FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Invitation til teknisk gennemgang af Ankestyrelsens praksisundersøgelse af veteransager på arbejdsskadeområdet, d. 13/12-18, fra beskæftigelsesministeren

Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Oktober 2018

Erhvervssygdomssager

om veteraner med en

psykisk lidelse

- En undersøgelse af

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings praksis

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Invitation til teknisk gennemgang af Ankestyrelsens praksisundersøgelse af veteransager på arbejdsskadeområdet, d. 13/12-18, fra beskæftigelsesministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-362-7

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Metode

Hovedresultater

Anbefalinger

KAPITEL 2 REGLERNE

Arbejdsskadeloven

Særloven

KAPITEL 3 ER AFGØRELSERNE SAMLET

SET KORREKTE?

Sammenfatning og anbefalinger

Undersøgelsens resultater

Stadfæstelse efter arbejdsskadeloven

med samme eller anden begrundelse

Stadfæstelse efter særloven

med samme eller anden begrundelse

To eksempler på sager, vi ville stadfæste

med en anden begrundelse end AES

KAPITEL 4 HVAD FEJLER VETERANERNE?

Sammenfatning og anbefalinger

Generelt om kriterierne for at stille diagnoserne

Undersøgelsens resultater

KAPITEL 5 OPLYSNINGSGRUNDLAG

Sammenfatning og anbefalinger

Generelt om oplysningsgrundlaget

Undersøgelsens resultater

Spørgeskemaer til veteranerne

KAPITEL 6 DE FORMELLE REGLER FOR

SAGSBEHANDLING

Sammenfatning og anbefalinger

Begrundelse af afgørelsen

Henvisning til retsregler

Partshøring af veteranen

Klagevejledning

Resultatbokse

KAPITEL 7 FORSTÅELIGHEDEN

I AFGØRELSER OG FØLGEBREVE FRA AES

Sammenfatning og anbefalinger

Generelt om analysen

Formen på afgørelserne

Afgørelsernes forside

Ansvar og roller skal være tydelige i afgørelserne

Følgebreve til spørgeskemaer

KAPITEL 8 METODE

Undersøgelser om de områder AES varetager

Hvordan vi har udvalgt sagerne

Analyseskemaer og vurderingsgrundlag

Analyse af kommunikationen

KAPITEL 1

Sammenfatning

Beskæftigelsesministeriet har bedt Ankestyrelsen (AST) om en

praksisundersøgelse om sagsbehandlingen af veteraners ar-

bejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og

tidligere Arbejdsskadestyrelsen (ASK).

Baggrunden for undersøgelsen er, at veteraner og veteranor-

ganisationer har kritiseret begrundelserne for afvisning af ve-

teraners psykiske arbejdsskader for at være uklare og/eller ik-

ke korrekte. Det har givet veteranerne en oplevelse af, at

praksis i veteransager om posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD) ikke følger intentionen i lov om tidligere udsendte sol-

dater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttrau-

matisk belastningsreaktion (særloven).

Derudover har veteranorganisationerne fremført, at:

•

der er indført en for restriktiv praksis for at veteraner kan få

anerkendt PTSD som en arbejdsskade

•

sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst, når de bliver afgjort

•

mange veteraner oplever, at spørgeskemaer og afgørelser er

for svære at forstå.

Formålet med undersøgelsen

Formålet med praksisundersøgelsen er at belyse, om de sager,

hvor AES eller ASK har afvist at anerkende en veterans psyki-

ske sygdom som en arbejdsskade, er korrekte og i overens-

stemmelse med regler og praksis.

Derudover skal undersøgelsen belyse om:

•

afgørelserne lever op til de formelle regler for sagsbehand-

ling, herunder krav til afgørelsens form og begrundelse, kla-

gevejledning

•

sagerne er tilstrækkelig oplyst

•

afgørelserne er skrevet i et klart og forståeligt sprog

AES’ MYNDIG-

HEDSROLLE

Alle arbejdsskader

skal anmeldes til

AES, som, ud fra

en række kriterier,

træffer afgørelse

om, en sygdom

kan anerkendes

som en arbejds-

skade.

Afgørelserne kan

ankes til AST.

AFGRÆNSNING

Undersøgelsen er afgrænset til sager om psykiske lidel-

ser, der er behandlet efter bestemmelserne om erhvervs-

sygdomme i arbejdsskadesikringsloven (arbejdsskadelo-

ven) og særloven.

Undersøgelsen handler derfor ikke om sager om aner-

kendelse af psykiske ulykker som arbejdsskader.

Vi bruger betegnelsen AES om myndigheden i denne rapport.

Det gør vi af hensyn til formidlingen; også selv om ASK har af-

gjort nogle af sagerne.

METODE

Resultaterne i rapporten er baseret på gennemgangen af 50

sager, hvor en veteran har fået afslag af AES på at få aner-

kendt en psykisk sygdom som en arbejdsskade. AES har leve-

ret sagerne til AST. Veteranen har ikke klaget til AST i de 50

sager.

Undersøgelsen omfatter både sager, der er afgjort af AES og af

ASK. Det skyldes, at AES ikke har afgjort nok veteransager

med afslag på at anerkende veteranens psykiske lidelse som

en arbejdsskade, uden at veteranen har klaget. De 50 sager

fordeler sig derfor på 20 sager, ASK har afgjort før den 30. juni

2016, og 30 sager, AES har afgjort fra den 1. juli 2016 hvor

AES blev oprettet til den 1. oktober 2017.

Undersøgelsen består af en vurdering af de formelle og mate-

rielle forhold i sagen. Formelle forhold er for eksempel partshø-

ring og klagevejledning. Materielle forhold er spørgsmål om

korrekt brug af regler, eller om myndigheden har taget stilling

til alle relevante regler i loven. De materielle forhold

sætter rammerne for afgørelsens indhold, og er ikke kun ned-

skrevet i lov, men er også uskrevne retsgrundsætninger og

administrativ praksis på området.

Derudover består undersøgelsen af en kommunikationsfaglig

analyse af fem udvalgte afgørelser blandt de 50 sager og føl-

gebreve til spørgeskemaer, som AES har sendt til veteranerne

i forbindelse med sagsbehandlingen.

Resultaterne er et udtryk for, hvordan vi ville indstille

sagerne til et ankemøde

I denne undersøgelse vurderer vi sagerne som om, det var sa-

ger, hvor vi skulle skrive indstilling til et ankemøde. Vi vurde-

rer, om vi ville indstille sagen til stadfæstelse, ændring eller

hjemvisning.

Der er kun tale om en indstilling, så det er ikke sikkert, at sa-

gerne ville få dette resultat på ankemødet. Vi vurderer sagerne

ud fra, hvordan regler og praksis er nu.

Den juridiske vurdering og inddragelse af lægekonsulenter

Indstillingen til ankemødet skriver vi ud fra en juridisk vurde-

ring af sagens samlede faktuelle og lægelige oplysninger. Vi

vurderer, om betingelserne for at få anerkendt en psykisk li-

delse som erhvervssygdom efter arbejdsskadeloven eller sær-

Hjemvisning

be-

tyder, at AST sen-

der sagen tilbage

til AES, som skal

behandle og afgø-

re sagen igen. Vi

hjemviser eksem-

pelvis, hvis der

mangler oplysnin-

ger, eller der er

sket alvorlige

sagsbehandlings-

fejl.

Ændring/

ophævelse

bety-

der, at afgørelsen

er forkert, og at

AST har ophævet

afgørelsen fra

AES.

Stadfæstelse

be-

tyder, at AST er

enig i afgørelsen

fra AES.

loven er opfyldt. Vi indhenter en vejledende udtalelse fra en af

vores lægekonsulenter i de sager, hvor vi vurderer, der er be-

hov for det. Udtalelsen indgår i den samlede vurdering af sa-

gen.

Du kan læse mere om metode og grundlaget for undersøgelsen

sidst i rapporten.

HOVEDRESULTATER

Næsten alle afgørelser ville blive indstillet til

stadfæstelse, hvis AST behandlede dem

Generelt er afgørelserne i de 50 sager korrekte og følger regler

og praksis. Undersøgelsen viser, at vi ville indstille 48 af de 50

sager til stadfæstelse og hjemvise to af de 50 sager, hvis der

var tale om klagesager.

Gennemgangen af de 50 sager viser dermed næsten det sam-

me billede, som vi ser i de sager, vi behandler på området i

AST.

I 2016

behandlede AST 51 arbejdsskadesager om veteraner,

der har fået en psykisk sygdom. Vi stadfæstede 45 af sagerne.

Det betyder, at vi var enige i afgørelsen fra AES. Vi hjemviste

tre sager og ændrede eller ophævede også tre sager.

Resultaterne i undersøgelsen er faktisk en smule bedre end det

billede, der normalt tegner sig i denne type sager.

Du kan læse mere om

Erhvervssygdoms-

udvalget på side 19 i

rapporten

Vi ville som nævnt indstille til hjemvisning i to sager. I den ene

sag ville vi hjemvise, fordi der mangler væsentlige lægelige

oplysninger i sagen. I den anden sag vurderer vi, at sagen bør

forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Her skønner vi, at

udvalget måske vil indstille til anerkendelse med henvisning til,

at arbejdets særlige art under veteranens udsendelse med

overvejende sandsynlighed kan have medført, at han har ud-

viklet en depression.

Det har ikke været muligt at foretage en opgørelse af nyere data om veteransager.

TABEL 1.1 ER AFGØRELSEN SAMLET SET I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS?

Antal

Ja, vi ville indstille, at vi stadfæstede afgørelsen på et møde, hvis vi behandlede den som

en klage

Nej, vi ville indstille, at vi ændrede afgørelsen, hvis det var en klage, vi skulle afgøre på

et møde

Nej, vi ville indstille, at vi hjemviste afgørelsen, hvis det var en klage, vi skulle afgøre på

et møde

Nej, vi ville indstille, at vi ophævede afgørelsen, hvis det var en klage, vi skulle afgøre på

et møde

I alt

Kilde: Ankestyrelsen

Nogle sager ville blive stadfæstet med en anden be-

grundelse

Vi ville begrunde afgørelsen med noget andet end AES i otte af

de 50 sager, der er afgjort efter loven om arbejdsskade. Det

skyldes i de fleste sager, at vi ikke er enige i den diagnose,

som AES har lagt til grund for sagsbehandlingen og afgørelsen

og beror således på at vi har en anden lægelig vurdering end

AES.

Vi ville også begrunde afgørelserne på en anden måde i 11 af

de 49 sager, som AES har afgjort efter særloven. Her er vi hel-

ler ikke enige i den diagnose, som AES har lagt til grund.

Der er udfordringer med diagnosen PTSD

I 25 sager har en speciallæge stillet diagnosen PTSD, før AES

traf afgørelse i sagen.

Hvis diagnosen PTSD skal stilles, er der krav til:

•

Traumets karakter

•

Reaktion og symptomer

•

Hvornår symptomerne er opstået.

Det er kun i to ud af de 25 sager, at AST’s lægekonsulenter

vurderer, at kriterierne for at stille diagnosen PTSD som følge

af udsendelsen er opfyldt. Det betyder ikke, at diagnosen PTSD

ikke kan være til stede af andre grunde.

Uenigheden kan skyldes, at AST’s lægekonsulenter har en an-

den viden om den arbejdsmæssige belastning end den læge,

der i sin tid undersøgte veteranen og stillede diagnosen.

Vi er altovervejende enige i resultatet af afgørelserne i

sagerne. AES bør dog være mere præcise, når de forklarer,

hvorfor de ikke anerkender PTSD som en arbejdsskade, når en

speciallæge har stillet diagnosen PTSD og vurderer, at

diagnosen er opstået som følge af veteranens arbejdsmæssige

belastninger. I nogle sager begrunder AES, hvordan de

forholder sig til den stillede diagnose. I andre sager forholder

AES sig ikke til diagnosen men begrunder afgørelsen i forhold

til, om diagnosen kan stilles på baggrund af de arbejdsmæssi-

ge belastninger. AES skal være tydelige i forhold til, hvilken di-

agnose, de vurderer, der kan lægges til grund på baggrund af

de arbejdsmæssige belastninger. Se mere i kapitlerne om de

formelle regler (kapitel 6) og forståeligheden (kapitel 7).

Det er vores vurdering ud fra gennemgangen af de 50 sager,

at den speciallæge, der undersøger veteranen og stiller en

diagnose, ofte gør det på et ufuldstændigt oplysningsgrundlag.

Det er uhensigtsmæssigt for alle – især for veteranen, der risi-

kerer at få stillet diagnosen PTSD, alene på baggrund af aktu-

elle symptomer, men hvor der mangler den tidsmæssige

sammenhæng med en relevant arbejdsmæssig belastning i for-

tegnelsens forstand.

Oplysningsgrundlaget er på plads i de fleste sager

Undersøgelsen viser, at AES har oplyst langt de fleste sager

godt nok. Vi vurderer dog, at der mangler oplysninger i to sa-

ger. Vi havde indstillet den en af de to sager til hjemvisning,

hvis vi havde behandlet den. Vi havde indstillet den anden sag

til stadfæstelse, selvom der manglede oplysninger. AES havde

flere gange forsøgt at indhente oplysninger fra veteranen uden

at han havde svaret på deres henvendelser.

Få formelle fejl i sagsbehandlingen

AES har i de fleste sager overholdt alle formelle regler. I nogle

få sager har der været tale om enkelte mindre fejl, der ikke

har betydning for afgørelsen.

Næsten alle afgørelser er godt begrundet

Begrundelserne i afgørelserne er generelt meget udførlige. Vi

har dog bemærkninger til begrundelserne i enkelte sager. Der

er hovedsagelig tale om små mangler.

I enkelte sager mangler henvisninger til relevante retsregler

I tre af de 50 sager er der ikke henvist til de relevante retsreg-

ler. I de sager mangler AES enten at henvise til punktet F.2.

om depression efter krigsdeltagelse på erhvervssygdomsfor-

tegnelsen eller at henvise til særloven.

AES er gode til at partshøre og give klagevejledning

AES har partshørt sagens parter korrekt og sørget for at give

en tilstrækkelig klagevejledning i alle 50 sager, vi har gen-

nemgået.

Afgørelser og følgebreve kan skrives mere klart og for-

ståeligt for modtageren

Som en del af undersøgelsen har vi gennemgået fem afgørel-

ser fra AES, hvor veteranen får afslag på anerkendelse af en

psykisk sygdom som en arbejdsskade. Vi har i gennemgangen

haft fokus på formidlingen i afgørelserne, herunder formen og

indholdet.

Vi har også gennemgået to forskellige følgebreve, som AES

sender sammen med et spørgeskema til veteranerne, når de

har anmeldt en arbejdsskade. AES bruger spørgeskemaet til at

få oplysninger til at afgøre/behandle sagen.

Undersøgelsen viser, at der er nogle grundlæggende problemer

med formidlingen, som kan indebære, at veteranen får svære-

re ved at forstå afgørelsen og følgebrevet. Vi peger derfor på

en række ting, som AES kan arbejde med for at gøre afgørel-

serne og følgebrevene lettere at læse og forstå.

Roller og ansvar

Gennemgangen af de fem afgørelser viser, at afgørelserne kan

være svære at læse og forstå, fordi der er mange forskellige

aktører i teksten. AES kan derfor med fordel arbejde med at

forklare, hvilke roller og ansvar de forskellige interessenter har

i sagen.

