FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. oktober 2018

Internationalt Politikon-

tor

Anna Seneberg Winkel

2018-731-0027

865412

UDKAST

Forslag

til

Lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypas-

sagerer

(PNR-loven)

Kapitel 1

Etablering af PNR-enhed

§ 1.

Rigspolitiet etablerer en PNR-enhed, der er ansvarlig for

1) at indsamle PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, fra luftfartssel-

skaber,

2) at opbevare, behandle og videregive PNR-oplysninger eller resultatet

af behandlingen af oplysningerne til kompetente myndigheder, jf. bilag

3 til denne lov, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretning-

stjeneste,

3) at udveksle PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplys-

ningerne med PNR-enheder og kompetente myndigheder i andre EU-

medlemsstater, Europol, tredjelande og internationale organisationer.

§ 2.

PNR-enhedens personale kan være udstationeret fra de kompetente

myndigheder, der er angivet i bilag 3 til denne lov, Politiets Efterretnings-

tjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste eller fra kompetente myndigheder

i andre EU-medlemsstater. PNR-enheden kan have forskellige afdelinger.

Stk. 2.

Behandler PNR-enheden personoplysninger, finder lov om retshånd-

hævende myndigheders behandling af personoplysninger og regler udstedt

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

i medfør heraf anvendelse, i det omfang behandlingen ikke er reguleret af

bestemmelser i denne lov, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Behandler PNR-enheden personoplysninger for PET, finder lov om

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og regler udstedt i medfør heraf anven-

delse, i det omfang behandlingen ikke er reguleret af bestemmelser i denne

lov.

Stk. 4.

Behandler PNR-enheden personoplysninger for FE, finder lov om

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og regler udstedt i medfør heraf an-

vendelse, i det omfang behandlingen ikke er reguleret af bestemmelser i

denne lov.

Kapitel 2

Luftfartsselskabernes forpligtelser

§ 3.

Luftfartsselskaber skal efter anmodning fra Rigspolitiet og herefter lø-

bende forud for flyvninger, der har tilknytning til Danmark, videregive

PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, i elektronisk form til PNR-enhe-

den. 1. pkt. gælder alene PNR-oplysninger, som luftfartsselskaber har ind-

samlet som led i deres virksomhed.

Stk. 2.

Indsamler luftfartselskaber forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger), jf. punkt 18 i bilag 1 til denne lov, skal luftfartsselskaberne vi-

deregive disse, uanset om de opbevarer API-oplysninger ved hjælp af andre

tekniske midler end PNR-oplysninger omfattet af stk. 1. Ved en sådan vide-

regivelse finder bestemmelserne i denne lov anvendelse for disse API-op-

lysninger.

Stk. 3.

Har en flyvning fælles rutenummer, er det alene det luftfartsselskab,

der står for flyvningen, der skal videregive PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til

denne lov, til Rigspolitiet.

Stk. 4.

Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fast-

sætte nærmere regler om opbevaringsperiode og maskering af PNR-oplys-

ninger fra luftfartsselskaberne i en overgangsperiode samt om luftfartselska-

bernes forpligtelser efter stk. 1-3, herunder om at videregivelse skal ske via

en eller flere angivne tekniske løsninger, og om de tekniske og praktiske

krav til luftfartselskabernes videregivelse af PNR-oplysninger efter stk. 1 og

§ 4.

PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, skal videregives

1) mellem 24 og 48 timer før den planlagte flyafgang, og

2) straks efter at luftfartøjets døre er lukkede, og det ikke længere er mu-

ligt for passagerer at gå ombord i luftfartøjet eller forlade det.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Stk. 2.

Videregivelse i henhold til stk. 1, nr. 2, er begrænset til ajourføring

af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3.

Luftfartsselskaber skal endvidere efter konkret anmodning fra PNR-

enheden videregive PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, til PNR-en-

heden på andre tidspunkter end de, der er nævnt i stk. 1, når

1) det er nødvendigt at få adgang til oplysningerne for at reagere på en

konkret og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller grov kri-

minalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års

fængsel,

2) Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at det kan have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efter-

forskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, eller

3) Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det kan have betydning

for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet,

jf. dog § 15, stk. 3.

Kapitel 3

Opbevaring og maskering

§ 5.

PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, fra luftfartsselskaber opbe-

vares i en periode på fem år efter videregivelsen til PNR-enheden, hvoref-

ter oplysningerne slettes.

§ 6.

Modtager PNR-enheden PNR-oplysninger, der indeholder andre oplys-

ninger end nævnt i bilag 1 til denne lov, slettes oplysningerne straks.

§ 7.

Seks måneder efter, at videregivelsen af PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til

denne lov, har fundet sted, maskeres følgende oplysninger, så de gøres util-

gængelige, jf. dog stk. 2,

1) passagerens navn, herunder medpassagerers navne og antal rejsende,

der rejser sammen,

2) adresse og kontaktoplysninger,

3) alle former for betalingsoplysninger, herunder faktureringsadresse,

4) oplysninger om bonusprogrammer,

5) generelle bemærkninger, og

6) eventuelt indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplys-

ninger), der er omfattet af punkt 18 i bilag 1 til denne lov.

Stk. 2.

Oplysninger, der er maskeret efter stk. 1, må ikke afmaskeres, med-

mindre

1) det er nødvendigt for at forebygge, opdage, efterforske eller retsfor-

følge terrorhandlinger og grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

kan straffes med mindst 3 års fængsel, og afmaskeringen er godkendt af

rigspolitichefen eller den som bemyndiges hertil,

2) de afmaskerede oplysninger må antages at have betydning for vareta-

gelsen af Politiets Efterretningstjenestes opgaver vedrørende forebyg-

gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,

og afmaskeringen er godkendt af chefen for Politiets Efterretningstjene-

ste eller den som bemyndiges hertil, eller

3) de afmaskerede oplysninger må antages at have betydning for vareta-

gelsen af Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed rettet mod for-

hold i udlandet, jf. dog § 15, stk. 3, og afmaskeringen er godkendt af che-

fen for Forsvarets Efterretningstjeneste eller den som bemyndiges hertil.

Stk. 3.

Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver, jf. § 25, underrettes om afma-

skering efter stk. 2, nr. 1, og foretager en efterfølgende kontrol af, om betin-

gelserne for afmaskering er opfyldt.

§ 8.

PNR-enheden opbevarer resultatet af behandlingen af oplysningerne,

der har fundet sted i medfør af § 10, nr. 1-4, så længe det er nødvendigt for

at underrette de kompetente myndigheder, jf. bilag 3 til denne lov, Politiets

Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste eller kompetente

myndigheder eller PNR-enheder i andre EU-medlemsstater om et hit.

Stk. 2.

Giver resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til

denne lov, et ukorrekt hit, kan resultatet af behandlingen dog lagres med

henblik på at undgå fremtidige ukorrekte hits, så længe de bagvedliggende

oplysninger ikke er slettet.

Kapitel 4

Behandling af PNR-oplysninger

§ 9.

PNR-oplysninger, der angiver en persons race eller etniske oprindelse,

politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige til-

hørsforhold, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons

seksuelle forhold eller seksuelle orientering, må ikke behandles efter denne

lov.

Stk. 2.

Modtager PNR-enheden oplysninger omfattet af stk. 1, slettes oplys-

ningerne straks.

§ 10.

PNR-enheden må behandle PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov,

1) for at foretage en forhåndsvurdering af passagerer forud for deres plan-

lagte ankomst til eller afrejse fra Danmark for at identificere personer,

som det kræves, at kompetente myndigheder, jf. bilag 3 til denne lov, Po-

litiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste eller Euro-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

pol undersøger nærmere, idet sådanne personer kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan

straffes med mindst 3 års fængsel,

2) hvis Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at oplysningerne kan have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyg-

gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,

3) hvis Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at oplysningerne kan

have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod for-

hold i udlandet, jf. dog § 15, stk. 3,

4) for at reagere på en begrundet anmodning fra en kompetent myndig-

hed, jf. bilag 3 til denne lov, en kompetent myndighed eller en PNR-en-

hed i en anden EU-medlemsstat, Europol, et tredjeland eller en interna-

tional organisation om at videregive PNR-oplysninger i konkrete sager,

der er nødvendige for at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan

straffes med mindst 3 års fængsel, og

5) for at analysere PNR-oplysninger med henblik på at ajourføre eller

fastsætte nye kriterier, der skal anvendes i forbindelse med forhåndsvur-

deringen, og som foretages i medfør af § 11, nr. 2, med henblik på at

identificere personer, der kan være involveret i en terrorhandling eller

grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3

års fængsel.

§ 11.

Som led i en forhåndsvurdering, jf. § 10, nr. 1, kan PNR-enheden

1) sammenholde PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, med oplys-

ninger i databaser, der er relevante med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, jf. bilag

2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel, eller

2) behandle PNR-oplysninger efter forud fastsatte kriterier, der er mål-

rettede, står i rimeligt forhold til målet, er konkrete, og som ikke er base-

ret på en persons race eller etniske oprindelse, politiske, religiøse eller fi-

losofiske overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbreds-

oplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold el-

ler seksuelle orientering.

§ 12.

Modtager PNR-enheden PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, el-

ler resultatet af behandlingen af oplysningerne fra andre EU-medlemssta-

ters PNR-enheder, må oplysningerne kun behandles med henblik på videre-

givelse til kompetente myndigheder, jf. bilag 3 til denne lov, Politiets Efter-

retningstjeneste eller Forsvarets Efterretningstjeneste efter reglerne i kapi-

tel 5.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

§ 13.

De kompetente myndigheder, jf. bilag 3 til denne lov, må alene be-

handle PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, og resultatet af behand-

lingen af oplysningerne med henblik på at forebygge, opdage, efterforske

eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne

lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel.

Stk. 2.

Stk. 1 vedrører ikke myndighedernes beføjelser, når der opdages an-

dre overtrædelser eller tegn herpå foranlediget af en sådan behandling.

Stk. 3.

Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) finder anvendelse for

Politiets Efterretningstjenestes behandling af PNR-oplysninger, jf. bilag 1

til denne lov, og resultatet af behandlingen af oplysningerne.

Stk. 4.

Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) finder anvendelse for

Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af PNR-oplysninger, jf. bilag

1 til denne lov, og resultatet af behandlingen af oplysningerne.

§ 14.

De kompetente myndigheder, jf. bilag 3 til denne lov, må ikke træffe

afgørelser, som har byrdefulde retsvirkninger over for en person, eller afgø-

relser, der i væsentlig grad påvirker en person, udelukkende som følge af

automatisk behandling af PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov.

Kapitel 5

Videregivelse og udveksling af PNR-oplysninger

§ 15.

PNR-enheden skal snarest muligt videregive PNR-oplysninger, jf. bi-

lag 1 til denne lov, eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til en

relevant kompetent myndighed, jf. bilag 3 til denne lov, eller Politiets Efter-

retningstjeneste med henblik på, at myndigheden kan undersøge oplysnin-

gerne nærmere.

Stk. 2.

PNR-enheden skal efter anmodning fra Forsvarets Efterretningstje-

neste snarest muligt videregive PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov,

eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til tjenesten, hvis tjenesten

vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens

virksomhed rettet mod forhold i udlandet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Vedrører PNR-oplysninger i Danmark hjemmehørende fysiske per-

soner, kan Forsvarets Efterretningstjeneste alene anmode PNR-enheden om

sådanne oplysninger, hvis oplysningerne angår bestemte personer, og tjene-

sten vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for varetagel-

sen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

§ 16.

PNR-enheden kan videregive relevante og nødvendige PNR-oplysnin-

ger, jf. bilag 1 til denne lov, og resultatet af behandlingen af oplysningerne

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

vedrørende de personer, der identificeres ved forhåndsvurderingen i § 10,

nr. 1, til en PNR-enhed i en anden EU-medlemsstat for at forebygge, op-

dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet,

jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel.

Stk. 2.

