vil sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud

for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1. pkt. omfatter dog ikke

hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er

direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med pension eller

træder i stedet herfor.

Stk. 2. I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må

ansøgeren i de seneste 5 år ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i

en periode på sammenlagt mere end 6 måneder."

Af cirkulæreskrivelsens § 24 fremgår blandt andet følgende vedrørende krav

til danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur

og historie:

"§ 24. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,

at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskud-

dannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3.a angivne prøver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, og som i for-

bindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9

år ikke har modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sam-

menlagt mere end 6 måneder, er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at

have bestået danskudannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b angivne

prøver.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk

kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, jf. dog bil-

ag 4.

Stk. 4. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Ind-

fødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for bestået Prø-

ve i Dansk 3, jf. stk. 1, samt Indfødsretsprøven af 2015. Forelæggelse vil ske, hvis

ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller

intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til - eller har ri-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 9/28

melig udsigt til - at kunne opfylde kravet om dokumentation for bestået Prøve i

Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige

vilkår og ved brug af hjælpemidler. note 4) Det er herudover en forudsætning for fo-

relæggelse, at ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om deltagelse i Danskud-

dannelse 1, 2 eller 3 samt forsøg på at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven af

2015. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i Danskuddannelse 1, 2 eller 3 og ikke har

forsøgt at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaf-

læggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folke-

tingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for,

at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er år-

sagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende for-

søg på at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven af 2015.

...

Stk. 6. De forhold, der er omtalt i stk. 4, 2. og 4. pkt., og stk. 5, 2. og 4. pkt., skal

være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund, jf. dog

stk. 7. note 6) Det skal af erklæringen bl.a. fremgå om behandlingsmulighederne er

udtømte, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i stk. 1

eller 2 og stk. 3, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig

dansk på det krævede niveau. note 7)

Stk. 7. Hvor ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse på baggrund af en psy-

kisk lidelse, skal de forhold, der er omtalt i stk. 4, 2. og 4. pkt., og stk. 5, 2. og 4.

pkt., være dokumenteret ved en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en per-

son med anden lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning

af ansøgeren.

Stk. 8. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets

stillingtagen til, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for dansk-

kundskaber samt Indfødsretsprøven af 2015, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren

meddeles dispensation."

Af cirkulæreskrivelsens § 25 vedrørende forelæggelse for Folketingets

Indfødsretsudvalg fremgår følgende:

"§ 25. Hvor særlige forhold taler herfor, vil en ansøgning også uden for de tilfælde,

der er omfattet af § 8, stk. 3, § 13, jf. bilag 1, pkt. 3, § 19, stk. 6, § 20, stk. 2, og §

24, stk. 4 og 5, kunne forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på

udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren vil kunne meddeles dispensation fra en eller

flere betingelser i aftalen. note 8)

Stk. 2. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets

stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser, er ikke ensbety-

dende med, at ansøgeren meddeles dispensation."

Indfødsretsloven blev ændret blandt andet ved lov nr. 1018 af 23. december

1998. Af de generelle bemærkninger til lovforslaget, LFF 69 af 28. oktober

1998, fremgår blandt andet følgende:

"...

Folketinget og på tingets vegne Folketingets Indfødsretsudvalg er ikke en del af den

offentlige forvaltning, og da naturalisation udelukkende er et lovgivningsanliggende,

er Folketinget og Indfødsretsudvalget ikke bundet af de sædvanlige

forvaltningsretlige principper, der gælder for myndigheder i den offentlige

forvaltning. Det betyder bl.a., at der som udgangspunkt ikke gælder begrænsninger

med hensyn til Folketingets og udvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk

indfødsret skal meddeles. Det forudsættes dog, at skønnet udøves inden for

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 10/28

rammerne af de internationale konventioner m.v., som Danmark har tilsluttet sig.

..."

FN´s Handicapkonvention indeholder i art. 1, 4 og 5 følgende bestemmelser:

"Art. 1.

Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at

alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og

grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten

for deres naturlige værdighed.

Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk,

intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige

barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod

med andre.

...

Art. 4.

Stk. 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virke-

liggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle

personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap.

Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til:

vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre foran-

staltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne kon-

vention,

træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller

afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskri-

mination af personer med handicap,

tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for personer

med handicap i alle politikker og ordninger,

afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig med den-

ne konvention, og at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i

overensstemmelse med denne konvention,

...

Stk. 5.

Bestemmelserne i denne konvention skal uden begrænsning eller undtagelse

finde anvendelse på alle dele af forbundsstater.

...

Art. 5.

Stk. 1.

Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen

form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af

loven.

Stk. 2.

Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og

skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod

diskrimination af enhver grund.

Stk. 3.

Med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal

deltagerstaterne tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig

tilpasning.

Stk. 4.

Særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremskynde eller opnå reel

lighed for personer med handicap, anses ikke for diskrimination i henhold til denne

konvention."

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 11/28

Konventionens art. 18 har følgende ordlyd:

"...

Art. 18

Stk. 1. Deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med handicap til at færdes

frit og frit at vælge deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige fod med andre,

herunder ved at sikre, at personer med handicap:

a) har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af

handicap fratages deres statsborgerskab,

b)...

..."

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, stk. 1, har følgende

ordlyd:

"...

Art. 8

Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korres-

pondance.

..."

Konventionens art. 14 indeholder følgende bestemmelse:

Art. 14

Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres

uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbe-

visning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, for-

mueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

FN´s konvention om civile og politiske rettigheder har i art. 26 følgende

bestemmelse:

"...Artikel 26

Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden

nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbe-

handling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af no-

gen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden ansku-

else, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.

..."

Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017

indeholder i § 34 følgende bestemmelse:

"§ 34

Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor

forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-

25 få en særlig støtte.

Stk. 2.

Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en ri-

melig, billigere bolig.

..."

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 12/28

I vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik fremgår

endvidere blandt andet følgende om denne særlige støtte:

"...

Den særlige støtte er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres

forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nu-

værende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.

Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad

modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtage-

rens nettoboligudgifter.

..."