EKSEMPEL PÅ HVORDAN AES KAN ARBEJDE MED

FORMIDLINGEN AF ROLLER OG ANSVAR I DERES

AFGØRELSER

I stedet for at skrive:

”Vi skal gøre opmærksom på, at det er Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (AES), der har kompetencen til at træffe

afgørelse i arbejdsskadesager. Vi henviser i øvrigt til be-

grundelsen i afgørelsen.”

Foreslår vi en alternativ formulering, hvor AES tydeligere

forklarer deres rolle i sagen:

”Vores afgørelser gælder arbejdsskader. Vi vurderer med

andre ord, om din sygdom/beskrevne lidelse opfylder

reglerne for at blive anerkendt som en arbejdsskade. Ef-

ter loven skal du opfylde en række kriterier, som …. Hvis

du gør det, kan vi anerkende din sygdom/PTSD som en

arbejdsskade. Hvis du ikke opfylder kriterierne i loven,

kan vi ikke anerkende din sygdom/PTSD som en arbejds-

skade. Vi skal blandt andet se på, om der er en tidsmæs-

sig sammenhæng mellem de begivenheder, du har været

udsat for, og hvornår du fik de første symptomer. Du

skal være opmærksom på, at vi i vores afgørelse lægger

vægt på flere faktorer, end din læge kender til.”

Eksemplet er også be-

skrevet i kapitel 7 om

forståeligheden i afgø-

relser og følgebreve

Klar beskrivelse af, hvad AES inddrager og lægger vægt på i

sagsbehandlingen

Det kan også være svært for modtageren af afgørelserne at

gennemskue, hvad AES inddrager og lægger vægt på i deres

behandling af sagen og i afgørelsen. Derfor kan AES med for-

del arbejde med en klarere opdeling af de forskellige dele af en

afgørelse: Fakta i sagen, jus – reglerne - og subsumtion – den

konkrete afvejning af jus og fakta i forhold til hinanden.

Konsekvens i formen og sproget

Der er desuden en række steder i afgørelserne og følgebreve-

ne, hvor brugen af små og store bogstaver samt typografi ikke

er konsekvent. Derudover er der behov for flere afbræk i tek-

sten og et bedre overblik over de mange informationer, AES

formidler til veteranen. Konsekvens i brugen af typografi og

brug af flere afbræk i teksten er med til at gøre teksten lettere

at læse. Det er med til at give en større overskuelighed i de

mange informationer, AES skal formidle til veteranen.

AES bør give vigtige informationer om sagsforløbet i alle

følgebreve

Analysen af følgebrevene viser, at de ikke indeholder de sam-

me oplysninger. Følgebrevet til det generelle spørgeskema om

psykiske arbejdsskader indeholder en række oplysninger om:

•

hvad borgeren skal gøre

•

hvad næste skridt i sagsbehandlingen er

•

hvor det er muligt at finde flere oplysninger om sagen.

I de fleste af de 50 sager har veteranerne alene modtaget et

følgebrev, der knytter sig til et spørgeskema målrettet vetera-

ner. Brevet er meget kortere end det brev, der er målrettet

andre psykiske arbejdsskader, og de ovenstående vigtige in-

formationer er ikke med.

Derfor anbefaler vi, at AES tilføjer informationerne til alle føl-

gebreve. AES kan på den måde at sikre, at alle veteraner får

de samme informationer.

AES kan beskrive formålet med spørgeskemaerne tyde-

ligere i følgebrevene

AES bør forsøge at forklare eller at oversætte til modtageren:

•

hvorfor det er vigtigt at sende skemaet retur (fordi AES skal

bruge stregkoden)

•

hvorfor det er vigtigt at overholde bestemte frister.

ANBEFALINGER

I dette afsnit gennemgår vi de væsentligste anbefalinger, som

vi er kommet frem til efter at have gennemgået sagerne. An-

befalingerne er delt op i forhold til sagsbehandlingen og for-

midlingen i afgørelserne og følgebrevene. Anbefalingerne til

AES bliver eksemplificeret i de enkelte kapitler.

ANBEFALINGER TIL SAGSBEHANDLINGEN

I forhold til sagsbehandlingen handler vores anbefalinger

både om forhold, som AES kan forbedre og forhold, hvor

AES allerede lever op til kravene til sagsbehandlingen, i

de 50 sager. Årsagen til at vi laver anbefalinger til krav,

som AES lever op til, er, at det er krav, som vi vurderer,

er vigtige at have et kontinuerligt fokus på i behandlin-

gen af sagerne.

Den samlede vurdering af om afgørelserne er korrekte

•

AES skal i relevante sager præcisere, hvorfor veteranen

ikke har udviklet PTSD ud fra de dokumentere-

de/bekræftede oplysninger

AES skal i forhold til afgørelser efter særloven både

lægge vægt på det tidsmæssige aspekt og belastnin-

gernes karakter, hvis der kan gives afslag på anerken-

delse efter begge dele

AES skal være opmærksom på, at begrundelsen i afgø-

relsen hænger sammen, og at der ikke er selvmodsigel-

ser.

•

Diagnosen PTSD

•

Vi anbefaler, at AES overvejer, mulighederne for et

mere fyldestgørende oplysningsgrundlag før en

eventuel første speciallægeundersøgelse. Det kunne for

eksempel være ved at høre Forsvaret om veteranens

forklaringer inden undersøgelsen. På den måde kan

både undersøgelsen og diagnisticeringen af veteranen

ske på et mere udførligt oplysningsgrundlag.

Oplysningsgrundlaget

•

AES skal fortsat indhente alle relevante lægelige oplys-

ninger til brug for behandling af sagen. Det er blandt

andet egen læges journal, psykolognotater og hospi-

talsjournaler.

De formelle regler

•

AES skal begrunde, hvilken diagnose de lægger til

grund i afgørelsen. Hvis der er stillet flere diagnoser,

skal AES konkret begrunde, hvorfor den ene diagnose

lægges til grund og ikke en anden. Det fremgår ikke al-

tid tydeligt af afgørelserne, hvorfor AES lægger én di-

agnose til grund frem for en anden.

AES skal også præcisere i resultatboksen hvilken syg-

dom, de tager stilling til. AES skal undgå at skrive, at

”den anmeldte psykiske sygdom ikke kan anerkendes”.

AES skal fortsat begrunde, hvorfor nogle oplysninger

ikke er tilstrækkelige til, at sagen kan anerkendes som

en arbejdsskade, når der samtidig andre oplysninger

taler for at anerkende.

AES skal behandle alle veteransagerne både efter ar-

bejdsskadeloven og efter særloven, selvom det kun er

PTSD, der kan anerkendes efter særloven.

AES skal huske at henvise til punkt F.2. om depression

efter krigsdeltagelse i erhvervssygdomsfortegnelsen

både i sager, hvor de behandler sagen alene efter dette

punkt og de sager, hvor de også træffer afgørelse om

PTSD.

AES skal fortsat foretage partshøring og give klagevej-

ledning i samme omfang som nu.

•

ANBEFALINGER TIL KOMMUNIKATIONEN

Anbefalingerne til formidlingen i afgørelserne og følge-

brevene dækker bredt over behovet for klar kommunika-

tion fra AES’ til veteranerne. Anbefalingerne handler både

om at AES kan arbejde med at forklare og tydeliggøre

deres ansvar og rolle i sagerne og om formmæssige

aspekter - for eksempel strukturen og overskueligheden i

dokumenterne.

•

AES kan med fordel arbejde med at gøre ansvar og rol-

ler i sagsbehandlingen endnu mere tydelige i de enkelte

afsnit i afgørelserne og til en vis grad også i følgebre-

vene.

På den måde får modtageren forklaret, at det er AES’

rolle at tage stilling til, om en borger kan få anerkendt

en sygdom som arbejdsskade. Risikoen for misforståel-

ser bliver mindre, hvis AES arbejder med tydeligt at

forklare, hvem der har de forskellige kompetencer og

roller.

•

AES kan med fordel arbejde med at lave flere afbræk i

teksten i form af punktopstillinger. Det gælder for ek-

sempel, når AES remser faktuelle oplysninger op. Det

hjælper modtageren med at danne sig et overblik over

oplysningerne og gør teksten lettere at læse.

AES kan med fordel overveje at tilføje en sigende over-

skrift som det første i afgørelsen. Det kan være ”Afgø-

relse om anmeldt arbejdsskade”.

Det samme gør sig gældende i følgebrevene. Her er et

bud på en overskrift eksempelvis ”Vi har brug for op-

lysninger fra dig”.

Overskriften er med til at disponere indholdet, så mod-

tageren hurtigere kan orientere sig og finde ud af, hvad

dokumentet drejer sig om. Derudover kan AES overveje

at tilføje (flere) sigende overskifter i dokumentet. Det

gør teksten mere læsevenlig og forståelig for modtage-

ren.

•

AES bør sikre, at alle typer følgebreve indeholder vigti-

ge informationer om sagsforløbet, så alle veteraner får

dem.

Derudover bør AES overveje at bruge overskrifter til de

enkelte afsnit i følgebrevet målrettet veteranerne.

•

AES kan desuden med fordel gøre mere ud af at forkla-

re:

- hvorfor det er vigtigt at sende skemaet retur (AES

skal bruge stregkoden)

- hvorfor det er vigtigt at overholde bestemte frister.

•

Endelig kan AES med fordel skrive navne, titler og an-

det på en mere ensartet måde og bruge den samme

typografi i afgørelserne og følgebrevene. Fordelen er, at

AES signalerer overblik og en klar retning for kommu-

nikationen ved at benytte en konsekvent linje i brug af

typografi og måder at skrive navne og titler. Uden en

forklaring på forskellene i skrivemåder og typografier

risikerer AES at signalere, at det er lidt vilkårligt, hvad

der er taget med i afgørelsen eller følgebrevet.

I kapitel 7 beskriver vi en række alternative formulerin-

ger til formuleringer fra AES’ afgørelser.

KAPITEL 2

Reglerne

Dette kapitel giver et overblik over reglerne, for at en veteran

kan få anerkendt en psykisk sygdom som en arbejdsskade ef-

ter arbejdsskadeloven eller særloven.

Sager om anerkendelse af psykisk sygdom som en arbejdsska-

de behandles efter lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskade-

loven). Sager, der handler specifikt om veteraner, skal desu-

den behandles efter lov om erstatning og godtgørelse til tidli-

gere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diag-

nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (særloven).

I bilag 1: ”Regler” er

der uddrag af loven.

ARBEJDSSKADELOVEN

Sygdomme, man får som følge af sit arbejde, kan anerkendes

som en erhvervssygdom efter arbejdsskadeloven. Reglerne

findes i § 7.

En sygdom kan anerkendes hvis:

•

sygdommen og påvirkningen, som er skyld i sygdommen,

står på fortegnelsen over erhvervssygdomme

•

sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssyg-

domme, og sagen har været forelagt for Erhvervssygdoms-

udvalget.

Erhvervssygdomsfortegnelsen

Erhvervssygdomsfortegnelsen er en samlet fortegnelse over de

sygdomme, arbejdsskademyndighederne kan anerkende som

en erhvervssygdom.

PTSD og depression efter krigsdeltagelse er de eneste psykiske

sygdomme, der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Sygdomme bliver optaget på fortegnelsen, hvis det er kendt,

at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risi-

ko for at udvikle sygdommen. Hvis en person har en sygdom,

som står på fortegnelsen, og hvis personen har været udsat

for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil ar-

bejdsskademyndighederne anerkende sygdommen som en er-

hvervssygdom.

TABEL 2.1 ERHVERVSSYGDOMSFORTEGNELSEN PUNKT F.1. OG F.2.

Gruppe F: Psykisk sygdom

F.1.

Posttraumatisk belastningsreaktion (når

symptomer på sygdommen opstår senest

inden for 6 måneder, og sygdommen er

fuldt til stede inden for få år)

Depression med debut i nær tidsmæssig

sammenhæng med belastning

Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere

eller længere varighed af en exceptionelt truende el-

ler katastrofeagtig natur

Krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske

begivenheder og/eller situationer af kortere eller

længere varighed af en exceptionelt truende eller ka-

tastrofeagtig natur

F.2.

HVORNÅR KAN

PTSD

ANERKENDES

SOM EN ER-

HVERVSSYGDOM?

AES og AST kan anerkende PTSD som en erhvervssygdom ef-

ter fortegnelsen, når der senest i løbet af seks måneder er

symptomer på sygdommen, og sygdommen er fuldt udviklet

indenfor et til to år efter, at personen ikke længere er udsat for

belastningen.

Hos nogle personer er det først efter seks måneder, at en læge

første gang kan identificere sygdommen fuldt ud, selvom ved-

kommende har haft reaktioner og symptomer forinden. Denne

form for PTSD kaldes ”forsinket PTSD”. Forsinket PTSD er

sammen med den ”klassiske” PTSD på fortegnelsen over er-

hvervssygdomme (under punktet F.1.).

Hvis AES eller AST skal anerkende forsinket PTSD efter forteg-

nelsen, skal veteranen inden for seks måneder have haft et el-

ler flere symptomer på PTSD. Det er også et krav, at vetera-

nen skal have udviklet PTSD i fuldt omfang inden for få år ef-

ter, at belastningen er stoppet.

HVORNÅR KAN

DEPRESSION

ANERKENDES SOM

EN ERHVERVS-

SYGDOM?

Depression kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnel-

sen, når der er sygdomsdebut i nær tidsmæssig sammenhæng

med belastningen i form af traumatiske begivenheder eller si-

tuationer af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Læs om krav til diagnoser i Kapitel 4.

Mulighed for ankerkendelse selvom kravene i erhvervs-

sygdomsfortegnelsen ikke er opfyldt

En veteran kan godt få anerkendt PTSD eller depression, selv

om kravene for at anerkende efter erhvervssygdomsfortegnel-

sen ikke er opfyldt. Det kræver, at sagen bliver forelagt for Er-

hvervssygdomsudvalget.

I forhold til PTSD forelægger AES sagen efter en konkret vur-

dering. Det gælder i de tilfælde, hvor sygdommen optræder

helt uden symptomer i de første seks måneder, men er fuldt

ud til stede efter få år.

Det gælder også tilfælde, hvor symptomerne opstår inden for

seks måneder, men hvor sygdommen først er udviklet i fuldt

omfang på et senere tidspunkt end efter få år. Her har det be-

tydning, hvor lang tid der går, før sygdommen udvikler sig.

I forhold til depression foretager AES også en konkret vurde-

ring og forelægger tilfælde, hvor der er påvist en depression i

tidsmæssig sammenhæng med belastninger, der ikke har væ-

ret af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Sagen kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget efter en

konkret vurdering, hvis veteranen får andre psykiske syg-

domme efter at have været udsendt.

ERHVERVSSYGDOMSUDVALGET

Udvalget vurderer konkrete sager om arbejdsskader,

hvor en sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over er-

hvervssygdomme, men hvor der er en sandsynlighed for,

at en persons sygdom skyldes arbejdet.

Erhvervssygdomsudvalget indstiller til AES, om den kon-

krete sag kan blive anerkendt som en arbejdsskade.

Erhvervssygdomsudvalget består af en formand og otte

andre medlemmer. Beskæftigelsesministeren udnævner

formand og medlemmer for tre år ad gangen. Formanden

bliver udnævnt efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, og medlemmerne bliver indstillet af Sund-

hedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, de offentlige arbejdsgive-

re og FTF. De indstiller hver et medlem. Dansk Arbejds-

giverforening og LO indstiller hver to medlemmer.

