Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 26
Offentligt
1980684_0001.png
CS formand Jesper K. Hansens åbningstale på CS Kongres 2018
Hver eneste dag, 24 timer i døgnet, er danske soldater og ansatte i
Forsvaret parate til at løse opgaver for Danmark. Det gælder herhjemme
såvel som i internationale missioner, hvor Danmark har opgaver at løse.
Til lands, til vands eller i luften. Og det sker - og er sket - at kollegaer må
betale den højeste pris for deres virke. Uanset om det skyldes angreb fra
en væbnet fjende - en uforudsigelig ulykke - at helbredet svigtede - eller
at de er gået bort efter en velfortjent pension, så skylder vi dem vores
største tak - og respekt for indsatsen.
Jeg vil derfor bede forsamlingen om at indlede denne dag med, at vi
sammen rejser os op - og med et minuts stilhed mindes dem, vi har
måttet tage afsked med indenfor de seneste fire år.
--- o ---
Æret være deres minde
Kære delegerede, kære minister, kære gæster
Så er der allerede gået fire år. Fire år siden jeg sidst havde fornøjelsen af
at åbne en CS kongres.
Egentlig startede kongressen jo i går, hvor vi havde den formelle del. Her
besluttede kongressen vores fremtidige arbejdsprogram, og vi fik valgt
den hovedbestyrelse, der skal lede CS politiske vej de næste fire år.
Valgene er truffet, programmet er lagt, og vi er som organisation klar til
de næste fire år. Så nu er jeg klar til at koncentrere mig 100 procent om
jer, kære delegerede og gæster.
Jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle de nyvalgte
Hovedbestyrelsesmedlemmer, revisorer, suppleanter og æresmedlemmer
1
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
1980684_0002.png
et stort tillykke med valgene. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med
jer de næste fire år.
Valgene har dog også betydet, at ikke alle fortsætter i hovedbestyrelsen i
den næste periode. Til jer vil jeg sige en stor tak for et godt samarbejde
gennem de sidste fire år, samt ønske jer god vind fremover.
--- o ---
Vi lægger fire år bag os. Fire år på godt og ondt, men vi skuer også
fremad.
Fire år med store omvæltninger i dansk forsvar. Fire år med nye opgaver
og et stadigt stigende fokus på forsvaret som en del af den samlede
danske sikkerhed - både i national- og i international ramme. Forsvaret er,
så at sige, blevet en fast bestanddel når det handler om at skabe
sikkerhed og tryghed for danskerne.
Men det har også været fire år, der på ingen måde har været en dans på
roser for de ansatte i Forsvaret.
Det har været fire år, hvor forsvaret har kæmpet med efterdønningerne
fra budgetanalysen i 2012, hvor udefrakommende smarte konsulenter
markant ændrede hele det forsvar, vi ellers kendte så godt.
Voldsomme besparelser på forsvaret gjorde det svært, at løse den
vedvarende strøm af nye opgaver. Opgaver, der usammenhængende er
strømmet ind fra politikerne på Christiansborg i deres evige jagt efter at
udvise handlekraft og lederskab.
--- o ---
Ved forsvarsforliget i 2013 skulle forsvaret bidrage med 2,7 mia. kroner til
statskasse
. Og so der så s ukt stod i ’fakta-arket’ til forligstekste ;
’Så
Da ark ka ko
e på ret kurs’.
2
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Eller for at itere de davære de stats i ister ’Nu hæver vi
fredsdivide de ’.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer for, om Danmark kom på ret kurs eller
om tiden var til at hæve fredsdividenden. Men på ret kurs kom Forsvaret i
hvert fald
ikke.
Og det kan vel næppe komme bag på nogen, at det har haft store
konsekvenser for forsvaret, at så store besparelse skulle gennemføres?
I foråret 2014 kom der så et lille nyt midtvejs-forsvarsforlig.
