Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 18
Offentligt
1986924_0001.png
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
Table of Contents
Introduction
Climate Section Key Findings 4
I.
Climate Change Beliefs
II.
Climate Change Risk and Opportunity
Political Section Key Findings 8
I.
Political Dimensions
II.
Independence Preferences
III.
Independence Economic Beliefs
Climate Policy Preferences Section Key Findings 10
IV.
Paris Agreement
V.
Industry Greenhouse Gas Emissions
VI.
Gas and Oil Taxation
VII.
Alternative Energy Sources
VIII.
Oil Drilling
Appendix I: Survey Method 11
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0003.png
Initial Results Press Release Introduction
Denne pressemeddelelse opsummerer de første deskriptive statistiske resultater fra et
landsdækkende survey - Greenlandic Perspectives Survey
–
udført af Greenland
Perspective, Københavns Universitet og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, med statistisk
bistand fra Grønlands Statistik samt finansieret af Kraks Fond Byforskning. Greenlandic
Perspectives Survey er en undersøgelse af, hvordan indbyggere i Grønland opfatter
fortidige, nutidige og fremtidige ændringer i Grønlands politiske, økonomiske og fysiske
klima. Surveyperiode for første runde:
23. juli
–
14. september, 2018.
Deltagere: 606
deltagere fra 13 forskellige byer og bygder fra alle kommuner på tværs af Grønland.
Gennemsnitlig fejlmargen: +/- 4 procentpoint med et konfidensniveau på 95%. Se appendix
for yderligere detaljer om survey- og stikprøvemetoder. Forskningsprojektet er finansieret af
Kraks Fond Byforskning med yderligere støtte fra the Ilisimatusarfik og Københavns
Universitet.
Principal Researcher, Klima
Kelton Ray Minor (US)
Forsker ved Kraks Fond Byforskning
Ph.d.-studerende, Købehavns Universitet, Centre for Social Data Science (SODAS)
[email protected]
Principal Researcher, Politik
Gustav Agneman (SE)
Ph.d.-studerende, Købehavns Universitet
Greenland Perspective
[email protected]
Forskningsassistent Kontakt
Navarana Davidsen (GL)
[email protected]
Seniorforskere og vejledere
Professor Minik Thorleif Rosing, Københavns Universitet
[email protected]
Professor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
[email protected]
Projektkoordinator
Allan Olsen
[email protected]
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives. GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0005.png
Climate Section
Pressekontakt: Kelton Minor
–
email: [email protected]
Greenlandic Perspectives Survey gør det muligt at kortlægge Grønlands indbyggeres
opfattelser, holdninger og adfærd relateret til nuværende og fremtidige klimaændringer i hele
Grønland.
Climate Change Beliefs and Experience
Q1) Tror du, at der er klimaforandringer?
Silap pissusaani allanngortoqarsoraajuk?
Et stort flertal, ca. 9 ud af 10 (92%), af indbyggere i Grønland tror at der er
klimaforandringer, mens omkring 1 ud af 12 enten svarer ved ikke (6%) eller svarer er der
ikke sker klimaforandringer (2%).
Tror du, at der er klimaforandringer?
Silap pissusaani allanngortoqarsoraajuk?
Figure 1: climate change belief
Q2) Har du personligt oplevet effekterne af klimaforandringerne?
Nammineq inuttut silap
pissusaata allanngornerisa sunniutai misigisimavigit?
8 ud af 10 (79%) indbyggere i Grønland svarer at de personligt har oplevet effekter af
klimaforandringer mens omkring 1 ud af 10 (13%) ikke har oplevet effekter og (8%) ikke er
sikre. Et flertal af indbyggere i alle regioner i Grønland har personligt oplevet effekter af
klimaforandringer.
Personlige erfaringer med effekter af klimaforandringer er højest i nordvest (Avannaata -
83% og Qeqertalik - 85%) og på østkysten (East Sermersooq - 83%) og lavest i West
Sermersooq (69%). Sammenlignet med byer (82%) og bygder (81%) har færre indbyggere i
Nuuk (69%) personligt oplevet effekter af klimaforandringer.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0006.png
Figure 2: climate change experience
Q3) Hvor vigtig er sagen om klimaforandringer for dig personligt?
Inuttut ilinnut silap
pissusaata allanngorneri pillugit sammisaq qanoq pingaartigaa?
Omkring 8 ud af 10 indbyggere siger at sagen om klimaforandringer er enten særdeles
(22%), meget (40%) eller ret (20%) vigtige. Ca. 1 ud af 6 giver udtryk for at klimaforandringer
ikke er særligt vigtige (12%), slet ikke vigtige (1%) eller svarer ved ikke (3%).
Figure 3: importance of climate change
Q4) Hvis klimaforandringer sker, tror du så, at det er mest på grund af…
Silap pissusaanik allanngortoqassappat makku pissutiginerusut isumaqarpit ...
Omkring halvdelen af indbyggerne (48%) svarer at klimaforandringer primært skyldes
menneskelig aktivitet, mens en ud af tre svarer at klimaforandringer primært skyldes
naturlige ændringer. Andelen af indbyggere som svarer at klimaforandringer primært skyldes
menneskelig aktivitet er højest i Nuuk (58%), lavere i byer (47%) og lavest i bygder (41%).