SÆRLOVEN

I 2014 vedtog Folketinget en særlov om sent diagnosticeret

PTSD (Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret post-

traumatisk belastningsreaktion). Formålet var at gøre det let-

tere for blandt andet tidligere udsendte soldater at dokumen-

tere, at de havde fået PTSD i tidsmæssig sammenhæng med

udsendelsen.

Særloven gælder ikke kun udsendte soldater, men alle stats-

ansatte, der har været udsendt til krigszoner.

Loven lemper kravet til dokumentation for tidsmæssig sam-

menhæng, mens den ikke ændrer kravene til diagnose og på-

virkninger. Det betyder, at hvis en psykiatrisk speciallæge

skriver en erklæring om, at det er sandsynligt, at sygdommen

er opstået i tilknytning til og som en følge af udsendelsen, er

det som udgangspunkt nok til, at kravene til debut af syg-

dommen er opfyldt.

Særloven giver ikke mulighed for at anerkende andre psykiske

sygdomme end PTSD.

KAPITEL 3

Er afgørelserne samlet set

korrekte?

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen viser, at stort set alle 50 sager samlet set er

korrekte, det vil sige, at de lever op til gældende regler og

praksis på området. AST ville indstille 48 af de 50 sager til

stadfæstelse, hvis borgeren havde klaget til os.

De to resterende sager ville vi indstille til hjemvisning, så AES

skulle behandle dem på ny. I det ene tilfælde skyldes det, at

der mangler væsentlige lægelige oplysninger i sagen. I det an-

det tilfælde vurderer vi, at sagen bør forelægges for Erhvervs-

sygdomsudvalget.

Vi ville stadfæste nogle af sagerne med en anden

begrundelse

Afgørelser efter arbejdsskadeloven

I otte af de sager, som vi ville indstille til stadfæstelse, ville vi

begrunde afgørelsen efter arbejdsskadeloven anderledes end

AES. Det skyldes især, at vi ikke er enige i den diagnose, som

AES har lagt til grund i afgørelsen.

Afgørelser efter særloven

AES har desuden afgjort 49 af de 50 sager efter særloven. Vi

ville indstille alle 49 sager til stadfæstelse, hvis sagerne blev

behandlet som klager i AST. AES har ikke forholdt sig til sær-

loven i den sidste sag.

I 11 af de sager, som vi ville indstille til stadfæstelse, ville vi

begrunde afgørelsen efter særloven anderledes end AES.

I ti ud af de 11 sager, som vi ville begrunde anderledes, drejer

det sig også om, at vi lægger en anden diagnose til grund end

AES.

Undersøgelsens resultater giver anledning til følgende anbefa-

linger fra AST:

ANBEFALINGER

•

AES skal i forbindelse med sagsbehandlingen indhente

alle relevante lægelige oplysninger til at afgøre sagen.

Det er blandt andet journalen fra veteranens egen læ-

ge, psykolognotater og hospitalsjournaler

AES skal i relevante sager præcisere, hvorfor veteranen

ikke har udviklet PTSD ud fra de dokumentere-

de/bekræftede oplysninger

AES skal i forhold til afgørelser efter særloven både

lægge vægt på det tidsmæssige aspekt og belastnin-

gernes karakter, hvis der kan gives afslag på anerken-

delse efter begge dele

AES skal være opmærksom på, at begrundelsen i afgø-

relsen hænger sammen, og at der ikke er selvmodsigel-

ser.

•

UNDERSØGELSENS RESULTATER

AST ville have indstillet 48 af de 50 sager til stadfæstelse, hvis

vi havde behandlet dem som klager.

Vi ville have indstillet to ud af de 50 sager til hjemvisning. De

to sager gennemgår vi nærmere nedenfor.

I de 48 sager, som vi ville indstille til stadfæstelse, hvis det var

klager hos os, ville vi ikke udtale kritik. Vi ville heller ikke ud-

tale kritik i de to sager, som vi ville indstille til hjemvisning.

Vi ville i mange af sagerne, præcisere, at det ikke er muligt at

stille diagnosen PTSD ud fra veteranens dokumenterede be-

lastninger under udsendelsen.

Vi kan indstille til en stadfæstelse med en anden begrundelse

end AES. Vi kan også indstille til en stadfæstelse, selv om der

er mindre fejl i afgørelsen. Vi ville udtale kritik af sagsbehand-

lingen i AES, hvis vi ville komme frem til samme resultat, men

AES har begået større eller væsentlige fejl.

TABEL 3.1 ER AFGØRELSEN SAMLET SET I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS?

Antal

Ja, vi ville indstille, at vi stadfæstede afgørelsen på et møde, hvis vi behandlede den som

en klage

Nej, vi ville indstille, at vi ændrede afgørelsen, hvis det var en klage, vi skulle afgøre på

et møde

Nej, vi ville indstille, at vi hjemviste afgørelsen, hvis det var en klage, vi skulle afgøre på

et møde

Nej, vi ville indstille, at vi ophævede afgørelsen, hvis det var en klage, vi skulle afgøre på

et møde

I alt

Kilde: Ankestyrelsen

HJEMVISNING

MED HENBLIK PÅ

FORELÆGGELSE

FOR ERHVERVS-

SYGDOMS-

UDVALGET (ESU)

AST har ikke direkte

adgang til at fore-

lægge en sag for

udvalget. Vi hjemvi-

ser derfor sagen og

beder AES om at fo-

relægge den for ud-

valget. Det gør vi,

hvis vi skønner, at

udvalget vil aner-

kende sygdommen.

Læs mere om ESU i

boksen på side 19 i

rapporten.

De to sager, der ville blive hjemvist

Vi ville indstille den ene af de to sager til hjemvisning, fordi

den ikke er oplyst godt nok. Vi vurderer, at der mangler at bli-

ve indhentet yderligere lægelige oplysninger. Vi ville i første

omgang selv prøve at få fat i oplysningerne, hvis vi behandle-

de sagen. Vi ved derfor ikke, hvilken afgørelse vi ville indstille

til, hvis vi havde indhentet de manglende oplysninger. På det

foreliggende grundlag ville vi dog hjemvise sagen.

Vi ville indstille den anden sag til hjemvisning for, at få sagen

forelagt for ESU. Vi skønner, at der er mulighed for, at ESU vil

indstille til anerkendelse med henvisning til, at arbejdets særli-

ge art under veteranens udsendelse med overvejende sand-

synlighed kan have medført, at han har udviklet en depression.

STADFÆSTELSE EFTER ARBEJDSSKADELOVEN

MED SAMME ELLER ANDEN BEGRUNDELSE

Vi ville bruge en anden begrundelse end AES i otte af de 48

sager, vi ville indstille til at stadfæste.

I resten af de 40 sager ville vi bruge samme begrundelse som

AES. Se figur 3.1.

FIGUR 3.1 MED HVILKEN BEGRUNDELSE VILLE SAGEN BLIVE INDSTILLET TIL STADFÆSTELSE

EFTER ARBEJDSSKADELOVEN

Kilde: Ankestyrelsen

Sager hvor vi ville stadfæste med en anden begrundelse

I de sager, hvor vi ville indstille til stadfæstelse, men med en

anden begrundelse end AES, drejer det sig primært om, at vi

på baggrund af en vurdering fra AST’s lægekonsulenter, læg-

ger en anden diagnose til grund end AES. Det er tilfældet i

seks af de otte sager.

Sagerne hvor vi ville stadfæste med samme begrundelse

I de sager, hvor vi ville indstille til stadfæstelse med samme

begrundelse, ville vi i syv af sagerne dog præcisere, at diagno-

sen PTSD ikke kan stilles på baggrund af de belastninger, der

er bekræftet/dokumenteret, at veteranen har været udsat for.

AES afviser i en del af sagerne at anerkende veteranens psyki-

ske sygdom som en erhvervssygdom. Det gør AES ved at hen-

vise til, at veteranens belastninger under udsendel-

sen/udsendelserne ikke har været tilstrækkelige til at opfylde

betingelserne for, at han kan få anerkendt PTSD som en er-

hvervssygdom. I fire af sagerne ville vi også begrunde afslaget

på anerkendelse med, at der heller ikke er tidsmæssig sam-

menhæng mellem belastningerne under udsendel-

sen/udsendelserne, og at veteranen har udviklet PTSD.

STADFÆSTELSE EFTER SÆRLOVEN MED SAMME

ELLER ANDEN BEGRUNDELSE

AES afgør også 49 af de 50 sager efter reglerne i særloven. I

en enkelt sag tager AES ikke stilling til særloven.

I 36 af afgørelserne efter særloven ville vi indstille sagen til

stadfæstelse med samme begrundelse som AES, hvis sagen

var en klagesag.

I 11 afgørelser efter særloven ville vi indstille sagen til stadfæ-

stelse, men med en anden begrundelse end AES. Her vurderer

vi, at AES burde have henvist til en anden diagnose i begrun-

delsen. Læs mere om det i figur 3.2.

I to af de sager, hvor AES har truffet afgørelse efter særloven,

ville vi indstille sagen til hjemvisning på baggrund af spørgs-

målet om anerkendelse efter arbejdsskadeloven. De indgår

derfor ikke i denne opgørelse.

FIGUR 3.2 MED HVILKEN BEGRUNDELSE VILLE SAGEN BLIVE INDSTILLET TIL STADFÆSTELSE

EFTER SÆRLOVEN

Note: Figuren er baseret på 48 af de 50 sager.

Kilde: Ankestyrelsen

ANDEN DIAGNOSE END PTSD

I ti ud af 11 sager ville vi stadfæste afgørelsen fra AES. Her

ville vi dog begrunde afgørelsen på en anden måde. Vi ville

lægge en anden diagnose til grund i vores afgørelse.

AES lægger i de ti sager til grund, at veteranen har PTSD, men

på baggrund af en lægefaglig vurdering lægger vi til grund, at

der er tale om en anden diagnose.

Særloven gælder kun tidligere udsendte og andre statsansatte,

der har PTSD. Vi ville derfor begrunde afslaget på anerkendel-

se efter særloven med, at veteranens psykiske sygdom ikke

opfylder kravene for at blive omfattet af denne lov, fordi

han/hun ikke har PTSD.

IKKE TIDSMÆSSIG SAMMENHÆNG

Vi ville lægge vægt på, at der ikke var en tidsmæssig sam-

menhæng mellem belastning og sygdom i den sidste sag.

AES har begrundet afslaget på anerkendelse efter særloven

med, at veteranens psykiske sygdom ikke lever op til kravene i

loven. Der er ifølge AES ikke er dokumentation for, at vetera-

nen har været udsat for tilstrækkelige belastninger under sin

udsendelse. AES skriver i afgørelsen, at veteranen dermed ik-

ke opfylder betingelsen for at være omfattet af særloven. Be-

tingelsen er, at AES har afvist veteranens sag efter arbejds-

skadeloven fordi der mangler dokumentation for tidsmæssig

sammenhæng mellem belastningen og sygdomsdebut.

Vi ville begrunde afslaget på en anden måde end AES, fordi der

heller ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne

under udsendelsen og udviklingen af veteranens psykiske syg-

dom.

TO EKSEMPLER PÅ SAGER, VI VILLE STADFÆ-

STE MED EN ANDEN BEGRUNDELSE END AES

Nedenfor gennemgår vi to konkrete eksempler, hvor vi ville

indstille til en stadfæstelse af afgørelsen fra AES, men med en

anden begrundelse end AES.

Den første sag er et eksempel på, at vi lægger en anden diag-

nose til grund end AES.

EKSEMPEL PÅ, AT VI VURDERER, AT DER IKKE ER

BELÆG FOR AT STILLE DIAGNOSEN

Sagen handler om en veteran, der har fået stillet diagno-

sen PTSD af en psykiatrisk speciallæge. Psykiateren stil-

ler også diagnosen depressiv enkeltepisode af moderat

grad.

AES lægger til grund, at veteranen har PTSD på bag-

grund af speciallægeerklæringen.

AES giver afslag på anerkendelse af veteranens PTSD

som en arbejdsskade. AES vurderer, at veteranen ikke

har været udsat for traumatiske begivenheder, der har

været exceptionelt truende eller af katastrofeagtig karak-

ter. AES afviser også at anerkende veteranens depressi-

on.

AST vurderer,

at veteranen ikke har PTSD, men der-

imod en depression, på baggrund af en vurdering fra

AST’s lægekonsulent. Vi er opmærksomme på, at speci-

allægen både har stillet diagnosen PTSD og depressiv

enkeltepisode af moderat grad. Vi vurderer, at kriterierne

for at kunne stille diagnosen PTSD ikke er brugt korrekt i

speciallægeerklæringen.

Vi ville lægge vægt på, at der er tidsmæssig sammen-

hæng mellem belastningerne under veteranens udsen-

delser og udviklingen af hans depression. Der er dog re-

lativt begrænsede belastninger under udsendelserne.

Derfor ville vi indstille til afslag på anerkendelse af vete-

ranens depression efter krigsdeltagelse som erhvervs-

sygdom.

I næste eksempel lægger AES til grund, at veteranen har en

depression. AES behandler derfor sagen efter erhvervssyg-

domsfortegnelsens punkt F.2. om depression efter krigsdelta-

gelse. AES bemærker til sidst i begrundelsen, at diagnosen de-

pression ikke er stillet.

AST vurderer, at diagnosen depression ikke kan stilles, og vi

ville derfor behandle sagen uden for fortegnelsen over er-

hvervssygdomme.

EKSEMPEL PÅ, AT DER ER SELVMODSIGELSER I

AES’ BEGRUNDELSE

Sagen drejer sig om en veteran, hvis egen læge har an-

meldt en depressiv enkeltepisode af moderat grad.

AES vurderer veteranens sygdom ud fra erhvervssyg-

domsfortegnelsens punkt F.2. om depression efter krigs-

deltagelse.

AES skriver herefter løbende ”din depression” gennem

begrundelsen.

AES skriver til sidst i afgørelsen, at de er opmærksomme

på, at speciallægen ikke har stillet diagnosen depression.

De skriver også, at speciallægen vurderer, at veteranen

ikke har en egentlig diagnose.

AST vurderer,

at der ikke er stillet en egentlig diagnose,

og at veteranen derfor ikke har en depression. Vi ville

præcisere, at veteranens læge har anmeldt en depressiv

enkeltepisode af moderat grad, men at vi ikke er enige

med lægens vurdering.

Derefter ville vi vurdere, om veteranens psykiske symp-

tomer kan anerkendes uden for fortegnelsen over er-

hvervssygdomme.

Vi ville lægge vægt på, at der ikke har været tale om

ekstraordinære belastninger i forbindelse med udsendel-

serne.

AES bør skrive i indledningen, at veteranen ikke har en

diagnose, der står på fortegnelsen over erhvervssyg-

domme. På den måde kan AES undgå at behandle sagen

som om, veteranen har en sygdom på fortegnelsen og

senere i afgørelsen afvise, at det er sådan. Det er både

meget forvirrende og selvmodsigende for modtageren af

afgørelsen.

KAPITEL 4

Hvad fejler veteranerne?

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

I undersøgelsen har vi set nærmere på de sager, hvor diagno-

serne PTSD eller depression er stillet.

Vi er ikke gået ind i en undersøgelse af andre diagnoser end

PTSD og depression. Det er som udgangspunkt de to diagno-

ser, der kan anerkendes som en arbejdsskade.

Undersøgelsen viser, at vi i næsten halvdelen af sagerne - 24

ud af 50 – lægger en anden diagnose til grund end den diag-

nose, som veteranen har fået stillet af en læge. I fire af de 50

sager har det ikke været muligt for os at vurdere, om der er

belæg for diagnosen, da der er modsætninger i sagen.