Lille
er
åske lige e u derdrivelse af di e sio er. Me ”ju i-forliget”
4 var
en realitet - og det ændrede yderligere på forsvaret.
Hele forsvarschefens butik blev splittet op. Man ændrede hele den
øverste ledelse og etablerede selvstændige styrelser, der blev lagt ind
under forsvarsministeriets departement.
Væk var kommandoerne, ind kom Materiel -og Indkøbsstyrelse,
Personalestyrelse, Regnskabsstyrelse og stabene; Hærstab, Flyverstab og
Marinestab. Og vi fik en koncernstyringsdirektør med tilhørende
økonomi, side om side med forsvaret.
Forliget fra 2014 er på mange måder skelsættende, da det i virkeligheden
betød, at Forsvarschefen mistede sit helhedsansvar - Forsvarschefen stod
alene tilbage med det operative ansvar.
Han råder nu ikke længere over sin økonomi. Han råder ikke over sit
personale, han råder ikke over sine materielinvesteringer og han råder
ikke over sin bygningsmasse.
Det har gjort noget ved forsvaret, at man har lagt råderetten ud til
styrelserne - langt væk fra Forsvarschefen.
Man kan vel med rette sige - at Forsvarschefen er blevet en kunde i sin
egen butik!
--- o ---
3
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Vi har fået en række styrelser, der kigger opad og koncentrerer deres
virke om ministerbetjening, og en Forsvarschef, der kigger nedad med
fokus på kerneopgaven.
De enkelte styrelser kommer længere og længere væk fra kerneopgaven.
Længere væk fra den hverdag som mine medlemmer oplever derude. Der
bliver færre og færre medarbejdere i styrelserne, der har et indgående
kendskab til hverdagen ude i enhederne.
Vores bekymring var dengang - og er det sådan set stadig, at styrelserne
naturligt ville komme til at fokusere mere på det politiske niveau, og
mindre på den operative opgaveløsning. CS må temmelig ofte forklare
dem, hvad det er for en hverdag vores medlemmer i virkeligheden agere
i.
Det er CS helt klare opfattelse at forvaltningen og administrationen af de
ansatte i Forsvaret ikke bliver gjort til gavn for
Forsvaret,
men derimod til
gavn for
systemet.
Det passer jo fint med politikernes ønske om en stram og benhård styring
- vel at mærke på økonomi.
Det passer bare ikke så godt ind i en virksomhed, hvor den fornemste
opgave handler om at levere militære kapaciteter, hvor de ansatte skal
sætte deres liv på spil i opgaveløsningen, samt i en virksomhed hvor
korpsånd betyder alt for succesraten.
Hvor cheferne førhen rådede over deres egne ressourcer, og derved
kunne agere ret hurtigt ved ændringer i forhold til personale, lokaliteter
og øvelsesterræner, og frem til nu, hvor en utrolig langsommelig og
håbløs sagsbehandling blokerer for al sund fornuft.
Der generes en masse unødigt skrivebordsarbejde, der førhen med lethed
kunne koordineres med et enkelt eller to telefonopkald. Jeg siger bare:
Bureaukratiet længe leve!
4
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
1980684_0005.png
Vores helt klare opfattelse er, at Forsvarschefen skal have sit
helhedsansvar tilbage
- sit personale, sit materiel, og selvfølgelig den
samlede økonomi.
Det er ufatteligt at en topchef i Danmark ikke har råderet over så vigtig en
del af sit virke. Jeg vil derfor opfordre Politikerne på Christiansborg til at
give den del af Forsvarsforliget et servicetjek.
--- o ---
Sidste år fik vi så endnu en budgetanalyse - nu på hele det operative
o råde. ’Nyord i ge ’ er e realitet pr. . ja uar
9.
Men for mig at se kommer hele denne
”nyordning”
igen
til at handle om
at spare penge. Og ikke om reelt indhold med fokus på kerneopgaven - så
simpelt er det i bare.
