Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 24
Offentligt
2009211_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 31. januar 2019
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Politik
Meningsmåling
Avisen Sermitsiaq bragte i uge 2/2019 en meningsmåling, som er gennemført af HS
Analyse.
Undersøgelsen viser, at ved et valg i dag ville de større partier (Siumut, IA, Demokraterne)
opnå en fremgang på bekostning af de mindre partier (Partii Naleraq, Atassut, Nunatta
Qitornai, Suleqatigiissitsisut/Samarbejdspartiet). IA ville få en fremgang på 4,8 pct.point,
hvilket ville udløse to ekstra mandater. Siumut ville knebent kunne opnå et ekstra mandat
med en fremgang på 1,3 pct.point, ligesom Demokraterne ville opnå et ekstra mandat med
en fremgang på 1,5 pct.point. Ved et valg i dag ville Siumut og IA begge opnå 10 mandater
med IA som det parti, der ville få den procentvise største vælgertilslutning, jf. tabel 1, der
viser den procentvise fordeling blandt samtlige partier:
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
2009211_0002.png
2
Tabel 1: Valg til Inatsisartut april 2018 og seneste meningsmåling, stemmefordeling i pct:
Kilde: Sermitsiaq/HSAnalyse
Partii Naleraq ville gå tilbage og miste et mandat med en tilbagegang på 3,3 pct.point.
Atassut ville med en tilbagegang på 1,5 pct.point miste det ene af partiets to mandater.
Nunatta Qitornai og Suleqatigiissitsisut/Samarbejdspartiet, som aktuelt begge kun har ét
mandat, ville med en tilbagegang på hhv. 1,2 og 1,6 pct.point miste deres mandat.
De største vælgerbevægelser ses omkring IA. Partiet ville på den ene side miste vælgere til
Demokraterne, men ville på den anden side opnå tilslutning fra vælgere, der tidligere har
stemt på Siumut og på Partii Naleraq.
Mandatfordeling fremgår af nedenstående tabel 2:
Tabel 2: Valget til Inatsisartut april 2018 og seneste meningsmåling, antal mandater
.
Kilde: Sermitsiaq/HSAnalyse
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
3
Undersøgelsen er gennemført i december 2018 som telefoninterviews med 712 personer og
er repræsentativ, hvad angår køn, alder og bosted. Som altid i de meningsmålinger, der er
gennemført over de seneste år, svarer lidt over en tredjedel af deltagerne ”ved ikke” på
spørgsmålet om, hvad de ville stemme, hvis der var valg i dag. Det fremgår af analysen af
undersøgelsen, at ”ved ikke”-stemmerne
ved et valg plejer at fordele sig nogenlunde som
dem, der allerede har besluttet sig, dog med en overvægt til Siumut.
Partiet IA fik 1. december 2018 ny formand, idet den hidtidige formand Sara Olsvig trak
sig ud af politik. Ny formand er den 31-årige Múte Bourup Egede, som på den
ekstraordinære kongres blev valgt uden modkandidater. Múte Bourup Egede lagde i
udtalelser i forbindelse med valget vægt på samarbejde og en kompromissøgende linje som
vejen frem for partiet. De gode resultater for IA i meningsmålingen, som er gennemført
kort tid efter formandsvalget, afspejler formentlig et ønske i befolkningen om mere
samarbejde og mindre politisk positionering mellem de to største partier.
Greenland Perspectives
–
første survey om bl.a. holdning til selvstændighed
Greenland Perspectives er et forskningsprojekt i samarbejde mellem Københavns
Universitet og Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Formålet er at undersøge, hvordan
indbyggere i Grønland opfatter ændringer i landets politiske, økonomiske og fysiske klima.
Projektet er finansieret af Kraks Fond Byforskning.
Resultaterne fra første survey, der blev offentliggjort i december 2018, beskæftiger sig med
befolkningens holdning til klimaforandringer, til miljø versus vækst og til spørgsmålet om
selvstændighed.
