Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
IFU Alm.del Bilag 110
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om Retten i Glostrups dom af 12. februar 2019 vedrørende fraken-
delse af dansk statsborgerskab pga. svig
1.
Retten i Glostrup afsagde den 12. februar 2019 en dom, hvor en person blev
frakendt sit danske statsborgerskab, fordi vedkommende havde opnået statsbor-
gerskabet ved svig.
2.
Det følger af indfødsretslovens § 8 A, at den, der i forbindelse med sin erhver-
velse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at
afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved
dom kan frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmen-
de for erhvervelsen.
Det er en forudsætning for at frakende statsborgerskabet, at den udviste svig har
været
bestemmende
for erhvervelsen af statsborgerskab. Det er endvidere en
forudsætning, at den pågældende har haft
forsæt
til at begå det svigagtige for-
hold, det vil sige have til hensigt at begå det svigagtige forhold.
3.
Den pågældende indsendte i forbindelse med sin ansøgning om
statsborgerskab en kopi af et bevis for bestået indfødsretsprøve ved
prøveterminen december 2007. Vedkommende blev dansk statsborger ved lov nr.
1391 af 27. december 2008 om indfødsrets meddelelse, idet det var vurderingen,
at vedkommende opfyldte alle kriterierne herfor.
4.
Retten i Glostrup fandt, at statsborgerskabet var opnået ved svig, idet den på-
gældende fremsendte eller lod fremsende bevis for bestået indfødsretsprøve ved
prøvetermin i december 2007, og idet retten ikke efter bevisførelsen kunne lægge
til grund, at den pågældende deltog i hverken indfødsretsprøven i juni 2007 eller
december 2007.
Den pågældende blev derfor frakendt sit danske statsborgerskab efter indføds-
retslovens § 8 A.
Dommen er ikke anket, og dommen er derfor endelig.
10. april 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
72 26 87 00
www.uim.dk
36977191
2016 - 7667
706373
Side
1/2