Skoler bliver rykket rundt, uddannelser bliver nedlagt, funktionsniveauer
bliver trykket, og aftaler forsøgt genforhandlet.
Sagt med andre ord; så bliver det Forsvarets
ansatte
- mine medlemmer,
der kommer til at betale en stor del af regningen med deres løn, deres
ansættelsesvilkår, samt ændrede karriere- og uddannelsesmuligheder.
Næsten en hel milliard kroner blev der sparet væk i budgetanalysen på
det operative område.
Samlet set vil det sige, at der over den seneste årrække er sparet næsten
fire milliarder kroner på forsvaret -
”fredsdivide de ”.
Og så et substantielt løft af forsvarsbudgettet. Da det nye forsvarsforlig
lover Forsvaret flere midler i 2023. Vel at mærke med det samme antal
opgaver, og i øvrigt endnu flere til.
Belastningen på de ansatte bliver
ikke
bedre i fremtiden.
Og vi ska lade være med at gå rundt i eufori med armene over hovedet i
jubel, fordi der nu kommer flere penge til Forsvaret.
5
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
1980684_0006.png
Jeres hverdag, kære delegerede - den bliver ikke meget anderledes end
den er i dag.
I kommer stadig til at mangler kollegaer, og der vil stadig komme flere og
flere opgaver. Der vil også til stadighed være pres på jeres løn- og
arbejdsvilkår - Politikerne vil at I skal løbe længere på literen.
Så I kommer til at betale for besparelserne, og de nye opgaver, som også
fremadrettet lægges ned over forsvaret.
Kære delegerede, de mange nye opgaver, der med usvigelig sikkerhed
også fremadrettet vil blive givet til Forsvaret, vil med lige så stor
sikkerhed blive betalt med jeres arbejdstid, jeres lønninger og jeres
ansættelsesforhold.
Og det vil ske på bekostning af arbejdsmiljøet, trivslen og jeres familieliv.
--- o ---
Hvorfor nu denne dystre tilgang?
Tja, for det første kommer de fleste af pengene først i 2023, og for det
andet så er alle pengene allerede øremærket til nye kapaciteter.
Politikerne har godt nok afsat flere penge til Forsvaret - det substantielle
løft. - Nu gik den altså ikke længere! Situationen i verden, den øgede
terrortrussel, samt presset udefra blev for stort, og det har gjort det
nødvendigt, at Danmark også bidrager med et øget budget.
Men politikerne har også selv dikteret, hvor pengene skal anvendes hen
over de kommende år. Og de går ikke i retning af at dække de underskud,
tidligere forlig har forårsaget.
Og der er heller ikke planer om at prioritere i de nuværende eller
fremtidige opgaver.
6
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Der kommer nemlig ikke en eneste ny krone til de opgaver, som vi
allerede løser - og som vi har løst igennem en årrække -
underbemandede, og hvor mål og midler ikke har været i balance.
Vi er i en situation, hvor hunden igennem meget lang tid, har ædt sin
egen hale - ca. 4 mia., og nu påklistrer man så en ny hale - også ca. 4 mia.
Men bare til nye kapaciteter, og nye opgaver.
--o--
Forsvarets ansatte leverer, hver evig eneste dag. Og der er ingen - mig
bekendt, der siger, at vi ikke gør det godt, at vi ikke er professionelle, at vi
ikke løser opgaven med entusiasme, og at vi ikke er dedikeret til vores
opgaver.
Men ingen siger - STOP! Hvad er det egentlig, der er ved at ske? Hvorfor
mangler der folk i Forsvaret, hvorfor er der en stor utilfredshed, når nu
det går så godt?
Helt til age fra
4, hvor ” ar ark-pri ippet” lev født og i dtil i dag
-
hvor vi nu har nyordningen, har Forsvarets ansatte måtte lægge ryg til en
hel del.