PNR-enheden kan efter begrundet anmodning, og når det er nødven-

digt at få adgang til oplysningerne for at forebygge, opdage, efterforske el-

ler retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne

lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel, videregive PNR-oplysnin-

ger, jf. bilag 1 til denne lov, eller resultatet af behandlingen af oplysningerne

til en PNR-enhed i en anden EU-medlemsstat.

Stk. 3.

PNR-enheden kan anmode en PNR-enhed i en anden EU-medlems-

stat om at videregive PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, eller resul-

tatet af behandlingen af oplysningerne, hvis

1) oplysningerne er nødvendige i en konkret sag for at forebygge, op-

dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminali-

tet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel,

2) Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at oplysningerne kan have be-

tydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse

og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, eller

3) Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at oplysningerne kan have

betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i

udlandet, jf. dog § 15, stk. 3.

§ 17.

PNR-enheden kan efter begrundet anmodning, og hvis det er nødven-

digt i hastende tilfælde, videregive PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne

lov, direkte til en myndighed i en anden EU-medlemsstat, der har kompe-

tence til at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger

og grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3

års fængsel.

§ 18.

PNR-enheden kan indhente og videregive PNR-oplysninger, jf. bilag

1 til denne lov, til en PNR-enhed i en anden EU-medlemsstat efter anmod-

ning herom, hvis adgangen til oplysningerne er nødvendig for at reagere på

en konkret og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller grov kri-

minalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel

Stk. 2.

PNR-enheden kan anmode en PNR-enhed i en anden EU-medlems-

stat om at indhente og videregive PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov,

på ikke fastlagte leveringstidspunkter i overensstemmelse med § 4, stk. 3,

hvis

1) det er nødvendigt at få adgang til oplysningerne for at reagere på en

konkret og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller grov kri-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

minalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års

fængsel,

2) Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at oplysningerne kan have be-

tydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse

og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, eller

3) Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at oplysningerne kan have

betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i

udlandet, jf. dog § 15, stk. 3.

§ 19.

PNR-enheden kan efter begrundet anmodning, og når det er nødven-

digt at få adgang til oplysningerne for at forebygge, opdage, efterforske el-

ler retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne

lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel, videregive PNR-oplysnin-

ger, jf. bilag 1 til denne lov, eller resultatet af behandlingen af oplysningerne

til Europol.

§ 20.

PNR-enheden kan overføre PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov,

eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til en myndighed i et tred-

jeland eller en international organisation i overensstemmelse med betingel-

serne i §§ 16-19, hvis

1) den modtagende myndighed i tredjelandet eller den internationale or-

ganisation har kompetence til at forebygge, efterforske, afsløre eller rets-

forfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner,

2) overførslen er nødvendig for at forebygge, opdage, efterforske eller

retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne

lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel, i en EU-medlemsstat el-

ler et tredjeland,

3) den kompetente myndighed i tredjelandet eller den internationale or-

ganisation, der modtager oplysningerne, tilkendegiver at have til hensigt

at behandle oplysningerne til formål, der er forenelige med kravene i

denne lov, og

4) tredjelandet eller den internationale organisation accepterer alene at

overføre oplysningerne til et andet tredjeland eller en international orga-

nisation, hvis det er nødvendigt for at forebygge, opdage, efterforske el-

ler retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til

denne lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel, og efter udtrykke-

ligt samtykke fra PNR-enheden.

Stk. 2.

Er PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, eller resultatet af be-

handlingen af oplysningerne modtaget fra en anden EU-medlemsstat, kan

PNR-enheden overføre oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1 og ef-

ter forudgående samtykke fra den pågældende medlemsstat. Kan et forud-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

gående samtykke fra den pågældende medlemsstat ikke indhentes i tide, kan

PNR-enheden overføre oplysningerne, hvis det er afgørende for at kunne re-

agere på en konkret og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller

grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års

fængsel.

Stk. 3.

Overføres PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov, eller resultatet

af behandlingen af oplysningerne efter stk. 2, 2. pkt., skal PNR-enheden hur-

tigst muligt meddele den pågældende EU-medlemsstat om overførslen.

Stk. 4.

Enhver overførsel efter stk. 1 og 2 registreres. Rigspolitiets databe-

skyttelsesrådgiver, jf. § 25, skal underrettes herom og kan underkaste over-

førslen en efterfølgende kontrol.

§ 21.

Afmaskerede PNR-oplysninger kan videregives til

1) de kompetente myndigheder, jf. bilag 3 til denne lov, kompetente myn-

digheder eller PNR-enheder i andre EU-medlemsstater, Europol, tred-

jelande og internationale organisationer efter § 7, stk. 2, nr. 1, hvis der er

rimelig grund til at tro, at videregivelsen er nødvendig for at forebygge,

opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminali-

tet, jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel, jf.

stk. 2-4,

2) Politiets Efterretningstjeneste efter § 7, stk. 2, nr. 2, hvis videregivel-

sen må antages at have betydning for varetagelsen af Politiets Efterret-

ningstjenestes opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og efter forudgående god-

kendelse af chefen for Politiets Efterretningstjeneste eller den som be-

myndiges hertil, eller

3) Forsvarets Efterretningstjeneste efter § 7, stk. 2, nr. 3, hvis videregi-

velsen må antages at have betydning for varetagelsen af Forsvarets Ef-

terretningstjenestes virksomhed rettet mod forhold i udlandet, jf. dog §

15, stk. 3, og efter forudgående godkendelse af chefen for Forsvarets Ef-

terretningstjeneste eller den som bemyndiges hertil.

Stk. 2.

Afgørelse om videregivelse efter stk. 1, nr. 1, træffes efter PNR-en-

hedens eller politiets begæring af retten ved kendelse.

Stk. 3.

Såfremt videregivelsens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes, kan PNR-enheden eller politiet træffe beslutning om vide-

regivelse. I så fald skal PNR-enheden eller politiet snarest muligt og senest

inden 24 timer fra, at videregivelsen finder sted, forelægge sagen for retten,

der ved kendelse afgør, om videregivelsen kan godkendes.

Stk. 4.

Inden retten træffer afgørelsen om, hvorvidt videregivelse kan god-

kendes, skal luftfartselskabet, som PNR-oplysningerne er indsamlet hos, gi-

ves adgang til at udtale sig.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Kapitel 6

Beskyttelse af personoplysninger

§ 22.

Datatilsynet er tilsynsmyndighed for så vidt angår PNR-enhedens be-

handling af personoplysninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er tilsynsmyndighed for så vidt

angår PNR-enhedens behandling af personoplysninger for Politiets Efterret-

ningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.

§ 23.

PNR-enheden opbevarer dokumentation vedrørende alle behandlings-

systemer og procedurer. Dokumentationen skal mindst omfatte

1) navn og kontaktoplysninger på personalet i PNR-enheden, der behand-

ler PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til denne lov,

2) de forskellige niveauer af autorisationer vedrørende adgangen til op-

lysninger for personalet i PNR-enheden,

3) anmodninger indgivet af henholdsvis kompetente myndigheder, jf. bi-

lag 3 til denne lov, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterret-

ningstjeneste og kompetente myndigheder eller PNR-enheder i andre

EU-medlemsstater, og

4) anmodninger om og overførsler af PNR-oplysninger til tredjelande og

internationale organisationer.

Stk. 2.

PNR-enheden stiller efter anmodning dokumentation til rådighed for

tilsynsmyndigheden.

§ 24.

PNR-enheden skal foretage logning af mindst følgende behandlings-

aktiviteter

1) indsamling,

2) søgning,

3) ændring,

4) videregivelse,

5) maskering og afmaskering og

6) sletning

Stk. 2.

Logning af oplysninger efter stk. 1, nr. 1-5, skal gøre det muligt at

fastlægge formålet med, datoen og tidspunktet for behandlingsaktiviteterne.

Derudover skal det i forhold til oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og

4, være muligt at identificere brugeren, der har foretaget behandlingsaktivi-

teten samt modtageren af oplysningerne.

Stk. 3.

Logning af oplysninger må udelukkende anvendes til kontrol, egen-

kontrol, for at sikre dataintegriteten og datasikkerheden eller til revision.

Stk. 4.

Logning af oplysninger opbevares i fem år.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Stk. 5.

PNR-enheden stiller efter anmodning logning af oplysninger til rå-

dighed for tilsynsmyndigheden.

§ 25.

Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver udpeget efter § 30 i lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger er ansvarlig

for at føre tilsyn med PNR-enhedens behandling af PNR-oplysninger, jf. bi-

lag 1 til denne lov, og at gennemføre relevante beskyttelsesforanstaltninger,

jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

PNR-enheden giver databeskyttelsesrådgiveren adgang til alle oplys-

ninger og behandlingsaktiviteter, der er nødvendige for, at databeskyttelses-

rådgiveren kan udføre sine opgaver, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 samt §§ 26 og 27 finder ikke anvendelse for så vidt angår

PNR-enhedens behandling af personoplysninger for Politiets Efterretnings-

tjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.

§ 26.

Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver er ansvarlig for at udføre de op-

gaver, der er angivet i § 31 i lov om retshåndhævende myndigheders be-

handling af personoplysninger.

Stk. 2.

Enhver har ret til at kontakte databeskyttelsesrådgiveren om alle

spørgsmål i tilknytning til behandlingen af den pågældendes PNR-oplysnin-

ger efter denne lov.

§ 27.

Finder Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver, at behandlingen af op-

lysninger ikke er sket lovligt, kan databeskyttelsesrådgiveren forelægge

spørgsmålet for Datatilsynet.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 28.

Et luftfartsselskab, der undlader at efterkomme en anmodning efter §

3, stk. 1 og § 4, stk. 3, om at videregive PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til

denne lov, straffes med bøde.

Stk. 2.

Ved fastsættelsen af straffen efter stk. 1 kan der tages hensyn til an-

tallet af passagerer på de berørte flyvninger, og om luftfartsselskabet tidli-

gere har begået en overtrædelse efter denne lov. Straffen kan nedsættes el-

ler bortfalde helt, hvis overtrædelsen skyldes undskyldelige omstændighe-

der.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-

ter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 29.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Kapitel 9

Ændring af anden lovgivning

§ 30.

I lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse

nr. 231 af 7. marts 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 503 af 23. maj 2018,

foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 2

ophæves.

§ 31.

I lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf. lovbekendtgørelse

nr. 1287 af 28. november 2017, som ændret ved § 8 i lov nr. 503 af 23. maj

2018, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 4

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

§ 32.

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018, som æn-

dret ved § 2 i lov nr. 671 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 4

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 79, nr. 1

ændres »§ 17, stk. 1 og 4,« til: »§ 17, stk. 1,«.

§ 33.

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017,

som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december 1997, § 9 i lov nr. 542 af 8.

juni 2016 og lov nr. 731 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 148 a

ophæves.

§ 149, stk. 5,

ændres »§ 72 og § 148 a, stk. 1 og 2« til: »og § 72«.