Vedrørende selvstændighed lød spørgsmålet: ”Hvordan
ville du stemme, hvis der var en
folkeafstemning I DAG, om Grønland skulle forlade Kongeriget Danmark?”. Det fremgår
af undersøgelsen, at befolkningen er delt i tre næsten lige store dele i spørgsmålet: 38 pct.
ville stemme ”JA”, 33 pct. ville stemme ”NEJ”, 19 pct. svarer ”VED IKKE”, og 10 pct.
ville ikke stemme.
På spørgsmålet om, hvordan respondenterne tror, at Grønlands økonomi vil blive påvirket
ved selvstændighed, svarer flertallet af ”JA”-vælgerne,
at selvstændighed ville påvirke
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
2009211_0004.png
4
Grønlands økonomi positivt, mens flertallet af ”NEJ”-vælgerne
svarer, at selvstændighed
ville påvirke økonomien negativt.
Undersøgelsen er den første måling af befolkningens holdning til selvstændighed siden
april 2017, hvor Sermitsiaq offentliggjorde en meningsmåling gennemført af HSAnalyse
(se indberetning af april 2017). Respondenterne blev her spurgt om deres holdning til
selvstændighed i forhold til de økonomiske konsekvenser. Det fremgik af denne
undersøgelse, at et flertal i befolkningen principielt ønskede selvstændighed, men at kun 23
pct. mente, at selvstændighed var ønskeligt, hvis det havde negative konsekvenser for
Grønlands økonomi.
Nytårstale
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen havde i den traditionelle nytårstale fokus på
sociale forhold. I omtalen af Naalakkersuisuts strategier på området fremhævede han de
rollemodeller og ildsjæle, som investerer sig og går forrest i kampen mod udfordringer som
seksuelle overgreb på børn og den høje selvmordsrate, og fastslog, at
”vi
er et lille folk, og
derfor skal vi værne om hinanden”.
Han understregede behovet for, at flere bidrager aktivt
til samfundet og flagede i denne sammenhæng, at Naalakkersuisut sigter mod at indføre
beskæftigelsesfradrag fra 2020. I talen opfordrede han videre ungdommen til at bidrage til
udviklingen ved at uddanne og dygtiggøre sig.
Foto: Naalakkersuisut.gl
Formanden for Naalakkersuisut slog i talen fast, at Grønland er inde i en økonomisk god
periode med lav ledighed. Om lufthavnsplanerne udtalte han, at de har givet anledning til
mange diskussioner, men at projektet, efter vedtagelse i Inatsisartut i efteråret 2018, nu kan
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
5
påbegyndes. Formanden lagde vægt på, at den udvikling, som lufthavnsbyggerierne vil
give anledning til, skal komme hele landet til gode:
”Vi er ét land –
vi skal bruge mere
energi på at støtte de steder der har større
behov for udvikling”.
Nytårstalen er vedhæftet.
Erhverv
Kvotetilpasning hellefisk
Fangstkvoterne for hellefisk har i flere år været højere end den biologiske rådgivning. Det
kystnære hellefiskefiskeri oplevede i 2017 en nedgang på ca. 20 pct. på landsplan. I
Diskobugtområdet var nedgangen på 40 pct i 2017, mens de foreløbige tal for 2018 viser
en fremgang fra det lave stade. Grønlands Naturinstitut følger udviklingen i bestanden og
har påpeget, at størrelsen af de fangede fisk over de sidste 10 år er gået ned, hvilket
indikerer, at bestanden fiskes for hårdt.
På denne baggrund vedtog Naalakkersuisut sidst i 2018, at der skal ske en gradvis
tilpasning over 4 år af hellefiskekvoterne til den biologiske rådgivning. For
forvaltningsområdet Diskobugten betyder dette, at kvoten for 2019 beskæres med 1.320
tons til 8.120 tons mod en biologisk rådgivning på 5.120 tons.
Royal Greenland A/S lukker fabrik i Aalborg
Royal Greenland A/S meddelte i begyndelsen af januar måned, at man agtede at lukke
fabrikken i Aalborg, som færdigpakker bl.a. rejer til detail og foodservice. Baggrunden for
lukningen er dels, at fabrikkens lejemål udløber i slutningen af 2019, og dels, at man
ønsker at samle aktiviteterne på virksomhedens fabrik i Cuxhaven i Tyskland, som også
råder over faciliteter til pakning af færdigvarer.