Det er vores vurdering ud fra gennemgangen af de 50 sager,

at den speciallæge der undersøger veteranen og stiller en di-

agnose ofte gør det på et ufuldstændigt oplysningsgrundlag.

Det er uhensigtsmæssigt for alle – især for veteranen, der risi-

kerer at få stillet en forkert diagnose.

Lægen, der undersøger veteranen, skal/kan kun forholde sig

til, hvad veteranen selv fortæller om oplevelser og

påvirkninger under den systematiske udspørgen

Det er først

efter speciallægens undersøgelse, at Forsvaret som

arbejdsgiver bliver hørt og får mulighed for at forholde sig til

veteranens forklaringer. De nye oplysninger kan betyde, at der

ikke er grundlag for at stille diagnosen.

Hvis AES lægger en anden diagnose til grund end den

diagnose, som en læge tidligere har stillet, har AES en stor

udfordring med at forklare det i afgørelsen på en forståelig

måde.

Forsøgsordningen med second opinion kan muligvis i et vist

omfang være med til at løse dette problem. Forsøgsordningen

er nærmere beskrevet i kapitel 5.

Undersøgelsens resultater giver anledning til følgende anbefa-

linger fra AST:

ANBEFALINGER

•

Vi anbefaler, at AES overvejer, mulighederne for et

mere fyldestgørende oplysningsgrundlag før en

eventuel første speciallægeundersøgelse. Det kunne for

eksempel være ved at høre Forsvaret om veteranens

forklaringer inden undersøgelsen. På den måde kan

både undersøgelsen og diagnisticeringen af veteranen

ske på et mere udførligt oplysningsgrundlag.

GENERELT OM KRITERIERNE FOR AT STILLE DI-

AGNOSERNE

Hvornår kan en læge stille diagnosen PTSD?

En person skal have været udsat for belastende begivenheder

af meget truende eller katastrofal karakter for at få stillet di-

agnosen PTSD. Det gælder, uanset om AES eller AST kan an-

erkende det som en arbejdsskade eller ej.

Hvis diagnosen PTSD skal stilles, er der krav til:

•

traumets karakter

•

reaktion og symptomer

•

hvornår symptomerne er opstået.

De præcise diagnosekriterier for PTSD står i WHO’s internatio-

nale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD-10). Det er de officielle

diagnosekriterier i Danmark og dermed dem som AES og AST

følger.

ICD-10 er en klassifikation af sygdomme og andre hel-

bredsrelaterede tilstande udformet af WHO. ICD er en

forkortelse for International Classification of Diseases and

Related Health Problems. ICD-10 er således den tiende

udgave af dette system.

WHO har offentliggjort ICD-11, der er en ny version af WHO's di-

agnosekoder og kriterier. ICD-11 er endnu ikke vedtaget. Dette

forventes at ske i maj 2019.

Vi har i undersøgelsen anvendt ICD-10, da den fortsat

gælder for vurdering efter arbejdsskadeloven og særlo-

ven.

Veteranen skal som udgangspunkt have sygdommen inden for

seks måneder efter, han ikke længere er udsat for belastnin-

I bilag 1: ”Regler”

fremgår de præcise

diagnosekriterier.

gen. Hvis veteranen er helt uden symptomer i de første seks

måneder, men til gengæld har sygdommen fuldt ud inden for

et til to år, er det nok til, at arbejdsskademyndighederne kan

lægge diagnosen til grund. Veteranen kan også få stillet diag-

nosen, hvis han har nogle symptomer inden for seks måneder,

men sygdommen først er fuldt udviklet indenfor tre til fire år.

Hvornår kan en læge stille diagnosen depression?

For at stille diagnosen depression, skal der være tale om ned-

trykthed, nedsat lyst og interesse, samt nedsat energi eller

øget trætbarhed i en periode af mindst 14 dage.

De præcise diagnosekriterier for depression står i WHO’s inter-

nationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD-10) og fremgår af

bilag 1.

Depression kan både opstå med og uden en egentlig ydre be-

lastning som årsag. Flere faktorer kan have betydning for ud-

vikling af depression hos den enkelte. Det er blandt andet:

•

arv/genetik

•

tidligere fysisk eller psykisk sygdom

•

markante belastende hændelser, privat eller i arbejdslivet.

DEPRESSION

EFTER KRIGS-

DELTAGELSE

En veteran kan få anerkendt depression som en arbejdsskade,

hvis der er tale om depression efter krigsdeltagelse. Veteranen

skal have oplevet traumatiske begivenheder og/eller situatio-

ner af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truen-

de eller katastrofeagtig natur.

Der er de samme krav til, hvad en veteran skal have været

udsat for, hvis AES eller AST skal anerkende en depression ef-

ter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Når det gælder de-

pression, er det også et krav, at sygdommen får debut i tæt

tidsmæssig sammenhæng med veteranens oplevede belast-

ning.

UNDERSØGELSENS RESULTATER

I de 50 sager, vi har gennemgået i undersøgelsen, er der stillet

følgende diagnoser af en psykiater, speciallæge eller lignende,

forud for anmeldelsen af arbejdsskaden:

•

I 25 sager er der der stillet diaognosen PTSD.

•

I 15 sager er der stillet diagnosen depression.

•

I 18 sager er der stillet diagnoserne personlighedsændring

efter katastrofeoplevelser eller belastningsreaktion af

forskellige typer

•

I 16 sager er der stillet en diagnose, der normalt ikke aner-

kendes som erhvervssygdom. Det er eksempelvis forskellige

afhængighedssyndromer, angsttilstand og ADHD.

I fire af sagerne er der ikke stillet en egentlig diagnose.

Der kan være flere diagnoser i den enkelte sag. I 20 af sager-

ne er der stillet mindst to diagnoser.

Undersøgelsen viser, at vi i de fleste sager ikke finder belæg i

sagens oplysninger for den diagnose, veteranen har fået stillet.

Det er tilfældet i 24 af de 46 sager, hvor veteranen har fået

stillet en diagnose. I fire sager finder vi modsætningsfyldte op-

lysninger i sagen. Det betyder, at vi ikke kan vurdere, om der

er grundlag for at stille diagnosen. Se tabel 4.1.

TABEL 4.1 ANKESTYRELSENS VURDERING AF DIAGNOSEN

Antal

Ankestyrelsen finder ikke grundlag for diagno-

sen/finder diagnosen tvivlsom

Ankestyrelsen finder modsætninger i materialet

Ankestyrelsen finder grundlag for diagnosen

I alt

Note: Tabellen er baseret på de 46 sager, hvor det fremgår af sagsakterne, at veteranen har fået stillet en diagnose,

I fire af de 50 sager er der ikke stillet en egentlig diagnose, og de indgår derfor ikke i tabellen.

Kilde: Ankestyrelsen

De 25 sager hvor der er stillet diagnosen PTSD

I 25 af de 50 sager fremgår det, at veteranen har fået stillet

diagnosen PTSD. På baggrund af vores lægekonsulenters vur-

deringer finder vi, at der er belæg for at stille diagnosen PTSD

i to af de 25 sager.

I de øvrige 23 sager vurderer vi, at det ikke er dokumenteret,

at påvirkningerne har været tilstrækkelige til at stille diagno-

sen PTSD.

Vi vurderer derudover i 22 af de 25 sager, at der ikke er do-

kumenteret tidsmæssig sammenhæng mellem debut af syg-

dommen og veteranens udsendelse.

Ingen af de to sager, som vi vurderer lever op til de

diagnostiske kriterer om belastning for at stille diagnosen

PTSD, lever op til kravene til den tidsmæssige sammenhæng.

Vi er dog enige i AES’ afgørelser om afslag på anerkendelse i

alle 25 sager.

Vores uenighed i forhold til diagnosen skyldes især, at vi har

en anden viden om den arbejdsmæssige belastning end den

læge, der i sin tid stillede diagnosen. Vores viden kommer

blandt andet af, at AES har hørt Forsvaret over de arbejds-

mæssige belastninger.

Det er vores vurdering ud fra gennemgangen af de 50 sager,

at den speciallæge, der undersøger veteranen og stiller en

diagnose, ofte gør det på et ufuldstændigt oplysningsgrundlag.

Det er uhensigtsmæssigt for alle – især for veteranen, der risi-

kerer at få stillet diagnosen PTSD, alene på baggrund af aktu-

elle symptomer, men hvor der mangler den tidsmæssige

sammenhæng med en relevant arbejdsmæssig belastning i for-

tegnelsens forstand.

De 15 sager hvor der er stillet diagnosen depression

Veteranen har fået stillet diagnosen depression i 15 af de 50

sager. Vi vurderer, at der er belæg for at stille diagnosen i

seks af de 15 sager. I syv sager vurderer vi, at der ikke er

belæg for diagnosen. Vi vurderer i de to resterende sager, at

der er modsætninger i de lægelige oplysninger. Derfor er det

ikke muligt at vurdere diagnosen.

Vi vurderer, at der i syv af sagerne ikke er dokumenteret tids-

mæssig sammenhæng mellem debut af sygdommen og tids-

punktet for veteranens udsendelse. Derfor er der ikke grundlag

for at stille diagnosen.

Vi vurderer desuden, at det i de syv sager ikke er dokumente-

ret, at veteranen har oplevet påvirkninger, så betingelserne for

at anerkende efter erhvervssygdomsfortegnelsen er opfyldt.

Det gælder både i forhold til, hvor stærke påvirkninger, vete-

ranen har oplevet, og hvor længe han har været udsat for

dem.

KAPITEL 5

Oplysningsgrundlag

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen viser, at stort set samtlige af de 50 sager er

oplyst godt nok. I to af de 50 sager vurderer vi, at der mangler

væsentlige oplysninger. Vi ville kun hjemvise den ene af de to

sager, hvis den var blevet behandlet i AST.

Veteranen har i de fleste sager udfyldt spørgeskemaet fra AES.

AES har dog i en del af sagerne måtte rykke veteranen for at

få spørgeskemaet. I ni af de 50 sager har veteranen ikke ind-

sendt et udfyldt spørgeskema. I de sager fremgår det, at AES

uden held har forsøgt at indhente oplysningerne.

Undersøgelsen viser også, at spørgsmålene i spørgeskemaet til

veteranerne generelt har været fagligt relevante i forhold til at

oplyse en sag om anerkendelse af en erhvervssygdom som en

arbejdsskade. Vi vurderer i en enkelt sag, at spørgsmålene ik-

ke var fagligt relevante for at oplyse sagen.

Undersøgelsens resultater om oplysningsgrundlaget, giver an-

ledning til følgende anbefalinger fra AST:

ANBEFALINGER

•

AES skal fortsat indhente alle relevante lægelige oplys-

ninger til brug for behandling af sagen. Det er blandt

andet egen læges journal, psykolognotater og hospi-

talsjournaler.

AES bør høre Forsvaret over veteranens arbejdsmæssi-

ge belastninger. Det skal ske, før veteranen bliver un-

dersøgt af en speciallæge. På den måde kan speciallæ-

gen inddrage oplysninger fra Forsvaret

AES skal mere tydeligt kommunikere, hvad de rykker

for svar på.

•

HELHEDS-

VURDERING

GENERELT OM OPLYSNINGSGRUNDLAGET

REGLERNE OM OPLYSNING AF SAGEN

Reglerne findes i retssikkerhedslovens §§ 10 og 11.

I § 10 står der, at det er myndighedens ansvar at oplyse

sagen tilstrækkeligt, før den afgør sagen.

Ifølge § 11 skal veteranen være med til at oplyse sagen.

Myndigheden kan forlange at få oplysninger fra fx syge-

huse, læger, psykologer og andre autoriserede sund-

hedspersoner. Det står i § 11a.

Myndigheden skal sørge for at have tilstrækkelige oplys-

ninger til at kunne afgøre sagen (officialprincippet).

En myndighed skal sørge for et tilstrækkeligt oplysningsgrund-

lag for at kunne afgøre en sag rigtigt. Det er altid en konkret

vurdering, hvilke oplysninger der skal til, for at en myndighed

kan afgøre en sag.

Myndigheden skal vurdere sagen ud fra de samlede oplysnin-

ger (helhedsvurdering). Myndigheden kan ved sagsbehandlin-

gen inddrage:

•

lægelige oplysninger

•

oplysninger fra arbejdsgiver eller faglig organisation

•

oplysninger fra veteranens sociale forhold

•

veteranens egne oplysninger.

De lægelige oplysninger er ofte centrale, for at afgøre, om ve-

teranen opfylder betingelserne for at få anerkendt en psykisk

sygdom som erhvervssygdom. De lægelige oplysninger kan

dog sjældent stå alene.

Afgørelsen kan være ugyldig, hvis myndigheden ikke har op-

lyst sagen tilstrækkeligt. Vi vil selv oplyse en sag bedre eller

hjemvise den til ny behandling i AES, hvis vi vurderer, at sa-

gen ikke var oplyst nok.

LÆGELIGE OP-

LYSNINGER

MANGELFULDT

OPLYSNINGS-

GRUNDLAG

UNDERSØGELSENS RESULTATER

De fleste af de sager, vi har gennemgået, er oplyst så godt, at

vi kunne afgøre spørgsmålet om anerkendelse. I 48 ud af de

50 sager mangler der ingen oplysninger.

I de to resterende sager mangler der til gengæld væsentlige

oplysninger. I begge sager handler det om lægelige oplysnin-

ger.

I den ene af de to sager mangler der en speciallægeerklæring.

AES har forsøgt at indhente en speciallægeerklæring, men ve-

teranen har ikke medvirket til at skaffe en. AES har derfor af-

gjort sagen på det foreliggende grundlag. Vi ville dog ikke

hjemvise den sag, hvis vi behandlede den. Det ville være for-

målsløst, da AES allerede forgæves har forsøgt at indhente en

speciallægeerklæring.

Nedenfor gennemgår vi et eksempel, hvor AES burde have

indhentet yderligere lægelige oplysninger, før de afgjorde sa-

gen.

EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGT OPLYSNINGS-

GRUNDLAG

Sagen handler om en veteran med diagnosen depression

(depressive enkeltepisoder). AES har afvist sagen med

henvisning til, at der ikke er årsagssammenhæng mellem

udsendelsen og diagnosen. AES havde indhentet en psy-

kiatrisk speciallægeerklæring.

AST vurderer,

at den indhentede speciallægeerklæring

ikke kunne stå alene. AES burde have indhentet oplys-

ninger fra veteranens egen læge, hospitalsoplysninger og

psykologjournal. Hvis sagen skulle behandles i AST, ville

vi selv forsøge at indhente de manglende oplysninger. Ud

fra dem ville vi så afgøre sagen. Vi ville på det forelig-

gende grundlag indstille sagen til en hjemvisning. AES

skulle så behandle sagen på ny og indhente de manglen-

de lægelige oplysninger.

Kvaliteten i speciallægeerklæringerne

I fem af sagerne er erklæringerne fra speciallægen ikke til-

strækkeligt beskrivende. I en enkelt sag er speciallægeerklæ-

ringen ligefrem mangelfuld. Vi ville dog godt kunne afgøre sa-

gerne, da de ellers er oplyst godt nok.

Veteranen bliver i de fleste af sagerne undersøgt af en special-

læge, før Forsvaret er blevet partshørt om, hvad han har væ-

ret udsat for under udsendelsen/udsendelserne. Det vil sige, at

speciallægen i sagerne stiller en diagnose ud fra oplysningerne

fra veteranen selv og de lægelige oplysninger, der ligger på

sagen. I mange af sagerne kan Forsvaret ikke bekræfte det,

som veteranen beskriver at have været udsat for. De oplysnin-

ger har speciallægen ikke haft ved undersøgelsen af vetera-

nen.