Forsvaret er i en forholdsmæssigt kort periode gået fra, at skulle starte
helt forfra, blandt andet på grund af den kolde krigs ophør, til at Forsvaret
skulle sende soldater i alle retninger i internationale missioner.
Fordi territorialforsvaret nu lige pludseligt var nytteløst,
suverænitetshåndhævelsen mindre vigtig og sikkerheden langt fra
Danmark prioriteret helt i top.
Man har altså over en meget kort årrække formået at lave to til tre
forsvarsforlig, der stikker ud i alle mulige retninger.
Skaber det forvirring?
--- o ---
7
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Og i dag er hele paletten fuld. Forsvaret har samtlige opgaver højt
prioriteret - Internationale missioner - stabiliserende-, vedligeholdende-
og fredsbevarende, massivt territorialforsvar - og igen i de nære danske
farvande.
Øget suverænitetshåndhævelse - også højt mod Nord i Rigsfællesskabet,
samt i lande, der grænser op til Rusland.
Øvelsesaktiviteterne er også øget - væsentligt - i rammen af NATO, blandt
andet på grund af den øgede trussel udefra.
Og derudover hele
” y er-trusle ”,
der fylder mere og mere. Og dét går
kun en vej, og det er
ikke
til det bedre. Truslen er markant stigende, og
det vil kræve mega mange ressourcer i fremtiden at løse bare denne
ene
opgave.
Og ikke nok med det, så er vi fuldt og helt med i hjemlige
sikkerhedsopgaver, hvor vi hjælper Politiet når de - med heller ikke
tilstrækkelige ressourcer - løser deres opgaver.
Vi står døgnet rundt ved prioriterede objekter i København. Vi er ved
grænsen - ikke kun vores egen grænse, men også ved den europæiske
grænse i forhold til FRONTEX.
Til lands, til vands og i luften. Sidst da Politiet lukkede Danmark ned den
28. september i år. Og ikke at forglemme, at Forsvaret også var til stede i
forbindelse med slukning af skovbrandene i Sverige.
--- o ---
Opgaverne i København og ved grænsen er ikke opgaver, som Forsvaret
kommer ud af igen. Der er ikke en eneste Politiker på Christiansborg, der
tør stoppe dem igen.
Hvis nu, gud forbyde det, der efterfølgende skulle ske noget ved nogle af
disse objekter.
8
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
1980684_0009.png
Så danskerne kan ligeså godt vænne sig til at se bevæbnede soldater i
gaderne. Det er
u også e ”o goi g operatio ”, der vil dræ e Forsvaret
fremadrettet.
Og det ender ikke her, for loven er nu blevet ændret, så Forsvaret kan
udøve politimyndighed, og derved løse endnu flere opgaver for
samfundet.
Altså
e for for ” la o he k”, hvor
politikerne til enhver tid efter for
godt befindende kan udnytte begge parter - både Politiet og Forsvaret.
Alle opgaver er relevante og nødvendige. Men de skal ikke løses på
bekostning af os
soldater,
på bekostning af vores
arbejdstid,
på
bekostning af vores
lønninger,
på bekostning af vores
arbejdsmiljø
eller
på bekostning af vores
familieliv.
Rent faktisk har vi ligeså mange udsendte soldater i international tjeneste
i dag, som dengang med de helt store missioner i Afghanistan og Irak.
Men til forskel fra dengang, så er vi nu indsat i mange små eller
mellemstore missioner.
Det stiller større krav til støttestrukturen, der skal drifte de mange
missioner hver især. En stærkt presset støttestruktur, der over årene er
blevet beskåret til næsten ingenting.
Igen, alle opgaver er relevante - lad der ikke herske tvivl om det.
Danskerne skal kunne føle sig trygge i Danmark. Det er ligeså vigtigt for os
soldater, som det er for Politikerne på Christiansborg.
--- o ---
Vi elsker rent faktisk vores job, fordi vi tror på, at vi gør en helt afgørende
indsats for sikkerhed og tryghed til danskerne.
9
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Det er derfor vi gider stå op hver morgen og gå på arbejde velvidende om,
at det igen i dag bliver en dag, hvor opgaverne langt overstiger antallet af
de kollegaer, der er til stede.
Og velvidende om, at vi har en arbejdsgiver, der til stadighed presser
vores løn- og ansættelsesvilkår, samt sænker vores funktionsniveauer og
udvander vores uddannelsesmuligheder.
Og velvidende om, at nogle af os igen må skuffe vores familier
derhjemme fordi Forsvaret igen
–
uden planlægning og med kort varsel -
tager lidt mere af vores dyrebare tid sammen med dem.
Lad mig minde om, at det sker i en offentlig virksomhed, der i forvejen
har nogle af de laveste lønninger i hele landet - nogle af de mest
risikofyldte opgaver, og mange er på vagt 24 timer i døgnet.
--- o ---
Belastningen er enorm. Og vi kan se, at forsvarsforliget ikke dækker det
reelle antal kollegaer, i forhold til antallet af opgaver - nye som gamle.
CS har lavet nogle beregninger ud fra Forsvarets egne tal. De viser sort på
hvidt, at Forsvaret bruger godt og vel 500 millioner kroner hvert eneste år
på udbetaling af merarbejde, overarbejde, sø-dage, vagt-dage og
øvelsesdage.
Aktivitetsbestemte ydelser - her er altså tale om betaling for præsteret
arbejdstid, der ligger uden for normal daglig tjeneste.
500 millioner kroner årligt svarer til godt og vel 1200 faste stillinger.
Forsvaret som arbejdsgiver har altså opgaver, årligt, der svarer til, at der
kan ansættes næsten 1200 ekstra kollegaer.
Ikke dermed sagt, at der skal ansættes 1200 nye kollegaer eller, at
arbejdsgiver ikke har ret til at udbetale arbejdstidsbestemte ydelser, for
det har arbejdsgiver naturligvis.
10
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Men det er et godt billede på, og udtryk for, at Forsvaret leverer langt
mere, end der er ansatte til.
Det presser en struktur, der i forvejen er skrøbelig og vaklende. Og så
virker det i øvrigt højest mærkværdigt, at Forsvaret år efter år har samme
høje belastning uden at reagere.
Vi har ikke et robust Forsvar, da tyngde og dybde simpelthen ikke er
tilstede, når det gælder personel - om den kommer tilbage i 2023 vil være
det rene gætteri, en påstand, hvor min kan være ligeså rigtig, som
konsulenternes. Men jeg tvivler!
--- o ---
Min bekymring er, at Politikerne bliver ved med at kaste nye opgaver ned
over Forsvaret - uagtet, at der ikke er folk nok til at løse dem alle.
En tendens vi også ser i andre europæiske lande.
For eksempel er der en artikel i det nyligt udsendte CS blad, der
omhandler det irske forsvar, der er i præcis samme situation.
Og jeg er vidende om, at der også er andre lande i Europa, der har den
samme udvikling.
Kære politikere,
det er nemt nok at tone frem i alverdens medier og
trykke hånd fordi I har lavet nye aftaler - den seneste med Frankrig.
Bogstaver er nemlig taknemmelige, men aftaler skal jo indeholde noget
reelt handling, og denne gang blev det så en fregat.
I øvrigt på et tidspunkt, hvor Søværnet
i forvejen
har svært ved at sejle,
fordi der mangler besætninger.
Hemmeligheden er så, hvis det ellers er en hemmelighed, at situationen
ikke bliver bedre, når vi kigger os rundt omkring i Europa eller i verden for
den sags skyld.
11
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Hele tiden nye opgaver - og tro mig - det høje trusselsniveau forsvinder
ikke bare fordi vi lukker øjnene - udfordringerne er der stadig
–
og der
kommer flere til, og dermed fortsat en stigende belastning på de ansatte i
Forsvaret.
