Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 30
Offentligt
Borgmester H. P. Geil
Kommunaldirektør Willy Feddersen
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
–
28
6100 Haderslev
København, den 5. december 2018
Kære begge
Tak for jeres henvendelse om den kommende anlægslov for Flyvestation Skrydstrup.
Jeg er helt opmærksom på, at implementeringen af F-35 kampfly på Flyvestation Skrydstrup er
forbundet med usikkerhed for borgerne i og omkring Skrydstrup. Det er derfor mit ønske, at der
snarest kan skabes klarhed over omfanget af flystøjen omkring Flyvestation Skrydstrup. Naboer-
ne skal behandles ordentligt, og derfor arbejder Forsvarsministeriet på en kompensationsmodel
for de mest støjudsatte naboer.
De endelige flystøjsberegninger og kompensationsmodellen bliver desværre ikke klar til borger-
mødet den 6. december 2018, men Forsvarsministeriet vil hurtigst muligt efter årsskiftet medde-
le en ny dato.
I den aktuelle forberedelse af anlægsloven arbejdes der på, at alle forhold omkring den nuvæ-
rende og fremtidige støj i forhold til de gældende regler reguleres i loven. De øvrige forhold,
som I gør opmærksom på i jeres henvendelse, herunder spørgsmålet om maksimalstøj i dagsti-
merne, fremtidig tilsyn med anvendelsen af flyene samt miljøforhold generelt, vil ligeledes indgå
i overvejelserne om indholdet af forslaget til anlægsloven.
I forhold til ekspropriation har Forsvarsministeriet på borgermødet den 7. juni 2018 oplyst, at
der ikke vil ske ekspropriation af boliger og arealer imod borgernes vilje. I Forsvarsministeriets
aktuelle arbejde med kompensationsmodel ses bl.a. på støjsikring samt evt. frivilligt opkøb af de
mest støjudsatte boliger. I den sammenhæng undersøges bl.a. hvordan en uvildig prisfastsæt-
telse af boliger kan finde sted, herunder om værdifastsættelsen kan underlægges ekspropriati-
onskommissionens vurdering.
Jeg lægger stor vægt på, at der er en god og løbende dialog med både Haderslev Kommune og
naboerne til Flyvestation Skrydstrup om de ændringer og problemstillinger, der er forbundet
med indfasningen af nye kampfly på Flyvestation Skrydstrup. Forsvarsministeriet vil bl.a. på
kommende borgermøder orientere om det videre arbejde med anlægsloven, ligesom der vil væ-
re en egentlig høringsproces forud for lovens fremsættelse.