Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 89, UPN Alm.del Bilag 203
Offentligt
NOTITS TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens henstilling om cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net
1. maj 2019
Baggrund
Kommissionen fremlagde d. 26. marts 2019 en henstilling vedr. cybersikkerheden i for-
bindelse med 5G-teknologi (Dokument: C(2019) 2335
–
Kommissionens henstilling af
26.3.2019 om cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net). Tiltaget er også omtalt som
ét af ti handlingspunkter i Kommissionens nylige Kina-meddelelse.
Henstillingens indhold
Kommissionen slår indledningsvis fast, at 5G vil give store muligheder for den fortsatte
digitalisering på tværs af EU. I fremtiden vil 5G, i højere grad end 4G, udgøre rygraden i
vitale samfundsfunktioner som f.eks. energi, transport, bankvæsen og sundhed. 5G vil
således blive en katalysator for Europas økonomi, men 5G-teknologien vil også gøre
samfundet mere sårbart, og der vil være store konsekvenser forbundet med et 5G-
nedbrud.
Samtidig peger Kommissionen på andre sikkerhedsmæssige udfordringer, der forudses
ifm. 5G. Det omfatter cyberspionage og sårbarhed for cyberangreb, men også risikoen
for, at visse leverandører af teknologien kan være underlagt tredjelandes lovgivning og
forvaltningsmodel.
Henstillingen indeholder ikke konkrete anbefalinger, men opstiller en plan for at kunne
komme frem til et fælles, koordineret modsvar til sikring af cybersikkerheden. Ifølge
Kommissionen bør der foretages en koordinering for effektivt at kunne håndtere disse
cybertrusler, hvilket har afgørende betydning for et velfungerende indre marked og for
beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.
Visse tiltag i planen forudses implementeret af medlemsstaterne, mens Kommissionen
skal have en koordinerende rolle. Det understreges, at henstillingen ikke bør berøre
medlemsstaternes beføjelser med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar, statens sikker-
hed og statens aktiviteter på det strafferetlige område.
Henstillingen anbefaler konkret, at der skal arbejdes frem mod en fælles værktøjskasse,
der skal muliggøre, at risici effektivt kan håndteres. Der lægges op til et hurtigtgående
arbejde. Hver medlemsstat bør således inden juli foretage en risikovurdering af 5G-
infrastrukturen og herunder fastlægge de mest følsomme elementer, hvor sikkerheds-
brud ville have betydelige negative konsekvenser. Arbejdet drøftes undervejs i en sam-
Side 1 af 2