SECOND OPINION

Der er indført en 4-årig forsøgsperiode, som giver ret til

en ekstra speciallægeundersøgelse (second opinion). Se-

cond opinion tilbydes i de sager, hvor AES vurderer, at

sagen kan afvises.

Veteranen har ret til en ekstra undersøgelse hos en spe-

ciallæge i psykiatri med særlig viden om veteraners psy-

kiske sygdomme.

Speciallægen vurderer sygdom og belastninger på ny.

Undersøgelsen er uafhængig af den tidligere psykiatriske

undersøgelse. AES vurderer herefter, om sagen kan an-

erkendes ud fra alle sagens oplysninger.

Forsøgsperioden løber fra den 1. januar 2018 til den 31.

december 2021.

Veteranen kan bede om genoptagelse af spørgsmålet om

afslag på anerkendelse. Den mulighed har veteranen i al-

lerede afviste sager. Veteranen har muligheden indenfor

5 år efter den første afgørelse og indenfor den 4-årige

forsøgsperiode. Veteranen kan få én ekstra speciallæge-

undersøgelse.

Muligheden for sådan en second opinion er en del af re-

geringens initiativer for veteraner.

SPØRGESKEMAER TIL VETERANERNE

Når AES har modtaget en anmeldelse af en arbejdsskade,

sender de et spørgeskema til personen, det handler om.

Skemaet bruger AES til at få oplysninger til behandlingen

af sagen.

AES sender et særligt spørgeskema til veteraner.

Spørgsmålene handler blandt andet om arbejdsforhold og

helbred. I spørgeskemaet til veteraner, går spørgsmålene

blandt andet på udsendelsen, hvad der skete undervejs

og hvilke gener, veteranen oplever.

Vi vurderer i 49 ud af de 50 sager, at spørgeskemaerne til ve-

teranen er fagligt relevante for at få de nødvendige oplysnin-

ger til at afgøre sagen.

I den sidste af de 50 sager er der ikke sendt et spørgeskema

til veteranen. Sagen er anmeldt af Forsvaret og den ældste af

alle de gennemgåede sager i undersøgelsen. Vi antager derfor,

at den ikke er udtryk for den nuværende praksis i AES.

STØRSTEDELEN

AF VETERANERNE

HAR INDSENDT ET

UDFYLDT

SPØRGESKEMA

I 41 af sagerne har veteranen indsendt et udfyldt spørgeskema

til AES.

I ni sager har veteranen ikke indsendt et udfyldt spørgeskema.

Derfor har AES afgjort sagen på det foreliggende grundlag.

Rykkerskrivelserne kan gøres mere tydelige

AES har rykket for svar på spørgeskemaet i en del af de 50 sa-

ger. AES har flere gange forsøgt at kontakte veteranen på brev

og telefon i de ni sager, hvor AES ikke har modtaget et udfyldt

spørgeskema.

Når veteranen modtager en rykkerskrivelse fra AES, står der

dog kun, at AES tidligere har skrevet til veteranen uden at få

svar. Det er uklart, hvad den tidligere henvendelse drejede sig

om. Nedenfor er beskrevet et eksempel på rykkerskrivelsen.

EKSEMPEL PÅ RYKKERSKRIVELSE

”Vi har tidligere skrevet til dig, men har endnu ikke mod-

taget svar. Vi beder dig svare hurtigst muligt og inden 14

dage. Du kan få tilsendt en kopi af vores oprindelige brev

ved at kontakte os telefonisk. Hvis du har svaret inden

for den sidste uge, bedes du venligst se bort fra dette

brev.”

AST vurderer,

at AES bør uddybe rykkerskrivelsen og

henvise til,

•

hvad de tidligere har skrevet til veteranen

•

hvornår de sendte det tidligere brev

•

hvad besvarelsen skal bruges til.

AES kan med fordel forklare veteranen, hvorfor det er

vigtigt for sagsbehandlingen, at han udfylder og sender

spørgeskemaet. AES kunne også sende spørgeskemaet

igen for en sikkerheds skyld.

Ikke entydigt om partsrepræsentanter har betydning

for, at veteranerne indsender et udfyldt skema

Veteranen har i 21 ud af de 50 gennemgåede sager haft en

partsrepræsentant, mens AES behandlede sagen. Det har pri-

mært været ansatte ved Veterancenteret.

Ud af de ni sager, hvor veteranen ikke har sendt et udfyldt

spørgeskema til AES, er der seks sager, hvor der ikke er til-

knyttet en partsrepræsentant og tre sager, hvor en partsre-

præsentant har hjulpet veteranen, mens sagen verserede i

AES. Der er derfor ikke et entydigt mønster i, om partsrepræ-

sentanter har betydning for, om AES får de supplerende oplys-

ninger.

KAPITEL 6

De formelle regler for

sagsbehandling

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen viser, at AES generelt overholder forvaltnings-

lovens regler om begrundelse og henvisning til relevante rets-

regler. I fem af de 50 sager vurderer vi, at begrundelsen ikke

er i overensstemmelse med begrundelseskravet, og i tre af de

50 sager er der ikke henvist til de relevante retsregler.

I samtlige sager er der foretaget partshøring og givet tilstræk-

kelig klagevejledning.

Sagerne med mangelfulde begrundelser har forskellige grader

af mangler. De fleste mangler er ikke alvorlige. Kun i en enkelt

sag er begrundelsen i ringe grad i overensstemmelse med be-

grundelseskravet.

I de sager, hvor der ikke er henvist til relevante retsregler,

skyldes det enten, at der mangler en henvisning til punktet

F.2. om depression efter krigsdeltagelse på erhvervssygdoms-

fortegnelsen eller en manglende henvisning til særloven.

Undersøgelsen viser, at det generelt fremgår tydeligt af resul-

tatboksene på forsiden af afgørelserne, om der er tale om et

afslag eller en anerkendelse af arbejdsskaden. Vi vurderer, at

AES bør være mere præcise i deres formuleringer, når de hen-

viser til den anmeldte sygdom. Det er nemlig ikke altid den

anmeldte sygdom, som AES lægger til grund i afgørelsen.

Undersøgelsens resultater om de formelle sagsbehandlingsreg-

ler, giver anledning til følgende anbefalinger fra AST:

ANBEFALINGER

•

AES skal begrunde, hvilken diagnose de lægger til

grund i afgørelsen. Hvis der er stillet flere diagnoser,

skal AES konkret begrunde, hvorfor den ene diagnose

lægges til grund og ikke en anden.

AES skal også præcisere i resultatboksen hvilken syg-

dom, de tager stilling til. AES skal undgå at skrive, at

”den anmeldte psykiske sygdom ikke kan anerkendes”.

AES skal fortsat begrunde, hvorfor nogle oplysninger

ikke er tilstrækkelige til, at sagen kan anerkendes som

en arbejdsskade, når andre oplysninger taler for at an-

erkende.

AES skal behandle alle veteransagerne efter både ar-

bejdsskadeloven og efter særloven.

AES skal huske at henvise til punkt F.2. om depression

efter krigsdeltagelse i erhvervssygdomsfortegnelsen

både i sager, hvor de behandler sagen alene efter dette

punkt og de sager, hvor de også træffer afgørelse om

PTSD.

AES skal fortsat foretage partshøring og give klagevej-

ledning i samme omfang som nu.

•

BEGRUNDELSE AF AFGØRELSEN

REGLERNE OM BEGRUNDELSE

Reglerne om begrundelse står i forvaltningslovens §§ 22-

24.

En afgørelse skal begrundes, når afgørelsen ikke fuldt ud

giver borgeren medhold. Begrundelsen skal give borge-

ren en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det på-

gældende udfald.

Når myndigheden, i dette tilfælde AES, vurderer noget, skal de

forklare, hvad de lægger vægt på ved vurderingen.

AES skal ikke gøre rede for alle oplysninger i sagen. De skal

kun henvise til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betyd-

ning ved vurderingen.

Begrundelsen skal også indeholde et svar på de bemærknin-

ger, veteranen er kommet med ved høringen af sagens parter.

Undersøgelsens resultater om begrundelse

Begrundelsen følger reglerne i forvaltningsloven i de fleste af

de 50 sager, vi har gennemgået.

AES laver generelt gode og udførlige begrundelser i de gen-

nemgåede sager. I mange af sagerne forklarer AES udførligt,

hvorfor der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem belast-

ningerne under veteranens udsendelse/udsendelser og udvik-

lingen af veteranens psykiske sygdom.

AES er generelt også gode til at forklare, hvorfor belastninger-

ne ikke har været exceptionelt truende eller katastrofelignen-

de. Dermed forklarer AES også, at belastningerne ikke er så

belastende, at de kan være årsag til veteranens psykiske syg-

dom.

I fem af de 50 sager er begrundelserne i afgørelserne ikke i

overensstemmelse med begrundelseskravet. Der har været ta-

le om, at AES ikke:

•

forklarer, hvorfor nogle oplysninger lægges til grund frem for

andre

•

inddrager alle relevante oplysninger i vurdering af sagen

•

fuldt ud har begrundet alle dele af afgørelsen.

I fire ud af de fem sager er der tale om små mangler i begrun-

delserne.

I en enkelt af de fem sager er begrundelsen i ringe grad i

overensstemmelse med begrundelseskravet. Her har AES ikke

taget stilling til anerkendelse efter særloven. Sagen bliver

gennemgået nedenfor. Manglerne ville dog ikke betyde, at af-

gørelserne var ugyldige, hvis vi skulle behandle dem.

To eksempler på, at begrundelsen er i overensstemmel-

se med begrundelseskravet

Det første eksempel viser, hvordan AES begrunder, hvorfor de

lægger en diagnose til grund frem for en anden.

EKSEMPEL PÅ, AT AES BEGRUNDER, HVILKEN DI-

AGNOSE, DE LÆGGER TIL GRUND

I sagen har veteranens egen læge anmeldt PTSD. Vete-

ranen har været undersøgt af en psykiatrisk speciallæge,

der mener, at veteranen har en uspecificeret belastnings-

reaktion.

AES forklarer, at de er enige med den psykiatriske speci-

allæge i, at veteranen har diagnosen uspecificeret be-

lastningsreaktion. AES skriver, at veteranen ikke har væ-

ret udsat for belastninger af exceptionelt truende eller

katastrofeagtig karakter, hvilket er en betingelse for at

kunne stille diagnosen PTSD.

AES behandler derfor sygdommen udenfor fortegnelsen.

AST vurderer,

at AES fyldestgørende forklarer, hvorfor

de lægger en anden diagnose til grund, end den diagno-

se, der er anmeldt.

Det næste eksempel viser, at en vidneforklaring ikke nødven-

digvis er nok til, at AES eller AST kan anerkende sygdommen

som en erhvervssygdom. Det er tilfældet, hvis sagens øvrige

oplysninger ikke dokumenterer, at veteranen har været udsat

for exceptionelle belastninger under sin udsendelse, der er eg-

nede til udviklingen af PTSD.

EKSEMPEL PÅ, AT EN VIDNEFORKLARING I SIG

SELV IKKE ER TILSTRÆKKELIG DOKUMENTATION

Sagen handler om en veteran, der har været udsendt til

Afghanistan. AES har samlet vurderet, at Forsvaret ikke

kan bekræfte de hændelser under udsendelsen, som ve-

teranen har oplyst om. AES har kontaktet et vidne via

Forsvaret for eventuelt at kunne få bekræftet hændelser-

ne.

Vidnet kunne ikke bekræfte, at veteranen var blevet be-

skudt under udsendelsen. Vidnet kunne heller ikke be-

kræfte, at der havde været raketangreb eller bombeek-

splosioner. Endelig kunne vidnet heller ikke bekræfte ge-

nerelle trusler om angreb, beskydning eller lignende på

lejren.

Vidnet bekræftede, at der var et selvmordsangreb, hvor

en selvmordsbomber angreb en deling amerikanske sol-

dater. Angrebet betød, at de fik en del døde og sårede

ind i deres lejr. Det var deres vagthold, der modtog og

hjalp i infirmeriet og hjalp til med at få pårørende ind til

deres sårede og dræbte. To amerikanske soldater og en

lokal dreng døde.

AES vurderer, at hændelsen ikke er af så exceptionel ka-

rakter, at den kan udgøre grundlaget for at udvikle PTSD.

AST vurderer,

at AES tydeligt har begrundet, hvorfor

vidneforklaringen ikke er nok til, at veteranen kan få an-

erkendt sin PTSD som erhvervssygdom.

Eksempel på, at begrundelsen i mindre omfang er i

overensstemmelse med begrundelseskravet

Nedenfor gennemgår vi et eksempel, hvor AES lægger til

grund, at veteranen har PTSD. Det gør AES, selvom der bliver

nævnt flere forskellige diagnoser i de lægelige akter. AES be-

grunder ikke, hvorfor de lægger til grund, at veteranen har

PTSD.

EKSEMPEL PÅ EN AFGØRELSE, HVOR AES LÆGGER

ÉN DIAGNOSE TIL GRUND FREM FOR EN ANDEN

UDEN AT BEGRUNDE HVORFOR

Sagen handler om en veteran, der har fået stillet diagno-

sen PTSD af en psykiatrisk speciallæge.

AES lægger til grund, at veteranen har PTSD og henviser

til, at diagnosen er stillet i den psykiatriske speciallæge-

erklæring.

AES begrunder ikke, hvorfor de lægger diagnosen PTSD

til grund. Der bliver stillet flere forskellige diagnoser i sa-

gen:

•

depressiv enkeltepisode

•

uspecificeret belastningsreaktion

•

moderat panikangst

•

moderat akut belastningsreaktion.

AST anbefaler,

at AES klart begrunder, hvorfor de læg-

ger en diagnose til grund frem for en anden.

Sagen er også

beskrevet i kapitel 3 i

”Eksempel på, at der

er selvmodsigelser i

AES’ begrundelse”

Eksempel på, at begrundelsen i ringe grad er i overens-

stemmelse med begrundelseskravet

Nedenfor gennemgår vi et eksempel, hvor begrundelsen i ringe

grad lever op til kravet i forvaltningsloven, idet AES slet ikke

har vurderet sagen efter særloven. Vi har også gennemgået

sagen i kapitel 3, da der er modstridende oplysninger i be-

grundelsen for afgørelsen efter arbejdsskadeloven.

EKSEMPEL PÅ EN AFGØRELSE MED MANGLENDE

BEGRUNDELSE EFTER SÆRLOVEN

I en enkelt sag har AES ikke forholdt sig til særloven i af-

gørelsen, og der er heller ikke en begrundelse i afgørel-

sen om særloven.

AES har i resultatboksen kun anført, at den anmeldte

sygdom ikke kan anerkendes.

AES behandler sagen efter erhvervssygdomsfortegnel-

sens punkt F.2. om depression efter krigsdeltagelse. Det

gør de, selv om der til sidst i afgørelsen står, at vetera-

nen slet ikke har en depression. Se mere herom ovenfor.

AST bemærker,

at AES altid skal tage stilling til aner-

kendelse. Det skal AES både efter arbejdsskadesikrings-

loven og efter særloven, når det er en arbejdsskadesag,

der vedrører en veteran.

Hvis vi havde behandlet sagen, ville vi have kritiseret

AES for ikke at vurdere sagen efter særloven, og vi ville

bede AES tage stilling til sagen ud fra særloven. Vi ville

derfor kun træffe afgørelse om anerkendelse efter ar-

bejdsskadesikringsloven, hvis sagen havde været en kla-

gesag.

