Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2042637_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 8. april 2019
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Politik
Inatsisartuts forårssamling
Inatsisartut indledte 22. marts 2019 den ordinære forårssamling. Dagorden for samlingen
omfatter bl.a. Naalakkersuisuts forelæggelse af den årlige politisk-økonomiske beretning
og forslag om godkendelse af landskassens regnskab. Fra et grønlandsk perspektiv er der
særligt tre sager, som påkalder sig interesse, nemlig spørgsmål vedrørende
handicapområdet, alkohol og korruptionsbekæmpelse.
For så vidt angår handicapområdet har Naalakkersuisut fremsat forslag til lov om støtte til
personer med handicap. Der blev i 2018 arbejdet med udkast til ny handicaplov til
erstatning for den eksisterende lov fra 1994. Loven skulle efter planen være trådt i kraft 1.
januar 2019, men nåede ikke at blive færdig, og dette gav anledning til skarp kritik fra den
af Naalakkersuisut udpegede handicaptalsmand og fra handicaporganisationerne.
Yderligere har forholdene for handicappede i Grønland været genstand for kritik fra
Institut for Menneskerettigheder, som har peget på en række udfordringer for personer med
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
2042637_0002.png
2
handicap i Grønland i en rapport fra februar 2019 til FN’s Handicapkomité. I rapporten
peger instituttet blandt andet på, at der mangler uddannet personale i blandt andet
uddannelsessystemet, der har viden om personer med handicap, at der ikke er nogen
effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap, at personer med handicap
ofte er isolerede i og omkring deres hjem, og at der generelt mangler data og viden om
forholdene for personer med handicap i Grønland. I opfølgning heraf har Inuit Ataqatigiit
fremsat forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en
national handlingsplan for, hvorledes man sikrer, at Grønland overholder FN’s konvention
om rettigheder for personer med handicap.
På alkoholområdet er der lagt op til nye ændringer i en stærkt omdiskuteret lov, som trådte
i kraft marts 2018. Loven blev vedtaget under S-IA-PN-koalitionen og indeholder bl.a.
krav om afskærmning af alkohol i butikkerne, forbud mod reklamer for alkoholholdige
drikkevarer og begrænsede åbningstider for salg af alkohol. Den nuværende
Naalakkersuisutkoalitions støtteparti, Demokraterne, fremsatte under Inatsisartuts
efterårssamling forslag om lempelse af den stærkt restriktive lov, herunder om udvidelse af
åbningstiderne. Ændringsforslaget ventes vedtaget under denne samling.
Syv af samlingens 101 dagsordenspunkter omhandler bekæmpelse af korruption, fremme
af åbenhed i forvaltningen og forslag til whistleblowerordning. Det må antages, at det
stærke fokus på dette område udspringer af de senere års - relativt få og ganske velbelyste -
sager om folkevalgtes misbrug af offentlige midler.
Formanden for Demokraterne, Niels Thomsen, har orlov under Inatsisartuts forårssamling
af helbredsmæssige årsager. Tidligere naalakkersuisoq Simon Simonsen (S), der i efteråret
udtrådte af Naalakkersuisut efter længere tids sygemelding, udtrådte af Inatsisartut pr. 1.
april, og har således trukket sig helt ud af politik.
Inatsisartuts forårssamling ventes at slutte 5. juni 2019.
Forfatningskommission
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
3
Naalakkersuisut godkendte ultimo marts et nyt kommissorium for
forfatningskommissionen. Kommissionen blev nedsat efter beslutning i Inatsisartut i
november 2016, men arbejdet har ligget stille siden valg til Inatsisartut i april 2018, da der
dels var uklarhed om kommissionens sammensætning, dels uenighed om kommissoriet.
Om formålet med arbejdet hedder det i kommissoriet:
”Forfatningskommissionen
udarbejder udkast til en forfatning for Grønland, der skal træde i kraft den dag Grønland
bliver en selvstændig stat. Forfatningens formål er at blive det demokratisk vedtagne
lovgrundlag for en selvstændig suveræn grønlandsk stat.”.
