Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2030874_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. marts 2019
Nordatlantenheden
Adam Elias Fischermann
2019-490-0130
1036720
I 2018 lancerede Justitsministeriet udspillet ”Nærhed og tryghed” med 14
initiativer, der skal sikre, at politiet kommer endnu tættere på borgerne.
Blandt initiativerne var bl.a. flere mobile politistationer, der skal være med
til at understrege, at politiet skal ud og være synligt blandt borgerne, og at
politiet skal komme til borgerne – ikke omvendt.
Grønlands Politi er ikke umiddelbart omfattet af udspillet, men det nære po-
litiarbejde som borgerbetjening, synlighed og lokal tilstedeværelse er en
universel kerneopgave for politiet.
Med udgangspunkt i initiativerne om flere mobile politistationer og styrket
fokus på responstider har Rigspolitiet og Grønlands Politi besluttet, at der
skal ske en modernisering af Grønlands Politis maritime flåde.
Grønlands Politi råder i dag over fire politikuttere, der anvendes som rejse-
fartøjer og mobile politistationer i forbindelse med bl.a. politiets servicering
af bygder, til redningsopgaver (SAR-operationer) samt til repræsentative
formål.
Det er planen, at tre af politikutterne skal udfases. Med udgangspunkt i en
konsulentrapport Grønlands Politi har fået udarbejdet, skal der i stedet ind-
købes fire hurtiggående fartøjer på ca. 40 fod til henholdsvis Qaqortoq,
Nuuk, Sisimiut og Aasiaat samt et mindre fartøj på ca. 25 fod til Tasiilaq.
Den tilbageværende politikutter vil formentlig få basehavn i Nuuk, men skal
besejle hele Vestgrønland, herunder som udgangspunkt fra Nanortalik i syd
til Upernavik i nord.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Udspil om Nærhed og Tryghed, fra justitsministeren
Politiet får dermed for første gang en fast enhed på østkysten, ligesom an-
tallet af enheder langs vestkysten øges med 25 pct.
De nye fartøjer forventes at ville forbedre politiets responstider markant,
hvilket er afgørende, når politiet skal foretage undsætninger til søs eller
håndtere alvorlige hændelser i bygderne. Den afkortede transporttid i for-
bindelse med bygdebesøg vil desuden frigøre tid, der i stedet kan anvendes
til at løse politiets kerneopgaver. Endelig vil politiet fortsat have en politi-
kutter til rådighed, når opgaven kræver noget særligt, ligesom politiet – som
hidtil – vil kunne rekvirere SAR-helikoptere.
Omlægningen af Grønlands Politis maritime flåde forventes derfor at skabe
forbedringer i forhold til både redningsoperationer og servicering af bygder
og bosteder.
Rigspolitiet vil snarest igangsætte en udbuds- og indkøbsproces. Det vil i
den forbindelse blive sikret, at fartøjerne er særligt konstrueret til rednings-
og politiopgaver i et arktisk miljø.
De nye fartøjer forventes indkøbt i løbet af 2020.
Søren Pape Poulsen
/
Lennart Houmann
2