Meddelelsen om flytningen gav anledning til en kortere arbejdsnedlæggelse, da
medarbejderne ikke fandt, at de var blevet tilstrækkeligt orienteret om forløbet.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
6
Royal Greenland A/S lægger i en pressemeddelelse vægt på, at man ønsker at skabe et godt
fundament for de medarbejdere, der vil miste deres arbejde, og at man i samarbejde med
medarbejderne vil udarbejde fastholdelses- og fratrædelsesaftaler i overflytningsperioden.
Uro om bestyrelseshonorarer
Medlem af Inatsisartut Pele Broberg (Partii Naleraq) har i en række skriftlige spørgsmål til
Naalakkersuisut sat fokus på honorarer til medlemmer af bestyrelser i de selvstyreejede
selskaber, herunder særligt i Kalaallit Airports A/S, som forestår realiseringen af
lufthavnsprojektet. Naalakkersuisut vedtog i sommeren 2018 efter en ekstraordinær
generalforsamling en forhøjelse af honoraret til bestyrelsesformanden under henvisning til,
at han under finansierings- og anlægsfasen varetager en større arbejdsbyrde. Honoraret
udgør herefter 750.000 kr. Pele Broberg har videre problematiseret en forhøjelse af
honoraret til bestyrelsen for SIKUKI Nuuk Harbour A/S, som han finder er i strid med
selvstyrets egen politik. I en pressemeddelelse foretager han yderligere sammenligning
mellem arbejdsbyrden for bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber: ”Hvordan
kan
Naalakkersuisut igen tilsidesætte deres honorarpolitik, og dermed forhøje
bestyrelseshonoraret så meget for et selskab som kun omsætter 43,3 millioner kroner
(2017). KNI A/S som omsætter 2428 millioner kroner (2017/18) som er spredt over hele
kysten modtager selvsamme bestyrelseshonorar?”
Pele Broberg har til pressen udtalt, at aftalen mellem regeringen og Naalakkersuisut om
finansiering af lufthavnspakken bør have lettet arbejdet for bestyrelsen i Kalaallit Airports
A/S, hvorfor han finder forhøjelsen af honoraret ubegrundet. Han kritiserer yderligere, at
offentligheden ikke er blevet fyldestgørende orienteret om forhøjelsen, som fremgår af et
referat på selskabets hjemmeside, som kun foreligger på dansk.
Partii Naleraq var en del af Naalakkersuisut-koalitionen i sommeren 2018, og Pele Broberg
var naalakkersuisoq for finanser i perioden. Han har oplyst til knr.gl, at han og partiet var
uenige i beslutningen om honorarforhøjelser.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
7
Solvent Grønlandsbank
Avisen Sermitsiaq har refereret en undersøgelse af 45 danske bankers solvens.
Undersøgelsen er foretaget af forbrugersitet Moneytalk.dk, som anvender nøgletallet
kapitalprocent som indikator for solvensen i en bank. Kapitalprocenten er et udtryk for,
hvor stor en andel af bankens vægtede aktiver, der er efterstillet bankens indlån i tilfælde af
konkurs.
Grønlandsbanken er i undersøgelsen placeret på en 2. plads, kun overgået af Nykredit
Bank.
Infrastruktur
Arbejdsgrupper vedrørende fremtiden for Kangerlusuaq og Narsarsuaq nedsat
Naalakkersuisut har ultimo januar vedtaget kommisorium for to arbejdsgrupper, som skal
afklare fremtiden for Narsarsuaq og Kangerlussuaq. Udgangspunktet for kommissorierne
er den nu vedtagne anlægslov om lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, hvoraf det
fremgår, at ”Omfanget af og konsekvenserne for den fortsatte
anvendelse af Kangerlussuaq
og Narsarsuaq afdækkes i 2 arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra Grønlands
Selvstyre, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq”.