Det fremgår, at kommissionen
skal aflevere udkast til forfatning og betænkning 21. juni 2021. Forfatningsforslaget skal
herefter behandles af Inatsisartut, som skal tage stilling til den videre proces.
Det fremgik af den pressemeddelelse, som ledsagede offentliggørelsen af kommissoriet og
det nedenfor omtalte dokument, at
”kommissionens
opgave bliver at udarbejde et udkast til
en forfatning. Efter færdiggørelsen vil udkastet danne grundlag for en folkelig debat, som
blandt andet en folkeafstemning.”
Spørgsmålet om en folkeafstemning indgår imidlertid
hverken i kommissorium eller det ledsagende dokument, hvor det alene fastslås, at
”Forfatningskommissionen
skal udarbejde et forslag til forfatning, der i sin helhed skal
præsenteres i Inatsisartut, når kommissionen har færdiggjort sit arbejde.” .
Det ny kommissorium er ledsaget af et dokument med titlen ”Forudsætninger for
rammerne i kommissoriet for Forfatningskommissionens arbejde”. Det fremgår af dette
dokument, at Forfatningskommissionen ventes bl.a. at forholde sig til følgende:
-
”Afgrænsningen
af staten Grønlands grænser
-
Hvem er de kommende grønlandske statsborgere?
-
Hvorledes sikres borgernes frihedsrettigheder?
-
Hvordan sikres minoriteternes rettigheder?
-
Hvilke pligter kan staten pålægge borgerne?
-
Hvordan skal det politiske system indrettes og ud fra hvilke værdier?
-
Hvorledes skal sprogets stilling i samfundet defineres?”
Det fremgår videre, at kommissionen kan arbejde med mulige former for det fremtidige
forhold mellem Grønland og Danmark, herunder Free Association,
forbundsstatskonstruktioner eller lignende.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
4
Der lægges vægt på, at der sikres en bred borgerinddragelse, og at arbejdet omfatter
grundlæggende værdimæssige debatter som led i en bredere identitetsskabende proces.
Forfatningskommissionen ventes at nedsætte en række arbejdsgrupper til afklaring af
delspørgsmål, og der kan i dette arbejde inddrages eksperter og tilforordnede.
Forfatningskommissionen består af syv medlemmer udnævnt af Naalakkersuisut efter
indstilling fra de partier, som blev repræsenteret ved sidste valg til
Inatsisartut. Medlemmerne kan ikke være medlemmer af Naalakkersuisut. Der ønskes
kønsligestilling i kommissionen. Formanden udpeges af Siumut som det parti, der fik flest
stemmer ved sidste valg. Medlemmerne udpeges for hele kommissionens levetid. Det er
endnu ikke offentliggjort, hvem der får sæde i kommissionen, men dette ventes at ske
allersnarest.
Til støtte for arbejdet etableres et sekretariat, og der er afsat 5,6 mio.kr. til arbejdet.
Kommissionen pålægges at afgive halvårlige beretninger, mens arbejdet står på.
Kommissorium og forudsætningspapir er vedhæftet.
Fiskerikommission
Som
det
er
fremgået
af
tidligere
indberetninger,
har
nedsættelsen
af
den
fiskerikommission, der bl.a. var en forudsætning for efterårets finanslovsforlig, trukket ud.
Kommissionen er nu nedsat, og Naalakkersuisut har udpeget advokat Jens Paulsen til at stå
i spidsen for arbejdet.
Det fremgår af kommissoriet, at kommissionens opgave er at fremkomme med forslag til
en ny lov, der skal erstatte den gældende lov fra 1996. Kommissionen skal herudover
belyse 24 punkter vedrørende konkurrencen i fiskerierhvervet, muligheden for spredning af
ejerskabet, styring af udnyttelsen af havets ressourcer mv.
