FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 92: Kopi af URU alm. del - svar på spørgsmål 148 om, hvem der har jurisdiktion for de forskellige forbrydelser, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling), Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling), Europarådet 2018-19 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling), Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 302, UUI Alm.del Bilag 161, FOU Alm.del Bilag 92, ERD Alm.del Bilag 5, UPN Alm.del Bilag 205, IFU Alm.del Bilag 135
Offentligt

Folketinget

Udenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. april 2019

Strafferetskontoret

Malene Lynggaard

2019-0032/21-0044

1073087

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 148 (Alm. del), som Folketin-

gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).

Søren Pape Poulsen

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 92: Kopi af URU alm. del - svar på spørgsmål 148 om, hvem der har jurisdiktion for de forskellige forbrydelser, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 148 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:

”Hvem har jurisdiktion for de forskellige forbrydelser, er der

tale om et territorielt juridisk ansvar eller følger jurisdiktionen

forbrydelsen, så alle stater principielt har pligt til og ansvar for

retsforfølgning?”

Svar:

Justitsministeriet henviser indledningsvis til den samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 147 med hensyn til afgrænsningen af de lovovertrædelser,

som fremmedkrigere vil kunne straffes for. Det fremgår således heraf, at

fremmedkrigere afhængig af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag

vil kunne straffes i Danmark for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 101 a,

stk. 1 (tilslutning til fjendtlig væbnet styrke), § 114 c, stk. 3 (lade sig hverve

til at begå terrorisme eller terrorlignende handlinger), § 114 d, stk. 3 (lade

sig træne, instruere eller på anden måde oplære til at begå terrorisme eller

terrorlignende handlinger), § 114 e (bistand i øvrigt til handlinger omfattet

af straffelovens §§ 114-114 d) eller § 114 j (indrejse eller ophold i visse kon-

fliktzoner uden forudgående tilladelse).

Herudover kan fremmedkrigere efter omstændighederne også strafforfølges

efter andre regler i straffeloven. Det gælder blandt andet hovedbestemmel-

sen om terrorisme i straffelovens § 114.

Justitsministeriet kan oplyse, at udstrækningen af et lands straffemyndig-

hed (jurisdiktion) som udgangspunkt afhænger af lovgivningen i det pågæl-

dende land.

Internationale retsregler kan imidlertid fastsætte krav til de forskellige lan-

des strafferetlige jurisdiktion.

Der henvises i den forbindelse til det anførte under pkt. 4.

Får så vidt angår dansk ret indeholder straffelovens §§ 6-9 de alminde-

lige bestemmelser om, under hvilke betingelser en strafbar handling hører

under dansk straffemyndighed (jurisdiktion). Disse bestemmelser afgrænser

således, hvilke straffesager der kan pådømmes ved danske domstole.

Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske

stat, jf. straffelovens § 6 (territorialprincippet). Det gælder også, hvis blot

en del af den strafbare virksomhed er foretaget her i landet. Handlingen kan

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 92: Kopi af URU alm. del - svar på spørgsmål 148 om, hvem der har jurisdiktion for de forskellige forbrydelser, fra justitsministeren

tillige være undergivet dansk straffemyndighed, hvis den uden at være fore-

taget i Danmark har haft virkning her i landet, jf. straffelovens § 9 (virk-

ningsprincippet).

Hvis den kriminelle handling er begået i udlandet, kan der endvidere være

dansk straffemyndighed efter straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1 (det aktive per-

sonalprincip), hvis gerningsmanden på tidspunktet for sigtelsen er dansk

statsborger, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i lan-

det, og handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet

(dobbelt strafbarhed). Under dansk straffemyndighed hører efter § 7, stk. 2,

endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde (dvs. i

et område, der ikke er undergivet nogen stats myndighed), af personer, der

på tidspunktet for sigtelsen har den nævnte tilknytning til Danmark, hvis

handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4

måneder.