Parternes synspunkter

advokat har i påstandsdokument af 4. oktober 2018

blandt andet anført følgende:

Sagsøgerens

"...

Til støtte for de nedlagte anerkendelsespåstande gøres det gældende, at sag-

søger ved sagsøgtes afgørelse af 10. november 2016 og sagsøgtes afgørelse

af 23. marts 2018 om afslag på meddelelse af indfødsret er blevet udsat for

usaglig forskelsbehandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

som de følger af FN’s Konvention af 13. december 2006 om rettigheder for

personer med handicap (FN’s Handicapkonvention) artikel 1, 4, 5 og 18,

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, sam-

menholdt med artikel 14, og Konventionen om Civile og Politiske Rettighe-

der (CCPR) artikel 26.

Relevante regler

Danske regler

Det følger af grundlovens § 44, at ingen kan opnå indfødsret uden ved lov.

Det følger herefter af indfødsretslovens § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af

7. juni 2004 med senere ændringer, at indfødsret kan erhverves ved naturali-

sation i henhold til grundloven.

De nærmere krav, der skal være opfyldt for optagelse på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse følger herefter af cirkulæreskrivelse om naturalisati-

on (indfødsretscirkulæret), jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober

2015, som sagsøgers ansøgning er behandlet efter.

Det fremgår af § 24, stk. 1 i indfødsretscirkulæret, at det er en betingelse for

optagelse af et lovforslag om statsborgerskab, at ansøger dokumenterer

danskkundskaber ved bevis for en særlig danskprøve (Dansk 3) eller på til-

svarende vis dokumenterer danskkundskaber.

Det fremgår af § 24, stk. 3 i indfødsretscirkulæret, at det er en betingelse for

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 13/28

optagelse af et lovforslag om statsborgerskab, at ansøger dokumenterer

kendskab til danske samfundsforhold m.v. ved at have bestået den såkaldte

indfødsretsprøve.

Ifølge indfødsretscirkulærets § 24, stk. 4 kan en ansøgning forelægges for

Indfødsretsudvalget, hvor ganske særlige forhold taler herfor, om der kan

dispenseres for kravet om danskkundskaber og kendskab til danske sam-

fundsforhold. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren kan dokumentere at lide

af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter og som følge

heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig udsigt til – at kunne

opfylde sprogkravet eller kravet om bestået indfødsretsprøve.

Følgende fremgår af note 4 til § 24, stk. 4 i indfødsretscirkulæret:

”FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

(Handicapkonventionen) indeholder i artikel 1 en definition af, hvilke

personer der er omfattet af konventionens anvendelsesområde. Perso-

ner med handicap omfatter herefter personer, der har en langvarig fy-

sisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i

samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at

deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Det fremgår af cirkulærets § 24, stk. 6, at de forhold, der kan medføre fore-

læggelse for Indfødsretsudvalget med mulighed for dispensation, ”skal være

dokumenteret ved en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en person

med anden en lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk

udredning af ansøgeren”.

Selvforsørgelseskravet er reguleret i § 23 i indfødsretscirkulæret af 13. okto-

ber 2015 og lyder som følger:

Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med-

delelse, at ansøgeren er selvforsørgende, det vil sige, at ansøgeren ikke

har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrations-

loven inden for det seneste år forud for fremsættelse af et lovforslag

om indfødsrets meddelelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af

enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er di-

rekte relateret til forsørgelse, eller ydelser,

der må sidestilles med løn

eller pension eller træder i stedet herfor.

Stk. 2. I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets

meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år ikke have modtaget den i

stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6

måneder.

(sagsøgers fremhævelser)

Selvforsørgelseskravet er således ikke til hinder for udbetaling af ydelser,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 14/28

der må sidestilles med pension eller træder i stedet herfor.

Det følger af de generelle bemærkninger pkt. 3.2. til lovforslag nr. L 69 af

28. oktober 2008 om ændring af lov om dansk indfødsret mv., om spørgs-

målet om klageadgang i forbindelse med naturalisation bl.a., at:

”En sådan klageadgang eksisterer imidlertid ikke i forbindelse med na-

turalisation. Baggrunden herfor er, at naturalisation i medfør af grund-

lovens § 44, stk. 1, skal ske ved lov. Dette indebærer, at ingen, der an-

søger om dansk indfødsret, har et retskrav på at opnå dette uden Folke-

tingets beslutning herom. Folketinget og på tingets vegne Folketingets

Indfødsretsudvalg er ikke en del af den offentlige forvaltning, og da

naturalisation udelukkende er et lovgivningsanliggende, er Folketinget

og Indfødsretsudvalget ikke bundet af de sædvanlige forvaltningsretli-

ge principper, der gælder for myndigheder i den offentlige forvaltning.

Det betyder bl.a., at der som udgangspunkt ikke gælder begrænsninger

med hensyn til Folketingets og udvalgets udøvelse af skønnet over, om

dansk indfødsret skal meddeles. Det forudsættes dog, at skønnet udø-

ves inden for rammerne af de internationale konventioner m.v., som

Danmark har tilsluttet sig."

(sagsøgers fremhævelser)

Internationale regler

Det følger af FN’s Handicapkonvention artikel 1, at formålet med konventi-

onen bl.a. er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer

med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder på lige fod med andre, og at personer med handicap om-

fatter personer, der har langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk

funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre

dem i fuldt ud at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Det følger videre af FN’s Handicapkonventions artikel 5, at deltagerstaterne

anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimi-

nation har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, at del-

tagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og

skal sikre personer med handicap lige og effektiv beskyttelse imod diskrimi-

nation af enhver grund, ligesom der med henblik på at fremme lighed og af-

skaffe diskrimination skal tages passende skridt til at sikre, at der tilveje-

bringes rimelig tilpasning. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig

til a) at vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre

foranstaltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne

konvention, og b) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgiv-

ning, til at ændre eller afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og prak-

sis, som indebærer diskrimination af personer med handicap, jf. artikel 4.

