Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 20
Offentligt
1993237_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Samtlige ministerier mv.
Dato: 18. december 2018
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Politik
Finanslov vedtaget
Grønlands landsting, Inatsisartut, vedtog ved udgangen af november finanslov 2019 som et
af de sidste punkter på årets efterårssamling.
Finanslovsaftalen er resultatet af et bredt forlig, idet fem ud af Inatsisartuts syv partier stod
bag aftalen. Kun Partii Naleraq og Suleqatgiisitsisut (Samarbejdspartiet) står uden for
forliget. Det overordnede mål er uændret at opnå økonomisk selvbårenhed gennem vækst
og øget beskæftigelse. Forudsætningerne herfor er slankning af den offentlige sektor, øget
effektivitet og vidtgående privatisering.
Der er i finansloven særligt fokus på tidlige og forebyggende indsatser på sundheds- og
socialområdetog på uddannelse, herunder erhvervskompetencegivende uddannelser med
henblik på at sikre varig beskæftigelse. Forfatningskommissionen revitaliseres, og
arbejdsperioden forøges med 2 år. Der skal ske prioritering og forberedelse af overtagelse
af ansvarsområder fra staten, og der skal fokus på tværgående samarbejde mellem
offentlige myndigheder.
Med det formål at skabe rammer for vækst og beskæftigelse prioriteres udvikling af ny
finansieringsmuligheder for erhvervslivet, udvikling af fiskerierhvervet (herunder ny
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
1993237_0002.png
2
fiskerilov og værdikædeanalyse) og forberedelse af mere konkurrencedygtig
selskabsbeskatningsmodel. På det sociale område prioriteres udvidelse af forældreorloven,
tidlige, forebyggende indsatser, udvidelse af antallet af uddannede pædagoger i
daginstitutioner samt forhøjelse af tilskud til idræt. Vedrørende effektivisering af den
offentlige sektor forpligter man sig på effektiviseringstiltag, udgiftsanalyser og
effektmålinger. Der skal indføres fællesoffentlige løsninger og shared services, og der skal
ske øget digitalisering. Et overordnet mål er øget selvforsørgelse, som skal understøttes
gennem fokus på uddannelse, indførelse af beskæftigelsesfradrag og reform af sociale
ydelser og tilpasning af beskatning og indtægtsgrænser for pensionister. Endelig prioriteres
infrastruktur til fremme af erhvervsudvikling gennem lufthavnspakken, etablering af
regionale landingsbaner og havneanlæg.
Der er i aftalen lagt op til en balanceret udvikling med overskud i 2019 samt over en
fireårig periode. Finansloven for 2019 viser samlet et overskud på 21,2 millioner kroner på
drift- og anlægsudgifter over perioden 2019-2022 med et overskud i 2019 på 7,2 millioner
kroner.
Kilde: Naalakkersuisut
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
3
Lufthavne
Inatsisartut vedtog medio november Naalakkersuisuts lufthavnspakke med stemmer fra
Siumut, Nunatta Qitornai, Atassut og Demokraterne. Partii Naleraq og Suleqatigiisitsisut
stemte mod forslaget, mens IA var splittet i sagen, idet 6 medlemmer stemte imod, mens 2
afstod fra at stemme.
Debatten op til vedtagelsen var intens. Partii Naleraq fandt, at aftalen mellem regeringen
og Naalakkersuisut om finansiering af lufthavne i Nuuk og Ilulissat alene var i Danmarks
sikkerhedspolitiske interesse, og at den havde til hensigt at forhindre Grønlands
selvstændighed. PN udtrykte yderligere bekymring for, at lufthavnsbyggerierne ville
medføre en skævvridning af Grønland til skade for yderdistrikterne, og man udtrykte
modstand mod den forventede lukning af lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq.
IA fastslog gentagne gange, at man i princippet var tilhængere af lufthavnsplanerne, men at
man var kritisk overfor Naalakkersuisuts forslag, som man ikke fandt, var tilstrækkeligt
gennemarbejdet. IA fremsatte derfor under forslagets 3. behandling ændringsforslag om, at
lufthavnsprojektet gennemføres i etaper. Dette forslag nød dog ikke fremme, og
Naalakkersuisuts forslag blev vedtaget i sin helhed.
I Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat blev vedtagelsen modtaget med stor tilfredshed, mens der i
Sisimiut blev arrangeret fakkeltog til støtte for bevarelsen af Kangerlussuaq.
