Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg: Kommissionens forslag til en
forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompe-
tencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre.
Dokument: KOM(2018) 630 (FIN)
Nyt notat
Notatet oversendes til Folketingets Forsvarsudvalg til orientering
12. oktober 2018
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om etablering af et europæisk industri-, teknologi-
og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og et netværk af nationale koordinationscentre.
Formålet med forslaget er at bevare og udvikle teknologiske og industrielle kapaciteter vedrørende
cybersikkerhed, øge den europæiske cybersikkerhedsindustris konkurrenceevne og gøre cybersikker-
hed til en konkurrencemæssig fordel for andre industrier i EU. Forslagets ventes at få væsentlige
statsfinansielle konsekvenser. EU's bidrag til det europæiske kompetencecenter vil jf. forslaget udgø-
re 1.981.668.000 euro i perioden 2021-27 fra programmet for Det Digitale Europa samt et endnu
ikke fastsat beløb fra Horisont Europa-programmet. Deltagende medlemsstater vil ydermere skulle
yde et samlet bidrag af mindst samme størrelsesorden. Dertil kommer evt. udgifter til et nationalt
koordinationscenter. Forslaget ventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske
virksomheder. Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette
vil afhænge af det nationale koordinationscenters placering og kompetencer. Regeringen har fokus
på cybersikkerhed og vil indgå i forhandlingerne om forslaget med henblik på at sikre, at et evt. eu-
ropæisk kompetencecenter og tilhørende nationale netværk tilfører reel merværdi på omkostningsef-
fektiv vis.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede 14. september 2017 sin meddelelse om cybersikkerhed, der udbygger og
supplerer EU’s cybersikkerhedsstrategi fra 2013. Meddelelsen indeholder en række elementer til styrkel-
se af cybersikkerheden i EU, herunder forslag om etablering af et europæisk cybersikkerhedskompeten-
cecenter suppleret af et netværk af nationale koordinationscentre. Forslaget skal bl.a. ses som opfølg-
ning på det offentligt-private partnerskab om cybersikkerhed etableret i 2016.
Rådet vedtog i november 2017 rådskonklusioner om cybersikkerhed og hilste i den forbindelse intentio-
nen om et netværk af nationale koordinationscentre velkommen for at sikre innovation i den europæiske
cybersikkerhedsindustri og udvikling af næste generation af teknologier, herunder AI, quantum compu-
ting, blockchain og sikre digitale identiteter. Rådet noterede sig det planlagte europæiske cybersikker-
hedsforskningscenter og understregede desuden, at netværket af kompetencecentre bør adressere et
bredt spektrum af spørgsmål fra forskning til industripolitik.
Kommissionen har 6. juni 2018 fremlagt forslag til forordning om programmet for Det Digitale Euro-
pa for perioden 2021-2027 (KOM(2018)434). Et af programmets fem delområder vedrører cybersik-
kerhed og tillid. Delområdet skal styrke EU’s industrielle potentiale og konkurrenceevne inden for
1