Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 55
Offentligt
Indberetning af yderligere udgiftsområder
som forsvarsudgifter til NATO
NATO’s generelle definition af forsvarsudgifter
omfatter udgifter, der er afholdt for at opfylde
landets egne væbnede styrkers behov, allierede styrkers behov eller Alliancens behov. Om
udgiften er afholdt inden for eller uden for det nationale forsvarsbudget, er ikke afgørende.
NATO’s generalsekretær har opfordret alle allierede
til at undersøge nærmere, om alle for-
svarsrelevante udgifter bliver indberettet til NATO. Danmark har fulgt NATO’s generalsekre-
tærs opfordring og har været i dialog med andre allierede med henblik på at sikre, at den
danske indberetning af forsvarsudgifter fremover bedre afspejler forsvarsrelevante udgifter.
Danmark vil fremover indberette yderligere forsvarsudgifter for i størrelsesordenen 3 mia.
kr. og vil fortsætte arbejdet med at sikre, at alle forsvarsrelevante udgifter er inkluderet i
den danske indberetning til NATO.
Forsvarsindtægter.
Forsvarets indtægter fra salg af udfaset materiel, ejendomme og do-
nationer muliggør et tilsvarende merforbrug, som alternativt ville have krævet en merbevil-
ling til Forsvaret. Disse forsvarsindtægter fratrækkes derfor ikke forsvarsudgifterne fremover
i indberetningen til NATO. Det forventes at øge forsvarsudgifterne med i størrelsesordenen
200 mio. kr. i 2023.
Sundhedsydelser til nuværende ansatte i Forsvaret.
Sundhedsydelser i det almindelige
sundhedssystem til nuværende ansatte i Forsvaret er en forudsætning for et velfungerende
forsvar. Udgifter hertil indgår derfor fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til NATO.
Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 200 mio. kr. i 2023.
Kompetencegivende, civile uddannelser for militære nyansatte.
Den civile, forudgå-
ende grunduddannelse for officerer og den forudgående, civile, kompetencegivende uddan-
nelse for faglært stampersonel i det almindelige uddannelsessystem er forudsætningsska-
bende for militær ansættelse i Forsvaret. Udgifter hertil indgår derfor fremover i indberet-
ningen af forsvarsudgifter til NATO. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 50
mio. kr. i 2023.
Folkepension til tidligere personel i Forsvaret.
Det fremgår direkte af
NATO’s definition
af forsvarsudgifter, at udgifter til alderspension (”retirement pensions”) til nuværende og
tidligere medarbejdere er omfattet. Hidtil har den danske indberetning af forsvarsudgifter til
NATO indeholdt udgifter til pensionsbidrag til nuværende ansatte og tjenestemandspensioner
til tidligere ansatte tjenestemænd i Forsvaret. Fremover vil også udgifter til folkepension for
tidligere personel i Forsvaret indgå i indberetningen af forsvarsudgifter til NATO i forhold til
den periode, personellet har været tilknyttet Forsvaret. Udgifterne forventes at udgøre i
størrelsesordenen 2,2 mia. kr. i 2023.
Danmarks finansieringsandel af EU's forsvarsrelaterede initiativer.
I EU Kommissio-
nens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 er der afsat
midler til fremme af militær mobilitet samt til etableringen af Den Europæiske Forsvarsfond,
som har til formål at styrke den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, effektivitet
og innovationskapacitet. Danmarks finansieringsbidrag til de to EU initiativer indgår derfor
fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til NATO. Udgifterne forventes at udgøre i stør-
relsesordenen 300 mio. kr. i 2023.
Danmarks pålignede bidrag til FN's fredsbevarende operationer.
Danmarks pålignede
bidrag til FN’s fredsbevarende missioner medvirker til at sikre global fred og stabilitet og
udgør dermed et vigtigt bidrag til Danmarks sikkerhed. Danmark og allierede deltager i visse
af FN’s operationer og opnår dermed sikkerhed mv. som følge af øvrige FN styrkers tilstede-
værelse. Dele af Danmarks pålignede bidrag til FN's fredsbevarende operationer indgår der-
FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Tillæg til aftale på forsvarsområdet 2018-2023
for fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til NATO. Udgifterne forventes at udgøre i
størrelsesordenen 150 mio. kr. i 2023.