Det selvstyreejede aktieselskab Kalaallit Airports, som blev etableret i 2016 med det
formål at anlægge, eje og drive de ny lufthavne, forventer efter vedtagelsen af
lufthavnspakken at kunne igangsætte anlægsudbud for lufthavnene i Nuuk og Ilulissat
ultimo januar 2019. Man forventer at have fundet den vindende entreprenør i begyndelsen
af maj 2019, hvorefter projektet kan indledes.
Kalaallit Airports har i en pressemeddelelse meddelt, at projektering for landingsbanen i
Qaqortoq planlægges gennemført i 2019 og for bygningerne i 2020. I sommeren 2020
påbegyndes anlæggelsen af landingsbanen og i sommeren 2021 opførelsen af bygningerne.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
1993237_0004.png
4
Da byggetiden for lufthavnen i Qaqortoq er kortere end for de øvrige lufthavne, er det
fortsat planen, at lufthavnen i Qaqortoq skal stå færdig samtidig med lufthavnene i Nuuk
og Ilulissat, dvs. før udgangen af 2023.
Kalaallit Airports har i oktober måned prækvalificeret det canadiske Bird Johnson Joint
Venture, der er specialiseret i store anlægsprojekter i Canada. Der er dermed seks
prækvalificerede selskaber, nemlig yderligere BAM International bv. (Holland), China
Communications Construction Company Ltd. (Kina). Munck Gruppen A/S (Danmark),
MT Højgaard A/S (Danmark) og Pennecon Dexter Joint Venture (Canada). Per Aarsleff
A/S i samarbejde med Ístak var prækvalificeret, men trak sig i sommer fra opgaven.
Nyt medlem af Naalakkersuisut
Naalakkersuisoq for infrastruktur og
boliger, Simon Simonsen, besluttede ved
udløbet af en længere sygemelding at
udtræde af landsstyret. Formand for
Naalakkersuisut, Kim Kielsen, har
herefter udpeget Karl Frederik Danielsen som nyt medlem af Naalakkersuisut for samme
område.
Den 47-årige Danielsen er uddannet lærer og tidligere formand for den grønlandske
lærerforening IMAK. Han har ikke tidligere været aktiv i landspolitik.
Simon Simonsen, som efter sædvane haft orlov fra Inatsisartut under sin tid som
naalakkersuisoq, er genindtrådt som medlem af Inatsisartut.
Formanden for Atassut, naalakkersuisoq for natur, miljø og forskning Siverth K.
Heilmann, som ultimo oktober måtte indlægges efter et ildebefindende, er fortsat
sygemeldt. Det forlyder, at Heilmann overvejer, om han vil fortsætte som medlem af
Naalakkersuisut. Under hans sygefravær varetages ansvarsområdet af Naalakkersuisoq for
Råstoffer og Arbejdsmarked Erik Jensen.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
1993237_0005.png
5
Formandsvalg i Inuit Ataqatigiit
Partiet Inuit Ataqatigiit havde 1. december
indkaldt til ekstraordinær kongres med
henblik på valg af ny formand, efter at den
hidtidige formand, Sara Olsvig, trak sig ud
af politik med udgangen af oktober
måned.
På kongressen valgtes Múte Bourup Egede som formand uden modkandidater, efter
indstilling fra politisk næstformand Aqqaluaq Biilmann Egede. Aqqaluaq B. Egede
fortsætter som politisk næstformand, mens Agathe Fontain blev organisatorisk
næstformand.
Den 31-årige Múte B. Egede er vokset op i Narsaq og er student fra gymnasiet i Qaqortoq.
Han har læst kultur- og samfundshistorie ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik og har i
en kortere periode drevet selvstændig virksomhed. Han var formand for IA Ungdom 2013-
2015. I 2015 indtrådte han i Inatsisartut som suppleant for Mimi Karlsen under dennes
sygeorlov. Múte B. Egede var naalakkersuisoq for råstoffer under S-IA-PN-koalitionen
2016-2018. Ved valg til Inatsisartut i foråret 2018 opnåede han 233 personlige stemmer.
Múte B. Egede oplistede i sin tiltrædelsestale (som kan læses på
www.ia.gl)
10 mål for
samfundet, hvoraf det første var selvstændighed på sigt. Han lagde i talen og i udtalelser til
pressen vægt på, at IA skal have en klar profil i opposition, men at partiet samtidig skal
være rede til at samarbejde, søge kompromis og tage ansvar for at skabe resultater. Det
forhold, at IA deltog i finanslovforliget, blev i de grønlandske medier udlagt som et resultat
af en ny og mere kompromissøgende linje for partiet.
Grønland-EU
Årets finansieringsaftale mellem EU og Grønland blev medio november underskrevet i
Bruxelles.