I Narsarsuaq løses en stor del af servicefunktionerne i dag af Grønlands lufthavnsvæsen,
Mittarfeqarfiit. Arbejdsgruppens vedrørende Narsarsuaq har derfor bl.a. til opgave at
fremkomme med forslag til en samlet løsning af bygdens drift, hvis Narsarsuaq lufthavn
nedskaleres til en heliport.
Arbejdsgruppen vedrørende Kangerlussuaq skal afdække Kangerlussuaqs landingsbanes
rolle i det fremtidige trafiksystem og se på bygdens erhvervsstruktur og fremtidige
erhvervspotentiale og rolle, når atlantlufthavnene i Nuuk og Ilulissat ibrugtages.
Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia besluttede i maj 2018 at oprette et
trafikaktieselskab Arctic Circle Traffic A/S og besluttede i denne sammenhæng at anmode
Selvstyret om at indskyde eller sælge Kangerlussuaq lufthavn til selskabet. Det indgår i
Kangerlussuaq-arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal afdække
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
8
muligheden for salg eller indskud af Kangerlussuaq lufthavn i det kommunale
trafikaktieselskab.
Arbejdet, som ifølge kommissoriet skal munde ud i en rapport til Naalakkersuisut og
kommunalbestyrelserne, forventes afsluttet inden udgangen af juni 2019.
Screening af risiko for fjeldskred
Som opfølgning på katastrofen i Karratfjorden ved Uummannaq i sommeren 2017 har
GEUS gennemført en screeningundersøgelse af risikoen for fjeldskred i Vestgrønland.
Undersøgelsen viser, at der er behov for yderligere undersøgelser og analyser, som kan
afdække risikoen for omkringliggende bosteder på 15 kritiske lokaliteter, i tillæg til de 3
kritiske lokaliteter i Karrat-fjorden. Særligt området ved Vaigattet i Diskobugten og
Nuussuaq-halvøen vurderes som risikoområder.
Grønlands Beredskabskommission har, som opfølgning på screeningundersøgelsen,
udsendt en anbefaling om, at der ikke overnattes i huse i bygden Saqqaq ved Ilulissat, der
ligger under 4 meter fra middelvandstanden. Beredskabskommissionen har yderligere
vurderet, at bygderne Illorsuit og Nuugatsiaq og den tilhørende del af fjordsystemet i
Karratfjorden fortsat bør betragtes som fareområder, hvor der ikke bør ske bosættelse eller
færdsel.
Grønlands og danske myndigheder er i dialog om opfølgning på screeningsundersøgelsen.
Flere brud på søkablet giver langsomt internet
Der blev sidst i december måned konstateret brud på søkablet mellem Sydgrønland og
Island. Midt i januar konstateredes yderlige brud på forbindelsen syd for Sisimiut. Der er
fortsat forbindelse til alle tjenester via fiberforbindelsen fra Nordamerika, og al trafik nord
for Maniitsoq afvikles via radiokæden. Bruddene har forårsaget langsommere internet i det
meste af Grønland.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
9
Bruddet mellem Grønland og Island er sket på 3000 meters dybde, og Grønlands TelePost
har haft vanskeligt ved at finde et fartøj, der er egnet til reparationen. Der er dog nu
indchartret et canadisk skib, og det ventes, at søkablet i nord vil være sat i drift igen i
midten af marts. Fejlen på søkablet mod Island forventes udbedret medio april.
Mens det formodes, at bruddet på søkablet i nord er forårsaget af en trawler, er det uvist,
hvordan bruddet mod syd er opstået.
Sundhed og sociale forhold
Ny medlemmer af Børnerådet
Naalakkersuisut har udpeget medlemmer til Børnerådet for perioden 2019-2021.
Børnerådet er tværfagligt sammensat og bidrager med bred faglig viden om blandt andet
børns opvækst og udvikling, skoleliv, kultur- og fritidsliv, sundhed, retstilling og børn med
særlige behov. Børnerådet er ligeligt sammensat af mænd og kvinder.