HENVISNING TIL RETSREGLER

HENVISNING TIL RELEVANTE RETSREGLER

Reglerne om henvisning til de relevante retsregler står i

forvaltningslovens § 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en hen-

visning til de retsregler, som afgørelsen er truffet på

baggrund af.

En myndighed skal i en begrundelse henvise til de regler, de

har afgjort sagen efter. På den måde kan borgeren selv finde

frem til reglerne. Myndigheden kan også vedlægge et uddrag

af reglerne.

Hvis sagen er afgjort ud fra et administrativt skøn, skal myn-

digheden også skrive i begrundelsen, hvilke hovedhensyn der

har været afgørende i skønnet.

Undersøgelsens resultater om henvisning til retsregler

I 47 af de 50 sager henviser AES til de relevante retsregler.

I to af de 50 sager henviser AES ikke til erhvervssygdomsfor-

tegnelsens punkt F.2. om depression efter krigsdeltagelse. I

begge sager henviser AES dog til punktet på fortegnelsen un-

der begrundelsen. Derudover forklarer AES også om punktet i

selve begrundelsen.

I en enkelt af de 50 sager har AES ikke henvist til særloven om

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent di-

agnosticeret PTSD. Det har AES ikke, selvom de har vurderet

sagen efter særloven. Det fremgår både af resultatboksen og

af begrundelsen i afgørelsen.

Derudover er der en enkelt sag, hvor AES slet ikke har taget

stilling til særloven, og derfor heller ikke henvist til særloven i

afgørelsen. Ud fra, hvad AES har taget stilling til i afgørelsen

har de henvist til de relevante retsregler. AES burde dog også

have taget stilling til særloven og derfor også henvist til den. I

den ene sag har vi vurderet, at der er henvist til de relevante

retsregler i forhold til, hvad der er truffet afgørelse om. Sagen

er beskrevet nærmere ovenfor på side 47 i ”Eksempel på en

afgørelse med manglende begrundelse efter særloven”. Her

vurderer vi, at sagen i ringe grad følger kravet til begrundelser

i forvaltningsloven.

PARTSHØRING AF VETERANEN

REGLERNE OM PARTSHØRING

Reglerne om partshøring står i forvaltningslovens §§ 19

og 20.

Sagens parter skal vide, hvilke oplysninger myndigheden

har i sagen. De skal desuden have mulighed for at kom-

mentere og/eller supplere oplysningerne, inden myndig-

heden afgør sagen.

Partshøring er med til at sikre, at myndighedens afgørel-

se er rigtig og lovlig.

Der er ikke et formkrav til selve høringsprocessen, som enten

kan gennemføres skriftligt eller mundtligt. Formen skal dog re-

spektere formålet med pligten til partshøring, altså ønsket om

at parten får mulighed for at kommentere, korrigere og sup-

plere sagens faktuelle grundlag.

PARTSHØRINGS-

FRIST

Partens frist for at komme med bemærkninger skal være rime-

lig i forhold til de oplysninger, som parten skal gennemgå, og

afgørelsens karakter. Det afgørende er, hvor omfattende op-

lysningerne er, og hvor bebyrdende sagen er.

Undersøgelsens resultater om partshøring

Undersøgelsen viser, at AES i alle sagerne har overholdt reg-

lerne om partshøring.

AES skriver undervejs i behandlingen af sagen til veteranen,

når der er kommet akter i sagen. AES orienterer løbende vete-

ranen om muligheden for at komme med bemærkninger til sa-

gen.

AES sender også en partshøring til veteranen, før de afgør sa-

gen. I brevet eller mailen er der en oversigt over oplysninger-

ne i sagen og en kopi af de oplysninger, som veteranen ikke

allerede kender. AES skriver, at veteranen kan komme med

kommentarer til oplysningerne i sagen.

Derudover kan veteranen til enhver tid logge på Se Sag og fin-

de de oplysninger, som indgår i sagens behandling.

FORMKRAV

KLAGEVEJLEDNING

REGLERNE OM KLAGEVEJLEDNING

Reglerne om klagevejledning står i forvaltningslovens §

25.

En klagevejledning er fyldestgørende, hvis der står:

•

hvem veteranen skal sende klagen til

•

hvordan veteranen skal klage

•

tidsfristen for at klage.

En klagevejledning kan stå i selve afgørelsen, eller myndighe-

den kan lægge den ved afgørelsen. Det skal stå i afgørelsen,

hvis vejledningen til at klage er vedlagt.

Klagevejledningen skal være klar og præcis, så modtageren ik-

ke kan komme i tvivl om, hvornår en klage skal være sendes

til AES.

Undersøgelsens resultater om klagevejledning

AES har givet relevant klagevejledning i alle 50 sager.

Klagevejledningerne er meget udførlige, og beskriver på en

forståelig måde, hvor længe og hvordan veteranen kan klage.

Afgørelserne i de 50 sager strækker sig over en periode fra

august 2015 til december 2017, og der er undervejs sket flere

ændringer/justeringer af klagevejledningen.

RESULTATBOKSE

På forsiden af afgørelser fra AES er der en boks med resultatet

af afgørelsen. Formålet med boksen er at tydeliggøre sagens

udfald overfor modtageren.

Undersøgelsens resultater om afgørelsesbokse

I alle 50 sager står AES’ afgørelse i sagen i boksen på afgørel-

sens første side.

I 49 ud af de 50 afgørelser står det i boksen, at den anmeldte

psykiske sygdom ikke kan anerkendes som erhvervssygdom

efter arbejdsskadeloven eller efter særloven. Det betyder, at

veteranen ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter

arbejdsskadeloven.

I en enkelt af de 50 sager har AES ikke forholdt sig til særlo-

ven i resultatboksen. AES har kun skrevet, at de ikke kan an-

erkende den anmeldte psykiske sygdom. Derfor har veteranen

ikke ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadelo-

ven.

I selve afgørelsen tager AES dog heller ikke stilling til anerken-

delse efter særloven. Derfor er der ikke uoverensstemmelse

mellem resultatboksen på forsiden af afgørelsen og begrundel-

sen i afgørelsen. Vi vurderer på den baggrund, at det fremgår

af afgørelsesboksen, om der er tale om anerkendelse eller ej.

Der er nemlig overensstemmelse mellem resultatboksen og

begrundelsen.

AES burde dog have taget stilling til anerkendelse efter særlo-

ven i den pågældende sag.

Diagnosen som AES lægger til grund bør fremgå

I ingen af de 50 sager står det i boksen, hvilken diagnose AES

konkret har taget stilling til i afgørelsen.

I 49 af sagerne står der i boksen, at AES har taget stilling til

”den anmeldte psykiske sygdom”. I en enkelt af de 50 sager er

der ikke henvist til en sygdom, men anvendt formuleringen

”din sag kan ikke anerkendes”.

AES lægger dog ikke altid den anmeldte sygdom til grund i af-

gørelsen. Diagnosen kan have ændret sig i forbindelse med

undersøgelser og den øvrige oplysning af sagen.

Det er generelt upræcist, når AES ikke henviser til den konkre-

te diagnose. AES’ formulering er både forvirrende og ukorrekt i

de sager, hvor diagnosen er ændret, siden veteranen anmeldte

sagen.

KAPITEL 7

Forståeligheden i afgørelser

og følgebreve fra AES

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

I dette kapitel gennemgår vi resultaterne af analysen af fem

afgørelser fra AES. Det er afgørelser, hvor veteranen får afslag

på at få anerkendt en psykisk sygdom som en arbejdsskade. Vi

gennemgår desuden resultaterne af analysen af to typer følge-

breve til spørgeskemaer, som AES sender til veteraner. Formå-

let med analysen er at belyse formidlingen, herunder formen

og indholdet - om budskabet er klart og forståeligt for modta-

geren. Analysen er et supplement til gennemgangen af sager-

ne, som er i de andre kapitler i rapporten.

Analysen viser, at der er nogle grundlæggende problemer med

formidlingen i afgørelserne og følgebrevene. Nedenfor beskri-

ver vi de enkelte elementer, som vi vurderer, at AES med for-

del kan arbejde med, så afgørelserne og følgebrevene samlet

set bliver så klare og forståelige som muligt for veteranerne.

Roller og ansvar kan formidles tydeligere

Gennemgangen af afgørelserne viser, at der optræder flere

forskellige aktører i teksten hvilket er med til at gøre afgørel-

serne svære at læse og forstå. AES kan derfor med fordel ar-

bejde med at forklare, hvilke roller og ansvar de forskellige in-

teressenter har i sagen. Det kan AES også med fordel gøre i

følgebrevene.

Klar beskrivelse af, hvad AES inddrager og lægger vægt

på i sagsbehandlingen

Gennemgangen viser også, at AES med fordel kan arbejde

med en klarere opdeling af de forskellige dele af en afgørelse.

Fakta, jus og subsumption.

Altså en klar beskrivelse af, hvad AES kigger på i form af op-

lysninger om helbred, lægejournaler og forklaringer fra andre.

Hvad reglerne er og dermed også, hvad AES skal og kan tage

stilling til og ikke tage stilling til. Og endelig subsumptionen,

hvor fakta og jus bliver taget i brug i den juridiske vurdering.

Her kan AES arbejde med i endnu højere grad at tage modta-

geren med indenfor i ”maskinrummet”; altså vise modtageren,

hvad der bliver lagt vægt på og hvorfor.

AES kan beskrive formålet med spørgeskemaerne tyde-

ligere i følgebrevene

AES bør forsøge at forklare eller at oversætte til modtageren,

hvorfor det er vigtigt at sende skemaet retur (fordi AES skal

GENNEMGANG

AF FEM

AFGØRELSER

OG TO

FØLGEBREVE

bruge stregkoden), og hvorfor det er vigtigt at overholde be-

stemte frister.

Inkonsekvens i formen og mangel på afbræk

Analysen viser desuden, at der ikke er konsekvens i brugen af

store og små bogstaver og brug af skrifttyper. Derudover er

der behov for flere afbræk i teksten, eksempelvis ved at benyt-

te punktopstillinger ved opremsninger.

Denne pointe gør sig også gældende for de to følgebreve til

spørgeskemaerne, som AES sender til veteranerne.

Konsekvens i brugen af typografi og brug af flere afbræk i tek-

sten er med til at gøre teksten lettere at læse. Det er med til

at give en større overskuelighed i de mange forskellige infor-

mationer, AES skal formidle til modtageren.

Aktivt sprog

Endelig viser gennemgangen, at AES med forskellige sproglige

greb kan tydeliggøre budskabet i afgørelserne og følgebrevene.

Teksten bliver lettere at læse ved eksempelvis at bruge aktivt

sprog med klar angivelse af afsender, modtager og andre inte-

ressenter som ”vi”, ”du” og ”din læge”.

ANBEFALINGER

•

AES kan med fordel arbejde med at gøre ansvar og rol-

ler i sagsbehandlingen endnu mere tydelige i de enkelte

afsnit i afgørelserne og til en vis grad også i følgebre-

vene.

På den måde får modtageren forklaret, at det er AES’

rolle at tage stilling til, om en borger kan få anerkendt

en sygdom som arbejdsskade. Risikoen for misforståel-

ser bliver mindre, hvis AES arbejder med tydeligt at

forklare, hvem der har de forskellige kompetencer og

roller.

AES bør sikre, at alle typer følgebreve indeholder vigti-

ge informationer om sagsforløbet, så alle veteraner får

dem.

Derudover bør AES overveje at bruge overskrifter til de

enkelte afsnit i følgebrevet målrettet veteranerne.

•

AES kan desuden med fordel gøre mere ud af at forkla-

re i følgebrevene:

- hvorfor det er vigtigt at sende skemaet retur (AES

skal bruge stregkoden)

- hvorfor det er vigtigt at overholde bestemte frister.

•

AES kan med fordel arbejde med at lave flere afbræk i

teksten i form af punktopstillinger. Det gælder for ek-

sempel, når AES remser faktuelle oplysninger op. Det

hjælper modtageren med at danne sig et overblik over

oplysningerne og gør teksten lettere at læse.

AES kan med fordel overveje at tilføje en sigende over-

skrift som det første i afgørelsen. Det kan være ”Afgø-

relse om anmeldt arbejdsskade”.

Det samme gør sig gældende i følgebrevene. Her er et

bud på en overskrift eksempelvis ”Vi har brug for op-

lysninger fra dig”.

Overskriften er med til at disponere indholdet, så mod-

tageren hurtigere kan orientere sig og finde ud af, hvad

dokumentet drejer sig om. Derudover kan AES overveje

at tilføje (flere) sigende overskifter i dokumentet. Det

gør teksten mere læsevenlig og forståelig for modtage-

ren.

•

Endelig kan AES med fordel skrive navne, titler og an-

det på en mere ensartet måde og bruge den samme

typografi i afgørelserne og følgebrevene. Fordelen er, at

AES signalerer overblik og en klar retning for kommu-

nikationen ved at benytte en konsekvent linje i brug af

typografi og måder at skrive navne og titler. Uden en

forklaring på forskellene i skrivemåder og typografier

risikerer AES at signalere, at det er lidt vilkårligt, hvad

der er taget med i afgørelsen eller følgebrevet.

GENERELT OM ANALYSEN

Analysen og anbefalingerne er kvalitative og tager udgangs-

punkt i principperne, der fremgår af AST’s

sprogpolitik

og pub-

likationen ”At

skrive en afgørelse”.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er en endelig

opskrift på rækkefølgen og formen af en afgørelse. Det samme

gør sig gældende for opbygningen af følgebreve. Det er heller

ikke målet med denne analyse og anbefalingerne. Hensigten er

at komme med nogle anbefalinger til arbejdet med at kommu-

nikere klart og tydeligt til borgerne. Herunder at imødekomme

den centrale problematik om, at det kan være svært for bor-

gerne at gennemskue, hvordan AES arbejder, og hvordan de

kommer frem til en afgørelse.

Analyse og anbefalinger tager udgangspunkt i henholdsvis fæl-

les træk og formuleringer i de fem udvalgte afgørelser og de to

typer følgebreve fra AES. I forhold til afgørelserne handler ana-

lysen kun om selve afgørelsen og ikke om, hvordan den kan

være sendt til og modtaget af borgeren.

AT SKRIVE EN AFGØRELSE

At skrive en afgørelse er en række råd til sagsbehandlere

om at bygge afgørelser overskueligt og forståeligt op. En

afgørelse består af tre dele:

•

Subsumption

•

Fakta

•

Jus

Subsumptionen er essensen af afgørelsen, hvor myndig-

heden afvejer jus og fakta i forhold til hinanden og be-

grunder, hvorfor resultatet bliver på netop denne måde.

Fakta er blandt andet oplysninger om sygdomsforløb,

forklaringer og lægeerklæringer. Endelig er jus de regler,

myndigheden følger for at afgøre sagen.

FORMEN PÅ AFGØRELSERNE

Varierende stavemåder, opsætning og typografi kan

skabe unødig støj

Udseendet og formen på afgørelsen har betydning for det før-

ste indtryk, modtageren eller læseren får ved at kigge på af-

gørelsen. Hvis stavemåder, opsætning og typografi varierer en

del, kan det komme til at virke vilkårligt for modtageren, hvad

AES vil kommunikere.