Med underskrivelsen af finansieringsaftalen sikres overførsel af 32,11 mio. EUR til
Grønland fra EU under Grønlandsbeslutningen (”Partnerskabsaftalen”). Midlerne fra EU
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
6
går til støtte til Grønlands uddannelsessektor. Det nuværende samarbejdsprogram
fremhæver den fortsatte forpligtelse fra den Europæiske Union til at støtte en bæredygtig
udvikling af Grønland gennem styrkelse af uddannelse i Grønland. Naalakkersuisut
forpligter sig til løbende afrapportering på en række indikatorer og parametre.
Partnerskabsaftalen 2014-2020 indebærer, at EU i perioden investerer samlet 217,8 mio.
EUR i uddannelse i Grønland.
Råstoffer
Anorthositminen i produktion
Hudson Greenland A/S, som driver anorthositminen ved Kangerlussuaq, meddelte i
begyndelsen af december, at den første malm er sendt til procesanlæg. Selskabet forventer,
at minen vil være i fuld drift omkring årsskiftet, og man lever dermed op til vilkårene i
udnyttelsestilladelsen, der forudsætter produktion inden udgangen af 2018.
Med anorthositminen vil Grønland have to aktive miner. Den anden er rubinminen
Aappaluttoq ved Qeqertarsuatsiaat, der åbnede officielt i maj 2017.
Anorthosit er et mineral, der bl.a. anvendes i produktion af plast og fiberglas. Der er en
større forekomst af anorthosit i Labrador i Canada, og anorthosit er i øvrigt fundet på
Månen og i meteoritter.
Arbejdsmarked
Mangel på arbejdskraft
Nationalbanken peger i sin analyse af Grønlands økonomi af 28. november 2018 bl.a. på,
at presset på arbejdsmarkedet er stort efter flere år med stærk fremgang i økonomien. I
2014-16 voksede økonomien realt med 4,4 pct. om året. Årsagen til denne fremgang er
især høje fiskepriser og stigende fangstmængder. Arbejdsløsheden er lav og risikoen for
overophedning stor. Analysen peger videre på, at lufthavnsprojekterne vil øge presset på
økonomien, hvorfor der er behov for en stram finanspolitik. Grønlands Økonomiske Råd
har i sin rapport (omtalt i indberetning for november 2018) opgjort arbejdsløsheden til
mindre end 5 pct. i 2018.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
7
Arbejdsgiverorganisationen Grønlands Erhverv (GE) offentliggjorde i november en
analyse, foretaget af HS Analyse for GE, som viser, at de grønlandske virksomheder har
svært ved at skaffe arbejdskraft. Det anslås, at det grønlandske erhvervsliv aktuelt mangler
713 faglærte og 264 ufaglærte medarbejdere i virksomhederne. Der er især mangel på
arbejdskraft indenfor fiskeri, fødevareproduktion, restaurationsbranchen, turismeindustrien
og byggebranchen.
GE påpeger, at det vil hæmme erhvervsudviklingen i Grønland, hvis landets virksomheder
ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft, og opfordrer på denne baggrund til, at der
etableres en lettere adgang til at skaffe arbejdskraft udefra.
Det selvstyreejede aktieselskab Royal Greenland A/S har i særlig grad oplevet
udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i fiskeriets højsæson, og man har
derfor siden 2017 hentet arbejdskraft udefra, især fra Kina. Der er aktuelt ca. 60
udenlandske medarbejdere placeret på fiskefabrikkerne rundt om i Grønland. Royal
Greenland har overfor KNR oplyst, at man ikke har mødt nævneværdige vanskeligheder i
forbindelse med rekrutteringen, men at man har haft et godt samarbejde med de lokale
kommuner, selvstyret og de danske myndigheder.
Infrastruktur
4G-netværk i hele Grønland
Grønlands TELE-POST har opgraderet fra 2G til 4G. Det nye netværk er baseret på den
nyeste teknologi og klargjort til 5G.
Den 7. november fik mobilkunderne i bygden Qeqertaq som de sidste adgang til 4G-
mobildata. Det ny mobilnetværk dækker dermed hele Grønland. 92 pct. af befolkningen
har adgang til hurtigt datanetværk, mens de resterende 8 pct.
–
brugere i Ittoqqortoormiit,
Tasiilaq og Qaanaaq med bygder
–
fortsat har en langsommere satellitforbindelse.
