Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2042638_0001.png
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik
Finansdepartementet
Forudsætninger for rammerne i kommissoriet for
Forfatningskommissionens arbejde
Efter vedtagelsen i Inatsisartut den 21. november 2016 om, at der skal udarbejdes et
udkast til en forfatning for Grønland, redegøres hermed forudsætningerne for
kommissorium. Disse er grundlaget for forventningen til kommissionens arbejde, som
efter
udarbejdelsen
skal
forelægges
Inatsisartuts
udvalg
vedrørende
Forfatningskommissionen.
Da det er første gang, det grønlandske folk skal tage stilling til en selvstændig
forfatning, bør denne proces samtidig bruges til at tage grundlæggende værdimæssige
debatter op i offentligheden og ligeledes foretage et folkeligt oplysningsarbejde.
Processen forudsætter, at det grønlandske folk er blevet inddraget under udarbejdelsen
og føler ejerskab til forfatningen.
Det grønlandske folks identitet, kultur og sprog vil naturligt være udgangspunktet for
forfatningsarbejdet, dog skal man i forfatningsarbejdet tage højde for, at i dagens
Grønland er samfundet bygget op af forskellige folkeslag og disse påvirkninger udgør
dele af grundlaget for nutidens samfundsopbygning.
I den sammenhæng er det vigtigt, at der i debatten tages hensyn til alle dele af den
grønlandske befolkning, og de rettigheder og traditioner, som bør beskyttes i forhold til
de forskellige minoriteter i landet. Det skal overvejes, hvorledes grønlændere, som er
bosat uden for Grønland skal inddrages.
Forfatningskommissionens løsning af opgaven forudsætter således, at der i Grønland
tages stilling til grundlæggende begreber i forfatningsmæssig sammenhæng, såsom
landet, folket, sproget, rettigheder, pligter, forvaltning og styreform.
Forfatningskommissionens betænkning
I forslaget til kommissorium opereres der med en række begreber, der skal afklares, for
at kunne etablere en forfatning. Det afgørende i denne sammenhæng er en klar
afgrænsning af selve landet og dets statsborgere.
Afgrænsningen af nationen Grønland er forudsat i Selvstyrelovens anerkendelse af det
grønlandske folk i henhold til Folkeretten og henvisningen til, at højhedsretten til landet
følger den suveræne stat.
Men begrebet ”det grønlandske folk” er aldrig blevet defineret i forhold til et kommende
statsborgerskab, hvilket bliver kommissionens opgave.
Det grønlandske folk kan defineres på forskellige måder. Derfor ønskes der en
diskussion om det grønlandske folk, både ud fra en juridisk og en identitetsskabende
vinkel, med inddragelse af hele det i Grønland boende folk.
I Forfatningskommissionens borgerinddragelse og dialog med befolkningen skal der
være særlig opmærksomhed på, at kommissionen hører borgerne i Qaanaaq-regionen og
borgerne i Østgrønland om kommissionens arbejde.
1/5
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
2042638_0002.png
Ligeledes skal der være opmærksomhed på de minoriteter, der befinder sig i landet af
både etnisk, religiøs og kønsrelateret og anden art, således at disse via forfatningen
beskyttes mod diskrimination og sikres de samme rettigheder og pligter som alle andre.
Også sproglige dialekter kan i denne sammenhæng overvejes beskyttede.
Den identitetsskabende tilgang forstås som forsøget på at reflektere over, hvem det
grønlandske folk er, og hvad nationen Grønland bør være. Diskussionerne, debatterne og
refleksionernes formål er, at søge at gøre det muligt for alle beboere i Grønland at
identificere sig med, og skabe et fællesskab omkring en samlet ide om nationen
Grønland.
Forfatningskommissionen arbejder med et perspektiv, der i princippet er tidsubegrænset.