Fiskerikommissionen har 12 medlemmer og har deltagelse af fiskeriets organisationer, men
de største selskaber
–
Polar Seafood og Royal Greenland
–
er ikke direkte repræsenteret.
Dette har givet anledning til kritik fra Grønlands Erhverv (GE), som frygter, at der vil
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
5
komme til at mangle afgørende viden i arbejdet. Det bekymrer især GE, at der blandt de
punkter, som kommissionen skal undersøge, er konsekvenser af tilbagetrækning af
tidsubegrænsede licenser. I forbindelse med behandling af et tidligere forslag til
fiskerireform på Inatsisartuts efterårssamling 2017 lod GE udarbejde en
advokatredegørelse, som vurderede, at tilbagekaldelse af tidsubestemte licenser vil udgøre
et ekspropriativt indgreb, med mindre tilbagekaldelsen varsles over en periode på 25 år.
Trods bekymringen opfordrer GE til, at man går til arbejdet med åbent sind, og man ser
frem til, at grundige analyser vil afklare konsekvenserne af forskellige tiltag. Der er afsat 2
mio. kr. til Fiskerikommissionens arbejde, som skal afsluttes senest med udgangen af juni
2020. Nyt forslag til fiskerilov forudses herefter fremsat til Inatsisartuts efterårssamling
2020.
Lufthavnspakken
Statsministeren og formanden for Naalakkersuisut indgik primo marts aftale om statens
medfinansiering af lufthavnsudvidelserne i Nuuk og Ilulissat, og Kalaallit Airports A/S har
igangsat udbuddet af anlægsarbejderne på de to lufthavne. Det ventes, at entreprenører vil
være udpeget hen over sommeren, og at arbejdet vil blive indledt i september. Efter planen
skal de nye lufthavne stå klar i oktober 2023.
Det fremgår af tidsplanen for udbuddet, at de to lufthavne samt landingsbanen i Qaqortoq
skal anlægges samtidig; men der er i udbudsmaterialet også givet mulighed for, at der kan
afgives tilbud om forskudt anlæggelse.
Direktør i Kalaallit Airports A/S, Peter Wistoft, har til KNR radioavis udtrykt stor
tilfredshed med lufthavnsaftalen, som har givet attraktive rentevilkår, som man efter
Wistofts vurdering ikke ville have kunnet opnå på egen hånd. Wistoft anslår, at Grønland
på baggrund af statens deltagelse i projektet opnår en besparelse i størrelsesordenen en
milliard kr.
Erhvervsudviklingsaftale underskrevet
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
6
Erhvervsminister Rasmus Jarlov og naalakkersuisoq for erhverv og energi Aqqalu
Jeremiassen underskrev medio marts en aftale om styrket erhvervssamarbejde mellem
Danmark og Grønland. Aftalen fastlægger de nærmere forhold vedrørende selvstyrets og
statens kapitalindskud i Vækstfonden og Greenland Venture, som er en del af aftale af 10.
september 2018 mellem regeringen og Naalakkersuisut om dansk engagement i det
grønlandske lufthavnsprojekt og styrket erhvervssamarbejde mellem Grønland og
Danmark.
Aftalen indebærer et kapitalindskud på 200 mio. kr. til Greenland Venture og
Vækstfonden, som skal anvendes til grønlandske virksomheder med vækstpotentiale. Der
er herudover afsat en projektmodningspulje på 20 mio. kr. Vækstfonden får endvidere
mulighed for at yde vækstgarantier i Grønland, f.eks. til større anlægsinvesteringer, miner
el. lign.
Samarbejdet er finansieret med 22 mio. kr. af Grønlands Selvstyre og 198 mio. kr. af
staten.
Greenland Venture A/S ejes af selvstyret gennem Greenland Holding A/S og har en samlet
egenkapital på ca. 400 mio. kr.
Forsvaret ønsker at forblive i Kangerlussuaq
Som meddelt i tidligere indberetninger er fremtiden for de eksisterende atlantlufthavne,
Kangerlussuaq og Narsarsuaq, endnu ikke afklaret. Naalakkersuisut har nedsat to
arbejdsgrupper, der skal komme med indstilling til den fremtidige civile anvendelse af
lufthavnene.