Kapitel 10

Territorialbestemmelser

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

§ 34.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-29 kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold til-

siger.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Bilag 1 PNR-oplysninger

1) PNR-nummer,

2) dato for reservation/udstedelse af billet,

3) planlagt(e) rejsedato(er),

4) navn(e),

5) adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse),

6) alle former for oplysninger om betalingsformer, herunder fakture-

ringsadresse,

7) fuldstændig rejseplan for en konkret passagerliste,

8) oplysninger om bonusprogrammer,

9) rejsebureau/rejseagent,

10) rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indtjekningsstatus,

oplysninger om »no-show« og »go-show«,

11) opsplittede/opdelte PNR-oplysninger,

12) generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger om

uledsagede mindreårige under 18 år, såsom den mindreåriges navn og

køn, alder og talt(e) sprog, navnet på og kontaktoplysninger for den an-

svarlige person ved afrejsen og dennes forhold til den mindreårige, nav-

net på og kontaktoplysninger for den ansvarlige person ved ankomsten

og dennes forhold til barnet, lufthavnsmedarbejder ved afgang og an-

komst),

13) oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer, dato for udste-

delse af billetten og enkeltbilletter, automatisk billetprisangivelse (»au-

tomated ticket fare quote«),

14) pladsnummer og andre pladsoplysninger,

15) oplysninger om fælles rutenummer (»code sharing«),

16) alle bagageoplysninger,

17) antal medrejsende og disses navne på passagerlisten,

18) eventuelt indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-op-

lysninger) (herunder typen, nummeret, udstedelseslandet og udløbsda-

toen for ethvert identitetsdokument, nationalitet, efternavn, fornavn, køn,

fødselsdato, luftfartsselskab, rutenummer, afgangsdato, ankomstdato, af-

gangslufthavn, ankomstlufthavn, afgangstidspunkt og ankomsttids-

punkt), og

19) alle historiske ændringer af passagerlisten vedrørende punkt 1-18.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Bilag 2 Grov kriminalitet

1) Deltagelse i en kriminel organisation

2) Menneskehandel

3) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

4). Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

5) Ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer

6) Bestikkelse

7) Svig, herunder rettet mod Unionens finansielle interesser

8) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og falskmøntneri, her-

under forfalskning af euroen 9) it-kriminalitet/cyberkriminalitet

10) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og

ulovlig handel med truede plantearter og træsorter

11) Menneskesmugling

12) Forsætlig manddrab, grov legemsbeskadigelse

13) Ulovlig handel med menneskeorganer og -væv

14) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

15) Organiseret eller væbnet røveri

16) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgen-

stande

17) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

18) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske

dokumenter

19) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende

stoffer

20) Ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer

21) Voldtægt

22) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols

straffemyndighed

23) Skibs- eller flykapring

24) Sabotage

25) Handel med stjålne motorkøretøjer

26) Industrispionage

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Bilag 3 Liste over kompetente myndigheder

1) Politiet

2) Toldstyrelsen

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Baggrund og formål

1.2. Lovforslagets indhold i hovedtræk

2. Gældende ret

2.1. Toldstyrelsens adgang til PNR-oplysninger

2.2. PET’s adgang til PNR-oplysninger

2.3. FE’s adgang til PNR-oplysninger

2.4. Politiets adgang til PNR-oplysninger

3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1. Vedrørende politiets systematiske adgang til PNR-oplysninger

3.2. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

1. Indledning

1.1. Formål og baggrund

Lovforslagets formål er for det første at skabe en samlet retlig ramme for

myndighedernes indsamling af de passagerlisteoplysninger (PNR-oplysnin-

ger), som luftfartsselskaberne er i besiddelse af om deres passagerer, og for

det andet at give politiet hurtig og systematisk adgang til PNR-oplysninger

til brug for bekæmpelse af grov kriminalitet.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2016 direktiv (EU) 2016/681 af 27.

april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til

at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov

kriminalitet (PNR-direktivet). PNR-direktivet pålægger medlemsstaterne at

etablere nationale ordninger for indsamling og behandling af PNR-oplys-

ninger med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terr-

orhandlinger og grov kriminalitet.

PNR-direktivet er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor ikke bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark. Den daværende regering (Ven-

stre) har ved brev af 17. maj 2016 på baggrund af politisk enighed med So-

cialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og

Det Konservative Folkeparti og mandat fra Folketingets Europaudvalg an-

modet Kommissionen om at indlede forhandlinger om indgåelse af en inter-

national aftale mellem Danmark og Den Europæiske Union om dansk til-

knytning til PNR-direktivet. Det er en forudsætning for en eventuel dansk

tilknytning til PNR-direktivet, at Danmark etablerer en ordning i Danmark,

der overordnet svarer til den ordning, som de øvrige EU-medlemsstater har

etableret efter direktivet. Formålet med dette lovforslag er således også at

skabe rammerne for en eventuel dansk tilknytning til PNR-direktivet.

I dag har PET, FE og Toldstyrelsen adgang til PNR-oplysninger. PET vur-

derer, at adgangen til PNR-oplysninger er afgørende for tjenestens forebyg-

gende og efterforskningsmæssige indsats mod bl.a. terrorisme, fordi adgan-

gen bl.a. kan give oplysninger om, at personer med mulig tilknytning til terr-

orvirksomhed er på vej til eller fra Danmark. Adgangen til PNR-oplysnin-

ger styrker endvidere FE’s muligheder for at løse tjenestens opgaver med

bl.a. at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser

samt mulighederne for at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag

for, at Danmark som suveræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og for-

svarspolitik på grundlag af bl.a. selvstændige nationale efterretningsmæs-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

sige vurderinger. Endelig anvendes PNR-oplysninger i forbindelse med

toldkontrol med henblik på at opdage grov kriminalitet, f.eks. i forbindelse

med indsatsen mod told- og afgiftssvig eller narkotikasmugling. Der lægges

på den baggrund op til som udgangspunkt at bevare disse myndigheders ad-

gang til PNR-oplysninger vedrørende passagerer, idet FE’s adgang dog fo-

reslås udvidet, således at tjenesten i visse tilfælde modsat i dag vil kunne

indhente PNR-oplysninger vedrørende danske statsborgere, mens mulighe-

den for adgang for FE til PNR-oplysninger via enten terminaladgang eller

en mere generel dataoverførsel fra Toldstyrelsens it-systemer ikke foreslås

videreført.

Det almindelige politi har ikke i dag systematisk adgang til PNR-oplysnin-

ger, men PNR-oplysninger vil – ligesom det er tilfældet for ovennævnte

myndigheder – f.eks. give politiet indsigt i, hvor personer, der mistænktes

for at udføre eller være tilknyttet alvorlig kriminalitet, er eller har været rejst

hen, ad hvilken rute og sammen med hvem med henblik på at identificere

hidtil ukendte medgerningsmænd, leverandører, bagmænd, ofre mv. Det vil

give politiet mulighed for effektivt at følge op på efterretninger, iværksætte

monitorering eller anholdelse af eksempelvis personer med tilknytning til

bandemiljøet og imødegå den organiserede kriminalitet i Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at det almindelige politi – i lighed med poli-

tiet i de øvrige EU-medlemsstater – gives adgang til at anvende PNR-oplys-

ninger til at bekæmpe grov kriminalitet, og at der – i overensstemmelse med

PNR-direktivets ordning – etableres en PNR-enhed i Rigspolitiet, der er an-

svarlig for at indsamle, opbevare, behandle og videregive PNR-oplysninger.

1.2. Lovforslagets indhold i hovedtræk

Lovforslaget er inddelt i kapitler om henholdsvis etablering af PNR-enhed

(kapitel 1), luftfartsselskabernes forpligtelser (kapitel 2), opbevaring og ma-

skering (kapitel 3), behandling af PNR-oplysninger (kapitel 4), videregi-

velse og udveksling af PNR-oplysninger (kapitel 5), beskyttelse af perso-

noplysninger (kapitel 6), straffebestemmelser (kapitel 7), ikrafttrædelsesbe-

stemmelser (kapitel 8), ændring af anden lovgivning (kapitel 9) og territori-

albestemmelser (kapitel 10).

Lovforslaget indeholder tre bilag. Bilag 1 oplister, hvilke oplysninger der er

omfattet af begrebet »PNR-oplysninger« efter dette lovforslag. Bilag 2 op-

lister de former for kriminalitet, der er omfattet af begrebet »grov krimina-

litet« som nævnt i dette lovforslag, og som kan straffes med mindst 3 års

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

fængsel. Bilag 3 oplister de kompetente myndigheder, der – ud over PET og

FE – bl.a. kan modtage PNR-oplysninger fra PNR-enheden efter dette lov-

forslag.

2. Gældende ret

2.1. Toldstyrelsens adgang til PNR-oplysninger

Efter toldlovens § 17, stk. 4, har virksomheder, der driver trafik med luft-

fartøjer, pligt til at give oplysninger om passagerer og besætning på luftfar-

tøjer, som virksomheder er i besiddelse af, til told- og skatteforvaltningen

til brug for udøvelse af toldkontrol, forebyggelse og efterforskning af over-

trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 og FE’s virksomhed rettet mod

forhold i udlandet.

Luftfartsselskaberne er således forpligtet til at videregive PNR-oplysninger

i forbindelse med rejser til og fra Danmark til Toldstyrelsen. Forpligtelsen

gælder alene i det omfang, luftfartsselskaberne allerede som led i deres virk-

somhed har indsamlet oplysningerne.

Toldstyrelsen anvender PNR-oplysninger som et væsentligt element i at af-

gøre, hvilken bagage og hvilke personer der skal udtages til toldkontrol. Op-

lysningerne medvirker således til, at Toldstyrelsen kan udpege, hvilke pas-

sagerer og bagage der skal kontrolleres nærmere med henblik på at sikre, at

varer, der medbringes, bliver angivet til Toldstyrelsen og toldbehandlet kor-

rekt.

Efter toldlovens § 17, stk. 6, fastsætter skatteministeren efter forhandling

med justitsministeren og forsvarsministeren nærmere regler om oplysnings-

forpligtelsen efter stk. 4, herunder hvordan oplysningerne stilles til rådighed

for Toldstyrelsen, og med hvilke intervaller oplysningerne skal meddeles.

Der kan endvidere fastsættes regler om Toldstyrelsens behandling af de op-

lysninger, der modtages.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1453 af 30. november

2016 om ændring af bekendtgørelse om toldbehandling, der trådte i kraft

den 1. januar 2017. De oplysninger, som luftfartsselskaberne skal videre-

give til Toldstyrelsen, jf. toldbehandlingsbekendtgørelsens § 85 a. stk. 1, og

bekendtgørelsens bilag 1 a, er de oplysninger, der er oplistet i bilag 1 til dette

lovforslag, med undtagelse af nr. 12 (generelle bemærkninger).

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Ordningen omfatter ikke videregivelse af følsomme personoplysninger –

dvs. oplysninger om en persons racemæssige eller etniske oprindelse, reli-

giøse eller filosofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af

fagforening, eller oplysninger der vedrører den pågældende persons helbred

eller seksualitet.

PNR-oplysningerne skal efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 85 a, stk.

2, videregives elektronisk til Toldstyrelsens elektroniske løsning i det for-

mat, som Toldstyrelsen fastsætter. I særlige tilfælde kan videregivelse dog

ske ved brug af et hvilket som helst andet middel, der sker i overensstem-

melse med de til enhver tid gældende regler om datasikkerhed.

Luftfartsselskaberne kan dog frem til den 31. december 2018 levere PNR-

oplysninger til Toldstyrelsen på anden vis end til Toldstyrelsens elektroni-

ske it-løsning, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. juni 2018.

Oplysningerne skal efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 85 a, stk. 3, vi-

deregives én gang i intervallet 24 til 48 timer før den planlagte flyafgang og

-ankomst, straks efter at luftfartøjets døre er blevet lukket og efter konkret

anmodning.

Det følger af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 85 b, stk. 3, at PNR-oplys-

ningerne opbevares i Toldstyrelsens elektroniske løsning i to år fra oplys-

ningerne modtages. Toldstyrelsen må efter stk. 4 til brug for toldkontrol ikke

have adgang til personoplysninger i længere tid end nødvendigt og højst 30

dage. Personoplysningerne skal herefter anonymiseres ved at maskere data-

elementer, der kan tjene til at identificere de passagerer eller besætnings-

medlemmer, som oplysningerne vedrører. Såfremt oplysningerne indgives

til erfaringsindsamling, analyser omkring rejsemønstre mv., vil personop-

lysningerne dog kunne opbevares i op til 1 år, hvorefter oplysningerne skal

anonymiseres ved maskering.

2.2. PET’s adgang til PNR-oplysninger

PET har via Toldstyrelsen adgang til at modtage PNR-oplysninger om per-

soner, der flyver til eller fra danske lufthavne, jf. PET-lovens § 4, stk. 2, hvis

tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af

tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtræ-

delser af straffelovens kapitel 12 og 13.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Med PET’s opgaver vedrørende straffelovens kapitel 12 og 13 sigtes til

PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvorefter PET har til opgave at forebygge, ef-

terforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikker-

hed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder

mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13, herunder terrorisme, ekstremisme,

spionage, spredning af masseødelæggelsesvåben mv. PET anvender således

den eksisterende adgang til at indhente oplysninger til brug for tjenestens

opgaver med at forebygge, efterforske og modvirke handlinger og foreta-

gender, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark

som et frit, demokratisk og sikkert samfund, for rigets selvstændighed og

sikkerhed samt for den lovlige samfundsorden.