Det følger endelig af FN’s Handicapkonventions artikel 18, at deltagerstater-

ne skal anerkende retten for personer med handicap til statsborgerskab på li-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 15/28

ge fod med andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap har ret til

at erhverve statsborgerskab.

Endvidere følger det af EMRK artikel 8, at enhver har ret til respekt for sit

privatliv, og det er herved antaget, at respekt og beskyttelse af privatlivet til-

lige indebærer beskyttelse mod vilkårlige afgørelser om statsborgerskab på

grund af de følger dette kan have for en persons privatliv, jf. hertil bl.a.

Ge-

novese mod Malta (klagesag 53124/09)

Karassev mod Finland (klagesag

31414/96).

I sammenhæng hermed følger det af det accessoriske diskriminationsforbud

i EMRK artikel 14, at nydelse af bl.a. retten til respekt for et privatliv efter

EMRK artikel 8 skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog,

religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse,

tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert an-

det forhold.

Det følger endelig af CCPR artikel 26, at alle er lige for loven og berettigede

til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling, og i denne

henseende forbydes enhver forskelsbehandling, ligesom der stilles krav om,

at alle sikres en ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af

nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller an-

den anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller an-

den stilling.

I sammenhæng hermed følger det af FN’s Menneskerettighedskomités prak-

sis, at forbuddet mod diskrimination indeholdt i artikel 26 blandt andet fin-

der anvendelse i sager om meddelelse af statsborgerskab, se f.eks.

Vjatseslav

mod Estonia (CCPR/C81/D1136/2002).

Det følger videre af FN’s Menneskerettighedskomités afgørelse i

Q mod

Danmark (CCPR/C/113/D/2001/2010),

at komitéen i 2015 direkte har taget

stilling til Justitsministeriets Indfødsretskontors afslag på statsborgerskab

som følge af manglende opfyldelse af kravet om danskkundskaber efter af-

slag på meddelelse af dispensation på grund af handicap i Folketingets Ind-

fødsretsudvalg. Det fremgår af afgørelsen, at der ikke var blevet givet nogen

nærmere begrundelse for afslaget, hverken af Justitsministeriets Indfødsrets-

kontor eller Folketingets Indfødsretsudvalg. Komitéen konkluderede på den

baggrund, at ansøger måtte anses for at være udsat for diskrimination pga.

handicap. Komitéen bemærkede i den forbindelse, at den manglede begrun-

delse for afslaget og ansøgers manglende mulighed for at få adgang til op-

lysninger herom må føre til, at den danske stat ikke kan anses for at have do-

kumenteret, at afslaget - meddelt på trods af det dokumenterede handicap -

var sagligt og baseret på objektive kriterier.

Handicapdiskrimination og barriere-tilgangen

Det følger som nævnt af artikel 1 i handicapkonventionen, at der må anses at

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 16/28

foreligge forskelsbehandling på grund af handicap, hvor en langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med

forskellige barrierer kan hindre personen med et sådan handicap i fuldt ud at

deltage i samfundslivet på lige fod med andre. I en sådan situation vil der

kunne være tale om indirekte diskrimination.

Som eksempel kan henvises til FN’s Handicapkomités afgørelse af 31. au-

gust 2018

(CRPD/C/20/D/39/2017).

Komitéen udtalte i afgørelsen, at det

var i strid med handicapkonventionen, at en dansk statsborger, der led af et

handicap, i 2013 blev nægtet familiesammenføring i Danmark med sin ukra-

inske ægtefælle.

Afslaget blev givet med henvisning til, at den herboende ægtefælle havde

modtaget offentlig støtte efter aktivloven inden for en treårig periode forud

for ansøgningen om ægtefællesammenføring og dermed ikke levede op til

selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5.

Sagen blev indbragt for Østre Landsret, som ved dom af 22. december 2015

fandt afslaget på ægtefællesammenføring i strid med handicapkonventionen.

Afgørelsen blev anket af myndighederne, og ved dom af 22. december 2016

underkendte Højesteret Østre Landsrets dom. Højesteret henviste i afgørel-

sen til, at den herboende ægtefælle ikke havde godtgjort ikke at kunne for-

sørge sig selv som følge af sit handicap, hvorfor han befandt sig i en sam-

menlignelig situation med ansøgere, der havde modtaget offentlig støtte ef-

ter aktivloven uden at lide af et handicap.

Den afgørelse var FN’s Handicapkomité ikke enig i. Komitéen udtalte, at af-

slaget på familiesammenføring var baseret på et kriterium, der udsatte den

herboende ægtefælle for indirekte diskrimination som følge af dennes handi-

cap. Dermed var afslaget i strid med det generelle diskriminationsforbud i

Handicapkonventionens artikel 5 samt med forbuddet mod diskrimination i

relation til familieliv i artikel 23.

Det gøres gældende, at denne anvendelse af handicapbegrebet og forbuddet

mod diskrimination på grund af handicap, hvor der tages udgangspunkt i til-

stedeværelsen af en barriere, der i samspil med handicappet medfører for-

skelsbehandling, tillige må anses for at finde anvendelse efter EMRK artikel

14 og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) ar-

tikel 26.

Til støtte herfor kan henvises til EMD´s dom af 6. november 2009 i sagen

Glor mod Schweiz

(appl. no. 13444/04), hvor EMD henviser til, at EMRK

skal fortolkes ”in the light of present-day conditions”, hvorefter der henvises

til den europæiske og verdensomspændende konsensus om at beskytte mod

handicapdiskrimination med henvisning til handicapkonventionen, se para.

53. Dette var tilfældet, selv om de relevante begivenheder i EMD-sagen

havde fundet sted før den endelige vedtagelse af handicapkonventionen, og

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 17/28

selv om den involverede stat ikke havde tiltrådt konventionen.

EMD har tillige i en række efterfølgende afgørelser henvist til handicapkon-

ventionen som relevant kilde til fortolkning af EMRK, selv i sager hvor den

involverede stat ikke havde ratificeret handicapkonventionen endnu, se

EMD´s dom af 17. juli 2014 i

Case of Centre for Legal Resources on behalf

of Valentin Campeanu v. Romania

(appl. no. 47848/08) concurring opinion

of Judge Pinto de Albuqerque para. 9, note 6 med henvisning til

Alajos Kiss

v. Hungary

(appl. no. 38832/06) para. 44, og

Jasinskis v. Latvia

(appl. no.

