Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2019530_0001.png
NOTAT
13. februar 2019
Høringsnotat vedrørende lov for Grønland hhv. lov for Færøerne om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (2. pengeover-
førselsforordning for Grønland og Færøerne)
1. Indledning
Lovforslagene har til formål at gennemføre regler svarende til bestemmel-
serne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20.
maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006. (2. pengeoverførselsfor-
ordning) på Færøerne henholdsvis Grønland.
Færøerne og Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser, der
svarer til bestemmelserne i 2. pengeoverførselsforordning, skal gennem-
føres for Færøerne og Grønland, skal dette ske ved lov. Med reglerne øn-
skes der en styrket regulering og indsats mod kriminelles adgang til at
misbruge det finansielle system.
Finansielle virksomheder på Færøerne og i Grønland vil med 2. penge-
overførselsforordning kunne overføre og modtage pengeoverførsler på
lige fod med Danmark uden yderligere krav, der stilles til pengeoverførs-
ler til tredjelande. Det vil ligeledes muliggøre, at f.eks. bankerne kan
straks-cleare overførsler til/fra disse rigsdele ved at sikre, at oplysninger
om modtageren klarlægges, hvorefter det er muligt at gennemføre en kon-
tooverførsel med det samme døgnet rundt alle årets dage, en såkaldt
straksoverførsel.
Lovforslagene blev sendt i offentlig høring i Grønland og på Færøerne
den 25. januar 2019 med frist for høringssvar den 8. februar 2019.
2. Generelle bemærkninger
Der er ikke modtaget nogen høringssvar fra de eksterne høringsparter.
Lovforslagene har været sendt til forespørgsel hos de grønlandske og fæ-
røske myndigheder, hvor det blev tilkendegivet fra begge parter, at de
ønsker reglerne.
3. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Rigsombudsmanden på Færøerne,
Felagið Føroyskir Peningastovnar (FFP),
Løgmansskrivstovan (Lagmandens Kontor),
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Høringsnotat til forslag til lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, fra erhvervsministeren
2/2
Fíggjarmálaráðið (Landsstyreområdet for finansanliggender)
Uttanríkis- og Vinnumálaráðið (Landsstyrreområdet for udenrigs- og
erhvervsanliggender)
Rigsombudsmanden i Grønland,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre - Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel)
GrønlandsBANKEN
Bank Nordik
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget: