Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Spørgsmål 5
Offentligt
1951667_0001.png
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
11. oktober 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 5
I Udenrigsministerens arktisk redegørelse til Folketinget 2018, er der en række potentielle
konfliktområder mellem Danmark og Grønland, som ikke er omtalt i redegørelsen. Der
blev under debatten efterlyst et mere visionært og analytisk oplæg om, hvad Danmark
agter at gøre af nye tiltag, samt hvad Danmark kan få ud af en fremtidig indsats i Arktis.
Det er i lyset af dette vigtigt at medlemmerne af det danske folketing forstår, hvor omfat-
tende forandringerne i Arktis er og hvilket spil Danmark (via Grønland) er blevet en del af.
Ministeren bedes på den baggrund besvare:
a. Hvordan forholder regeringen sig til Kinas nye arktiske strategi, og planen om en ark-
tisk silkevej?
b. Vil ministeren redegøre for Danmarks og EU's forskellige holdninger til hvalfangst og
handel med sælskind? Hvilke initiativer tager regeringen for at bruge disse sager aktivt i
forbindelse med Arktis Råd og EU's observatørstatus?
c. EU-forummet ”Arctic Stakeholder Forum”, som Danmark er en del af, konkluderer, at
EU underinvesterer i Arktis. Hvad gør regeringen for at sikre at fremtidige EU-investerin-
ger går til Grønland?
d. Hvordan forholder ministeren sig til den militære oprustning i Arktis, hvor Rusland, iføl-
ge flere medier konstant opruster i sit arktiske område?
e. Hvordan forholder regeringen sig til, at USA har opgraderet deres radar på Thuleba-
sen, og nu selv erklærer, at basen er direkte involveret missilskjoldets virke.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aleqa Hammond (NQ).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Aleqa Hammond
formand
1/1