45744/08), para. 40.

En sådan anvendelse af forbuddet mod diskrimination på grund af handicap

- altså hvor en person med handicap skal have adgang til dispensation fra en

barriere, således at den pågældende kan deltage i samfundslivet på lige fod

med andre - kan tillige udledes af EMD´s praksis, hvorefter det kan være i

strid med artikel 14

ikke

at forskelsbehandle, dvs. hvor forskellige situatio-

ner behandles ens, og hvor dette ikke er berettiget. Jeg henviser til Per Lo-

renzen m.fl.:

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Art. 10 – 59

samt Tillægsprotokollerne

(2011) s. 981, hvor der som eksempel på denne

praksis henvises til

Thlimmenos-sagen,

afgørelse af 6. april 2000.

I forhold til, at forbuddet mod diskrimination efter ICCPR artikel 26 tillige

må finde anvendelse på denne måde, henvises til FN´s Menneskerettigheds-

komités afgørelse mod Danmark af 19. maj 2015, Communication NO.

2001/2010.

Hvor en ansøger om statsborgerskab lider af et fysisk eller psykisk handicap,

der ikke gør det muligt at lære dansk på det påkrævede niveau, må dette

sprogkrav på tilsvarende vis anses for at udgøre en sådan barriere, at den på-

gældende ikke kan opnå statsborgerskab på lige fod med andre. Som følge

heraf må en ansøger med et sådan handicap som udgangspunkt anses for at

være berettiget til dispensation fra sprogkravet. I modsat fald må der som

udgangspunkt anses at foreligge diskrimination på grund af handicap, med

mindre der kan gives en saglig og proportionel begrundelse herfor.

Det samme må anses for at gøre sig gældende i forhold til selvforsørgelses-

kravet, dvs. hvor en ansøger om statsborgerskab ikke kan opfylde selvfor-

sørgelseskravet, idet den pågældende har modtaget sociale ydelser som følge

af manglende evne til at forsørge sig selv gennem arbejde.

Der kan i den forbindelse henvises til Justitsministeriets notat af 5. marts

2012 om Danmarks internationale forpligtelser på udlændinge- og statsbor-

gerretsområdet s. 43-44:

”Det følger af grundlovens § 44, at ingen udlænding kan få indfødsret

uden ved lov. Det er derfor Folketinget, der fastlægger, hvilke betin-

gelser ansøgere om dansk indfødsret skal opfylde, for at indfødsret kan

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 18/28

meddeles.

I det omfang en udlænding lider af en langvarig fysisk, psykisk, intel-

lektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse og dermed er omfattet af

handicapkonventionens anvendelsesområde, og betingelserne for er-

hvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation – sammenholdt med

handicappet – udgør en barriere for, at personen med handicap kan op-

nå statsborgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse be-

tingelser. Der vil alene være mulighed for dispensation fra de betingel-

ser, som den pågældende grundet sit handicap ikke kan opfylde. Andre

betingelser, som ikke relaterer sig til den pågældendes handicap, vil

skulle opfyldes på lige fod med andre.

Ifølge retningslinjernes § 24, stk. 3, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22.

september 2008 om retningslinjer for naturalisation, forelægges det så-

ledes Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor ganske særlige forhold taler

herfor, om der kan dispenseres fra kravene til ansøgers danskkundska-

ber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren dokumenterer at lide af en fysisk

eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter eller dokumenterer at

have et handicap, der angiver en langvarig funktionsnedsættelse, og

som følge heraf ikke mener at være i stand til – eller have rimelig ud-

sigt til – at kunne opfylde kravene til danskkundskaber og kendskab til

danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.”

(sagsøgers fremhævelser)

I forhold til brugen af ordlyden ”… skal der være mulighed for dispensation

fra disse betingelser…” (sagsøgers fremhævelse), må udgangspunktet være,

at der ikke alene skal være

mulighed

for dispensation, men at der efter Dan-

marks internationale forpligtelser

skal

meddeles dispensation i sådanne situ-

ationer, hvis Indfødsretsudvalget skal overholde Danmarks internationale

forpligtelser ved behandling af sager om statsborgerskab.

Når ordene ”skal der være mulighed for” er valgt i Justitsministeriets notat,

skyldes det formentlig, at man fra ministeriets side som følge af grundlovens

§ 44 ikke har set sig i stand til at pålægge Folketinget en forpligtelse til i

konkrete sager at meddele dispensation og derved reelt statsborgerskab.

Dette synes da også at fremgå af Højesterets afgørelse af 9. maj 2017 i tre

lignende sager om statsborgerskab og adgang til dispensation fra sprogkra-

vet m.v. pga. handicap, se s. 7:

”De tre nævnte konventioner [handicapkonventionen, EMRK og

ICCPR] gælder for Danmark, og som anført foran forudsættes konven-

tionerne også efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets udø-

velse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en ansøger.

Handicapkonventionen trådte i kraft for Danmark den 23. august 2009

[…].

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 19/28

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap efter de

nævnte konventioner indebærer på indfødsretsområdet bl.a., at der

skal

dispenseres fra sprogkravet mv., hvis ansøgeren har en langvarig

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse og

som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne

opfylde sprogkravet mv.”

(sagsøgers fremhævelse)

Diskrimination som følge af manglende evne til at bestå sprogprøven og

indfødsretsprøven

Til støtte for den nedlagte

anerkendelsespåstand 1

henvises der til de i stæv-

ningen anførte anbringender. Derudover gøres det gældende, at sagsøger

fortsat

må anses for at være blevet udsat for diskrimination ved sagsøgtes

afslag af 10. november 2016, og at det fortsat er relevant for sagsøger at få

dom herfor.

Sagsøgtes meddelelse af afslag på indfødsret af 10. november 2016 er be-

grundet med, at sagsøger ikke kunne få dispensation fra sprogkravet og kra-

vet om bestået indfødsretsprøve.

