Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Spørgsmål 59
Offentligt
2031393_0001.png
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Kulturministeren
18. marts 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 59
Regeringen har afsat 8 mio. kr. i 2019 til film- og tv produktioner under teamet Rigsfælles-
skabet, hvilket er glædeligt. Formålet er at styrke kendskab og fællesskabet. Midlerne for-
deles af Det Danske Filminstitut. Det er dog bekymrende, at ansøgere fra Færøerne og
Grønland sidestilles med ansøgere fra Danmark, som i forvejen har fuld adgang til insti-
tuttets mange støtteordninger. Det har ansøgere fra Grønland ikke mulighed for. På trods
af, at der lægges op til co-produktioner, er bekymringen, at midler til grønlandske ansø-
gere begrænses betydeligt, da der kan være forskel på, hvilke erfaringer ansøgerne kan
byde ind med, når grønlandske ansøgere alt andet lige kun kan søge langt færre midler i
Grønland. Vil der blive taget højde for dette ved udvælgelsen af ansøgere og projekter?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Aleqa Hammond
formand
1/1