Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 50
Offentligt
Notat
Til
Fra
Emne:
Dato
Karin Gårdsted/Medlem af Folketinget samt medlem af Grønlandsudvalget
Peter Sørensen/Pensionist med indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske forhold
Tanker og forslag til en fremadrettet strategisk indsats til at bringe herboende og kommende
grønlandske borgere tættere på arbejdsmarkedet
Den 16. marts 2019
Her dagen efter høringen, hvor jeg har haft mulighed for at reflektere over indlæg og
kommentarer glædes jeg over en god høring med gode pointer. Det er dog min opfattelse at
høringen fik for meget tyngde mod de mest sociale udsatte grønlændere i Danmark og for
lidt fokus på den såkaldte mellemgruppe, selvom både Aaja, du selv og moderator gjorde
hvad i ku e for at få e edre ala e. Set ud fra et ”Cost Be efit”
synspunkt er det netop
mellemgruppen der efter min mening er værd at fokusere på. Her kan efter min mening
opnås gode resultater med en relativ beskeden indsats. Det kræver dog et opgør eller måske
bedre samspil med hidtidig praksis, hvor hver kommune og/eller anden aktør lever deres
eget liv med egne mål, målgrupper og metoder uden en egentlig samlet national strategi. I
de for i delse vil jeg ger e pege på Peter Masse ’ i dlæg, der var fre adrettet orie teret
og netop lægger op til en national indsats baseret på realkompetence afklaring og vurdering.
Afklaringen med udgangspunkt i en fælles IT baseret spørgeramme og vurderingen ud fra en
funktionel afprøvning for at sikre, at der er sammenhæng mellem den teoretiske afklaring og
den praktiske vurdering.
Min umiddelbare vurdering er, at man med fordel kan gennemføre en samtalebaseret
realkompetenceafklaring af alle herboende grønlændere tilhørende den såkaldte
mellemgruppe, som dog bør defineres. Endvidere indføres den samtalebaserede
realkompetenceafklaring som en naturlig del af en velkomstpakke til nye grønlandske
tilflyttere. Alternativt kan nye tilflyttere få gennemført realkompetenceafklaringen allerede
inden afrejsen fra Grønland. Jeg finder det altafgørende, at håndteringen af samtalen
gennemføres af en person med dyb indsigt i grønlandsk kultur.
Hvorfor er det så en god ide med realkompetenceafklaring. Jo det er det, fordi grønlændere
ofte besidder langt flere kompetencer end de ofte selv vil være ved. De skal afklares og f.eks
danne grundlag for en samtale mellem arbejdsgiver og jobansøger. Endvidere skal det danne
grundlag for de grønlændere, der søger videre i uddannelsessystemet. Det er indlysende, at
deres uddannelse/kursus skal starte på det niveau deres tidligere erhvervede kompetencer
berettiger dem til. Altså ikke forfra. I forlængelse med realkompetenceafklaringen udstyres
den enkelte med dokumentation/bevis på sine kompetencer. Alene det vil være
motiverende for at deltage og yde en ekstra indsats. Når afklaringen er afsluttet, kan den
grønlandske borger vælge en af to veje:
1) Søge direkte ind på arbejdsmarkedet under vejledning af f.eks en mentor. Gerne en
frivillig senior/pensionist med års erfaring fra erhvervslivet.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Notat fra Peter Sørensen om beskæftigelse blandt grønlændere i Danmark
2) Søge videre uddannelse og vælge en arbejdsmarkedsrelateret uddannelse baseret på
sine afklarede kompetencer. Også her bør vores grønlandske medborger følges på vej af
en mentor, som ovenfor anført.
En væsentlig pointe fra politisk side under høringen var, at danskkundskaber er altafgørende.
Afklaringen heraf vil naturligvis indgå som en naturlig del af realkompetence afklaringen. Jeg
vil i den forbindelse gerne pege på, at vejen til godt dansk ikke er entydigt. En indsats på en
af de etablerede sprogskoler er nærliggende og jeg kunne forstå på ministeren, at der
allerede er bevilget et betydeligt beløb til denne indsats allerede i år. Jeg vil dog også godt
pege på muligheden for sidemandsoplæring i virksomhederne. Måske på særlige vilkår, men
det vil nok kræve en politisk drøftelse med arbejdsmarkedets parter. Ordningen med
sidemandsoplæring i virksomhederne vil nok være at foretrække for de borgere, som ikke
har haft de bedste oplevelser i skolesystemet. Min pointe er, at man ikke behøver, at være
fuldkommen til dansk for at indtræde på arbejdsmarkedet.
Indsatsen skal beskrives, spørgerammen skal udarbejdes og IT baseres, så alle aktører kan
følge indsats og udvikling af den enkelte borgers undervejs. Herefter skal der tages stilling til
aktører og interessenter. Spørgerammen bør udarbejdes af en konsulent med indsigt i
grønlandsk kultur, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske forhold. F.eks Peter Massen som
med sit indlæg på høringen i væsentlig grad tangerer mine synspunkter på området.
Udarbejdelsen af spørgerammen skal dog udføres på en sådan måde, at andre relevante
aktører er med som en form for støtte/styregruppe. Der skal være samspil mellem den der
udarbejder spørgerammen og de medarbejdere der efterfølgende skal anvende den i praksis.
Andre interessenter kunne være repræsentanter fra de grønlandske huse, kommunerne,
erhvervslivet og erhvervsskolerne. Ja måske Beskæftigelsesstyrelsen, hvis man rent politisk
blev enige om en strategisk indsats på landsplan. Efter at have overværet høringen har jeg
fået meget sympati for, at de grønlandske huse kan få en central rolle i gennemførelsen.
Til slut vil jeg blot nævne, at jeg er meget bevidst om hvilke sager der bør behandles på
henholdsvis det politiske niveau, det strategiske niveau, det taktiske niveau og det
operationelle niveau. Selvom indsatsen på det strategiske/taktiske niveau ikke er en politisk
opgave, så er der dog her tale om tanker/ forslag til en strategisk indsats på nationalt niveau,
som jeg ikke mener kommunerne bør være tovholder på. Denne opgave kunne efter min
opfattelse varetages af f.eks Beskæftigelsesstyrelsen i samarbejde med andre relevante
styrelser. Men det er jo en politisk afgørelse.
Peter Sørensen
Forhenværende:
Forstander for AMU-Center NVS
Vicedirektør/områdedirektør for EUC Nordvestsjælland
Konsulent hos Danske Erhvervsskoler/Lederne
Konsulent i Grønlands Selvstyre/ Departementet for Arbejdsmarked og Erhverv