Børnerådet har til
opgave at fastsætte børnerettighedsinstitutionen MIO’s årlige fokus-
og
indsatsområder og bistår børnetalsmanden med at udvikle strategier på børneområdet,
herunder strategier der sikrer kontakt til og kommunikation med børn.
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er åremålsansat frem til 2021.
Børn i fokus i folkesundhedsprogram
Naalakkersuisut har besluttet, at ”Det gode børneliv” skal være overskriften for
folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III, som skal virke fra 2020.
Naalakkersuisoq for sundhed og sociale anliggender, Martha Abelsen, har i lanceringen af
folkesundhedsprogrammet lagt vægt på, at der skal ske en koordinering af det
forebyggende arbejde på sundheds-, social- og uddannelsesområdet, således at der sikres
en sammenhæng i indsatserne.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
2009211_0010.png
10
Naalakkersuisut har i en pressemeddelelse oplyst, at man i 2019 vil fremlægge yderligere
to overordnede indsatser, nemlig en national handlingsplan mod omsorgssvigt af børn og
unge og en familiepolitik. Familiepolitikken vil være rammen for den samlede indsats.
Folkesundhedsprogrammet er det 3. i rækken af 7-årige programmer. Det nuværende
program, Inuuneritta II, har fokus på sammenhængen mellem livsstil og sundhed og har
gennemført forebyggende og sundhedsfremmende indsatser især vedr. misbrug af
rusmidler. Programmet blev i 2017 midtvejsevalueret af Statens Institut for Folkesundhed.
Ny telefonlinje koordinerer hjælp
Selvstyrets socialstyrelse åbner 1. februar 2019 en telefonlinje, Tusaannga (:Lyt til mig),
som samler og erstatter de eksisterende rådgivningslinjer. Linjen vil være bemandet med
socialfagligt personale, som dels vil kunne yde telefonisk
rådgivning, dels vil kunne henvise til yderligere hjælp.
Det er tanken, at rådgivningslinje skal kunne håndtere
alle typer henvendelser, såvel fra børn og unge som fra
voksne.
Telefonlinjen vil have åbent for henvendelser alle ugens dage mellem 16 og 22, og det vil
også være muligt at henvende sig pr. sms.
Uddannelse
Stigende ulighed mellem kønnene i uddannelse
Grønlands Statistik har offentliggjort tal vedrørende uddannelsesniveau og køn. Det
fremgår, at langt flere kvinder end mænd får en uddannelse. Særligt på de videregående
uddannelser er der stor ubalance mellem kønnene.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
2009211_0011.png
11
Det samme mønster gør sig gældende hos gruppen af personer, der ikke har fået en
uddannelse efter folkeskolen. I 2002 var der stadig flere kvinder end mænd, der havde
folkeskolen som højeste uddannelse, nemlig 72,4 pct. Hos mændene var det tilsvarende tal
71 pct. I 2017 var det til 57,4 pct. af kvinderne, der ikke havde en uddannelse efter
folkeskolen, mens det for mændenes vedkommende var 63,2 pct.
Gymnasial e-uddannelse
Som omtalt i indberetning af december 2018 er det et mål i Naalakkersuisuts
Uddannelsesplan II, at flere skal gennemgå en studieforberedende uddannelse. Med
henblik på at give personer, der ikke har mulighed for at flytte til en uddannelsesby,
mulighed for at tage studentereksamen, vil gymnasiet i Sisimiut fra sommeren 2019
udbyde en 2-årig e-uddannelse, som vil give mulighed for at søge korte og mellemlange
videregående uddannelser.
Den studieforberedende uddannelse, som har fået navnet e2årig GUX, udbydes som
forsøgsordning, og den ventes at kunne supplere det eksisterende forsøgsprojektet GUX-S,
hvor uddannelsessøgende med handicaps eller diagnoser tilbydes en særligt tilrettelagt
gymnasiel uddannelse.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
12
Der udbydes allerede enkelt- og suppleringsfag på gymnasialt niveau som
fjernundervisning.
Staten i Grønland
Politi: Nye stationer, nye fartøjer
Grønlands Politi får nye politistationer i Ilulissat og Upernavik i 2019 og 2020, og der er
afsat midler til renovering og modernisering af en række eksisterende stationer.