Det gøres gældende, at dette afslag i sig selv udgør diskrimination i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, desuagtet om Indfødsretsudval-

get og/eller Indfødsretskontoret kunne have meddelt afslag på grundlag af

manglende opfyldelse af selvforsørgelseskravet.

Det gøres endvidere gældende, at det stadig er retlig relevant for sagsøger at

få prøvet, om dette afslag er retsstridigt, også selv om retten måtte finde at

det seneste afslag ikke er retsstridigt, eller hvis retten ikke kan acceptere ud-

videlse af sagen til at omfatte den ny påstand.

Grunden til dette er, at sagsøger fortsat ønsker dansk indfødsret og derfor

fortsat vil vedblive med at søge herom.

Det må formodes, at en sådan ansøgning vil kunne indgives på et tidspunkt,

hvor selvforsørgelseskravet ikke længere er en hindring for sagsøger, enten

fordi sagsøger har fået medhold i, at kravet i hendes situation udgør diskri-

mination, eller fordi sagsøger på et senere tidspunkt vil kunne opfylde kra-

vet.

I en sådan situation kan det ikke være rimeligt, at sagsøger på ny vil skulle

risikere at få meddelt afslag på at få dispensation fra kravet om danskkund-

skaber og indfødsretsprøve som før og så igen vil skulle anlægge et søgsmål.

Tværtimod vil det være afgørende for sagsøger for senere at være i stand til

at søge på ny, at hun får prøvet ved domstolene, om et sådan afslag var og

derved fortsat vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 20/28

Diskrimination som følge af manglende evne til at opfylde selvforsørgelses-

kravet

Det gøres gældende til støtte for den nedlagte

anerkendelsespåstand 2,

den støtte, som sagsøger har modtaget efter aktivloven siden september

2013, må betragtes som støtte som er udbetalt til sagsøger som følge af sag-

søgers handicap, og at den modtagne støtte derfor ikke burde have ført til et

afslag på indfødsret ved sagsøgte afgørelse af 23. marts 2018, idet sagsøger

derved er blevet udsat for usaglig forskelsbehandling i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

Det fremgår af sagsøgtes seneste afslag på indfødsret (bilag 14), at et flertal i

Indfødsretsudvalget ikke ønsker at meddele dispensation til sagsøger, allere-

de fordi sagsøger ikke opfylder selvforsørgelseskravet.

Sagsøger har i den relevante periode modtaget ydelser i form af brøkpensi-

on, supplement til brøkpension og boligstøtte.

Brøkpension og supplement til brøkpension

Det formodes, at sagsøgte er enig i, at udbetaling af brøkpension og supple-

ment til brøkpension ikke kan begrunde afslag på indfødsret. Udbetaling af

denne ydelse til sagsøger efter aktivloven behandles derfor ikke nærmere.

Boligstøtte efter aktivloven

Sagsøger har de seneste år frem til 2017 modtaget boligstøtte efter lov om

individuel boligstøtte. Det formodes, at sagsøgte er enig i, at udbetaling af

denne form for almindelig boligstøtte ikke kan begrunde afslag på indføds-

ret. Udbetaling af denne ydelse til sagsøger efter aktivloven behandles derfor

ikke nærmere.

Derudover har sagsøger de seneste år frem til september 2017 tillige modta-

get særlig boligstøtte efter aktivloven, idet den almindelige boligstøtte ikke

var tilstrækkelig til at dække sagsøgers boligudgifter.

Den særlige støtte blev meddelt efter aktivlovens § 34, der lyder som følger:

”§ 34 Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje bo-

ligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse

med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 få en særlig støtte.

Stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan

skaffes en rimelig, billigere bolig."

Efter Bekendtgørelse nr. 894 af 29. juni 2017 om særlig støtte efter aktivlo-

vens § 34, ydes den særlige støtte til personer som er ”særligt vanskeligt stil-

lede”, jf. § 1.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 21/28

Af Vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 (afsnit 4.2.5) fremgår yderligere, at

den særlige støtte bliver beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren

antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens

nettoboligudgifter.

At sagsøger ved afgørelse 23. september 2013 (bilag 20) og årene frem er

blevet tilkendt særlig støtte efter § 34 må således bero på Allerød Kommu-

nes vurdering af, at sagsøger på afgørelsestidspunktet var og efterfølgende

har været særligt vanskeligt stillet og ikke selv kunne betale sine fulde boli-

gudgifter.

Aktivlovens § 34 stk. 2 pålægger som anført kommunen en pligt til at under-

søge mulighederne for at skaffe den pågældende en billigere bolig.

Det må derfor kunne lægges til grund i nærværende sag, at det for sagsøger

ikke har været mulig at finde en billigere bolig, og at den særlige støtte på

tidspunktet for afgørelsen om udbetaling af denne derfor var den eneste mu-

lighed for at sikre, at sagsøger kunne dække sine faste udgifter og samtidig

opretholde en rimelig levestandard.

Det minimum af forsørgelsesniveau, som sagsøger efter lov og praksis har

haft og har krav på, kunne være opnået uden udmåling af støtte efter aktivlo-

ven, såfremt sagsøger på lige fod med andre førtidspensionister havde mod-

taget fuld førtidspension efter pensionsloven samt boligstøtte efter lov om

individuel boligstøtte.

Det gøres på grundlag heraf gældende, at den udmålte boligstøtte efter aktiv-

lovens § 34 under omstændighederne må sidestilles med pension og ikke

med en kontanthjælpslignende ydelse, jf. § 23 i indfødsretscirkulæret.