Under dansk straffemyndighed hører efter straffelovens § 7 a, stk. 1, desu-

den handlinger som f.eks. forsætligt drab og grov vold, der foretages i ud-

landet, men som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet er dansk

statsborger, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i lan-

det, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet

(dobbelt strafbarhed) og f.eks. efter dansk lovgivning kan medføre straf af

fængsel i mindst 6 år (det passive personalprincip).

De nævnte bestemmelser suppleres bl.a. af straffelovens § 8, som

indehol-

der en række bestemmelser om dansk straffemyndighed for handlinger, som

foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden

hører hjemme. Dette gælder bl.a., når handlingen krænker den danske stats

selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder eller en

embedspligt mod staten (nr. 1), handlingen krænker en forpligtelse, som det

ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet (nr. 3), eller hand-

lingen er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark

er forpligtet til at have straffemyndighed (nr. 5).

For så vidt angår bestemmelser om jurisdiktion i internationale retsakter

af mulig relevans for retsforfølgningen af fremmedkrigere kan der bl.a. hen-

vises til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 541 af 15. marts

2017 om bekæmpelse af terrorisme mv.

Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger for at

fastlægge deres straffemyndighed med hensyn til terrorhandlinger og visse

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 92: Kopi af URU alm. del - svar på spørgsmål 148 om, hvem der har jurisdiktion for de forskellige forbrydelser, fra justitsministeren

terrorrelaterede aktiviteter, når handlingen f.eks. er begået på den pågæl-

dende medlemsstatens område eller af en person, der er statsborger eller har

bopæl i medlemsstaten.

Det bemærkes, at direktivet er omfattet af det danske retsforbehold og der-

for ikke er bindende for Danmark.

Visse internationale konventioner indeholder bestemmelser om såkaldt uni-

versel jurisdiktion, hvilket indebærer, at stater forpligtes til at have straffe-

myndighed med hensyn til den strafbare handling uden krav om tiknytning

til staten i forhold gerningssted, gerningsmand eller offer. En sådan bestem-

melse findes f.eks. i artikel 146 i Genevekonvention IV om beskyttelse af

civile personer i krigstid i forhold til bl.a. forsætlig drab, tortur eller umen-

neskelig behandling af beskyttede personer.

Det følger således af ovenstående, at der bl.a. vil være dansk straffemyn-

dighed, i det omfang de relevante overtrædelser helt eller delvis er begået

på dansk territorium, jf. straffelovens § 6. Det samme gælder, når lovover-

trædelserne er begået af personer, der på tidspunktet for sigtelsen er danske

statsborgere eller er bosat eller har fast ophold her i landet, hvis de pågæl-

dende handlinger også er strafbare efter lovgivningen på gerningsstedet, jf.

straffelovens § 7, eller der er tale om f.eks. forsætligt drab eller grov vold

begået mod danske statsborgere eller personer, der er bosat eller har fast op-

hold i Danmark, og handlingen også er strafbar efter lovgivningen på ger-

ningsstedet, jf. straffelovens § 7a.

Særligt for så vidt angår overtrædelse af forbuddet mod indrejse- eller op-

hold i visse konfliktzoner uden forudgående tilladelse efter straffelovens §

114 j fremgår det af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at hvis de hand-

linger, som konstituerer indrejse eller ophold (herunder eventuelt i form af

medvirkens- eller forsøgshandlinger), ikke helt eller delvis er foretaget i den

danske stat eller på dansk fartøj som nævnt i straffelovens § 6, vil der være

dansk straffemyndighed efter straffelovens § 8, nr. 1, og for så vidt angår

danske statsborgere og personer med bopæl i den danske stat tillige efter

straffelovens § 8, nr. 3; jf. Folketingstidende 2015-16 (2. samling), tillæg A,

forslag til lov. 187 som fremsat 4. maj 2016, de specielle bemærkninger til

§ 1.

Det tilkommer i sidste ende domstolene at afgøre, om der i et konkret til-

fælde er dansk straffemyndighed med hensyn til den strafbare handling.