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, har i en pressemeddelelse
meddelt, at forsvarsministeren har tilkendegivet, at Forsvaret som udgangspunkt ønsker at
forblive i Kangerlussuaq. Luftgruppe Vest
–
som i øvrigt blev etableret som følge af M/S
Hans Hedtofts forlis i 1959
–
er stationeret i Kangerlussuaq og bidrager bl.a. til
fiskerikontrol, SAR-opgaver og farvandskontrol. Forsvarets ønske tager udgangspunkt i
vejrforhold, forsvarets flytyper og opgaveløsningen. Naalakkersuisut er gået i dialog med
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
7
Forsvarsministeriet med henblik på at afdække konsekvenser og muligheder i relation til
Forsvarets anvendelse af Kangerlussuaq.
Det fremgår af rapporten ”Fem
scenarier for Kangerlussuaq lufthavns fremtid”,
som er
udarbejdet for Grønlands Selvstyre i juli 2018, at Forsvaret er en hyppig bruger af
Kangerlussuaq, dels til de ovenfor nævnte opgavetyper, dels i forbindelse med transport af
udstyr og mandskab til de militære installationer i Grønland. Kangerlussuaq anvendes
endvidere til færgeflyvninger, både af Forsvaret og af NATO-partnere, primært USA. I
2016 havde Forsvaret 255 operationer i Kangerlussuaq og US Air Force 278 operationer, i
alt 533 operationer. Dette svarer nogenlunde til antallet af civile atlantflyvninger. Forsvaret
betaler ikke start- og passagerafgifter, men betaler 50 pct. af åbningstaksterne uden for
normal åbningstid. Hertil kommer, at Forsvaret betaler 6,4 mio. kr. direkte til Landskassen
og Grønlands lufthavnsvæsen Mittarfeqarfiit for brug af Kangerlussuaq.
Erhverv
Godt resultat for AirGreenland
AirGreenland A/S har, ifølge en pressemeddelelse forud for offentliggørelsen af selskabets
årsregnskab, haft et godt resultat i 2018. Selskabets omsætning er vokset med knap 70 mio.
kr. til 1,37 mia. i 2018. Selskabets resultat er 80,8 mio. kr. før skat.
Der blev sat passagerrekord i 2018, idet selskabet i alt havde 431.000 passagerer.
Fremgangen er især sket på ruten København-Kangerlussuaq, men der har også været en
stigning i antallet af passagerer på Islandsruterne, herunder især sommerruten mellem
Reykjavik, Kangerlussuaq og Ilulissat.
AirGreenland står overfor større investeringer i de kommende år. Selskabets atlantmaskine
er en 21 år gammel Airbus 330, og passagerfly af denne type har en typisk levetid på 25 år.
Administrerende direktør i Air Greenland A/S, Jacob Nitter Sørensen, har til avisen
Sermitsiaq udtalt, at det
”flugter
meget godt”
med etableringen af de ny lufthavne, at der
skal findes en ny løsning for atlantbeflyvningen. Selskabet vil i de kommende år desuden
have behov for at udskifte helikoptere og mindre maskiner, og det samlede
investeringsbehov anslås at være ca. 1 mia. kr.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
8
Air Greenland A/S ejes af Grønlands selvstyre med en aktiepost på 37,5 pct., SAS
Group med en aktiepost på 37,5 pct. og af den danske stat med en aktieandel på 25 pct.
Råstoffer
Eudialyt ved Narsaq
Det australske selskab Tanbreez Mining Greenland A/S, som gennem en længere årrække
har haft efterforskningstilladelse til en forekomst med mineralet eudialyt ved Killavaat
Alannguat nær Narsaq, er i dialog med selvstyrets råstofmyndighed om påvisning og
afgrænsning af en kommercielt udnyttelig forekomst med henblik på at opnå
udnyttelsestilladelse. Det er selskabets plan, at der skal brydes 500.000 tons malm om året.