Selv hvis boligstøtten ikke kan sidestilles med pension, må det ud fra det op-

lyste kunne lægges til grund, at sagsøger har søgt boligstøtten i forbindelse

med og som følge af sin førtidspension og dermed som følge af sit psykiske

handicap. 12

Sagsøgtes afslag på ansøgning om indfødsret af 23. marts 2018 med henvis-

ning til manglende opfyldelse af selvforsørgelseskravet må derfor anses for

diskrimination på grund af handicap i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

”Rimelig udsigt” til at opfylde selvforsørgelseskravet

Sagsøgte henviser i duplikken til retspraksis (U.2017.973H og dom fra Ves-

tre Landsret af 5. januar 2018) om tildeling af ydelser, hvor der ikke anses

for at foreligge usaglig forskelsbehandling, såfremt den pågældende modta-

ger af ydelserne må anses for at have en ”rimelig udsigt” til at kunne opfylde

selvforsørgelseskravet.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 22/28

FN’s Handicapkomités afgørelse af 31. august 2018 (CRPD/C/20/D/39/

2017) må forstås således, at det afgørende efter handicapkonventionen er,

om der reelt er tale om en barriere (selvforsørgelseskravet), der som følge af

handicappet

i den konkrete situation

har haft en uproportionel negativ følge.

Komitéen afviste således den danske stats argument om, at der alene kunne

anses for at være tale om diskrimination, såfremt den pågældende person

med handicap kunne siges ikke at have en ”rimelig udsigt” til at kunne op-

fylde selvforsørgelseskravet.

Tilsvarende gøres det gældende, at det i nærværende sag er irrelevant, om

sagsøger kan siges at have en ”rimelig udsigt” til at kunne opfylde selvfor-

sørgelseskravet ved ikke længere at modtage boligstøtte efter aktivloven.

I stedet er det afgørende spørgsmål, om selvforsørgelseskravet opstiller en u-

proportionel negativ barriere for sagsøger som følge af sagsøgers handicap i

forhold til sagsøgers adgang til dansk indfødsret. Det fastholdes med henvis-

ning til ovennævnte, at dette er tilfældet.

Sammenfatning

Sammenfattende gøres det således gældende, at sagsøger siden i hvert fald

ultimo august 2013 har haft krav på at modtage ydelser efter aktivlovens §

27 a og § 34 som følge af hendes funktionsnedsættelse og konkrete økono-

miske situation.

De beløb, som sagsøger siden september har modtaget efter aktivloven, må

derfor betragtes som eller sidestilles med pensionsydelser, jf. indfødsretscir-

kulærets § 23, stk. 1.

Uanset om de af sagsøger modtagne ydelser kan sidestilles med pensionsy-

delser i henhold til indfødsretscirkulærets § 23, stk. 1, må behovet for og ud-

betaling af ydelserne anses for at være en følge af sagsøgers handicap.

..."

Sagsøgers advokat har i det væsentlige procederet i overensstemmelse her-

med og har for så vidt angår spørgsmålet om diskrimination som følge af

manglende evne til at bestå sprogprøven og indfødsretsprøven tillige blandt

andet gjort gældende, at der foreligger den fornødne dokumentation for sag-

søgers handicap i form af lægeerklæring.

Udlændinge- og Integrationsministeriets advokat har i påstandsdokument af

3. oktober 2018 anført følgende:

"...

Anbringender

Overordnet bemærkes, at det, Indfødsretsudvalget har taget stilling til vedr.

de beslutninger, der er videreformidlet af sagsøgte ved skrivelserne af 10.

november 2016 (bilag 8) af 23. marts 2018 (bilag 14) angår spørgsmålet, om

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 23/28

sagsøger kunne opnå en dispensation, der ville indebære, at hun blev

”optaget på det kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse”, og om

sagsøger ”kan blive dansk statsborger nu”. Indfødsretsudvalgets stillingtagen

angår således udformningen af et lovforslag, som kan forventes vedtaget af

Folketinget i den sammensætning, som Folketinget, og derfor Indfødsretsud-

valget, har på tidspunktet for udvalgets stillingtagen.

Denne begrænsning i beslutningers rækkevidde er en konsekvens af Grund-

lovens § 44, og hvis Folketinget får en anden sammensætning/et andet flertal

efter et nyvalg, kan en vurdering af en dispensationsansøgning falde anderle-

des ud.

Dette afspejles i den kendsgerning, at cirkulæreskrivelsen af 13. oktober

2015 er resultatet af en politisk aftale, der blev indgået efter folketingsvalget

i juni 2015, og cirkulæret afløste et cirkulære af 6. juni 2013, der var et re-

sultat af en aftale efter folketingsvalget i 2011.

Ad sagsøgers påstand 1

Det gøres gældende, at formålet med sagsøgerens opretholdelse af påstand 1

er, at hun reelt ønsker, at retten skal pålægge Folketingets Indfødsretsudvalg

at nå til et bestemt resultat, såfremt sagsøgeren engang i fremtiden på ny

måtte ansøge om dispensation fra (nugældende) krav om danskprøve og ind-

fødsretsprøve.

Det gøres gældende, at et sådant pålæg, uanset at det er formuleret som en

anerkendelsespåstand, ligger uden for domstolenes kompetence. Dels er der

tale om stillingtagen til et hypotetisk fremtidigt retsforhold efter en retstil-

stand og faktiske omstændigheder, som alle i sagens natur er ukendte på nu-

værende tidspunkt, dels kan domstolene ikke forudskikke den lovgivende

magts arbejde, jf. Grundlovens § 3.

Sagsøgte vil ikke på nuværende tidspunkt påstå afvisning over for sagsøge-

rens påstand 1, men fastholder den nedlagte frifindelsespåstand med henvis-

ning til ovenstående og til, at beslutningen om ikke at meddele dispensation

fra cirkulærets regler omfattede en stillingtagen til alle de krav, hvor en dis-

pensation ville være påkrævet for at blive optaget på en lov om indfødsrets

meddelelse.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke kan fastholde Indfødsretsudvalget eller

sagsøgte på, at der kun blev taget stilling til opfyldelsen af sprogkrav og ind-

fødsretsprøve og ikke kravet om selvforsørgelse, da sagsøgers ansøgning ik-

ke indeholdt korrekte oplysninger.

Ad påstand 2

Overfor sagsøgerens påstand 2 gøres det gældende, at det ikke strider mod

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 24/28

Danmarks internationale forpligtelser at afslå sagsøgerens ansøgning om

dansk indfødsret med den begrundelse, at hun ikke opfylder selvforsørgel-

seskravet.

