Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 82
Offentligt
EVALUERING AF JOBORDNING FOR VETERANER
Resumé
I september 2016 lancerede regeringen et servicetjek af veteranindsat-
sen for at sikre de bedst mulige vilkår for veteraner og deres pårø-
rende. Det fornyede fokus på veteranindsatsen førte en række nye til-
tag med sig. Et af dem var lov om jobordning for veteraner.
Med lov om jobordning for veteraner blev der etableret en ordning, der
skulle støtte veteraner, der befinder sig i periferien af arbejdsmarke-
det, i at få et aktivt arbejdsliv. Ifølge bemærkningerne til lov om job-
ordning for veteraner skal ordningen evalueres efter to år.
Evalueringen viser, at jobordningen har fået 30 udfordrede veteraner i
beskæftigelse, og at jobordningen overvejende fastholder veteranerne
på arbejdsmarkedet. Jobordningen har tillige været med til at skabe en
positiv omtale af udfordrede veteraner som en vigtig samfundsres-
source.
Ved udarbejdelsen af lov om jobordning for veteraner var det vanske-
ligt at forudse, hvor mange udfordrede veteraner, jobordningen ville
være relevant for. Når jobordningen har vist sig at være relevant for
færre end de forudsatte 50 udfordrede veteraner årligt, er det således
ikke udtryk for manglende effekt.
Både virksomheder og veteraner har haft gode erfaringer og oplevelser
med jobordningen. Størstedelen af veteranerne har givet udtryk for, at
de har oplevet styrkelse af kompetencer og positiv interaktion med
kolleger m.v., og de fleste af veteranerne ønsker at fortsætte med at
arbejde i virksomhederne, de har været tilknyttet som led i jobordnin-
gen.
På baggrund heraf anbefales det, at jobordningen fortsætter.
Evalueringens fokus
Formålet med loven var at styrke veteranindsatsen yderligere, så vete-
raner kunne støttes i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Evaluerin-
gen skal afdække, om ordningen har virket efter hensigten og om job-
ordningen fortsat skal være gældende fremadrettet.
Datagrundlag
Der er indhentet data fra 22 af i alt 27 virksomheder, der som led i
jobordningen har ansat en veteran.
Dato:
Enhed:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. februar 2019
VETC-REHAB
VETC-LDVEP
2018/011355
1528009
Ingen
Veterancentret
Garnisonen 1
4100 Ringsted
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: 728 19850
Side 1 af 4