--- o ---
Helt konkret betyder belastningen nu, at Forsvaret har svært ved at
fastholde erfarne folk. Rekrutteringen er såmænd ikke det store problem
for tiden.
Men der er kæmpe problemer med at fastholde erfaring. Og det bliver,
langt hen ad vejen, den gamle garde, der må holde for.
De unge, der kommer ind i dag, vil ofte bare have en god oplevelse i
Forsvaret - og bliver derfor ikke hængende. Det kan jo skyldes mange ting,
men belastningen er en medvirkende faktor, som vi ikke kan se bort fra.
--- o ---
En god ven sagde engang til mig, at man kan sammenligne Forsvarets
tjenestemænd med orkesteret ombord på Titanic, som fortsatte med at
spille, indtil skibet gik ned. Havde Forsvaret ikke stadig en del
tjenestemænd tilbage, som loyalt spiller videre selvom Forsvaret
langsomt synker, ville situationen være endnu værre end den er.
Jeg hører ofte - at der er blevet længere og længere imellem de erfarne
og de ”uerfar e”
kolleger. Hullet er simpelthen blevet for stort, og nu går
det ud over opgaveløsningen - nu går det ud over sikkerheden.
Først var det på skibene i Søværnet,
og her er de meget utrygge ved
situationen
- senere nåede det enheder i Hæren, og nu er hele Forsvaret
ramt.
12
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
1980684_0013.png
Medlemmer fra søværnet fortæller mig, at skibene ofte sejler
’for
kort’,
det vil sige, at der er for få besætningsmedlemmer til at besætte de
enkelte funktioner ombord.
De fortæller, at det var helt tydeligt, da Grønland sidste år blev ramt af en
Tsunami, og skibet VÆDDEREN blev indsat. Her blev skibets
værnepligtige, der kun havde været om bord i fire dage, inddraget som en
særdeles aktiv del af redningsarbejdet - simpelthen fordi man ikke kunne
løse opgaven uden dem.
Der var ikke nok erfarne søfolk til at hjælpe i disse hektiske dage, og
heldigvis gik det ikke grueligt galt.
Men det er
bare ikke i orden,
at helt unge totalt uerfarne mennesker
kastes ud i den slags opgaver, fordi der ikke er nok erfarne
besætningsmedlemmer ombord.
--- o ---
Samtidig står vi nu i en nedbygningsfase, hvor Forsvaret skal nedbygge
det ”ga le Forsvar”
- for i 2019 at begynde en opbygning
af et ” yt
Forsvar”.
Det er en skrøbelig fase, hvor der rykkes rundt på dele af Forsvaret, der
tilpasses de nye kapaciteter og opgaver. Forsvaret kan efterfølgende,
stort set, bruges til alle tænkelige opgaver - både indenlands og
udenlands.
En fase, hvor politikerne på Christiansborg skal være ekstra
opmærksomme på belastningen af de ansatte i Forsvaret.
Det er en opbygningsfase og ingen kan forvente, at Forsvaret er oppe på
fuld styrke før ved slutningen 2023 - forhåbentligt.
--- o ---
13
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Jeg forstår godt,
at vores politikere har behov for at signalere både
lederskab
og
handlekraft,
men det skal ikke være på bekostning af de
ansatte. Men sådan er det desværre blevet i dag.
Og i virkeligheden tror
jeg,
at politikerne godt er klar over den uholdbare
situation i Forsvaret - men når der ikke er nogen, der siger fra, ja så er det
jo helt gratis at blive ved med at øge belastningen.
Men i CS siger helt klart fra overfor den stigende belastning.
Vi kræver
at
politikerne foretager en benhård prioritering, og lader økonomi og
opgaver følges ad.