Om de faktiske forhold bemærkes, at sagsøgeren selv er ansvarlig for sin

privatøkonomi og herunder modtagelse af sociale ydelser. Det kan derfor ik-

ke føre til, at der bortses fra kravet om selvforsørgelse, at sagsøgeren nu (jf.

bilag 13) hævder at være ubekendt med sin modtagelse af særlig støtte efter

§ 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår i øvrigt af ansøgningen (bilag

11, pkt. 9a), at sagsøgeren var bekendt med at have modtaget den pågælden-

de ydelse i 2014.

Vedrørende forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), FN's konvention om civile og politiske rettigheder samt FN's han-

dicapkonvention gøres det gældende, at disse konventioner finder anven-

delse som beskrevet i præmisserne til Højesterets dom af 9. maj 2017,

U.2017.2469H:

De tre nævnte konventioner gælder for Danmark, og som anført foran

forudsættes konventionerne også efterlevet ved Folketingets og Ind-

fødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal

meddeles en ansøger.

Det bestrides, at der med det meddelte afslag til sagsøgeren på dispensation

fra kravene i cirkulæreskrivelsens § 23, er sket diskrimination af sagsøgeren

på grund af handicap i strid med konventionerne.

Vedrørende EMRK bestrides det tillige, at der i denne sag foreligger spørgs-

mål om indgreb i henhold til konventionens artikel 8, idet sagsøgeren ikke

har gjort gældende endsige påvist, at manglende opnåelse af dansk statsbor-

gerskab på nogen måde påvirker hendes familieliv, endsige hindrer dette i en

forstand, der ville være omfattet af artikel 8.

Særligt om forholdet til FN's konvention om civile og politiske rettigheder

gøres det gældende, at lovgivningsmagten i medlemslandene tillagt et vidt

skøn ved valget af de kriterier, der skal gælde for ansøgere om dansk stats-

borgerskab ved naturalisation, så længe disse er

”reasonable and objective”

som statueret i afgørelsen

Vjatseslav v. Estonia.

Disse kriterier er opfyldt

ved anvendelsen af cirkulæreskrivelsens § 23.

Vedrørende FN's handicapkonvention gøres det gældende, at konventionen

forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handicappede personer kan nyde

deres rettigheder på lige fod med andre, uanset at de pågældende har en

langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,

som hindrer de pågældende i at opfylde en eller flere betingelser for erhver-

velse af dansk indfødsret.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 25/28

Handicapkonventionens artikel 5 indeholder således et generelt forbud mod

enhver form for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsæt-

telser, og artikel 18 forpligter bl.a. medlemsstaterne til at anerkende retten

for personer med handicap til indfødsret på lige fod med andre.

Bestemmelsen i handicapkonventionens artikel 18 om retten til statsborger-

skab sammenholdt med ikke-diskriminationsbestemmelsen i artikel 5 inde-

holder alene en ret for personer med handicap, der er omfattet af konventio-

nen, til på lige fod med andre at have mulighed for at erhverve statsborger-

skab. Konventionen indebærer derimod ikke, at de omfattede personer har

retskrav på erhvervelse af statsborgerskab.

Handicapkonventionen er dermed ikke til hinder for, at der i forbindelse

med en ansøgning om dansk indfødsret kan stilles samme betingelser over

for personer, der er omfattet af konventionen, som over for personer, der ik-

ke er omfattet af konventionens anvendelsesområde. De betingelser, der stil-

les, må dog ikke medføre diskrimination i forhold til personer omfattet af

konventionen.

Ansøgere om dansk indfødsret, som på baggrund af relevant lægelig doku-

mentation konstateres at lide af en langvarig funktionsnedsættelse, og hvor

en eller flere af betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret – sammen-

holdt med den langvarige funktionsnedsættelse – ikke er opfyldt, har mulig-

hed for at få deres sag forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg med hen-

blik på udvalgets vurdering.

Højesteret har i dommen i U.2017.973H taget stilling til, hvorvidt det ud-

gjorde diskrimination i strid med EMRK eller handicapkonventionen, at en

udenlandsk ægtefælle til en herboende person med handicap ikke kunne op-

nå familiesammenføring med den begrundelse, at den herboende havde

modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, jf. udlændingelovens § 9,

stk. 5.

Højesteret frifandt udlændingemyndighederne under henvisning til, at den

pågældende var stillet på samme måde som personer uden handicap, der in-

den for de seneste tre år har modtaget kontanthjælp, befinder sig i. Han hav-

de derfor ikke været udsat for en diskrimination.

Det er Højesteret, der i Danmark udøver dømmende magt i sidste instans.

Afgørelser truffet af FN’s Handicapkomité er ikke retligt bindende, hverken

for Danmark som stat eller internt i Danmark, dvs. i forbindelse med danske

domstoles retsanvendelse. Dette er udtrykkeligt fremhævet i den seneste be-

tænkning om inkorporering m.v. inden for menneskeretsområdet, betænk-

ning 1546/2014, særligt side 274.

Det gøres gældende, at helt tilsvarende betragtninger om udstrækningen af

diskriminationsforbuddet som fastslået i højesteretsdommen er anvendelige i

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 26/28

denne sag. Sagsøgeren er ikke ved sin modtagelse af særlig støtte efter § 34 i

lov om aktiv socialpolitik anderledes eller ringere stillet end personer uden

funktionsindskrænkninger, der modtager den pågældende ydelse, fordi de

opfylder lovens betingelser herfor.

Sagsøgerens situation kan tillige sammenlignes med forholdene i Vestre

Landsrets dom af 5. januar 2018. I denne sag havde en ansøger, der led af en

varig psykisk funktionsnedsættelse og havde modtaget kontanthjælp og res-

sourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, modtaget afslag på dis-

pensation fra selvforsørgelseskravet, hvilket hun gjorde gældende stred mod

bl.a. handicapkonventionen. Landsretten foretog en lignende prøvelse som i

højesteretssagen og konkluderede på samme måde, at sagsøger befandt sig i

en situation, der er sammenlignelig med den situation, som personer uden

handicap, der som hun ikke opfylder selvforsørgelseskravet, befinder sig i.