Et rejsehold fra Rigspolitiet konstaterede i 2015, at der var behov for vedligeholdelse af
politiets bygninger i Grønland, ligesom det konstateredes, at flere stationer ikke levede op
til eksisterende regler.
Det anslås, at renovering og nybyggeri vil koste ca. 20 mio. kr.
Grønlands Politi råder i dag over 4 politikuttere. Efter en analyse af behov og kapacitet er
det besluttet, at tre af de fire kuttere skal udskiftes med specialbyggede, hurtiggående
patruljebåde. De eksisterende kuttere har en topfart på ca. 12 knob, mens de ny
patruljebåde vil kunne sejle med en hastighed på 40 knob, hvilket vil være af stor
betydning, når fartøjerne indsættes i redningsaktioner.
Det er planen, at de nye fartøjer skal stationeres i Aasiaat, Tasiilaq, Sisimiut og Qaqortoq,
mens politikutteren vil være hjemmehørende i Nuuk.
Politimester Bjørn Bay har på et pressemøde oplyst, at projektet anslås at ville koste 25 til
30 mio. kr. De nuværende kuttere koster årligt 14 mio. kr. i drift og afskrivninger.
Digitale søkort ventes færdige i 2026
Geodatastyrelsen skulle efter planen have leveret 73 nye søkort for Grønland inden
udgangen af 2018. Allerede i 2016 konstateredes det imidlertid, at planen ikke ville kunne
overholdes, da styrelsen manglede medarbejdere efter udflytning til Nørresundby, og med
udgangen af 2018 lå kun 34 kort klar.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
2009211_0013.png
13
Efter tilgang af nye medarbejdere er Geodatastyrelsen nu rustet til at gennemføre
produktion af de resterende kort. Det ventes, at tre nye kort vil blive færdige i 2019, og at
der i perioden 2021–2025 vil blive produceret 6 kort om året. Hele opgaven forventes løst i
2026 med produktion af yderligere 3 kort.
Kultur og sport
Ny hjemmeside
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har oprettet en ny hjemmeside, hvor interesserede
kan få adgang til historiske billeder og arkivalier. Hjemmesiden hedder qangagooq.gl.og
giver adgang til ca. 18.000 fotografier, hvoriblandt næsten 3000 taget af den første
grønlandske fotograf, John Møller, der virkede fra 1890 til 1922.
Screendump: qangagooq.gl
Hjemmesiden giver videre adgang til de grønlandsksprogede protokoller for de
lokalpolitiske organer forstanderskaberne og kommunerådene i perioden 1860-1939 samt
til folketællingslister, dagbøger, logbøger og andet materiale, som er i museets besiddelse.
Grønlandsk VM-guld
Skiskytten Ukaleq Slettemark blev 27. januar ungdomsverdensmester i skiskydning i den
individuelle konkurrence. Ungdomsverdensmesterskaberne blev afholdt i Slovakiet. Ved
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland samt nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
2009211_0014.png
14
sidste VM opnåede Ukaleq Slettemark en 27. plads i samme konkurrence, men i år vandt
hun overlegent med et minut og 14 sekunder til nummer to, tjekkiske Tereza Vobornikova.
Foto: Grønlands Biathlon Forbund
I den individuelle konkurrence skal deltagerne løbe 10 km langrend. Der er 4 skydninger
undervejs, to liggende og to stående, og der skal i alt afgives 20 skud.
Ukaleq Slettemark er 17 år gammel og går til daglig på skigymnasium i Geilo i Norge.
Tæer med navne
Grønlands Sprognævn Oqaasileriffik har besluttet,
at alle tæer bør have et grønlandsk navn. Hidtil har
det, ligesom på de øvrige inuitsprog og på bl.a.
dansk, kun været storetå og lilletå, der havde et
navn, men Oqasileriffik har nu rådet bod på denne
mangel ved en autoritativ navngivning, som er
offentliggjort på sprognævnets facebookside.
Mikaela Engell