På forsiden af afgørelserne bliver modtageren præsenteret for

en lang række faktuelle oplysninger. Det er blandt andet:

•

afsenderens navn og adresse

•

dato for brevet/afgørelsen

•

journalnummer (j.nr)

•

anmeldedato

•

tilskadekomnes navn

•

tilskadekomnes adresse

•

arbejdsgiver

•

arbejdsgivers adresse.

Som et eksempel er ovenstående oplysninger alle skrevet på

samme måde på nær rubrikken med arbejdsgiver. Her står

Forsvarsministeriet udelukkende med store bogstaver. Skrive-

måden går igen i afsnittet ”Kilder” i afgørelserne. I det afsnit

står titlen ”læge” og navnet på lægen også med store bogsta-

ver, mens de øvrige titler og navne er skrevet med stort be-

gyndelsesbogstav. Den sproglige variation kan få teksten til at

virke ustruktureret og ufærdig. Det virker måske logisk for

AES, hvorfor noget er stort og andet småt. Modtageren er til

gengæld overladt til at gætte på, hvad forskellene skyldes. Ved

I bilag 2: ”Eksempel

på afgørelse” kan du

se et eksempel på et

uddrag af en afgørelse

fra AES, som

illustrerer form og op-

sætning.

BRUG AF STORE

OG SMÅ

BOGSTAVER

at være konsekvent i skrivemåden undgår modtageren speku-

lationer eller ”støj” i formidlingen.

Et andet eksempel er i gennemgangen af kilder, hvor AES hen-

viser til forskellige datoer, der bliver angivet på tre forskellige

måder. Der bliver både skrevet den xx., d. xx. og xx. Det vir-

ker inkonsekvent at benytte tre forskellige datoangivelser, og

anbefalingen er derfor at vælge en.

Endelig har AES valgt en skrifttype i afgørelsen, der fremstår

forholdsvis gammeldags. Sidefoden har en mere tidssvarende

skrifttype.

En grafisk gennemgang kan øge læsevenligheden og signalere,

at AES har gjort sig umage med at fremstille teksten indby-

dende, så den er til at gå til og forstå.

Behov for at skabe overblik for læseren

Afsnit med mange informationer om blandt andet datoer kan

med fordel stilles mere overskueligt op i punktform. Det hjæl-

per modtageren med hurtigere at danne sig et overblik. AES

får samtidig signaleret, at her er der tale om en opremsning af

noget faktuelt. Især når det er en gengivelse af AES’ opfattelse

af et forløb.

Det kan også gøre teksten mere tilgængelig, hvis AES undgår

at omtale flere aktører i samme helsætning. I eksemplet ne-

denfor er der i samme helsætning både en afsender omtalt

som ”vi”, Forsvaret og modtageren af brevet kaldet ”du”. I

helsætningen optræder også aktøren ”vidner”. Der er altså tale

om fire forskellige aktører i samme helsætning og derpå flere

sætninger med beskrivelse af, hvad AES har forsøgt i forhold

til modtageren.

Vi har taget et eksempel fra en afgørelse og givet et bud på

hvordan punktopstillinger og sætninger med færre aktører,

kan være med til at give læseren et bedre overblik over oplys-

ningerne og tydeligere vise læseren, hvad der er sket og hvor-

når.

KONSEKVENT

DATOANGIVELSE

TIDSSVARENDE

SKRIFTTYPE

PUNKT-

OPSTILLINGER

FÆRRE AKTØRER

I SÆTNINGERNE

EKSEMPEL

Teksten som den står i afgørelsen:

Idet Forsvaret ikke kan bekræfte de belastninger, som

du har været udsat for under din udsendelse, har vi

den 1. februar 2017 bedt dig indsende oplysninger på

vidner, som kan bevidne dine belastninger. Vi har den

2. marts 2017 og 27. marts 2017 rykket for svar uden

held. Den 11. maj 2017 forsøgte vi at få fat på dig via

telefonen, men idet det ikke var muligt at komme i

kontakt med dig her, skrev vi den 15. maj 2017 igen

et brev til dig, hvor vi bad dig indsende oplysninger på

vidner. Vi har ved brev af 9. juni 2017 rykket uden at

få svar.

Forslag til en alternativ opstilling:

Vi har spurgt Forsvaret, der ikke kan bekræfte din op-

levelse af belastningerne under din udsendelse. Derfor

har vi bedt dig om oplysninger flere gange:

•

den 1. februar 2017 bad vi dig sende oplysninger om

vidner til dine belastninger.

•

den 2. marts 2017 og den 27. marts 2017 har vi

rykket for svar. Uden held.

•

den 11. maj 2017 forsøgte vi at ringe til dig.

•

den 15. maj 2017 sendte vi igen et brev til dig, hvor

vi bad dig sende os oplysninger om vidner.

•

vi har rykket dig igen den 9. juni 2017 uden at få

svar.

Sigende overskrifter

Hvis man ser bort fra overskriften i boksen på første side af

afgørelserne, er den første overskift modtageren ser ”Kilder”.

Det er først ved at læse på den følgende tekst, at overskriften

bliver forståelig. Nemlig at ”Kilder” dækker over de oplysnin-

ger, som AES har brugt eller forsøgt at indhente for at kunne

afgøre sagen. AES kan overveje en mere sigende overskrift

eksempelvis ”Oplysninger vi har brugt til at afgøre sagen” eller

”Kilder, vi har brugt til at afgøre sagen”. En sætning frem for

et ord kan hjælpe på læsevenlighed og forståelighed, når læ-

seren skal overskue, hvad afgørelsen handler om.

AFGØRELSERNES FORSIDE

Der er ikke nogen egentlig overskrift på afgørelsens forside. I

øverste venstre hjørne står oplysninger om AES.

OVERSKIFT PÅ

FORSIDEN AF

AFGØRELSEN

Det fremgår ikke tydeligt, hvad dokumentet handler om, hvis

læseren begynder at læse fra øverste venstre hjørne, og forsi-

den kommer til at fremstå rodet. Det er først efter en række

faktuelle oplysninger, at der kommer en tekstboks med over-

skriften ”Afgørelse og beslutninger”, hvilket angiver hvad do-

kumentet handler om. Det er dog ikke helt tydeligt, hvad for-

skellen er på en afgørelse og en beslutning.

Det vil øge forståeligheden og bidrage til klar kommunikation

til modtageren, hvis indholdet disponeres bedre. Det kan ek-

sempelvis gøres ved brug af en sigende overskrift som ”Afgø-

relse om anmeldt arbejdsskade”, ”Vores afgørelse om den an-

meldte arbejdsskade” eller ”Vores afgørelse om din anmeldte

arbejdsskade”. Sidstnævnte kan med fordel bruges, når der er

et sidehoved med tydelig angivelse af afsender.

Hvis AES benytter ”vores” eller ”vi” sender de et klart signal

om, hvem der skriver. Det kan give et hurtigt overblik og tyde-

liggøre, hvem de forskellige aktører er, når der er flere parter

involveret. Det kan samtidig hjælpe AES med at forklare mod-

tageren, hvad AES tager stilling til.

Særligt om resultatboksen

På forsiden er en resultatboks, hvor AES skriver afgørelsen af

sagen. Her skifter AES fokus og veksler mellem passivt og ak-

tivt sprogbrug. Det betyder, at AES’ rolle (at afgøre sagen) kan

fremstå en smule utydelig.

Aktivt sprogbrug sender et tydeligt signal om, hvem der gør

hvad. I dette tilfælde er budskabet, at AES afgør, om syg-

dommen kan anerkendes som en arbejdsskade. Når AES ek-

sempelvis skriver ”Den anmeldte sygdom kan ikke anerken-

des”, fremgår det ikke tydeligt, hvem der har afgjort det. I ek-

semplet i boksen beskriver vi, hvordan budskabet i resultat-

boksen kan formidles med mere aktiv sprogbrug.

RESULTATBOKSEN

KAN BLIVE

(ENDNU)MERE

TYDELIG

EKSEMPEL

I resultatboksen med titlen ”Afgørelser og beslutninger”

står der:

”Den anmeldte psykiske sygdom kan ikke anerkendes

som en arbejdsskade. Det betyder, at du ikke har ret til

erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Du har heller ikke ret til erstatning eller andre ydelser ef-

ter særloven om udsendte statsansatte.

Du kan klage over denne afgørelse inden 4 uger, se sidst

i afgørelsen.”

Den første sætning kan i stedet være:

”Vi/AES kan ikke anerkende din sygdom i form af xx som

en arbejdsskade."

Herefter kan man overveje at stille konsekvenserne end-

nu tydeligere op med en punktopstilling.

”Vores afgørelse betyder, at du:

•

ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter ar-

bejdsskadeloven

•

heller ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter

særloven om udsendte statsansatte.”

AES kan på den måde signalere, at der er tænkt over,

hvad modtageren først og fremmest skal have at vide.

Ved at understrege pointerne eller konklusionen i punkt-

opstilling signalerer AES, at der er tænkt over formidlin-

gen af afgørelsen, og hvad den betyder for modtageren.

På den måde ”oversætter” AES sine handlinger (afgørel-

sen) til konsekvensen (resultat) for modtageren.

ANSVAR OG ROLLER SKAL VÆRE TYDELIGE I

AFGØRELSERNE

Flere steder i afgørelserne er formuleringer og forklaringer ind-

forståede. De bliver ikke oversat, så modtageren kan få en klar

ide om, hvad det betyder for hende eller ham. Det gælder for

de forskellige parter i sagen og deres roller i sagsbehandlingen

og i forhold til henvisninger eller forklaringer med afsæt i lov-

givningen.

I denne type sager er en række forskellige personer og myn-

digheder involveret. Det kan eksempelvis være:

•

Kommunen

Veterancentret

Forsvarets Personalestyrelse

Totalforsvarsarkivet

Læge XX

Psykolog 1

Psykolog 2

Forsvarsministeriet

Veteranen.

De forskellige personer og myndigheders rolle i sagen er dog

meget forskellige. Nogle bidrager udelukkende med oplysnin-

ger, andre er deciderede parter i sagen, og endelig afgør AES,

som den eneste instans, sagen. Men det er ikke altid tydeligt

for modtageren, hvem der har ansvar for de forskellige dele af

processen.

I de fem afgørelser har veteranen fået afslag på anerkendelse

af deres PTSD som en arbejdsskade på trods af, at de tidligere

har fået stillet diagnosen af en speciallæge. Derfor er det sær-

ligt vigtigt, at AES er tydelig i beskrivelserne af, at de forholder

sig til nogle andre forhold end lægen, der stillede diagnosen,

og hvilken diagnose de derfor lægger til grund for deres vurde-

ring. I boksen nedenfor er et eksempel på, hvordan AES kan

arbejde med at tydeliggøre sin egen rolle, herunder at de for-

holder sig til reglerne for, hvornår PTSD kan anerkendes som

en arbejdsskade.

EKSEMPEL

Formulering fra AES’ afgørelse:

”Vi skal gøre opmærksom på, at det er Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (AES), der har kompetencen til at træffe

afgørelse i arbejdsskadesager. Vi henviser i øvrigt til be-

grundelsen i afgørelsen.”

Alternativ formulering:

”Vores afgørelser gælder arbejdsskader. Vi vurderer med

andre ord, om din sygdom/beskrevne lidelse opfylder

reglerne for at blive anerkendt som en arbejdsskade. Ef-

ter loven skal du opfylde en række kriterier, som ….. Hvis

du gør det, kan vi anerkende din sygdom/PTSD som en

arbejdsskade. Hvis du ikke opfylder kriterierne i loven,

kan vi ikke anerkende din sygdom/PTSD som en arbejds-

skade. Vi skal blandt andet se på, om der er en tidsmæs-

sig sammenhæng mellem de begivenheder, du har været

udsat for, og hvornår du fik de første symptomer. Du

skal være opmærksom på, at vi i vores afgørelse lægger

vægt på flere faktorer, end din læge kender til.”

Henvisninger til reglerne er også indforståede i de gennemgå-

ede afgørelser. Det er også med til at gøre budskabet uklart og

mindsker forståeligheden for læseren. I boksen nedenfor er

der et eksempel på, hvordan AES kan overveje at ændre for-

muleringerne.

EKSEMPEL

Formulering fra AES’ afgørelser:

”Den anmeldte psykiske sygdom er heller ikke omfattet

af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion.”

Forslag til omskrivning med et mere aktivt sprog:

”Vi har i vores afgørelse også taget stilling til, om din

sygdom kan være omfattet af særloven. Efter denne lov

kan du få erstatning eller godtgørelse, hvis … (her kan

AES kort opsummere betingelserne). Din sygdom opfyl-

der ikke betingelserne som er beskrevet i loven. Derfor

kan vi ikke anerkende din sygdom som en arbejdsskade

efter særloven.”

I samme afsnit kan AES med fordel lave en punktopstil-

ling over, hvordan PTSD kan blive anerkendt efter særlo-

ven.

FØLGEBREVE TIL SPØRGESKEMAER

Som vi tidligere har beskrevet, sender AES et spørgeskema til

borgere, der anmelder en arbejdsskade. Formålet med spørge-

skemaet er, at få oplysninger som AES skal bruge, når de be-

handler sagen.

Spørgeskemaerne giver borgeren mulighed for at formidle de-

res oplevelser og andre oplysninger, som kan få betydning for,

hvordan AES afgør sagen. Derfor er det afgørende, at borgeren

er klar over, hvorfor han eller hun udfylder spørgeskemaerne

og sender dem til AES. Vi har i forlængelse heraf valgt at se på

følgebrevene til spørgeskemaerne, da det er her, AES formidler

formålet med spørgeskemaet, og hvad oplysningerne bliver

brugt til.

I bilag 3: ’Eksempler

på følgebreve kan du

se eksempler på føl-

gebrevene fra AES,

som illustrerer form

og opsætning.

TO TYPER FØLGEBREVE

Vi har analyseret to slags følgebreve:

1. Et følgebrev, der knytter sig til et spørgeskema speci-

fikt målrettet veteraner.

2. Et følgebrev, der knytter sig til et mere generelt

spørgeskema om veteranens arbejde og helbred

Følgebrevene indeholder forskellige oplysninger, og spør-

geskemaerne er også forskellige. Det fremgår af sagerne,

at AES sender det generelle spørgeskema i sager, hvor

det ikke har været tydeligt i anmeldelsen af arbejdsska-

den, at der er tale om en veteran. AES sender spørge-

skemaet målrettet veteraner, når myndigheden bliver

klar over, at sagen handler om en veteran.

Der er flere udgaver af spørgeskemaer og følgebreve i de 50

sager, vi har gennemgået. Denne analyse tager udgangspunkt

i de nyeste versioner af følgebrevene. Analysen af følgebreve-

ne handler om formen og indholdet, ligesom analysen af afgø-

relserne.

Den største forskel på afgørelse og følgebrev (med spørge-

skema) er, at sidstnævnte lægger op til et svar. AES beder

modtageren om at gøre noget; at svare på nogle spørgsmål.

Derfor er denne analyses fokus lidt anderledes end ved gen-

nemgangen af afgørelserne.

Følgebrev til spørgeskema specifikt målrettet veteraner

Formen i følgebrevet minder om den i afgørelserne, og derfor

er anbefalingen om en mere tidssvarende typografi den sam-

me. Det har vi beskrevet i afsnittet ”Formen på afgørelserne”.

Mangler overskift på første side

Derudover er anbefalingen om at disponere indholdet af do-

kumentet, ved at tilføje en sigende overskrift, også den sam-

me som i analysen af afgørelserne.

