Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2003629_0001.png
København, d. 17. december 2018
Notat vedr. udbud af SINE
De danske beredskaber (”Blå blink”) bør have en tidssvarende kommunikationsplatform. Det
kommende udbud af kommunikationsnetværket SINE skal sikre en bedre, billigere og digital
løsning.
Hovedpointer:
•
•
•
•
Beredskabsnettet SINE er sikkert - men teknologisk utidssvarende (90’er teknologi).
Digitalisering: Beredskaberne bør have adgang til mobile bredbåndstjenester på en sikker
måde som er integreret del af SINE.
Et nyt åbent udbud skal gøres frit og åbent og tilrettelægges så der sikres en billigere og
bedre løsning.
Frekvenserne, som bruges i dag af SINE skal tilbagekaldes af staten. I modsat fald er nye
aktører reelt afskåret fra at byde på udbuddet. Det er kun teoretisk at det er muligt at
bruge andre frekvenser, reelt er der ikke plads.
Staten bør eje nettet: Af sikkerhedspolitiske hensyn er det afgørende at ejerskabet
overføres til staten og at det alene er opgaven med at etablere og drifte nettet, der
udbydes.
Tiden er knap: Kontrakten med den nuværende operatør udløber i 2020 og det er usikkert
for alle hvornår udbuddet kommer. Det tager minimum 1�½-2 år at opbygge et nyt net.
•
•
Baggrund:
Når beredskaberne kommunikerer, sker det via SikkerhedsNettet (SINE), som benytter Teknologi
standarden TETRA. På den fælles nationale platform kan politi, ambulance, brand, forsvar og
hjemmeværn have radiokommunikation i en indsatssituation. Ligeledes er kontrol-rum for Politi og
beredskaber tilkoblet SINE således at indsatser kan koordineres og beredskaberne har en fælles
oversigt over indsatte ressourcer.
Systemet er velafprøvet og bruges af beredskaberne i de fleste europæiske lande.
SINE blev implementeret i perioden 2007 til 2010 og nettet drives af Dansk Beredskabs-
kommunikation på en kontrakt frem til 2020, hvor kontrakten udløber. Ifølge justitsministeren er
Center For Beredskabskommunikation (Rigspolitiet) i gang med at forberede et udbud.
Tilfredsheden med SINE nettet og Tetra standarden er stor, og beredskaberne vil nødigt give
afkald på den meget store sikkerhed for kommunikation, som nettet tilfører. Men standarden har
store begrænsninger i det den kun tillader tale og - i meget begrænset omfang - overførsel af korte
tekstbeskeder og slet ikke overførsel af video, billeder og data. Hvilket i mange situationer
1
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Henvendelse af 20/1-19 fra Dansk Beredskabskommunikation A/S, vedrørende udbud af SINE - beredskabskommunikation
hæmmer beredskabets arbejde.
En uheldig konsekvens af, at vi endnu ikke har indført sikret adgang til mobile bredbåndstjenester
for de mange beredskabsansatte i Danmark er, at de i stedet anvender private ”Smart-Phones” til
at dele fortrolige video, billeder og data via internettet og kommercielle mobilnet. Det betyder at
data ikke kan beskyttes eller sikres mod utilsigtet deling med andre, og desuden fortages der ingen
logning af data. Og det er en reel sikkerhedsmæssig problemstilling.
I det hele taget vil adgang til internettet styrke beredskabet og øge sikkerheden ved indsatser.
For at imødegå beredskabets bredbåndsbehov inden for det kommende udbud, er det nødvendigt
at vi i Danmark - i lighed med flere andre europæiske lande fx Norge, Belgien og Finland –
prioriterer muligheden for gradvist at indføre adgang til mobile bredbåndstjenester. Dette kan ske
via LTE i radiosystemet, samtidig med at det eksisterende Tetra-system moderniseres og at Tetra-
og LTE-tjenesterne gives en fornuftig integration., så brugerne oplever en sammenhængende
kommunikationsplatform.
Dermed bevares systemets sikkerhed, samtidig med at det mobile net, giver brugerne
mulighederne for også at anvende applikationer, der understøtter live-streaming af lyd og billeder
på en sikker måde, hvormed man samtidig øger fleksibiliteten og effektiviteten i beredskabernes
indsatssituationer.
Valgte man alternativt at afløse Tetra-nettet med en ny dedikeret løsning, som udelukkende
baseres på mobilnetværksteknologi, ville omkostningerne vokse fra omkring 1-2 mia kr til ca. 8 mia
(i henhold til Mason rapporten udarbejdet for Energistyrelsen i 2017). Ud over den øget
omkostning er det den grænse opfattelse at en sådan løsning ikke er teknologisk moden og derfor
ikke umiddelbart gennemførligt i dag.
For samfundet er det vigtigt, at det kommende udbud indeholder en række krav:
1.