2.3. FE’s adgang til PNR-oplysninger

FE har via Toldstyrelsen adgang til at modtage PNR-oplysninger om uden-

landske personer, der flyver til eller fra danske lufthavne, jf. FE-lovens § 3,

stk. 4, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have betydning for va-

retagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

Med FE’s virksomhed rettet mod forhold i udlandet menes i denne sammen-

hæng de opgaver, der følger af FE-lovens § 1, stk. 1, hvorefter tjenesten har

til opgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt forebygge og modvirke trus-

ler mod Danmark og danske interesser, og i den forbindelse indsamle, ind-

hente, bearbejde, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet

af betydning for Danmark og danske interesser, herunder for danske enhe-

der mv. i udlandet.

FE’s adgang til at modtage PNR-oplysninger fra Toldstyrelsen i medfør af

FE-lovens § 3, stk. 4, er – i modsætning til ordningen i forhold til PET – be-

grænset til oplysninger om passagerer og besætning, der ikke er danske

statsborgere. FE har adgang til PNR-oplysninger om udenlandske statsbor-

gere, herunder personer, der er omfattet af begrebet »i Danmark hjemmehø-

rende fysiske personer«, for eksempel fordi de pågældende har dansk op-

holdstilladelse.

PNR-oplysninger, som henholdsvis FE og PET har modtaget fra Toldstyrel-

sen, behandles efter de almindelige regler i henholdsvis FE-loven og PET-

loven. Dette indebærer bl.a., at oplysningerne kan videregives de to tjene-

ster imellem efter de særligt lempelige videregivelsesregler i FE-lovens § 7,

stk. 1, og PET-lovens § 10, stk. 1. PNR-oplysninger, som PET har modta-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

get fra Toldstyrelsen i medfør af PET-loven, vil således efterfølgende kunne

videregives til FE, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen

af FE’s opgaver.

Efter FE-lovens § 3, stk. 5, kan forsvarsministeren efter forhandling med

skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvordan passageroplysninger

skal stilles til rådighed for FE. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgø-

relse nr. 1004 af 24. august 2017 om FE’s adgang til passageroplysninger.

Det fremgår af § 1, stk. 1, at FE som udgangspunkt kan tilgå og derefter til-

vejebringe passageroplysninger via en terminaladgang til de it-systemer,

hvor Toldstyrelsen opbevarer oplysningerne. Alternativt kan FE’s tilveje-

bringelse af passageroplysninger ske via dataoverførsel fra Toldstyrelsen,

jf. stk. 2.

Adgangen for FE til PNR-oplysninger via enten en terminaladgang eller en

mere generel dataoverførsel fra Toldstyrelsens it-systemer er ikke etableret.

2.4. Politiets adgang til PNR-oplysninger

Politiet har ikke systematisk adgang til PNR-oplysninger. Politiet har dog i

konkrete sager mulighed for at få adgang til PNR-oplysninger. Politiet har i

øvrigt adgang til forhåndsoplysninger om flypassagerer – såkaldt Advanced

Passenger Information (API-oplysninger) – til brug for grænsekontrol ved

passage over de ydre Schengengrænser.

2.4.1.

Politiet kan konkret indhente PNR-oplysninger efter retsplejelovens

regler i kapitel 74 om beslaglæggelse og edition.

Efter retsplejelovens § 804 kan der som led i efterforskningen af en lovover-

trædelse, der er undergivet offentlig påtale, meddeles en person, der ikke er

mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der

er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed

over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fra-

vendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Udtrykket »genstand« omfatter også dokumenter og oplysninger, herunder

elektronisk lagrede dokumenter og oplysninger, f.eks. i luftfartsselskabers

bookingsystemer mv.

Et editionspålæg forudsætter, at der er rimelig formodning for, at et straf-

bart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Handlinger, der sig-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

ter til at fremme eller bevirke udførelsen af et strafbart forhold, vil også an-

ses som et strafbart forhold, forudsat at der foreligger den fornødne mistanke

herom.

Det er ikke muligt efter bestemmelsen at indhente oplysninger om personer

på et stadie, hvor der ikke er grundlag for en egentlig mistanke, herunder

grundlag for at iværksætte en efterforskning efter retsplejelovens regler el-

ler rejse sigtelse. Det er således efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt

for at opnå et editionspålæg, at politiet har en formodning bestyrket af kon-

krete omstændigheder om, at oplysninger om en person eller kreds af per-

soner må antages at have betydning for varetagelsen af politiets opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af grov kriminalitet.

Afgørelse om edition træffes som udgangspunkt af retten ved kendelse på

politiets begæring, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2. Politiet har dog mu-

lighed for selv at træffe beslutning om edition, hvor indgrebets øjemed ville

forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. § 806, stk. 4.

Politiet vil endvidere efter omstændighederne kunne anvende andre af rets-

plejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb til at tilve-

jebringe oplysninger fra mistænkte såvel som ikke mistænkte personer.

Disse indgreb kræver også, at der er en egentlig mistanke om et strafbart

forhold.

2.4.2.

Politiet har desuden mulighed for i konkrete sager at få adgang til

PNR-oplysninger fra Toldstyrelsen efter reglerne i lov om retshåndhævende

myndigheders behandling af personoplysninger.

Efter § 4, stk. 2, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-

sonoplysninger skal indsamling af oplysninger ske med henblik på at fore-

bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge

trusler mod den offentlige sikkerhed. Politiet vil således efter denne bestem-

melse kunne indhente PNR-oplysninger i konkrete sager med det specifikke

formål, at indsamlingen sker som led i forebyggelse, efterforskning, afslø-

ring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af straf-

feretlige sanktioner.

Toldstyrelsens videregivelse af personoplysninger regulereres af reglerne i

databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Databeskyttelseslovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper

for behandling af personoplysninger, og navnlig §§ 6-8 indeholder betingel-

ser for adgangen til at behandle – herunder videregive – personoplysninger.

Videregivelse af PNR-oplysninger fra Toldstyrelsen til politiet kan navnlig

ske, hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave

i samfundets interesse, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Videregivelse af følsomme per-

sonoplysninger kan dog alene ske, hvis betingelserne herfor i databeskyttel-

seslovens §§ 7-8 er opfyldt.

Databeskyttelseslovens §§ 5-8 regulerer alene, hvornår en anden forvalt-

ningsmyndighed er berettiget til at videregive personoplysninger til politiet.

Det følger imidlertid af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en

forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive oplysninger til politiet,

skal myndigheden på begæring fra en anden forvaltningsmyndighed – kon-

kret politiet – videregive oplysningerne, hvis de er af betydning for politiets

virksomhed eller for en afgørelse, som politiet skal træffe. Dette gælder dog

ikke, hvis videregivelsen påfører forvaltningsmyndigheden et merarbejde,

der væsentligt overstiger den interesse, politiet har i at få oplysningerne, jf.

§ 31, stk. 2.

2.4.3.

Politiet har i dag i medfør af toldlovens § 17, stk. 7, og udlændinge-

lovens § 38, stk. 8, adgang til at indhente API-oplysninger til brug for tilret-

telæggelsen af politiets kontrolarbejde på udlændingeområdet.

Reglerne om politiets adgang til API-oplysninger bygger på Rådets direktiv

nr. 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til

at fremsende oplysninger om passagerer (API-direktivet). API-direktivet er

omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengen-

reglerne. Danmark meddelte på den baggrund den 21. september 2004, at

Danmark ønskede at gennemføre direktivet i dansk ret. Danmark oplyste

samtidig, at gennemførelsen ikke krævede lovændringer. Direktivets be-

stemmelser er derefter bindende for Danmark på folkeretligt grundlag.

API-oplysninger er oplysninger, der stammer fra den maskinlæsbare del af

passet og indeholder den anvendte rejselegitimations nummer og type, per-

sonens nationalitet, fulde navn, fødselsdato, det grænseovergangssted, der

vil blive benyttet med henblik på indrejse her i landet, transportkode, af-

gangs- og ankomsttidspunkt for transporten, samlet antal passagerer, der be-

fordres med den pågældende transport og første ombordstigningssted.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Luftfartsselskaberne afgiver i dag elektronisk API-oplysninger til politiet i

forbindelse med alle flyankomster fra lande, der ikke er tilsluttet Schengen-

konventionen (de ydre Schengengrænser), hvorefter oplysningerne søges op

mod politiets registre, allerede inden flyet ankommer til Danmark.

Politiets adgang til API-oplysninger styrker politiets muligheder for at fore-

tage grænsekontrol og bekæmpe ulovlig indvandring, men API-oplysninger

udgør en delmængde af PNR-oplysninger og har derfor et mere begrænset

anvendelsesområde.

3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1. Vedrørende politiets systematiske adgang til PNR-oplysninger

Adgang til PNR-oplysninger er et værdifuldt redskab for PET, FE og Told-

styrelsen og vurderes at kunne få meget stor betydning for politiets forebyg-

gende og efterforskningsmæssige indsats mod grov kriminalitet. Det gælder

både i efterforskningen af konkrete sager og i forbindelse med generelle ana-

lyser, herunder analyser der viser mønstre og tendenser i forbindelse med

specifikke typer af grænseoverskridende kriminalitet.

I forhold til efterforskning af konkrete sager vil en systematisk adgang til

PNR-oplysninger sikre, at politiet bliver i stand til bl.a. at kortlægge en per-

sons ind- og udrejser, herunder rejser foretaget sammen med andre og op-

lysninger om betaling for rejserne mv. Oplysningerne er relevante i eksem-

pelvis sager om narkotika-, våben- eller menneskesmugling, idet oplysnin-

gerne kan bidrage til at identificere gerningsmænd, medgerningsmænd og

bagmænd.

Herudover vil systematisk adgang til PNR-oplysninger give politiet mulig-

hed for at oprette såkaldte hotlister med personer, der enten i forvejen mo-

nitoreres af politiet eller er mistænkte i konkrete efterforskninger. Hotlis-

terne vil have en stor efterretningsmæssig værdi for politiet, ligesom oplys-

ninger om en forestående rejse kan være afgørende for efterforskningen af

og bevisførelsen i sager om grænseoverskridende kriminalitet. Når politiet

således på forhånd har viden om, at en mistænkt påtænker at flyve på et be-

stemt tidspunkt, vil PNR-oplysningerne bl.a. kunne anvendes til at iværk-

sætte observation af den mistænkte samt sikre identifikation af hidtil

ukendte medgerningsmænd, som den pågældende enten rejser eller mødes

med. Oplysninger om forestående rejser vil endvidere kunne anvendes i for-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

bindelse med hemmelige efterforskningsskridt, f.eks. hemmelige ransagnin-

ger på bopælen, hvor politiet har behov for sikker viden om, at den

mistænkte ikke befinder sig dér.

Politiets systematiske adgang til PNR-oplysninger kan desuden sikre en ef-

fektiv monitorering af mistænkte på tværs af landegrænser, f.eks. i tilfælde

af fysisk observation, der skal overtages af samarbejdspartnere i det land,

der er destination for den mistænktes rejse.

I forhold til generelle analyser vil en sammenstilling af PNR-oplysninger

med politiets eksisterende datakilder gøre det muligt for PNR-enheden at

foretage bredere analyser af tendenser og udviklingen inden for specifikke

kriminalitetsområder. PNR-oplysninger vil således gøre det muligt for

PNR-enheden at foretage mere konkrete analyser af kendte kriminelles rej-

semønstre, hvem de kriminelle rejser sammen med, og hvilke rejsende der

tidligere eller efterfølgende er sigtet for kriminelle handlinger, eller på an-

den måde er relevante for en sag. Sådanne analyser vil være væsentlige for

politiets monitorering af såvel kriminelle personer som specifikke krimina-

litetstyper, ligesom analyserne vil kunne danne grundlag for at indlede en

efterforskning.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at PNR-oplysninger

systematisk bør stilles til rådighed for politiet med henblik på at understøtte

en effektiv forebyggelse og efterforskning af alvorlig kriminalitet, samtidig

med at efterretningstjenesterne fortsat også vil have adgang til PNR-oplys-

ninger.