Det vil sige, at forfatningen vil skulle skabe rammer for fremtidige afgørelser, som
ingen nulevende personer hverken vil komme til at opleve eller kunne forudse. Arbejdet
forudsætter, at Grønland er en selvstændig stat.
Der er i denne sammenhæng således ikke behov for at forsvare eller definere sig i
forhold til en kolonial fortid.
Kommissionen skal, i forbindelse med kommissoriet, udarbejde en betænkning, hvor
baggrunden for kommissionens stillingtagen til en række principielle problemstillinger
forventes afdækket. Det drejer sig om problemstillinger såsom (men ikke begrænset til):
-
-
-
-
-
-
-
Afgrænsningen af staten Grønlands grænser
Hvem er de kommende grønlandske statsborgere?
Hvorledes sikres borgernes frihedsrettigheder?
Hvordan sikres minoriteternes rettigheder?
Hvilke pligter kan staten pålægge borgerne?
Hvordan skal det politiske system indrettes og ud fra hvilke værdier?
Hvorledes skal sprogets stilling i samfundet defineres?
Arbejdsgrupper
Det beskrives i kommissoriet, at der kan nedsættes arbejdsgrupper bestående af
medlemmer og tilforordnede, hvor der også kan hentes andre eksperter ind på ad hoc-
basis. Formålet med dette er at sikre, at kommissionen har et så bredt og sagligt
vidensgrundlag som muligt.
Det anbefales, at embedsmænd fra Naalakkersuisut henholdsvis Inatsisartut, og
organisationer deltager i arbejdsgrupperne på ad hoc-basis, samt at disse personer skal
have godkendelse fra deres arbejdsgiver til at kunne benytte noget af deres arbejdstid til
at udføre arbejde for Forfatningskommissionen. Det skal sikres, at der ikke sker en
sammenblanding af interesser i forhold til de enkelte administrationsområder og
kommissionens langsigtede mål.
2/5
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
2042638_0003.png
Formålet med adgangen til at tilknytte eksterne eksperter er at sikre, at der kan foretages
mere dybtgående analyser af de forskellige problemstillinger og udarbejdes redegørelser
herom til kommissionens medlemmer. Mulige emner for arbejdsgruppernes og
eksperternes arbejde kunne være:
Folkets rettigheder i forhold til staten Grønland
o
Statsreligion og religionsfrihed
o
Hvor langt rækker ytringsfriheden?
o
Hvem ejer naturresurserne?
o
Hvor langt rækker individets ret i forhold til samfundets interesser?
Arbejdsgruppe om styreformer
o
Positiv kontra negativ parlamentarisme samt valgret og
repræsentativitet - hvilke former er mest hensigtsmæssige for det
fremtidige Grønland.
o
Fordele og ulemper ved deltagelse i internationale statslige samarbejder,
og hvilke krav dette stiller til en fremtidig styreform.
Mulige former for det fremtidige forhold mellem Grønland og Danmark,
herunder Free Association, forbundsstatskonstruktioner eller lignende.
Finansielle og økonomiske organiseringer i forhold til en selvstændig status.
Forslag til forfatning
Forslag til forfatning skal afleveres som udkast til en lov, hvortil der er udarbejdet
bemærkninger til forslaget og forslagets enkelte bestemmelser. Dette kan indgå i
Forfatningskommissionens betænkning, sammen med rapporter o.l., der udarbejdes i
arbejdsgrupperne.
Det beskrives i kommissoriet, at Forfatningskommissionen har pligt til at foretage
løbende rapporteringer. Dette for at tilskynde til fremdrift og kvalitet under
udarbejdelsesfasen af et udkast til en forfatning for Grønland. Fristen for indlevering af
de periodiske rapporter er sat til den første mandag i marts samt den første mandag i
september. Dokumentet skal afleveres til den ressortansvarlige Naalakkersuisoq, som
orienterer Naalakkersuisut samt Udvalget vedr. Forfatningskommissionen herom.