Tetra bør stadig være rygraden
i kommunikationsplatformen, da det forventes at Tetra
teknologien vil være grundstenen i beredskabets tale-kommunikation de næste 10+år.
2.
Digitalisering:
Det bør forlanges at der gradvis indføres mulighed for mobile bredbånds
tjenester. Politiets og beredskabernes behov for mobilt bredbånd er stigende i takt med
øget digitalisering af operative processer hos beredskaberne.
En fortsat anvendelse af den hidtidige Tetra-teknologi, kombineret med indførelse af
adgang til LTE-baserede mobile bredbåndstjenester, vil kræve nye
kommunikationsterminaler, som vil medføre et økonomisk pres på regionerne og
kommunerne. Men ved at indføre nye hybrid-terminaler
gradvist,
kan organisationer køre
videre med deres nuværende kommunikationsterminaler nogle år endnu.
3.
Tilbagekalde frekvenser og sikre et frit og åbent udbud:
Det bør sikres at de nuværende
Tetra-frekvenser er til rådighed for den aktør, som måtte vinde det kommende udbud for
SINE. Frekvenserne ligger imellem 380 og 400 MHz og blev afgivet af NATO til
2
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Henvendelse af 20/1-19 fra Dansk Beredskabskommunikation A/S, vedrørende udbud af SINE - beredskabskommunikation
beredskabsformål i en aftale med EU-kommissionen i 1997. I dag er frekvenserne
licenseret til den nuværende operatør frem til 2026, men kontrakten med den nuværende
operatør af SINE nettet (Dansk Beredskabs Kommunikation) udløber i 2020.
Teoretisk set er det muligt at benytte andre frekvenser, men udfordringerne herved vil
være mange. Først og fremmest er der reelt ikke plads: Energistyrelsen har ved
forespørgsler fra Teracom oplyst, at der kun er ganske få frekvenser ledige i 380 til 400
MHz båndet. Der er således ikke muligt at skabe plads til yderligere ét helt nationalt
Tetranet.
Dertil kommer at det er blevet foreslået i stedet at benytte frekvenser i 410-430MHz
båndet. Men heller ikke her er der plads.
Dernæst vil en sådan løsningen blive væsentlig dyrere for staten: det antages at op til 10%
af beredskabernes 26.000 kommunikationsterminaler skal udskiftes og den resterende del
skal omprogrammeres. Ydermere vil ca. 25 specielle Tetra-basisstationer i tunneller, ved
broer mv. skulle udskiftes eller omprogramers for at kunne fungere på de nye frekvenser.
Det vil betyde øge omkostninger og skabe frustration hos de eksisterende infrastruktur
ejere, såsom Sund og Bælt og Metroen. Og endelig vil det nye udstyr være langt dyrere at
anskaffe da langt det meste udstyr er designet til det frekvensbånd, som i dag benyttes
over det meste af Europa. Samlet set vil der være tale om en fordyrelse på mere end 400
mill. Kr. på det nye beredskabsnet. En fordyrelse der nærmer sig 30 % af prisen for et nyt
Tetra-net.
Nok så vigtigt er det dog at benyttelse af et andet frekvensbånd vil vanskeliggøre
kommunikationen med beredskaberne i nabolandene – hvilket kan være livskritisk i en
beredskabssituation. Dette gælder fx ved grænseoverskridende Politiaktioner, hvor det er
afgørende for kommunikationen, at Danmark bruger de samme frekvenser til Tetra som
nabolandene.
For at sikre et frit og åbent udbud – og dermed den bedste og billigste løsning for
beredskabet og staten - er det derfor nødvendigt at frekvenserne tilbagekaldes og
efterfølgende stilles frit til de, som måtte ønske at byde på driften af SINE. Sker dette ikke
vil andre selskaber end den nuværende operatør reelt være afskåret fra at byde. Og
dermed kan samfundet ikke vide sig sikker på at man får den bedste og billigste løsning.
Det følger af frekvenslovens § 24, at Energistyrelsen med et års varsel kan tilbagekalde
frekvenstilladelser, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der
følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage
væsentlige samfundsmæssige hensyn.
4.
Staten bør eje nettet.
Der bør foretages et opgør med den nuværende operatør-model,
hvor operatøren – en privat aktør - både ejer og drifter nettet, og hvor staten alene køber
service af aktøren. Danmark er et af de få europæiske land hvor staten
ikke
selv ejer nettet.
Af sikkerhedspolitiske hensyn er det afgørende, at ejerskabet overføres til staten, og at det
alene er opgaven med at etablere og drifte nettet, der udbydes.
Kontaktpersoner:
3
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 48: Henvendelse af 20/1-19 fra Dansk Beredskabskommunikation A/S, vedrørende udbud af SINE - beredskabskommunikation
Ole Mølgaard
Lars Kæraa
Mobil: 29463919
Mobil: 20687022
4