3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes en samlet retlig ramme for myndighedernes ind-

samling af PNR-oplysninger, og at Toldstyrelsens hjemmel til at modtage

PNR-oplysninger og videregive oplysningerne til PET og FE i henholdsvis

PET-loven, FE-loven og toldloven på den baggrund ophæves.

Luftfartsselskaberne vil fortsat kun skulle videregive PNR-oplysninger til

én myndighed, nemlig Rigspolitiet, der herefter bl.a. har til opgave at opbe-

vare og behandle PNR-oplysninger samt at videregive oplysningerne eller

resultatet af behandlingen af oplysningerne til henholdsvis politiet og Told-

styrelsen (de kompetente myndigheder) samt til PET og FE. Det bemærkes,

at luftfartsselskaberne – i modsætning til i dag – ikke vil skulle videregive

PNR-oplysninger vedrørende besætningsmedlemmer. Det skyldes, at be-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

sætningsmedlemmer ikke er omfattet af definitionen af PNR-oplysninger i

PNR-direktivet, og at det vurderes, at det ikke er nødvendigt systematisk at

indsamle disse oplysninger. Hvis myndighederne i konkrete sager har be-

hov for at indhente PNR-oplysninger vedrørende besætningsmedlemmer,

vil det kunne ske i medfør af de almindelige regler, herunder editionsreg-

lerne i retsplejeloven.

Rigspolitiet behandler i dag API-oplysninger til understøttelse af grænse-

kontrollen. Etableringen af en PNR-enhed i Rigspolitiet er ikke til hinder

for, at der etableres en samlet passagerinformationsenhed, der under behø-

rig hensyntagen til databeskyttelseslovgivningen og den lovgivning, der i

øvrigt finder anvendelse, kan håndtere begge typer af data.

Der må efter lovforslaget ikke behandles PNR-oplysninger, der angiver en

persons race eller etniske oprindelse, politiske, religiøse eller filosofiske

overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsoplysninger el-

ler oplysninger om seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne opbevares af PNR-enheden i en

periode på 5 år, hvorefter oplysningerne skal slettes. Efter 6 måneder fra vi-

deregivelsen af PNR-oplysninger til PNR-enheden skal oplysningerne pseu-

donymiseres ved maskering af en række oplysninger, der kan tjene til di-

rekte eller indirekte at identificere de passagerer, som oplysningerne angår.

Maskerede PNR-oplysninger må alene videregives i fuldstændig (afmaske-

ret) form under nærmere fastsatte betingelser.

PNR-enheden må behandle PNR-oplysninger med henblik på at foretage en

forhåndsvurdering af passagerer forud for passagernes planlagte ankomst til

eller afrejse fra Danmark for at identificere personer, som det kræves, at

kompetente myndigheder, PET, FE eller Europol undersøger nærmere, fordi

personerne kan være involveret i en terrorhandling eller grov kriminalitet.

Ved forhåndsvurderingen må PNR-enheden sammenholde PNR-oplysnin-

gerne med oplysninger i relevante databaser, f.eks. Schengen Information

System (SIS), gennemføre tværgående informationsanalyser efter politi-

lovens § 2 a eller behandle PNR-oplysningerne efter på forhånd fastsatte

kriterier.

PNR-enheden må endvidere behandle PNR-oplysninger for at reagere på en

begrundet anmodning fra en kompetent myndighed, en kompetent myndig-

hed eller en PNR-enhed i en anden EU-medlemsstat, Europol, et tredjeland

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

eller en international organisation samt for at analysere oplysningerne med

henblik på at ajourføre eller fastsætte nye kriterier, der anvendes i forbin-

delse med forhåndsvurderingen.

PNR-enheden må desuden behandle PNR-oplysninger, hvis PET vurderer,

at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13, eller hvis FE vurderer, at oplysningerne kan have betyd-

ning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlan-

det.

I forhold til PET’s adgang til PNR-oplysninger svarer dette til den nugæl-

dende ordning. FE’s adgang til PNR-oplysninger foreslås derimod ændret i

forhold til tjenestens nuværende adgang, idet FE efter lovforslaget – som

noget nyt i forhold til, hvad der gælder i dag – også vil kunne få adgang til

oplysninger om danske statsborgere, mens muligheden for adgang for FE til

PNR-oplysninger via enten terminaladgang eller en mere generel dataover-

førsel fra Toldstyrelsens it-systemer ikke foreslås videreført. For så vidt an-

går i Danmark hjemmehørende personer, herunder danske statsborgere

hjemmehørende i Danmark, vil adgangen dog være begrænset til fore-

spørgsler på bestemte personer og vil kun finde anvendelse, hvis FE vurde-

rer, at oplysningerne må antages at have betydning for varetagelsen af tje-

nestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Det skyldes, at FE i sær-

lige tilfælde kan have et selvstændigt behov for også at indhente oplysnin-

ger om sådanne personers rejser. Det bemærkes i den forbindelse, at FE-

lovens behandlingsregner i §§ 4-8 hviler på et princip om, at FE kan have

grunde til at behandle oplysninger om bl.a. danske statsborgere. Regeringen

har herved lagt vægt på, at FE i særlige tilfælde kan have et selvstændigt be-

hov for at indhente oplysninger om en bestemt dansk statsborgers rejser i

forbindelse med varetagelse af tjenestens opgaver som efterretningstjeneste.

PNR-enheden skal snarest muligt videregive PNR-oplysninger eller resulta-

tet af behandlingen af oplysningerne til en relevant kompetent myndighed

eller PET med henblik på, at myndigheden kan undersøge oplysningerne

nærmere eller iværksætte passende tiltag for at forebygge, opdage, efterfor-

ske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

PNR-enheden skal endvidere efter anmodning fra FE snarest muligt videre-

give PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til

FE – i overensstemmelse de særlige rammer, der er beskrevet ovenfor – med

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

henblik på, at tjenesten kan varetage sin virksomhed rettet mod forhold i ud-

landet.

Det foreslås, at de kompetente myndigheder alene må behandle de mod-

tagne oplysninger med det formål at forebygge, opdage, efterforske eller

retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet. I det omfang de kom-

petente myndigheder opdager andre overtrædelser eller tegn herpå foranle-

diget af en sådan behandling, vil de almindelige regler for myndighedernes

behandling af personoplysninger, udnyttelser af efterretninger og tilfældig-

hedsfund mv. finde anvendelse. Det indebærer, at politiets behandling af

personoplysninger reguleres af lov om retshåndhævende myndigheders be-

handling af personoplysninger, og at Toldstyrelsens behandling af perso-

noplysninger reguleres af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforord-

ningen.

Der foreslås med lovforslaget fastsat regler om beskyttelse af personoplys-

ninger, herunder regler om dokumentation vedrørende behandlingssystemer

og -procedurer, registrering af behandlingsaktiviteter og udpegning af en da-

tabeskyttelsesrådgiver samt regler vedrørende Rigspolitiets databeskyttel-

sesrådgivers ansvarsområde.

Der lægges op til, at lov om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger finder anvendelse i det omfang, PNR-enheden behandler

personoplysninger, og behandlingen ikke er omfattet af bestemmelser i dette

lovforslag. I det omfang PNR-enheden behandler personoplysninger for

PET og FE – og behandlingen ikke er omfattet af bestemmelser i dette lov-

forslag – lægges der op til, at reglerne i henholdsvis PET-loven og FE-loven

finder anvendelse.

Det bemærkes, at den efterfølgende behandling mv. af de oplysninger, som

PNR-enheden måtte videregive, reguleres af de regler, der i øvrigt gælder

for den pågældende myndighed. Politiets behandling af personoplysninger

reguleres som udgangspunkt af lov om retshåndhævende myndigheders be-

handling af personoplysninger, PET’s behandling af personoplysninger re-

guleres af PET-loven, FE’s behandling af personoplysninger reguleres af

FE-loven, og Toldstyrelsens behandling af personoplysninger reguleres som

udgangspunkt af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

3.2.1.

Politiets behandling af PNR-oplysninger reguleres af reglerne i rets-

håndhævelsesloven.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

§ 4 i retshåndhævelsesloven indeholder bl.a. en række grundlæggende prin-

cipper for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om ind-

samling, ajourføring og opbevaring mv. Behandling af oplysninger skal bl.a.

ske i overensstemmelse med »god databehandlingsskik« og under hensyn

til oplysningernes karakter, jf. lovens § 4, stk. 1. Dette indebærer, at behand-

lingen skal være rimelig og lovlig. Indsamling af oplysninger må endvidere

kun ske til udtrykkeligt angivne og saglige retshåndhævelsesformål, og se-

nere behandling af oplysningerne må ikke være uforenelige med disse for-

mål, jf. lovens § 4, stk. 2. Efter lovens § 4, stk. 3, skal de oplysninger, som

behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad

der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og

de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

§ 9 i retshåndhævelsesloven indeholder en række bestemmelser om, hvor-

når indsamling, registrering, videregivelse og anden behandling af perso-

noplysninger må ske (behandlingsbetingelser). Efter § 9 i loven kan behand-

ling af ikke-følsomme personoplysninger ske, når behandlingen er nødven-

dig for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlin-

ger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod el-

ler forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

3.2.2.

Toldstyrelsens behandling af PNR-oplysninger reguleres af reglerne i

databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestemmelser om, hvor-

når almindelige personoplysninger må behandles, herunder indsamles og vi-

deregives, i forordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af perso-

noplysninger kun er lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til be-

handlingen af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf.

litra a, hvis behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt,

som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foran-

staltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse

af en kontrakt, jf. litra b, hvis behandling er nødvendig for at overholde en

retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, hvis behand-

ling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk per-

sons vitale interesser, jf. litra d, hvis behandling er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. li-

tra e, eller hvis behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en

tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes

interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den regi-

strerede er et barn, jf. litra f.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid

iagttages. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlig-

hed, rimelighed og gennemsigtighed). Endvidere må personoplysninger ind-

samles til legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er

uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning). Herudover skal perso-

noplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er

nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering).

3.2.3.

PET’s behandling af PNR-oplysninger reguleres som nævnt af reg-

lerne i PET-loven. PET-loven regulerer generelt PET’s adgang til at ind-

hente oplysninger til brug for varetagelsen af tjenestens opgaver.

Efter PET-lovens § 3 kan PET til varetagelse af de opgaver, der er anført i

lovens § 1, som udgangspunkt indsamle og indhente enhver oplysninger, der

kan have betydning for tjenestens virksomhed.

PET’s arbejde er i vidt omfang forebyggende, og bestemmelsen giver såle-

des mulighed for, at PET kan indhente oplysninger, selv om det er forbun-

det med usikkerhed, om de personer, der undersøges, reelt har til hensigt at

begå strafbare forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningsar-

bejde ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger

ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den

sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for

det terrorforebyggende arbejde.

Kriteriet »kan have betydning« indebærer, at tjenestens indsamling og ind-

hentning af oplysninger om fysiske og juridiske personer alene skal opfylde

en (generel) relevansbetingelse, dvs. at det ikke på forhånd kan udelukkes,

at oplysningen har relevans for tjenesten, jf. forarbejderne til PET-lovens §

3 (lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013).

PET-lovens regler for behandling af personoplysninger vil – i lighed med

den nuværende ordning – finde anvendelse for PET’s behandling af de op-

lysninger, som indhentes fra PNR-enheden efter den foreslåede ordning.