I nærværende sag hviler sagsøgers manglende opfyldelse af selvforsørgel-

seskravet på hendes modtagelse af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv so-

cialpolitik.

Det fremgår af Allerød Kommunes afgørelse af 19. september 2017, sagens

bilag 23, at kommunen efter en gennemgang af sagsøgers økonomiske for-

hold har fundet, at der ikke længere var hjemmel til at udbetale § 34-supple-

mentet, som hun havde modtaget i hvert fald siden 2013. Kommunen henvi-

ser til, at hendes brøkpension med tillæg af et supplementsbeløb efter § 27a i

lov om aktiv socialpolitik ville give hende et rådighedsbeløb på kr. 5.135,12

om måneden, hvilket er kr. 1.505,12 over Allerød Kommunes vejledende rå-

dighedsbeløb.

Hvis sagsøger havde accepteret Allerød Kommunes afgørelse, ville hun

herefter være selvforsørgende også i cirkulæreskrivelsens forstand, men som

det fremgår af bilag 24 og 25, har sagsøger valgt at påklage Allerød Kom-

munes afgørelse til Ankestyrelsen. Sagsøger ønsker med andre ord fortsat at

modtage en § 34-ydelse, selv om dette medfører, at hun også i fremtiden må

tage til efterretning, at hun kun kan opnå dansk indfødsret gennem en dis-

pensation.

Sagsøgte noterer, at Allerød Kommunes afgørelse naturligvis kun har virk-

ning for fremtiden. Sagsøgte er ikke bekendt med, om Allerød Kommune

tidligere har genovervejet berettigelsen af § 34-støtten.

Det bestrides, at Allerød Kommunes afgørelse skulle være i strid med

grundlovens § 75, stk. 2, jf. U.2012.1781H.

..."

Sagsøgte har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 27/28

Det fremgår af afgørelsen af 10. november 2016, hvor

Sagsøgeren

blev meddelt afslag på ansøgning om dansk indfødsret, at Indfødsretsudval-

get havde vurderet, at der i hendes tilfælde ikke kunne dispenseres fra betin-

gelserne om dokumentation for danskkundskaber og dokumentation for at

have bestået en indfødsretsprøve, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. ok-

tober 2015 om naturalisation, § 24, stk. 1 og 3, jf. stk. 4.

På baggrund af en anmodning af 24. november 2017 om genoptagelse af be-

handlingen af

ansøgning om dansk indfødsret, meddel-

Sagsøgerens

te Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Indfødsretsudvalget på bag-

grund af de da foreliggende oplysninger på et møde den 15. marts 2018 vur-

derede, at hun ikke burde optages på det kommende lovforslag om indføds-

rets meddelelse. Et flertal af indfødsretsudvalgets medlemmer valgte i den

forbindelse at tilkendegive, at de ikke ønskede at meddele dispensation, alle-

rede fordi

ikke opfyldte selvforsørgelseskravet.

Sagsøgeren

Den oprindelige afgørelse af 10. november 2016 er således erstattet af afgø-

relsen af 23. marts 2018. Da den gældende afgørelse alene forholder sig til

spørgsmålet om dispensation fra forsørgelseskravet, findes det ikke godt-

gjort, at der foreligger diskrimination i forhold til kravene om dokumentati-

on for danskkundskaber og dokumentation for at have bestået en indføds-

retsprøve.

Der er mellem parterne enighed om, at det forhold, at

Sagsøgeren

siden den 1. september 2013 har modtaget førtidspension og supplement

hertil efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik samt boligstøtte, ikke fører til,

at hun ikke kan anses for at opfylde forsørgelseskravet i ovennævnte cirku-

læreskrivelse § 23.

har derudover fra 1. april 2009 til den 31. august 2017

modtaget særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der

kan ydes særlig støtte til personer, som har høje boligudgifter eller stor for-

sørgerbyrde. Retten finder, at hun ved at modtage denne ydelse, der i det

konkrete tilfælde skulle dække en høj boligudgift, ikke opfylder selvforsør-

gelseskravet. Retten har således fundet, at den særlige støtte efter aktivlo-

vens § 34 ikke kan sidestilles med pension eller træder i stedet herfor.

Sagsøgeren

Ved vurderingen af, om

i forbindelse med behandlingen

Sagsøgeren

af hendes ansøgning om indfødsret har været udsat for diskrimination som

følge af hendes handicap, finder retten, at hendes situation skal sammenlig-

nes med den situation, en person uden handicap, der modtager offentlig for-

sørgelse, ville være stillet i. Retten finder på baggrund af de lægelige oplys-

ninger, at der ikke er rimelig udsigt til, at

selv vil kunne

Sagsøgeren

skaffe sig en indtægt. Retten lægger imidlertid vægt på, at

Sagsøgeren

gennem brøkdelspension, supplement hertil og boligstøtte er sikret et

forsørgelsesgrundlag, og at det særlige tilskud efter aktivlovens § 34 var be-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

IFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 79: Orientering om Københavns Byrets dom af 20. november 2019 vedrørende en konkret indfødsretssag

Side 28/28

grundet i, at hendes boligudgift på det tidspunkt blev fundet høj. Kommunen

har den 19. september 2017 fundet, at hun ikke længere var berettiget til den

særlige støtte, og

har således udsigt til - efter en periode

Sagsøgeren

- at kunne opfylde selvforsørgelsesskravet. Selvforsørgelseskravet findes

derfor ikke at udgøre en barriere, der i samspil med hendes handicap medfø-

rer forskelsbehandling.

Af de anførte grunde frifindes sagsøgte.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dæk-

ning af advokatudgift med 25.000 kr. Det er oplyst, at sagsøger ikke er

momsregistreret.

Thi kendes for ret:

Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes.

skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til

Udlændinge- og Integrationsministeriet med 25.000 kr.

Sagsøgeren

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

Dommer

Sagsøger

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Københavns Byret, den 10. januar 2019.

Anonymiseret

, kontorfuldmægtig

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25