TELE-POST oplyser i en pressemeddelelse, at det har taget omkring et halvt år at udskifte
mobilantenner på 119 lokaliteter. Processen er gået hurtigere end forventet.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
8
Sociale forhold
National handlingsplan for omsorgssvigtede børn
Efter forslag fra Inuit Ataqatigiit vedtog Inatsisartut under efterårssamlingen at pålægge
Naalakkersuisut at fremlægge en plan, der skal forebygge social udsathed og omsorgssvigt
af børn. Den nationale handlingsplan skal inddrage og tage højde for allerede igangsatte
tiltag, og den skal foreligge til Inatsisartuts efterårssamling 2019.
Børnetalsmandsinstitutionen MIO offentliggjorde i november, i anledning af 25-året for
Grønlands tiltrædelse af FNs børnekonvention, en rapport om status for Grønlands
efterlevelse af konventionen. Børnetalsmanden peger i rapporten på, at Grønland ikke lever
op til 20 af konventionens artikler, særligt vedrørende barnets ret til beskyttelse, hjælp og
uddannelse. Med vedtagelsen lægges der op til en samlet, langsigtet løsning af disse
problemer.
Forældreorlov forlænges
Inatsisartut vedtog under efterårssamlingen at forlænge forældreorloven med 4 uger,
således at den samlede forældreorlov med virkning fra 1. januar 2020 bliver 41 uger.
Udvidelsen af forældreorloven er indarbejdet i finansloven og anslås at koste 12 mio. kr.
De grønlandske kommuner yder ikke pladsgaranti på daginstitutionsområdet, og der er
generelt mangel på pladser, bl.a. fordi det er vanskeligt at rekruttere personale til
daginstitutionerne. Nybagte forældre er derfor ofte henvist til at finde midlertidig, privat
pasning til barnet efter endt forældreorlov.
Uddannelse
Fokus på gymnasierne
Grønlands Radio KNR har i løbet af november haft fokus på de grønlandske gymnasier.
Det er fremgået, at optaget på gymnasierne er steget, men at frafaldet fortsat er meget stort,
idet kun omkring halvdelen gennemfører uddannelsen.
I perioden 2006-2016 steg elevtilgangen med 56,3 pct. fra 300 elever til 469 elever; men
andelen af studerende, der gennemførte uddannelsen, faldt i samme periode fra 56 pct. til
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
9
52 pct. Der er ligeledes sket et fald i andelen af dimittender, der efter to år var i gang med
en videregående uddannelse. I 2012 var 69 pct. i gang med en videregående uddannelse,
mens det i 2017 var 46 pct., der fortsatte med at uddanne sig efter gymnasiet.
Naalakkersuisut har i Uddannelsesplan II (se www.naalakkersuisut.gl) opstillet en række
mål for gymnasieuddannelserne som led i en femårig revisionsperiode. Det er ambitionen,
at frafaldet skal mindskes gennem bedre vejledning, og at andelen af dimittender, der
fortsætter på en videregående uddannelse, i 2024 skal være 75 pct. Endvidere er det målet,
at flere unge skal starte i gymnasiet direkte fra folkeskolen, således at gennemsnitsalderen
ved studiestart, der i dag er 20 år, kan nedbringes. Sideløbende hermed agter man at
etablere en særligt tilrettelagt gymnasieuddannelse for voksne.
Staten i Grønland
Afprøvning til værnepligt i Nuuk
Sidst i november gennemførtes for første gang afprøvning til værnepligt i Nuuk.
Arrangementet løb over 3 dage, og der blev afprøvet ca. 30 unge kvinder og mænd. Næsten
halvdelen af de egnede kandidater valgte at indgå aftale om at aftjene værnepligt.
Grønlandske unge har ikke værnepligt, men værneret. Forsvaret har igennem flere år søgt
at engagere flere grønlandske unge, bl.a. gennem deltagelse på uddannelsesmesser,
ligesom det er et ofte udtrykt ønske fra grønlandsk politisk side, at flere unge grønlændere
deltager i Forsvaret.
På baggrund af de positive erfaringer er det besluttet, at der også i 2019 skal gennemføres
afprøvning til værnepligt i Grønland, og at det ud over i Nuuk også skal foregå i
uddannelsesbyerne Qaqortoq, Sisimiut og Aasiaat.
SAR-kontrakt til AirGreenland
AirGreenland har vundet en delkontrakt for 2019 og 2020 om deltagelse i eftersøgnings-
og redningsberedskabet (search and rescue, SAR) ved Grønland, som var udbudt af
Forsvaret. Dermed fortsætter AirGreenlands deltagelse i SAR-beredskabet, som aktuelt
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
1993237_0010.png
10
omfatter en S61 helikopter stationeret i Kangerlussuaq og en Bell 212 stationeret i
Qaqortoq med tilhørende besætninger.