Meddelelsen om, at der nu er indledt en konstruktiv dialog mellem Tanbreez og
myndighederne, er modtaget med stor lettelse såvel af selskabet som i Kommune Kujalleq.
Kommunen er ramt af arbejdsløshed, og borgmester Kiista P. Isaksen ser gode muligheder
i projektet:
”Kommune
Kujalleq ser frem til bestræbelserne med at få etableret
mineproduktion for Tanbreez. Kommunen har siden 2014 haft en klar målsætning om at få
så meget som muligt ud af mineprojekter. Det drejer sig ikke blot om arbejdspladser, men
også om at deltage så meget som muligt i serviceringen af minen. Muligheden for, at
virksomheder i kommunen kan sikre sig servicekontrakter, er et element til en succesfuld
erhvervsudvikling. Her er en chance til at få vendt den negative spiral, som kommunen er
inde i”.
Mineralet eudialyt har et højt indhold af grundstofferne niobium, tantalum, zirkonium, og
sjældne jordarter, der bl.a. kan anvendes i legeringer og katalysatorer samt i
mobiltelefoner, vindmøller og genopladelige batterier. En væsentlig årsag til den lange
ventetid for projektet er, at der endnu ikke findes en metode til at separere eudialyt, hvorfor
projektet anses for usikkert. Af denne grund arbejdes der mod en relativt lille produktion i
starten, således at projektet kan udvikles undervejs.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
9
Tanbreez-projektet beskrives af naalakkersuisoq for råstoffer Erik Jensen som et
”overskueligt” mineprojekt, der kan have en levetid på årtier.
Kommune Kujalleq har i februar og marts måned indgået hensigtserklæringer, såkaldte
participation agreements, med hhv Tanbreez Mining og Greenland Minerals and Energy,
GME, der opererer ved Kvanefjeldet. Formålet er at sikre lokale virksomheders og lokal
arbejdskrafts deltagelse i mineprojekterne.
Olie i Jameson Land
Naalakkersuisut har godkendt, at der udstedes en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse
til Greenland Gas and Oil Limited (GGO) til et onshore område på Jameson Land i
Nordøstgrønland.
GGO er et olie- og gasefterforskningsselskab, der har base i London. Det er selskabets
strategi at udvikle licensområdet på Jameson Land til et producerende oliefelt. Selskabet
planlægger i dialog med de grønlandske råstofmyndigheder at gennemføre et
efterforskningsprogram, der bl.a. omfatter boringer inden for to år.
Internationalt
Amerikansk rederi vinder kontrakt vedr. fragtsejlads til Thule AB
USA's forsvarsministerium har tildelt kontrakten for fragtsejlads til Thule AB til det
amerikanske rederi Schuyler Line Navigation Company LLC. Det amerikanske rederi har
haft kontrakten siden 2017, og den nye kontrakt løber frem til 1. oktober 2023.
Det selvstyrejede rederi Royal Arctic Line (RAL), som varetog besejlingen indtil 2017,
havde budt på opgaven, men blev efter det oplyste fravalgt, dels fordi RAL’s tilbud var
baseret på skibe uden amerikansk interesse, hvilket er et amerikansk krav, dels fordi
RAL’s beskrivelse af evnen til at operere i området ved Thule AB ikke blev fundet
tilstrækkelig.
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, har i en pressemeddelelse
tilkendegivet, at Naalakkersuisut finder det
”særdeles
ærgerligt”,
at kontrakten ikke er
tilfaldet et grønlandsk rederi:
”Naalakkersuisut vil overfor USA, sammen med det danske
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
10
Udenrigsministerium, igen italesætte vigtigheden af grønlandsk nytte fra den amerikanske
militære tilstedeværelse i vores land.”