Sammensætning af Forfatningskommissionen
For at sikre et sammenhængende arbejde i kommissionen, bliver medlemmer udpeget
for hele kommissionens levetid.
Samtidig ønskes der kønsmæssig ligestilling i kommissionen, efter de retningslinjer, der
følger af ligestillingsloven.
3/5
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
2042638_0004.png
Naalakkersuisut udpeger derefter og efter høring af Udvalget vedr.
Forfatningskommissionen, en kommission, der er således sammensat, at der samlet er
højst et medlem mere af det ene køn, og således at kommissionen består af en
repræsentant for hvert parti i Inatsisartut.
Der redegøres i kommissoriet nærmere for reglerne for udpegning af medlemmer og
suppleanter samt for proceduren i det tilfælde, at et medlem måtte udtræde af
kommissionen i utide.
Det er alene valgresultatet fra sidste Inatsisartut valg, som er bestemmende for hvilke
partier der udpeger medlemmer af kommissionen
Tilforordnede
De, der bliver udvalgt som tilforordnede, skal være eksperter, som kan rådgive og
vejlede kommissionens medlemmer. De tilforordnedes ekspertise kan være akademisk,
være baseret på arbejds- og livserfaring eller andet. Det er således alene dem, der
udpeger de tilforordnede, der bedømmer kvalifikationerne hos de ønskede tilforordnede.
Muligheden for at invitere eksperter på ad hoc-basis skal så vidt muligt udnyttes ved
specifikke spørgsmål af principiel karakter.
Borgerinddragelse
Det er vigtigt at borgerne inddrages i processen, og Forfatningskommissionen eller
repræsentanter for denne forventes så vidt det er muligt at afholde borgermøder i så stor
en del af landets byer og bygder som det er praktisk muligt. Det er
Forfatningskommissionen selv der beslutter formen for og indholdet af sådanne
borgermøder.
Kommissionen kan med fordel ligeledes søge at inddrage borgerne via moderne
elektroniske platforme.
Tidsramme
Forslaget til tidsfrist i kommissoriet er fastsat med udgangspunkt i den nuværende
situation. Dette kan ændres efter politisk beslutning i Naalakkersuisut.
Med erfaringer fra Island og Færøerne, samt anbefalinger i redegørelse for nedsættelse
af en grønlandsk forfatningskommission, anbefales dog korte tidsfrister.
Funktionsbeskrivelse af Forfatningskommissionens og Naalakkersuisuts arbejde
Forfatningskommissionens og sekretariatets hovedopgave er i overensstemmelse med
kommissoriet, at udfærdige et forslag til en forfatning for Grønland, der skal træde i
kraft den dag Grønland bliver en selvstændig stat.
4/5
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Det er ønsket, at Forfatningskommissionen styres efter armslængdeprincippet, således at
det til enhver tid siddende Naalakkersuisut, ikke øver nogen direkte indflydelse på
kommissionens arbejde.
Forfatningskommissionens sekretariat har ansvaret for:
At bearbejde Forfatningskommissionens løbende forslag til indhold i
betænkningen
At udarbejde de halvårlige rapporter
At skabe en debat og oplysningsarbejde omkring forfatning, som sikrer
mulighed for alle borgere kan komme med input.
At indsamle viden og formulere rapporter, redegørelser, notater og lign. til brug
i betænkningen
At agere som sekretariat for de enkelte arbejdsgrupper der nedsættes.
At koordinere og planlægge alle møder i arbejdsgrupperne og kommissionen.
Forfatningssekretariatet servicerer alene Forfatningskommissionen og skal yde
sekretariatsbistand til Forfatningskommissionen. Dette omfatter blandt andet bistand til
udarbejdelse af selve forfatningsudkastet, halvårlige afrapporteringer, rådgivning og
servicering af kommissionen, og dennes undergruppers mødeforberedelse og
opfølgninger samt formidlingsopgaver.
5/5