De grundlæggende principper for behandling af oplysninger i PET-lovens §

6 a skal således altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at behandlingen af op-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

lysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere be-

handling må ikke være uforenelig med disse formål. Endvidere skal oplys-

ninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte

mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne

indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

PET-lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, regulerer de tilfælde, hvor tjenesten

må behandle personoplysninger og oplysninger om juridiske personer. Per-

sonoplysninger og oplysninger om juridiske personer modtaget efter den fo-

reslåede ordning kan således kun viderebehandles af PET, hvis der forelig-

ger et samtykke, oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens

opgaver vedrørende straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødvendige for

tjenestens øvrige opgaver.

Efter PET-lovens § 7, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler

om PET’s behandling af personoplysninger. Bemyndigelsen er bl.a. ud-

møntet ved § 8, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014, som ændret

ved bl.a. bekendtgørelse nr. 1455 af 1. december 2016. Det fremgår af be-

stemmelsen, at i tilfælde, hvor PET i medfør af § 4, stk. 2 og 3 (der foreslås

ophævet med dette lovforslag), jf. § 3 i PET-loven indhenter oplysninger

om alle personer, der inden for et givent tidspunkt rejser med luftfartøjer til

eller fra bestemte destinationer eller med bestemte rejsemønstre, eller andre

grupper af personer, som på tilsvarende måde ikke på forhånd er identifice-

ret, skal efterretningstjenesten, så hurtigt som forholdene tillader det, fore-

tage en vurdering af, om de personer, som oplysningerne vedrører, er af re-

levans for efterretningstjenestens opgavevaretagelse. Det fremgår endvidere

af bestemmelsen, at i den udstrækning dette vurderes ikke at være tilfældet,

skal de ikke relevante oplysninger straks slettes eller anonymiseres hos ef-

terretningstjenesten. Med dette lovforslag etableres en ny ramme for ind-

hentelse af PNR-oplysninger. Efter Justitsministeriets opfattelse adskiller

PNR-oplysninger sig ikke væsentligt fra de oplysninger, som PET i øvrigt

behandler, og som er omfattet af de almindelige slettefrister i PET-lovens

§§ 9 og 9 a. Den nævnte bestemmelse i PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 5,

forventes på den baggrund ophævet, når dette lovforslag måtte træde i kraft.

Efter PET-lovens § 9, stk. 1, skal PET, medmindre andet følger af lov eller

bestemmelser fastsat i medfør af lov, slette oplysninger om fysiske og juri-

diske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforsk-

ning rettet mod sådanne personer, når der ikke i forbindelse med undersø-

gelsen eller efterforskning er tilvejebragt nye oplysninger inden for de se-

neste 15 år. Sletning af oplysninger efter stk. 1 kan undlades, hvis væsent-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

lige hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver, jf. lovens § 1, gør det nød-

vendigt.

Det fremgår af PET-lovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt., at når PET i forbindelse med

sine aktiviteter bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter mv. ikke

længere opfylder behandlingsbetingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, skal

PET slette disse sager eller dokumenter mv., uanset om slettefristen i § 9 el-

ler frister fastsat i medfør af § 7, stk. 2, eller § 8, stk. 2, er udløbet.

Bestemmelsen indebærer, at PET, hvis tjenesten i forbindelse med sine ak-

tiviteter bliver opmærksom på, at visse sager eller dokumenter mv., der in-

deholder oplysninger om en person, ikke (længere) kan behandles, vil skulle

overveje om også andre sager eller dokumenter mv., hvori der indgår oplys-

ninger om personen, skal slettes. Der henvises i den forbindelse til de almin-

delige bemærkninger i lovforslag nr. L 71 fremsat den 9. november 2016.

Det bemærkes endvidere, at PET efter PET-lovens § 9 a, stk. 2, som ud-

gangspunkt ikke er forpligtet til at slette enkeltoplysninger i dokumenter,

der i øvrigt opfylder PET-lovens behandlingskriterier.

Efter PET-lovens § 9 a, stk. 1, 2. pkt., er PET ikke forpligtet til løbende af

egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med henblik på

at vurdere, om betingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, er opfyldt.

PET er på linje med andre offentlige myndigheder forpligtet til at overføre

materiale af historisk interesse til Rigsarkivet. Det betyder, at selvom mate-

rialet skal slettes i medfør af PET-lovgivningen, skal det overføres til Rigs-

arkivet i medfør af bestemmelser om bevaring og kassation udstedt af Rigs-

arkivet og må derfor ikke destrueres eller slettes.

3.2.4.

FE’s indhentning af PNR-oplysninger fra PNR-enheden reguleres

fremover af denne lov, jf. lovforslagets § 15, stk. 2 og 3, der erstatter den

nugældende § 3, stk. 4, i FE-loven. FE’s behandling af PNR-oplysninger ef-

ter modtagelsen fra PNR-enheden, reguleres som nævnt af reglerne i FE-

loven, jf. kapitel 3 ff.

FE kan, jf. FE-lovens § 4, stk. 1, behandle enhver personoplysning vedrø-

rende en i Danmark hjemmehørende fysisk person, hvis behandlingen sker

med samtykke, hvis behandlingen må antages at have betydning for vareta-

gelsen af tjenestens opgaver efter lovens § 1, stk. 1 og 4, eller hvis behand-

lingen er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver efter lovens § 1,

stk. 2. Kriteriet »må antages at have betydning« betyder, at der skal være en

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

mere konkret formodning for, at de oplysninger, som FE ønsker at behandle,

vil have betydning for FE’s varetagelse af tjenestens opgaver efter lovens §

1, stk. 1 og 4. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 4, stk.

2, i lovforslag nr. L 163 fremsat den 27. februar 2013. I nødvendighedsbe-

tingelsen ligger et krav om, at FE efter en konkret vurdering må antages at

have et reelt behov for at behandle den pågældende oplysning for at kunne

varetage sine opgaver.

Begrebet »i Danmark hjemmehørende fysiske personer« omfatter danske

statsborgere, nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold

i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt asylansøgere

med (kendt) ophold i Danmark i mere end 6 måneder, jf. bemærkningerne

til § 3, stk. 2, i lovforslag nr. L 163 fremsat den 27. februar 2013.

FE skal, jf. FE-lovens § 6, stk. 1, medmindre andet følger af lov eller be-

stemmelser fastsat i medfør af lov, slette oplysninger om i Danmark hjem-

mehørende fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i FE’s

virksomhed efter § 1, stk. 1, når der ikke er tilvejebragt nye oplysninger, der

indholdsmæssigt vedrører samme sag, inden for de seneste 15 år. Sletning

af oplysninger kan, jf. FE-lovens § 6, stk. 3, undlades, hvis væsentlige hen-

syn til varetagelsen af FE’s opgaver efter § 1, stk. 1, gør det nødvendigt.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[…]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet mv. Lovforslaget ændrer ikke ved, at luftfartsselskaberne skal overføre

PNR-oplysninger til myndighederne, men har betydning for de tekniske og

praktiske krav til luftfartsselskabernes videregivelse af PNR-oplysninger,

der skal kunne indgå i Rigspolitiets tekniske it-løsning til behandlingen af

oplysningerne.

De nærmere regler om luftfartsselskabernes forpligtelser, herunder om at vi-

deregivelse skal ske via en eller flere angivne tekniske løsninger, samt om

de tekniske og praktiske krav til luftfartsselskabernes videregivelse af PNR-

oplysninger, vil blive fastsat af justitsministeren efter forhandling med for-

svarsministeren ved en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. Det kan

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

ikke udelukkes, at de tekniske krav mv., som vil blive fastsat efter denne be-

myndigelsesbestemmelse, kan medføre udgifter for luftfartsselskaberne i

forhold til anskaffelse af relevante it-løsninger. Dette vil blive kvalificeret

nærmere i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen. Det skønnes, at

disse øvrige efterlevelseskonsekvenser ikke vil overstige 10 mio. kr. i om-

stillingsomkostninger, og at de løbende omkostninger ikke vil overstige 10

mio. kr. årligt.

Erhvervsstyrelsen er blevet hørt i forhold til de administrative konsekven-

ser for erhvervslivet mv., og det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at lovfor-

slaget medfører administrative konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt.

Principperne for agil, erhvervsrettet regulering er taget i betragtning i for-

hold til lovforslaget og vurderes ikke at være relevante.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8,

stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det føl-

ger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre ind-

greb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med

loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale

sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at

forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighe-

den eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Offentlige myndigheders opbevaring af data, der har forbindelse til enkelt-

personers privatliv, er omfattet af retten til respekt for privatliv, jf. bl.a. Le-

ander mod Sverige, dom af 26. marts 1987 (præmis 48).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at begrebet privat-

liv ikke skal fortolkes indskrænkende, idet en bred fortolkning er bedst

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

stemmende med artikel 1 og 2 i Europarådets konvention af 28. januar 1981

om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med databehandling

af personoplysninger, der omfatter enhver information med forbindelse til

et identificeret eller identificerbart individ, jf. bl.a. Amann mod Schweiz,

dom af 16. februar 2000 (præmis 65).

Selv offentligt tilgængelige oplysninger om en person kan være omfattet af

retten til privatliv, når sådanne indsamles og opbevares systematisk i offent-

lige myndigheders registre. Dette er navnlig tilfældet, når der er tale om op-

lysninger, der vedrører forhold, som ligger langt tilbage i tiden, jf. bl.a. Ro-

taru mod Rumænien, dom af 4. maj 2000 (præmis 43-44).

Det følger endvidere af artikel 51, stk. 1, i EU’s Charter om grundlæggende

rettigheder (Charteret), at bestemmelserne heri også finder anvendelse på

medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Formuleringen

»kun når de gennemfører EU-retten« betyder, at Charteret kun finder anven-

delse på nationale regler, der falder inden for EU-rettens saglige anvendel-

sesområde. Den forklarende rapport til Charteret angiver således, at det føl-

ger utvetydigt af EU-Domstolens praksis, at forpligtelsen til at respektere de

grundlæggende rettigheder, der er fastlagt inden for rammerne af EU, kun

påhviler medlemsstaterne, når de handler inden for rammerne af EU-retten,

jf. f.eks. sag 5/88, Wachauf.

Efter Justitsministeriets opfattelse falder lovforslaget inden for EU-rettens

saglige anvendelsesområde, idet det bl.a. giver politiet systematisk adgang

til PNR-oplysninger på luftfartøjer, der har tilknytning til Danmark og der-

med regulering af forhold for den fri udveksling af tjenesteydelser, jf. EUF-

Traktatens artikel 56. Endvidere er politiets og Toldstyrelsens behandling af

personoplysninger – hvilket PNR-oplysninger udgør – generelt reguleret af

henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente

myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fore-

bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (retshåndhævel-

sesdirektivet) og databeskyttelsesforordningen. Charteret finder derfor an-

vendelse i forhold til lovforslaget.

Af Charterets artikel 7 følger det, at enhver har ret til respekt for sit privat-

liv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation. Den forklarende rapport

til Charteret angiver, at de rettigheder, der sikres ved artikel 7, svarer til

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

dem, der er sikret ved EMRK artikel 8. For at tage hensyn til den tekniske

udvikling er korrespondance dog ændret til »kommunikation«.

Det følger endvidere af den forklarende rapport, at retten efter Charterets ar-

tikel 7 har samme betydning og omfang som den tilsvarende ret i EMRK,

jf. også Charterets artikel 52, stk. 3. Heraf følger det samtidig, at de be-

grænsninger, der lovligt kan foretages i rettighederne efter Charterets arti-

kel 7, er de samme, som dem, der accepteres inden for rammerne af EMRK

artikel 8.

Charterets artikel 8 indeholder en beskyttelse af personoplysninger. Det føl-

ger af artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger,

der vedrører den pågældende. Af artikel 8, stk. 2, følger det, at disse oplys-

ninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grund-

lag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget, ved lov fast-

sat grundlag, og at enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der

vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf. Artikel 8, stk. 3, fastslår,

at overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kon-

trol.