RAL har oplyst til de grønlandske medier, at man var bekendt med, at rederiets chancer for
at vinde kontrakten ikke var store på grund af kravet om amerikansk kommerciel interesse
i skibsflåden. Rederiet vil op til næste udbud af kontrakten søge at sikre, at dokumentation
og teknisk beredskab lever op til de amerikanske krav.
Brexit: Ingen afgifter på grønlandske rejer og torsk
Storbritanniens regering har offentliggjort en liste over midlertidige importafgifter på
varer, som vil blive påført importafgifter i tilfælde af et No Deal Brexit. Grønlandske rejer
og torsk er ikke omfattet af listen, som vil skulle vedtages af Storbritanniens parlament i
tilfælde af Brexit uden aftale med EU. Storbritannien er et af Grønlands vigtigste
eksportmarkeder for rejer og torsk, idet der årligt eksporteres for mere end 700 mio. kr.
Der er lagt op til en afgiftsfritagelse på et år.
Hvis Brexit-aftaleudkastet mellem EU og Storbritannien vedtages, vil Grønlands
fiskeriprodukter have fortsat afgiftsfri adgang til Storbritanniens marked indtil udgangen af
2020.
Naalakkersuisut har tilkendegivet, at man følger udviklingen og vil arbejde for permanente
aftaleforhold på længere sigt for at sikre den vigtige eksport.
Retsvæsen
Kritik af tolkebistand
Institut for Menneskerettigheder har i marts offentliggjort en rapport om tolkning ved det
grønlandske retsvæsen. Rapporten, som er udarbejdet i samarbejde med Grønlands
universitet Ilisimatusarfik, konkluderer, at der er behov for at forbedre tolkningen, særligt
når det gælder tolkenes generelle kompetencer og håndteringen af de markante
dialektforskelle i Grønland.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
2042637_0011.png
11
Rapporten beskriver, at retssager ofte gennemføres ved såkaldt ”samtolkning”, dvs.
at de
tilstedeværende hjælper hinanden og tolken frem til den rette forståelse og oversættelse af
et begreb.
Der peges på tre hovedområder, hvor der bør ske forbedring, nemlig vedrørende
terminologi og dialektforståelse, vedrørende tolkes arbejdsforhold og vedrørende
tolkelogistik.
Det er en forudsætning for god tolkning, at der eksisterer en dækkende terminologi på
grønlandsk. Derfor anbefales det i rapporten, at Grønlands sprognævn, Oqaasiliortut,
sørger for opdatering af den eksisterende terminologiliste og løbende godkendelse af ny
juridiske termer. Der er yderligere behov for, at rettens faste tolke uddannes til at forstå
nord- og østgrønlandsk.
Rapporten ”Tolkning i det grønlandske retsvæsen” kan findes på Institut for
Menneskerettigheders hjemmeside,
www.menneskeret.dk.
Folketingsvalg
Kandidater
Flere partier har meldt kandidater ud til det kommende folketingsvalg.
For Siumut opstiller tidl. medlem af Inatsisartut Ineqi Kielsen, tidl. naalakkersuisoq Jens-
Erik Kirkegaard, sexolog Ulrikka Holm og bachelor i statskundskab Ak-Mathilda Høegh
Dam. Siumut har meddelt, at man vil pege på Mette Frederiksen som statsminister efter et
valg.
De to nuværende medlemmer af Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aleqa
Hammond (Nunatta Qitornai) genopstiller begge. For Atassut opstiller medlem af
Inatsisartut Bentiaraq Ottosen og bygherrerådgiver Nikolaj Rosing. Partii Naleraq opstiller
medlem af Inatsisartut Pele Broberg og tidl. bestyrelsesformand i RAL Kuno Fencker. For
Suleqatigiisitsisut/Samarbejdspartiet opstiller Looqi Sigurdsen. For alle foranstående
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
2042637_0012.png
12
kandidater gælder, at de ikke på forhånd vil tilslutte sig en blok i dansk politik, men vil
lodde situationen efter valget.
Partiet Demokraterne har endnu ikke meddelt kandidater til folketingsvalget.
Mikaela Engell