Følgebrevets første del består af nogle faktuelle oplysninger:

•

Modtagers navn og adresse

•

Dato

•

Et journalnummer

•

Anmeldedato

•

Tilskadekomnes navn

•

Part/Selskab skadenr

•

Sygdom/skade.

POINTER OM

FORMEN PÅ

AFGØRELSERNE

GØR SIG OGSÅ

GÆLDENDE FOR

DE TO BREVE

Den første sætning i brevet er skrevet med udgangspunkt i,

hvad AES har brug for. Der er ikke nogen forklaring på, hvad

AES skal bruge oplysningerne til. Det er først ved at se på sel-

ve spørgeskemaet, at modtageren bliver præsenteret for, hvad

henvendelsen handler sig om.

Anbefalingen er derfor, at AES giver brevet en overskrift, der

tydeligt angiver, hvad det handler om. Det kunne eksempelvis

være ”Vi har brug for oplysninger fra dig”.

De ovenstående pointer og anbefalinger gælder også for følge-

brevet til det mere generelle spørgeskema om psykisk helbred

og arbejdsliv.

Forklar hvorfor noget er vigtigt, fremfor blot at fremhæve det

Midt på siden i brevet er der en sætning med fed typografi,

hvor AES skriver, at modtageren kan udsætte fristen for at

svare på spørgsmålene i det vedlagte skema.

Typografi i fed bliver nogle gange brugt til at understrege no-

get særligt vigtigt overfor modtageren. AES forklarer ikke,

hvorfor fristen og en eventuel udsættelse er særlig vigtig. An-

befalingen er her, at AES forsøger at forklare med noget kon-

tekst og lader være med at fremhæve noget med fed typogra-

fi. Det kan for eksempel være ved at forklare, hvorfor det er

vigtigt, at modtageren svarer inden en bestemt frist. At det er

nødvendigt for at afgøre sagen, at sagen måske kan blive for-

sinket eller noget tredje.

Angiv tydeligt hvad modtageren kan og skal gøre

I det andet afsnit i følgebrevet skriver AES: ”Hvis du vælger at

besvare spørgsmålene på anden måde end i brevet, bedes du

under alle omstændigheder vedlægge brevet på grund af

stregkoden.”

Sætningen er formuleret indforstået, da det først er på sidste

side, at det fremgår, hvad det er for en stregkode. Anbefalin-

gen er derfor, at AES bliver mere tydelig i, hvad modtageren

kan og helst skal gøre. Det kan for eksempel være ved at skri-

ve:

”Du behøver ikke skrive dine svar i spørgeskemaet. Du må

gerne skrive det på et selvstændigt papir og sende det til os.

Vi har brug for stregkoden, der står på skemaet. Vi vil derfor

under alle omstændigheder bede dig sende spørgeskemaet til

os.”

Prioritér informationerne i brevet

Derefter er der et afsnit, hvor AES opfordrer modtageren til

eventuelt at bede andre om hjælp til at svare på spørgsmåle-

ne. Her kan AES med fordel overveje, hvad budskabet er.

Hvorfor er det vigtigt at fortælle, at modtageren kan få hjælp

til skemaet, og hvorfor er nogle mulige hjælpere nævnt og ikke

andre.

Fremhæv det centrale budskab og undlad unødvendige

informationer

Næste afsnit er en underskrift med navn og titel på sagsbe-

handleren. Under underskriften skriver AES:

”For at sikre en effektiv og god sagsbehandling vil flere med-

arbejdere normalt arbejde med sagen. Hvis du ringer til os om

sagen, kan den medarbejder, der tager telefonen, derfor i de

fleste tilfælde svare på dine spørgsmål. Hvis ikke, bliver du

ringet op indenfor 24 timer, når vi har undersøgt sagen nær-

mere.”

AES kan overveje, om afsnittet skal have en overskrift. Det

kan for eksempel være: ”Vi har flere sagsbehandlere på de

samme sager”, eller ”Flere sagsbehandlere på vores sager”.

Afsnittet bliver indledt med at fastslå noget, der kan virke ind-

lysende og derfor overflødigt. Derfor kan AES overveje, om det

er nødvendigt at gøre opmærksom på, at arbejdet er organise-

ret for at sikre en god og effektiv sagsbehandling. Anbefalin-

gen er at slå fast, at der kan være flere medarbejdere på

samme sag. Budskabet er blandt andet, at borgeren måske får

fat i en sagsbehandler, som ikke kender alle detaljer i sagen.

Et forslag til en alternativ formulering er:

”Hos os arbejder flere sagsbehandlere med din sag. Du skal

derfor vide, at du kan få fat i en sagsbehandler, der ikke kan

svare på alle dine spørgsmål, hvis du ringer. Vi ringer til dig i

løbet af 24 timer, hvis ikke sagsbehandleren kan svare på dine

spørgsmål.”

AES kan med fordel skrive det samme i følgebrevene

Nogle veteraner har, som nævnt, fået to forskellige slags føl-

gebreve. Det generelle brev har, modsat brevet målrettet ve-

teraner, en del overskrifter og indeholder flere informationer,

som kan være nyttige for alle veteraner. Det er eksempelvis

informationer om, hvad veteranen skal gøre (besvare spørge-

skemaet) og hvad det næste skridt i sagsbehandlingen er.

Overskrifterne og informationerne skaber et overblik, og AES

kan overveje at tilføje både overskrifter og informationer til

brevet specifikt til veteranerne. Nedenfor gennemgår vi afsnit-

tene i følgebrevet og kommer med forslag til ændringer i over-

skrifter og tekst, der kan være med til at gøre kommunikatio-

nen fra AES mere tydelig.

”Spørgeskema om dit arbejde og helbred”

Det første afsnit i brevet har overskriften ”Spørgeskema om dit

arbejde og helbred”. Den første sætning i afsnittet tager ud-

gangspunkt i AES. Der står:

”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal vurdere, om din syg-

dom er en erhvervssygdom, som kan anerkendes efter ar-

bejdsskadeloven.”

Det er først i anden sætning, at modtageren bliver informeret

om, hvad AES har brug for. Her er anbefalingen, at AES først

skriver, hvad modtageren gerne må gøre og derpå forklarer,

hvorfor det er vigtigt eller nødvendigt. I stedet for først at for-

klare modtageren forhistorien, kan AES med fordel komme til

sagen med det samme. Især når det er første sætning på en

side med mange informationer, typografier og aktører.

”Hvad skal du gøre”

Næste afsnit har overskriften ”Hvad skal du gøre”. Her kom-

mer AES med en tydelig anvisning på, hvad myndigheden har

brug for – at modtageren udfylder skemaet og sender det in-

den en bestemt dato. AES kan her overveje at forklare, hvorfor

datoen er vigtig, og om den kan blive rykket og i så fald hvor-

dan. Endelig kan AES overveje at forklare modtageren, hvad

det betyder, hvis fristen ikke bliver overholdt.

”Hvad er næste skridt”

Det næste afsnit har overskriften ”Hvad er næste skridt”. Her

kan AES med fordel sætte et spørgsmålstegn, da sætningen er

formuleret som et spørgsmål. Afsnittet er formuleret sådan:

”Når vi har fået dit svar, undersøger vi, om vi skal hente flere

oplysninger. Hvis vi har de nødvendige oplysninger, vurderer

vi, om din sygdom kan anerkendes efter arbejdsskadeloven.

Hvis vi kan anerkende din sygdom undersøger vi også, om du

har ret til erstatning”.

Ved at forklare modtageren, hvad der skal ske, er AES med til

at skabe et overblik. Anbefalingen er her at gøre roller og

handlinger endnu tydeligere. Begreberne ”vurdere”, ”anerken-

de”, ”undersøge” og ”ret til” handler om, hvad AES gør – afgør

sager. Som nævnt tidligere i kapitlet består en afgørelse af tre

elementer: Subsumption, jus og fakta. Alle tre elementer er på

spil i kommunikationen, og AES kan gøre det endnu tydeligere,

hvad oplysningerne fra borgeren bliver brugt til. Et forslag til

en alternativ formulering er:

”Når vi har fået svar fra dig, undersøger vi, om vi har de nød-

vendige oplysninger til at afgøre din sag. Hvis vi mangler op-

lysninger, vil vi kontakte dig. Når vi har oplysninger nok, afgør

vi, om vi kan anerkende din sygdom efter loven om arbejds-

skade.

Hvis vi kan anerkende din sygdom som en arbejdsskade, afgør

vi også, om du har ret til erstatning eller godtgørelse.”

”Hvis du vil vide mere”

Næste afsnit hedder ”Hvis du vil vide mere”. Her skriver AES,

hvordan borgeren kan finde flere oplysninger om sin egen sag.

Det kan ske, ved at borgeren logger på AES’ hjemmeside.

Her kan AES med fordel gentage, hvad der skal til for at logge

på hjemmesiden, også selvom oplysningerne allerede tidligere

er givet til veteranen i et andet brev.

KAPITEL 8

Metode

I dette kapitel beskriver vi datagrundlaget og de metoder, vi

har anvendt i undersøgelsen. Vi beskriver først ganske kort

det lovgivningsmæssige grundlag for undersøgelsen og hvad

en praksisundersøgelse er.

UNDERSØGELSER OM DE OMRÅDER AES

VARETAGER

Beskæftigelsesministeren kan bede Ankestyrelsen (AST) om at

undersøge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) praksis i

sager, hvor AES træffer afgørelser, som kan ankes til AST. Det

fremgår af Lov om den selvejende institution Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring. Det er med afsæt i de regler, at beskæf-

tigelsesministeren har bedt AST om at lave en praksisundersø-

gelse af AES’ praksis i erhvervssygdomssager om veteraner,

der har fået afslag på anerkendelse af en psykisk lidelse.

REGLERNE OM UNDERSØGELSER PÅ AES’ OMRÅDER

Reglerne om undersøgelser på de områder, som AES va-

retager, fremgår af § 16, stk. 4 og stk. 5, i Lov om den

selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Praksisundersøgelser

En praksisundersøgelse er en undersøgelse af et udvalg af

konkrete afgørelser inden for et bestemt emne og lovgrundlag.

Praksisundersøgelser er en del af AST’s forpligtelse til at koor-

dinere, at sager, der kan indbringes for AST, bliver afgjort ef-

ter regler og praksis. Praksisundersøgelser kan være med at

sikre ensartethed i afgørelserne og lige behandling af borgerne

på landsplan. Når vores undersøgelser viser fejl eller mangler i

sagsbehandlingen, har vi et grundlag at vejlede ud fra.

HVORDAN VI HAR UDVALGT SAGERNE

AST har gennemgået 50 sager, AES eller ASK har afvist at an-

erkende veteranens psykiske sygdom som en arbejdsskade.

AES har leveret sagerne til AST. Kriterierne for udvælgelsen af

sager var, at:

der er givet afslag efter arbejdsskadeloven og eventuelt ef-

ter særloven (lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagno-

sticeret posttraumatisk belastningsreaktion)

afgørelsen ikke er anket til AST.

Undersøgelsen omfatter både sager, der er afgjort af AES og af

ASK. Det skyldes, at AES ikke har afgjort flere end 30 veteran-

sager, der ikke er blevet anket.

De 50 sager fordeler sig derfor på 20 sager, ASK har afgjort

før den 30. juni 2016 og 30 sager, AES har afgjort før den 1.

oktober 2017.

Det viste sig ved en indledende screening af sagerne i AST, at

to af sagerne ikke levede op til kriterierne for at indgå i under-

søgelsen. AES sendte derfor to nye sager, som indgår i under-

søgelsen.

Alle sagerne er både gennemgået af en af AST’s sagsbehandle-

re og af en af AST’s lægekonsulenter. Når AST generelt be-

handler den type klager, som indgår i undersøgelsen, inddra-

ger vi som hovedregel en lægekonsulent.

ANALYSESKEMAER OG VURDERINGSGRUNDLAG

Analyseskemaer

Vi har brugt analyseskemaer til gennemgangen og vurderingen

af de 50 sager. Det giver en systematisk analyse af hver enkelt

sag. Analyseskemaerne indeholder spørgsmål, der belyser de

formelle og materielle forhold ved sagen og andre forhold, der

er relevante for vores undersøgelse. Det er desuden muligt at

tilføje bemærkninger og beskrivelser løbende i skemaerne. På

den måde sikrer vi en læringsorienteret afrapportering med af-

sæt i konkrete eksempler fra sagerne.

I denne undersøgelse er der lavet to analyseskemaer. Et

skema til sagsbehandlerne og et til lægekonsulenterne. Der er

altså udfyldt to skemaer for hver sag.

Vurderingsgrundlaget

I vurderingen af sagerne har vi lagt til grund, at vi har modta-

get samtlige akter. Sagerne er derfor bedømt på det frem-

sendte grundlag. Vi antager, at det er det samme grundlag,

som AES har haft, da de afgjorde sagen.

De enkelte sager er målt ud fra, om de samlet set er afgjort i

overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.

I bilag 4: ”Analyse-

skemaer” kan du se

de to skemaer, vi har

brugt i gennemgangen

af sagerne.

ALLE ARBEJDSSKADESAGER BEHANDLES PÅ ET

ANKEMØDE

I AST afgør vi arbejdsskadesager på et ankemøde. På

ankemødet deltager en ankechef eller dennes stedfor-

træder og to beskikkede medlemmer med stemmeret. En

af AST’s lægekonsulenter kan også deltage på mødet og

vejlede om de lægelige spørgsmål. Lægekonsulenter har

ikke stemmeret.

De beskikkede medlemmer er med til ankemøderne i AST

for at tage hensyn til den almindelige opfattelse i befolk-

ningen. De er ikke fagspecialister, men bruger deres ge-

nerelle viden og faglige baggrund, når de er med til at

afgøre en sag. Socialministeren og beskæftigelsesmini-

steren udpeger de beskikkede medlemmer for fire år ad

gangen.

Før mødet skriver sagsbehandleren et mødeoplæg med

indstilling om, hvordan sagen bør afgøres på mødet.

ANALYSE AF KOMMUNIKATIONEN

Formålet med kommunikationsanalysen er at belyse, om afgø-

relserne om afslag er skrevet på en klar og forståelig måde.

Derudover skal analysen belyse, om formålet med de spørge-

skemaer, som AES sender til veteranerne, er klart.

Analysen omfatter 5 afgørelser fra de 50 sager, der indgår i

undersøgelsen. Afgørelserne er tilfældigt udvalgt blandt sager,

hvor en veteran har fået diagnosen PTSD, og hvor AES eller

ASK har givet afslag på, at veteranen kan få lidelsen anerkendt

som en arbejdsskade.

Analysen tager udgangspunkt i, hvordan afgørelsen ser ud, når

modtageren ser den første gang. Vi forholder os ikke til, om

den er åbnet i e-boks med en overskrift eller et følgebrev. Der-

for retter analysen og anbefalingerne sig kun mod indholdet i

afgørelsen.

Derudover omfatter analysen følgebreve til spørgeskemaer,

som AES sender til borgeren, når han eller hun har anmeldt en

psykisk arbejdsskade.

Temaer i analysen

Analysen af de fem sager har fokus på formen og indholdet på

tværs af afgørelserne. Analysen omfatter blandt andet:

•

Konsekvensrettelser

Beskrivelser af roller og ansvar i sagen

Forklaringer af begreber og fagtermer

Sprogbrug

Overskrifter og punktopstilling.

I analysen af de to følgebreve er der fokus på, om det er tyde-

ligt, hvad AES skal bruge spørgeskemaerne til.

I hele kommunikationsanalysen er der fokus på at beskrive

konkrete eksempler og anbefalinger til læring.