I den forklarende rapport til Charterets artikel 8 anføres det bl.a., at bestem-

melsen er baseret på artikel 16 i EUF-Traktaten, artikel 39 i EU-Traktaten

og Rådets direktiv 13 95/46/EF (persondatadirektivet) samt på EMRK arti-

kel 8 og Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det

enkelte menneske i forbindelse med databehandling af personoplysninger.

EU-Domstolen har forholdt sig til behandlingen af PNR-oplysninger i Dom-

stolens udtalelse 1/15, EU-Canada PNR. I udtalelsen fandt Domstolen bl.a.,

at behandlingen af PNR-oplysninger udgør et indgreb i i EU-borgernes ret-

tigheder efter Charterets artikel 7 og 8. Domstolen fandt endvidere, at for at

en aftale mellem EU og Canada om overførsel af PNR-oplysninger til Ca-

nada kan anses for forenelig med Charterets artikel 7 og 8 og 52, stk. 1, skal

den møde en række nærmere opregnede krav, herunder at det klart og præ-

cist fastsættes, hvilke oplysningerne der behandles, og at behandlingen af

PNR-oplysninger er underlagt et uafhængigt tilsyn. Efter Justitsministeriets

opfattelse må lovforslaget – der som nævnt er i overensstemmelse med

PNR-direktivet – anses for at leve op til de krav EU-Domstolen har opreg-

net i sagen.

Med lovforslaget lægges der op til, at bl.a. politiet får systematisk adgang

til de PNR-oplysninger, som luftfartsselskaber registrerer i forbindelse med

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

rejser, der har tilknytning til Danmark. Politiet vil – hvis oplysningerne fin-

des – således bl.a. kunne få adgang til oplysninger så som navn, køn, føde-

dato, nationalitet, pasnummer, pasudstedelsesland og udløbsdato af passet,

booking- og reservationsnummer, reservations- og udstedelsesdato, rejsebu-

reau, rejsedato, rejseplan, herunder forudgående og efterfølgende flyvnin-

ger (connecting flights), tidligere reservationer, eventuelle oplysninger om

medrejsende, kontaktoplysninger, oplysninger om betaling, pladsnummer,

bagage, kreditkort mv.

Den foreslåede systematiske adgang til PNR-oplysninger for politiet vil ef-

ter Justitsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i retten til privatliv efter

EMRK artikel 8 og Charterets artikel 7. Et sådant indgreb skal kunne ret-

færdiggøres efter EMRK artikel 8, stk. 2, og Chartrets artikel 52, stk. 1, hvil-

ket indebærer, at det skal være foreskrevet ved lov, at det skal varetage et

eller flere anerkendelsesværdige formål, og at det skal være nødvendigt i et

demokratisk samfund for at opnå det eller de omhandlede formål.

Den foreslåede systematiske adgang til PNR-oplysninger for politiet sker af

hensyn til politiets forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod

grov kriminalitet, hvor det bl.a. er af afgørende betydning, at politiet har

hurtig og effektiv adgang til PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne. Ad-

gangen til PNR-oplysninger vil således ske af hensyn til den nationale sik-

kerhed og offentlige tryghed, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, og Chartrets artikel

52, stk. 1.

Adgangen til PNR-oplysninger må endvidere – på baggrund af det under af-

snit 3 anførte – efter Justitsministeriets opfattelse anses for nødvendigt i et

demokratisk samfund for at forfølge de angivne hensyn. Heri ligger, at ad-

gangen skal opfylde proportionalitetsprincippet.

Det bemærkes i den forbindelse først og fremmest, at lovforslaget som

nævnt i afsnit 1.1. bl.a. etablerer rammerne for en eventuel dansk tilknyt-

ning til PNR-direktivet. Lovforslaget er således i vidt omfang baseret på reg-

lerne fastsat i direktivet. Det fremgår bl.a. af direktivets præambelbetragt-

ning nr. 36, at direktivet overholder de grundlæggende rettigheder og prin-

cipperne i Chartret, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger og

retten til privatlivets fred jf. Chartrets artikel 8 og 7.

I tilknytning hertil skal det bemærkes, at den ordning, der lægges op til med

lovforslaget, adskiller sig væsentligt fra de ordninger, som EU-Domstolen

har taget stilling til i dommen af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd., og dommen af 21. december 2016

i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige AB.

Med lovforslaget omfattes således alene de oplysninger, som luftfartssel-

skaber registrerer om passagerer i forbindelse med rejser, der har tilknyt-

ning til Danmark, hvorimod der i de nævnte domme var tale om registrering

af oplysninger om enhver tele- og internettrafik.

Det bemærkes i den forbindelse, at de oplysninger, som politiet vil få syste-

matisk adgang til med lovforslaget, i vidt omfang er de samme, som passa-

gerer i forvejen skal aflevere i forbindelse med en grænsepassage. De på-

gældende oplysninger svarer således i vidt omfang til dem, som luftfartssel-

skaberne allerede i dag har pligt til at videregive til Toldstyrelsen til brug

for toldkontrol, forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffe-

lovens kapitel 12 og 13 og FE’s virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

Da passagerer ved bestilling og køb af flybilletter mv. i almindelighed må

være klar over, at sådanne oplysninger efterfølgende vil blive videregivet til

Toldstyrelsen med henblik på toldkontrol, forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 og FE’s virksomhed rettet

mod forhold i udlandet, er der efter Justitsministeriets opfattelse tale om et

relativt begrænset indgreb i rettighederne efter Charterets artikel 7 og 8 samt

EMRK artikel 8.

Ved vurderingen af, om proportionalitetsprincippet er opfyldt, tillægger Ju-

stitsministeriet det desuden vægt, at der i lovforslagets kapitel 6 er indsat

bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, herunder krav om do-

kumentation vedrørende behandlingssystemer og -procedurer samt logning

af behandlingsaktiviteter. PNR-enhedens indsamling og behandling af de

pågældende personoplysninger vil desuden være underlagt henholdsvis Da-

tatilsynets og Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn.

Endelig tillægges det betydning, at de pågældende oplysninger ikke vil blive

opbevaret længere end 5 år i PNR-enheden, og at oplysningerne maskeres

efter 6 måneder, hvilket må anses for ikke at være længere end nødvendigt

for at varetage hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige tryghed, jf.

EMRK artikel 8, stk. 2.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Advokatrådet, Amnesty International, AOPA Danmark, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Billund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk Luftfart

(BDL), CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),

Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RiD), For-

eningen af Statsadvokater, FSR-Danske Revisorer, Institut for Menneske-

rettigheder, IT-Politisk Forening, Justitia, Kommunernes Landsforening,

Kraka, Københavns Lufthavne A/S, Københavns Universitet (Det Juridiske

Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsskatteretten, Politi-

direktørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-

katen, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigspolitiet, samtlige byretspræsidenter, Skatteankestyrelsen, SRF Skatte-

faglig Forening, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tilsynet med Ef-

terretningstjenesterne, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus

Universitet (Juridisk Institut).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindre-udgifter ser/merudgifter

(hvis ja, angiv (hvis ja, angiv hvilke)

hvilke)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet mv.

Lovforslaget vil med-

føre øvrige efterlevel-

seskonsekvenser for

luftfartsselskaberne i

forbindelse med, at der

fastsættes regler om de

tekniske krav mv. til

luftfartsselskabernes

videregivelse af PNR-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

oplysninger, jf. § 1, stk.

1. De nærmere konse-

kvenser vil blive kvali-

ficeret i forbindelse

med udstedelsen af en

bekendtgørelse i med-

før af § 1, stk. 4.

Administrative konsekvenser

Ingen.

for erhvervslivet mv.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser

Ingen.

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Under 4 mio. kr. årligt.

Ingen.

Den foreslåede ordning vedrørende poli-

tiets systematiske adgang til PNR-oplys-

ninger vurderes at være i overensstem-

melse med EU-retten, herunder EU’s Char-

ter artikel 7 og 8.

Nej

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det forslås i

stk. 1,

at Rigspolitiet opretter en passageroplysningsenhed

(PNR-enhed). PNR-enheden vil være ansvarlig for behandlingen af PNR-

oplysninger efter lovforslagets regler. Rigspolitiet behandler i dag forhånds-

oplysninger om passager (API-oplysninger) til understøttelse af grænsekon-

trollen, jf. Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirk-

somheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer og ud-

lændingelovens § 38, stk. 8. I praksis vil etableringen af en PNR-enhed i

Rigspolitiet ikke være til hinder for, at der organisatorisk etableres en sam-

let enhed – passagerinformationsenhed – som under behørig hensyntagen til

databeskyttelseslovgivningen kan håndtere begge typer data.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, fastsætter, at PNR-enheden har til opgave at

indsamle PNR-oplysninger fra luftfartsselskaber. Indsamlingen skal i videst

muligt omfang ske ved den såkaldte »push«-metode, hvor luftfartselskabet

videregiver (»pusher«) de relevante oplysninger til PNR-enheden. Hvis der

f.eks. af praktiske årsager eller grundet en konkret sags presserende karak-

ter alene er mulighed for at give PNR-enheden adgang til data gennem an-

dre tekniske eller praktiske løsninger end en egentlig »push«-model, vil

dette konkret også være muligt.

I stk. 1, nr. 2, fastsættes det, at PNR-enheden har til opgave at opbevare og

behandle og videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af

oplysningerne til de kompetente myndigheder, jf. lovforslagets bilag 3, PET

og FE.

I overensstemmelse med retshåndhævelseslovens § 3, stk. 2, omfatter be-

grebet »behandling« enhver aktivitet eller række af aktiviteter med eller

uden brug af automatisk behandling, som personoplysninger eller en sam-

ling af personoplysninger gøres til genstand for. PNR-enheden kan bl.a. an-

vende de videregivne PNR-oplysninger til at sammenstille oplysningerne

med oplysninger i andre registre og til at udforme objektive vurderingskri-

terier, der derefter kan anvendes til at foretage en vurdering af en passager

forud deres ankomst eller afrejse. PNR-enheden vil også have adgang til –

inden for lovforslagets rammer – efter anmodning f.eks. fra en politikreds

at fremsøge PNR-oplysninger, der er nødvendige for politikredsens efter-

forskning af konkrete strafbare forhold omfattet af opregningen i bilag 2 til

lovforslaget, og som kan straffes med mindst 3 års fængsel.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Baggrunden for sondringen mellem PNR-oplysninger og

resultatet

af be-

handlingen af oplysningerne er, at en væsentlig del af den værdi, som be-

handlingen af PNR-oplysninger har, er knyttet til strategiske analyser, der

f.eks. kan gennemføres over længere tid og på tværs af PNR-oplysninger fra

flere flyafgange. Bestemmelsen medfører således, at også forhold såsom

særlige rejsemønstre, der kan udledes af en analyse af PNR-oplysninger, kan

behandles efter lovforslaget.

Desuden kan PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysnin-

gerne danne grundlag for, at der foretages tværgående informationsanaly-

ser, jf. politilovens § 2 a, stk. 1. Sådanne analyser, der gennemføres under

anvendelse af PNR-oplysninger, vil alene kunne gennemføres af de rele-

vante medarbejdere i PNR-enheden, og under iagttagelse af reglerne i be-

kendtgørelse nr. 1078 af 20. september 2017 om politiets behandling af op-

lysninger i forbindelse med tværgående informationsanalyser.

Efter stk. 1, nr. 3, har PNR-enheden til opgave at udveksle PNR-oplysnin-

ger og resultatet af behandlingen af oplysningerne med PNR-enheder og

kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater, Europol, tredjelande

og internationale organisationer.

De kompetente myndigheder i de andre EU-medlemsstater skal i lighed med

PNR-direktivets artikel 7, stk. 3, forstås som listen over kompetente myn-

digheder, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen.

Desuden er PNR-enheden ansvarlig for at videreformidle anmodninger fra

de kompetente myndigheder, jf. lovforslagets bilag 3, PET og FE til PNR-

enheder og kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater, Europol,

tredjelande eller internationale organisationer og for at modtage PNR-op-

lysninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne.