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0007.png
Figure 4: primary cause of climate change
Climate Change Risk and Opportunity
Q5) I hvor høj grad tror du samlet set, at klimaforandringerne vil skade eller gavne…
Ataatsimut isigalugit silap pissusaata allanngorneri qanoq annertutigisumik
ajoqutaasussaanerat imlt iluaqutaasussaanerat isumaqarfigaagit ...
Næsten halvdelen af indbyggerne i Grønland vurderer at klimaforandringer vil skade dem og
deres familie, deres by, Grønland, fremtidige generationer og slædehunde. Mere end 4 ud af
10 (44%) indbyggere i Grønland svarer at klimaforandringer vil skade dem, (44%) skade
deres by, (47%) skade Grønland, (44%) skade fremtidige generationer og flest (65%) mener
at det vil skade Kalaallit qimmii qimuttut (slædehunde).
Figure 5: climate change risk and opportunity
I sammenligning hermed mener kun 1 ud af 11 (9%) at klimaforandringer vil gavne dem og
deres familie, (11%) deres by eller bygde, (14%) Grønland, (14%) fremtidige generationer i
Grønland, (5%) Kalaallit qimmii qimuttut (slædehunde).
Q6) Hvornår tror du, at klimaforandringerne begynder at gavne mennesker i Grønland?
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
Silap pissusaata allanngorneri qaqugukkut Kalaallit Nunaanni inunnut
iluaqutaalissappat?
Q7) Hvornår tror du, at klimaforandringerne begynder at skade mennesker i Grønland?
Silap pissusaata allanngorneri qaqugukkut Kalaallit Nunaanni inunnik
ajoqusiilissappat?
Kun 1 ud af 11 indbyggere (11%) mener at folk i Grønland har fordel af klimaforandringer
“lige
nu” mens 1 ud af 4 (23%) indbyggere mener at folk i Grønland påvirkes negativt af
klimaforandringer
“lige
nu.”
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0009.png
Politik
Pressekontakt: Gustav Agneman - email:
[email protected]
De omfattende data fra Greenlandic Perspectives Survey giver os mulighed for at undersøge
en række centrale spørgsmål i grønlandsk politik og for at se hvordan Grønlands indbyggere
ser på disse spørgsmål.
Q1) Hvor negativ eller positiv er du i forhold til minedrift i Grønland?
Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiornermut tunngatillugu qanoq ajorinnitsigaat imaluunniit
qanoq iluarinnitsigaat?
(1 = Meget negativ - 7 = Meget positiv)
Figure 6: Attitude toward mining vs opinion on TAC size
Negativ (1-3): 21 %, Neutral (4): 26 %, Positiv (5-7): 53 %
Q2) Mener du, at den samlede mængde af fisk, man har lov til at fange i Grønland, bør
formindskes eller forøges?
(1 = Formindskes meget - 7 = Forøges meget)
Kalaallit Nunaanni aalisakkat pisareqqusaasutut amerlassusaat annikillisariaqartut imaluunni
it amerlineqartariaqartut isumaqarpit?
Figure 7: Opinion on the size of TAC
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0010.png
Formindskes (1-3): 15 %, Uforandret (4): 29 %, Forøges (5-7): 56 %
Q3) Hvordan ville du stemme, hvis der var en folkeafstemning I DAG, om Grønland skulle
forlade Kongeriget Danmark?
Kunngeqarfimmik Danmarkimik Kalaallit Nunaata qimataqarnissaa pillugu ULLUMIKKUT
inunnik taasisitsisoqassagaluarpat qanoq taasissavit?
Figure 8: Respondents views on independence
De vægtede andele og konfidensintervaller (usikkerhedsmål) for hver svar er vist i figure 8.
De præcise vægtede andele er:
Ja: 38%; Nej: 33%; Ved ikke: 19%; vil ikke stemme: 10%.
Q4) Hvis Grønland bliver uafhængigt indenfor de næste 10 år, vil det påvirke Grønlands
økonomi...
Ukiut tulliit qulit iluini Kalaallit Nunaat kiffaanngissuseqalerpat makkununnga
sunniuteqassaaq: Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0011.png
Figure 9: Expected economic effect of independence
Figur (9) viser svarene til Q4, opdelt på at respondenten indikerer at han/hun ville stemme ja
eller nej til uafhængighed, hvis der var en folkeafstemning i dag. Flertallet af Ja-vælgerne
mener at uafhængighed ville påvirke Grønlands økonomi positivt, mens et flertal af Nej-
vælgerne mener at økonomien ville blive påvirket negativt.
Klimapolitik
Pressekontakter:
Kelton Minor - email:
[email protected]
Gustav Agneman - email:
[email protected]
Q1) What do you think is more important, protecting the environment even if it costs jobs or
economic growth even if it leads to environmental problems?
Hvad synes du er vigtigst?
a) at beskytte miljøet, selv hvis det koster jobs eller
økonomisk vækst
b) selv hvis det leder til miljømæssige problemer?