Regering og Folketing må lære, at de ikke kan det hele for det halve
–
og
at det er helt i orden at være ærlige omkring det. Det er
i orden
at sætte
grænser,
i orden
at prioritere - og
i orden
at sige fra. Samt meget vigtigt
at melde helt klart ud til befolkningen, hvad Forsvaret
kan,
og - ikke
mindst - hvad Forsvaret
ikke kan
- samt i større udstrækning at prioritere i
de opgaver, der tilflyder Forsvaret.
Det stiller også store krav til Forsvarets ledelse. Men vi
forventer,
som
ansatte, at de lever op til deres ansvar og påtager sig den opgave at
rådgive politikerne loyalt i forhold til de begrænsede ressourcer, og det
stigende antal opgaver, der pålægges Forsvaret.
--- o ---
For den stigende belastning skaber en stor utilfredshed blandt mine
medlemmer, samt en frustration over, at de ikke kan få hverdagen til at
hænge sammen.
Utilfredsheden bliver ikke mindre af, at ledelsen ikke kan svare på,
hvornår en kapacitet er indsat i INTOPS eller, hvilke ydelser diverse
aktiviteter afvikles under.
Frustrationen bliver heller ikke mindre af, at deltagerne efter en endt
aktivitet stadig ikke ved, hvilke ydelser, der skal gives.
14
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
1980684_0015.png
Meget ofte bliver det mine medarbejdere i CS sammen med FPS, der
efterfølgende skal udrede, hvad medlemmerne skal have udbetalt eller
afspadseret.
Eller når soldater på øvelse i Tyskland bliver indkvarteret som var det i
1864, under uhumske forhold med belægningsstuer uden rengøring, samt
med dårlig og til tider uspiselig mad. Efterfølgende bliver
de så ”spist af”
med, at indkvarteringen foregår på en amerikansk base, og derfor er det
de amerikanske regler, der arbejdes under.
I stedet for hurtigt at ændre på tingenes tilstand, ja så får
amerikanerne
hele skylden for, at
Forsvaret
ikke kan levere ordnede forhold til sine
ansatte.
Eller
–
når der presses alt for mange sejldage ind i programmet, i øvrigt,
hvor citronen allerede er presset til det yderste, og hvor mangel på folk er
dagligdagen.
Havde det været en civil virksomhed havde den været lukket eller den
lokale ledelse var blevet fyret.
--- o ---
Men hver eneste gang, vi sætter os ned sammen med arbejdsgiver og skal
aftale noget nyt i relation til de ændrede aktiviteter, noget bedre og mere
tidssvarende, samt mere ensrettet.
Ja, så mødes altid med deres dagsorden om, at der skal spares penge.
Spares penge på de ansattes løn, deres tillæg og deres arbejdstid.
Arbejdsgivers motivation er altid båret af økonomi, og aldrig af indhold og
forbedrede muligheder og forhold til de ansatte.
--- o ---
Jeg tror, at bægeret er ved at løbe over.
15
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
Senere sætter vi os så til bordet og skal tale om Fastholdelse. I øvrigt en
udfordring begge parter mener er meget vigtig at få løst. Ja, fastholdelse
af erfarne kollegaer, er efter CS opfattelse helt afgørende for succes i
opgaveløsningen.
Jeg spørger bare i al stilfærdighed - Hvordan pokker skal vi kunne tale
fastholdelse?
Der er en stigende belastning af medarbejderne. En større usikkerhed i
ansættelsen. Nogen af de laveste lønninger i Danmark. Et større og større
pres på vores arbejdstidsaftaler og tillægsaftaler. Mindre tid til
uddannelse -eller slet ingen tid, og udnævnelser, hvor der ikke kræves
uddannelse.
I øvrigt stik imod al sund fornuft, når man tænker på den
opmærksomhed, der er omkring uddannelser på det øvrige
arbejdsmarked.
Vores vilkår når vi er ude på øvelser bliver også ringere og ringere, og vi
har tillige aftaler, der ikke forvaltes i den ånd, de er aftalt i.