SAR-kontrakten har en værdi på op mod 100 millioner kroner. Der var indkommet tilbud
fra to andre selskaber, men den samlede vurdering af kvalitet og pris faldt ud til Air
Greenlands fordel.
Forsvaret oplyser på www.forsvaret.dk, at man ud over den to-årige periode fra 2019-2020
også havde udbudt helikopterberedskabet i Grønland for perioden 2021-2025, men at alle
indkomne tilbud oversteg den økonomiske ramme for kontrakten væsentligt. Det vil
blive udbudt igen i løbet af de næste to år.
Navne
Direktør
Anders Brøns
afgik 7. december ved døden efter en ulykke i Ålborg havn.
Anders Brøns stammede fra bygden
Arsuk ved Ivittuut og var lige fra
ungdommen engageret i fiskeri. I 1984
etablerede han sammen med Hans-
Pavia Egede selskabet Egede & Brøns,
som var korresponderende rederi for et
trawlerrederi. Hans-Pavia Egede solgte i 2000 sine aktier i selskabet til Anders Brøns og
Jens Salling, som var kommet ind i selskabet i 1985. Salling og Brøns ejede herefter hver
50 pct. af Polar Seafood Greenland A/S, der er moderselskab i en større koncern. Polar
Seafood har ejerandele i fabrikker eller salgskontorer i Grønland, Danmark, Rusland,
Ukraine, Norge, England, Canada, Sverige, Serbien og Tyskland. Polar Seafood Greenland
A/S havde i 2017 en omsætning på over 3 mia. kr., og koncernresultatet efter skat var ca.
1,4 mia. kr. Virksomheden beskæftiger mere end 900 medarbejdere internationalt.
Anders Brøns og Jens Salling har siden 2016 været på listen over de 100 mest velhavende i
kongeriget.
Anders Brøns sad i Grønlandsbankens bestyrelse og har tidligere været islandsk
generalkonsul i Nuuk og formand for Great Greenlands bestyrelse.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
1993237_0011.png
11
Det tragiske dødsfald gav anledning til en lang række nekrologer, som alle lagde vægt på
Anders Brøns’ enorme betydning for erhvervsudviklingen i Grønland og
på hans beskedne
og behagelige væsen.
Bestyrelsesformand Henrik Leth har overfor de grønlandske medier oplyst, at Anders
Brøns i god tid havde taget stilling til selskabets videreførelse, og at han i sit testamente
har bestemt, at sønnen Miki Brøns overtager
Anders Brøns’ bestyrelsesposter i Polar
Seafood Greenland A/S og Polar Seafood Denmark A/S. Miki Brøns skal videre være ejer
af aktieposten i Polar Seafood Greenland A/S.
Borgmester
Asii Chemnitz Narup
glæder sig over,
at indbyggertallet i Nuuk har passeret 18.000.
Befolkningstallet i Grønland som helhed har i de
seneste år været faldende, men Nuuk har oplevet en
konstant fremgang, og indbyggertallet er således
steget med 6 pct. over de sidste 3 år.
Der foregår en løbende affolkning fra bygd til mindre by og fra mindre by til Nuuk.
Hovedstadskommunen har derfor skabt byudviklingsplanen Nuuk City Development, der
skal sikre, at der er boliger, skoler og daginstitutioner til alle borgere. Planen omfatter
udvikling af en helt ny bydel, Siorarsiorfik.
Julemanden,
som i de senere år har boet i Ilulissat, har flyttet sin store postkasse til
Uummannaq.
Julemanden har ført en omtumlet tilværelse i Grønland. I 1990erne havde han kontor i
Nuuk, men selskabet lukkede efter dårlige resultater, og postkasse og nisser blev overført
til Ilulissat, hvor julemandsforretningen dog heller ikke har haft nogen kommerciel succes.
Flere lande gør krav på julemanden, og det selvstyreejede turismeudviklingsselskab Visit
Greenland finder det ørkesløst at deltage i et internationalt mundhuggeri om julemandens
proveniens. Selskabet ønsker ikke at konkurrere med bl.a. Finland om julemandskonceptet,
men satser i stedet på at markedsføre Grønland som en adventuredestination.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
1993237_0012.png
12
Trods usikkerheden om Julemandens faktiske bopæl tilgår der ham fortsat en del
korrespondance, som i de senere år er blevet besvaret af de ældste elever fra folkeskolen i
Uummannaq, Edvard Krusep Atuarfia, som led i et tværfagligt projekt.
Med denne sidste indberetning for 2018 sender jeg en stor tak til kolleger og
samarbejdspartnere for et godt og frugtbart samarbejde i det år, der gået, og de bedste
ønsker om et godt og glædeligt nyt år for alle.
Mikaela Engell