Sorleq pingaarnerpaasoritippiuk?
a) Allaat suliffissanik akeqaraluarpat avatangiisinik illersui
nissaq
b) Allaat avatangiisini ajornartorsiutinik nassataqartitsigalu
arpat aningaasaqarnikkut siuarsarne
4 ud af 10 (39%) af indbyggerne i Grønland foretrække at beskytte miljøet selvom det koster
arbejdspladser mens 1 ud af 4 (25%) vil foretrække økonomisk vækst selvom det giver
miljøproblemer, (28%) har ikke nogen mening.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0012.png
Figure 10: environmental economic attitudes
Q2) Skriv venligst om du er for eller imod, at den grønlandske regering forsøger at
begrænse fremtidige klimaforandringer på følgende måder:
Siunissami silap pissusaata allanngorneri makkunatut ilusilinnik killilersorniarlugit
Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut misileraanerat iluarinerlugu imlt akerlerinerlugu
allatsiaruk:
1) Indgå i Parisaftalen (en international aftale om at reducere udledning af
drivhusgasser)
Parisimi isumaqatigiissutip atsiornera (Gassit
kissakkiartortitsisut aniatitaanerinik annikillissinnissaq pillugu nunat tamalaani
isumaqatigiissut)
6 ud af 10 (61%) indbyggere i Grønland er for at indgå i Parisaftalen, mens 1 ud af 14 (7%)
er imod det og 1 ud af 3 (33%)
svarer ’ved ikke’.
2) Regulere udslippet af drivhusgasser fra industrien i Grønland
Kalaallit Nunaanni suliffissuaqarfimmit gassit kissakkiartortitsisut
aniatitaanerinut inatsisilersuineq
6 ud af 10 (59%) indbyggere i Grønland er for at regulere drivhusgasser fra industrien i
Grønland, omkring 1 ud af 12 (8%) er imod det og 1 ud af 3 (34%)
svarer ’ved ikke’.
3) Forøge beskatningen af benzin og brændstof
Benziinap ikummatissallu akileraarusersornerisa annertusisinnerat
4 ud af 10 (41%) indbyggere i Grønland er imod at øge skatter på benzin og brændstof,
(28%) er for øgede skatter på benzin og brændstof og (31%)
svarer ’ved ikke’.
4) Invester i alternative energikilder som hydro, vind og sol
Allatut qinigassatut nukissiuutinik, soorlu erngup, seqerngup anorillu nukiinik
aningaasaliinerit
7 ud af 10 (71%) indbyggere i Grønland er for investeringer i alternative energikilder, (3%) er
imod det og (27%)
svarer ’ved ikke’.
5) Forbyd olieboring i Grønland
Kalaallit Nunaanni uuliasiorluni qillerinerup inerteqqutaalersinnera
1 ud af 3 (33%) indbyggere i Grønland er for at forbyde olieboring i Grønland, (31%) er imod
et forbud og (36%)
svarer ’ved ikke’.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0013.png
Appendix
Geografisk sampling-metode
De undersøgte lokationer blev udvalgt via en to-trins stratificeret udvælgelse. Det betyder at
vi:
1) Opdeler Grønland i dets 5 kommuner og opdeler Sermersooq i Vest og Øst, hvilket
giver 6 geografiske områder
Figure 11: six geographic regions
2) Kategoriserer alle lokaliteter i hver af disse 6 områder som enten byer (~større end
500 indbyggere) eller bygder (~mindre end 500 indbyggere) baseret på tal fra
Grønlands Statistik.
Figure 12: 12 geographic layers
Det resulterede i 12 geografiske enheder, en enhed for hver kombination af bygde-region og
by-region. Derefter udvalgte vi tilfældigt én lokation i hver geografiske enhed vha
statistikprogrammet R, med to undtagelser. Vi inkluderede eksplicit Nuuk i Vest-Sermersooq
enheden da Nuuk udgør mere end 30% af den voksne befolkning i Grønland. Herudover
inkluderede vi en yderligere by (Upernavik) i Avannaata-enheden for at udvide dækningen af
den store nordlige kystregion.
 GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Information om forskningsprojektet Greenlandic Perspectives.
1986924_0014.png
Figure 13: sampled locations
Fra hver er disse 13 lokationer udvalgte Grønlands Statistik tilfældigt et antal voksne (18+)
indbyggere i forhold til den marginale populationstotal for den givne geografiske enhed.
Figure 14: surveys given to a random selection of residents in each location
Surveyet blev administreret til disse tilfældigt udvalgte indbyggere over en periode på 2
måneder af to hold med grønlandske forskningsassistenter fra University of Greenland,
Københavns Universitet og SDU, hvor hvert hold blev ledet af en af projektets principal
researchers. For alle surveyresultater på landeniveau gælder at centrale demografiske
variable er vægtet, post-survey, for at matche den geografiske voksne befolknings
karakteristika ifht grunddata fra Grønlands Statistik.
Afrundingsfejl
I tabeller er procentpoint afrundet til nærmeste hele tal (3.7% = 4%). Derfor kan nogle
resultater summe til mere eller mindre end 100%.