Samt min påstand om, at der bruges flere penge fra nylønsrammen til at
rekruttere nye medarbejder, og langt mindre til at fastholde erfarne
kollegaer.
Og det dur bare ikke når fastholdelse er den største udfordring.
--- o ---
Men som vore politikere udtrykker det: kære ansatte i Forsvaret, I gør det
godt, I gør det professionelt, og med stor entusiasme og passion.
--- o ---
Men Kære Politikere -
er det bare ord? Ord som I skal sige, ord som lyder
flot, men som vi opfatter som tomme og uden indhold, for der mangler - i
den grad - handling fra jeres side.
16
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
1980684_0017.png
Det kræver handling fra jer. Og kast nu ikke bolden tilbage med beskeden
om, at CS bare står med korslagte arme, og ingenting vil.
CS vil gerne finde løsninger sammen med arbejdsgiver, fordi den stigende
belastning er konstant - og deraf de kæmpe udfordringer med
fastholdelse af kollegaer.
Men det bliver sgu en svær dialog, en dialog CS dybest set burde melde
fra overfor og lade arbejdsgiver stege i eget fedt - da deres medicin på
fastholdelse næsten altid handler om yderligere forringelse af vores
medlemmers vilkår.
Men det gør vi
ikke,
for CS
vil gerne
tage ansvar. CS
vil gerne
være med til
at skabe nogle rammer, som kan gøre, at Forsvaret kan fastholde gode
kollegaer, og deraf fortsat levere en høj kvalitet i opgaveløsningen.
CS
vil gerne
være med til at udvikle på vores aftaler, så de bliver mere
tidssvarende og passer bedre til nutidens aktiviteter, der for nogles
vedkommende har ændret karakter over tid - og CS
vil gerne
være med til
at gøre aftaler mere enkle og lettere at forstå.
Succesraten kunne jo være, at Forsvarets ansatte, i fremtiden bedre kan
tyde deres egne lønsedler, samt at den lokale ledelse vil få lettere ved at
planlægge på aktiviteter, der så hurtigt kan afregnes efterfølgende.
CS
vil gerne
være med til at give vores løn- og tillægsstruktur et
servicetjek, så de kan blive mere gennemskuelige, og deraf lettere at
forstå, mere retfærdige og tidssvarende - men lad mig sige det helt
klokkeklart.
MEN SKAL CS BIDRAGE, BLIVER DET IKKE PÅ BEKOSTNING AF VORES
MEDLEMMER VILKÅR!.
17
 FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Åbningstale fra CS Kongressen 2018
1980684_0018.png
CS
kan
og
vil
ikke presse vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår - vores
medlemmer er
i forvejen
blandt de lavest lønnede i Danmark, samt oveni
købet nogle af dem med de mest risikofyldte opgaver.
CS
vil gerne,
at forsvaret kommer tilbage på sporet igen.
Derfor er det vores helt klare opfattelse,
at Forsvarschefen skal have sit
helhedsansvar tilbage. At cheferne i forsvaret skal tage ansvar, og kunne
sige fra - og senere stå ved deres beslutninger.
Det er også
uhyre vigtigt,
at politikerne tager belastningen af forsvarets
ansatte alvorligt. Der skal prioriteres
benhårdt
i forsvarets opgaver, så de
passer til antallet af ansatte, samt til den økonomi og det materiel, der er
til rådighed.
Forsvarets ledelse skal være ærlige i forhold til den stigende belastning af
de ansatte, samt turde sige fra over for et større og større politisk pres.
Og så skal ændringer af aftaler ikke altid tage udgangspunkt i et
økonomisk tyranni. Lad udgangspunktet i stedet være at skabe nogle
bedre vilkår og mere gennemskuelige rammer for de ansatte.
CS vil gerne tage ansvar,
men det bliver
aldrig
på bekostning af vores
medlemmer vilkår!
Tak for ordet!
18