Til § 2

stk. 1,

foreslås det, at personalet i PNR-enheden kan bestå af udstatione-

rede medarbejdere fra de kompetente myndigheder, jf. bilag 3 til lovforsla-

get, PET, FE eller fra de kompetente myndigheder i andre EU-medlemssta-

ter. Udstationering af medarbejdere til PNR-enheden kan foretages som

ind-

stationering

eller som udstationering som

forbindelsesofficer.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

En indstationering indebærer, at medarbejderne formelt og praktisk indgår i

Rigspolitiets medarbejderstab, men med det formål at løse de opgaver i

PNR-enheden, der relaterer sig til den afgivende myndigheds ressort. Ind-

stationerede medarbejdere vil således være underlagt de samme krav om

tavshedspligt, systemadgang mv., som øvrige medarbejdere i Rigspolitiet.

Forbindelsesofficerer fungerer som lokale repræsentanter fra den afgivende

myndighed. De vil således ikke have samme adgang f.eks. til Rigspolitiets

it-systemer som medarbejdere fra Rigspolitiet. Forbindelsesofficerer vil i

deres opgavevaretagelse skulle iagttage lovforslagets krav, men vil herud-

over være underlagt instruks mv. fra den afgivende myndighed. Forbindel-

sesofficerer vil på den baggrund have adgang til den afgivende myndigheds

it-systemer mv. i det omfang, det er nødvendigt for forbindelsesofficerernes

behandling og vurdering af PNR-oplysninger, f.eks. i forbindelse med til-

rettelæggelsen af toldkontrol med henblik på at opdage grov kriminalitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at forbindelsesofficererne alene vil kunne

videregive oplysninger fra den afgivende myndighed til PNR-enheden

og/eller Rigspolitiet, hvis betingelserne herfor efter de relevante databeskyt-

telsesretlige regler efter en konkret vurdering er opfyldt.

De kompetente myndigheder i de andre EU-medlemsstater skal i lighed med

PNR-direktivets artikel 7, stk. 3, forstås som listen over kompetente myn-

digheder, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen.

I praksis vil der skulle etableres særskilte modeller for styring af såvel Rigs-

politiets medarbejderes, indstationerede medarbejderes og forbindelsesoffi-

cerers brugeradgangsrettigheder til de relevante it-systemer mv., jf. rets-

håndhævelseslovens § 27, stk. 2, nr. 4 og 5.

For så vidt angår adgangen til at indstationere medarbejdere fra andre EU-

medlemsstaters kompetente myndigheder, vil dette forudsætte, at der indgås

en nærmere aftale med den pågældende myndighed, herunder om hvordan

lovforslagets krav kan efterleves. Adgangen til at indstationere medarbej-

dere fra udenlandske kompetente myndigheder afspejler PNR-direktivets

artikel 4, stk. 4, hvorefter to eller flere medlemsstater kan oprette eller ud-

pege en enkelt myndighed til at fungere som deres PNR-enhed.

Efter stk. 1, 2. pkt. kan PNR-enheden under Rigspolitiet have forskellige af-

delinger. Således vil der kunne oprettes en eller flere afdelinger af PNR-en-

heden i politiet. Der vil også kunne oprettes en særlig afdeling hos PET. Ved

beslutningen om oprettelse eller nedlæggelse af en afdeling vil der bl.a.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

kunne lægges vægt på, hvor en afdeling af såvel praktiske, bemandingsmæs-

sige eller ressourcemæssige årsager med fordel kan placeres.

Det forhold, at en afdeling placeres uden for Rigspolitiets fysiske og orga-

nisatoriske rammer – f.eks. hos politiet i Københavns Lufthavn – vil ikke

påvirke det forhold, at afdelingen i det hele er underlagt reglerne i lovfor-

slaget.

Med lovforslaget lægges der ikke op til at etablere en afdeling af PNR-en-

heden hos FE, da det samtidig vil indebære, at afdelingen af PNR-enheden

hos FE vil få adgang til at foretage søgninger direkte i Rigspolitiets PNR-

database, uden at der er frafiltreret oplysninger om danske statsborgere.

Henset til FE’s særlige opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet og

FE’s mere begrænsede behov for PNR-oplysninger på nuværende tidspunkt,

lægges der på nuværende tidspunkt ikke op til en sådan ordning. En ordning

med en mere generel adgang for FE til PNR-oplysninger vil kræve nærmere

overvejelser i lyset af de teknologiske muligheder og FE’s særlige opgaver

rettet mod forhold i udlandet.

Bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling kan det dog ikke udelukkes, at

der på sigt f.eks. bør etableres en afdeling af PNR-enheden hos FE. Dette

foreslås imidlertid ikke i dette lovforslag.

FE har ikke desto mindre et aktuelt behov for at kunne få adgang til PNR-

oplysninger til brug for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod

forhold i udlandet. Dette behov vurderes indtil videre at kunne dækkes gen-

nem den foreslåede ordning i lovforslaget, hvor FE har adgang til PNR-op-

lysninger fra PNR-enheden, og hvor FE har mulighed for at have en medar-

bejder udstationeret.

Det fastsættes i

stk. 2,

at retshåndhævelsesloven og regler fastsat i medfør

heraf finder anvendelse i det omfang, PNR-enheden behandler personoplys-

ninger, dog kun i det omfang behandlingen ikke er reguleret af bestemmel-

ser i dette lovforslag.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at retshåndhævelseslovens definitioner, jf.

dennes § 3 finder anvendelse.

Desuden vil reglerne i kapitel 4-7 i retshåndhævelsesloven og de undtagel-

ser til den registreredes rettigheder, der fastsættes i medfør heraf, tilsvarende

finde anvendelse i forhold til behandlingen af personoplysninger i PNR-en-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

heden efter dette lovforslag. Det betyder navnlig, at PNR-enhedens behand-

ling af PNR-oplysninger underkastes samme retlige rammer, som der gene-

relt er fastsat i forhold til de registreredes rettigheder efter retshåndhævel-

sesloven.

Retshåndhævelseslovens kapitel 4-6 regulerer henholdsvis hvilke oplysnin-

ger, der skal stilles til rådighed eller gives til den registrerede (oplysnings-

pligten), den registreredes indsigtsret og ret til berigtigelse, sletning og be-

grænsning af behandling. Lovforslagets kapitel 7 fastsætter generelle be-

stemmelser, herunder om hvordan meddelelser efter de øvrige kapitler i lov-

forslaget skal gives.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en registreret kan gøre sig bekendt

med i hvilket omfang PNR-enheden behandler PNR-oplysninger, vil det

kunne aktualisere et eller flere af de hensyn, der er opregnet i retshåndhæ-

velseslovens § 14, stk. 1, herunder skade forebyggelsen, afsløringen, efter-

forskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdel-

sen af strafferetlige sanktioner.

Dog vil forpligtelsen til at stille visse generelle oplysninger til rådighed for

de registrerede, jf. retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1, kunne efterleves

uden at hensynene opregnet i § 14, stk. 1, påvirkes.

Ligeledes vil reglerne i kapitel 13 om brud på datasikkerheden i retshånd-

hævelsesloven finde anvendelse i forhold til behandlingen af personoplys-

ninger i PNR-enheden efter dette lovforslag. Det indebærer navnlig, at PNR-

enheden uden unødigt ophold skal underrette den registrerede og tilsyns-

myndigheden, hvis et brud på persondatasikkerheden vurderes at medføre

en høj risiko for så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger eller vur-

deres negativt at påvirke privatlivets fred for den registrerede, medmindre

undtagelserne i retshåndhævelseslovens § 29, stk. 3-6, gør sig gældende.

Desuden indebærer stk. 2, at bestemmelserne i dette lovforslag vedrørende

navnlig opbevaring, sletning og behandling af PNR-oplysninger går forud

for reglerne i retshåndhævelsesloven. Ligeledes vil reguleringen af databe-

skyttelsesrådgiverens opgaver mv., jf. §§ 25-27 i relevant omfang gå forud

for retshåndhævelseslovens tilsvarende regler.

For vidt angår slettefrister mv. for de PNR-oplysninger, som PNR-enheden

modtager fra PNR-enheder i andre medlemsstater finder reglerne i retshånd-

hævelsesloven anvendelse i medfør af bestemmelsen.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Rigspolitiet vil være dataansvarlig for PNR-enhedens behandling af perso-

noplysninger og således ansvarlig for efterlevelsen af retshåndhævelseslo-

vens regler i forhold til PNR-enhedens behandling af PNR-oplysninger. Da-

tatilsynet er tilsynsmyndighed for så vidt angår Rigspolitiets behandling af

personoplysninger. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til §

22, stk. 1.

Det fastættes i

stk. 3,

at PET-loven og regler udstedt i medfør heraf finder

anvendelse for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplysnin-

ger for PET i det omfang, behandlingen ikke er reguleret af bestemmelser i

dette lovforslag. Det skyldes, at PET’s behandling af personoplysninger i

øvrigt er reguleret i PET-loven.

Bestemmelsen indebærer, at videregivelse af de oplysninger, herunder sø-

gekriterier, som PET meddeler PNR-enheden i forbindelse med tjenestens

anmodninger om at modtage relevante PNR-oplysninger, er reguleret af reg-

lerne om videregivelse i PET-loven. Bortset fra videregivelsen til PET gæl-

der det samme resultatet af behandlingen af oplysningerne, som PNR-enhe-

den i den forbindelse foretager for PET.

Bestemmelsen indebærer også, at de oplysninger, som PET meddeler PNR-

enheden i forbindelse med tjenestens anmodninger om at modtage relevante

PNR-oplysninger, er reguleret af reglerne om videregivelse i PET-loven.

Bortset fra videregivelsen til PET gælder det samme resultatet af behandlin-

gen af oplysningerne, som PNR-enheden i den forbindelse foretager for

PET.

Desuden indebærer stk. 3, at bestemmelserne i dette lovforslag vedrørende

navnlig opbevaring, sletning og behandling af PNR-oplysninger går forud

for reglerne i PET-loven. De foreslåede bestemmelser i §§ 25-27 vedrørende

databeskyttelsesrådgiverens opgaver vil dog ikke finde anvendelse for så

vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplysninger for PET, jf. den

foreslåede § 25, stk. 3.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er tilsynsmyndighed for så vidt angår

PNR-enhedens behandling af personoplysninger i forbindelse med vareta-

gelsen af PET’s opgaver. Der henvises i den forbindelse til § 22, stk. 2.

Det fastsættes i

stk. 4,

at FE-loven og regler udstedt i medfør heraf finder

anvendelse for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplysnin-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

ger for FE i det omfang, behandlingen ikke er reguleret af bestemmelser i

dette lovforslag. Det skyldes, at FE’s behandling af personoplysninger i øv-

rigt er reguleret i FE-loven. Bestemmelsen indebærer således, at FE-lovens

kapitel 5 om lovlig politisk virksomhed og kapitel 6 om indsigt mv. finder

anvendelse for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplysnin-

ger for FE i medfør af dette lovforslag.

Stk. 4 indebærer desuden, at bestemmelserne i dette lovforslag vedrørende

navnlig opbevaring, sletning og behandling af PNR-oplysninger går forud

for reglerne i FE-loven. De foreslåede bestemmelser i §§ 25-27 vedrørende

databeskyttelsesrådgiverens opgaver vil dog ikke finde anvendelse for så

vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplysninger for FE, jf. den

foreslåede § 25, stk. 3.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at der ikke fra PNR-enhedens side kan

ske videregivelse af de oplysninger, herunder søgekriterier, som FE med-

deler PNR-enheden i forbindelse med tjenestens anmodninger om at mod-

tage relevante PNR-oplysninger. Bortset fra videregivelsen til FE gælder det

samme for resultatet af behandlingen af oplysningerne, som PNR-enheden

i den forbindelse foretager for FE.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er tilsynsmyndighed for så vidt angår

PNR-enhedens behandling af personoplysninger i forbindelse med vareta-

gelsen af FE’s virksomhed, jf. FE-lovens kapitel 7. Der henvises i den for-

bindelse til § 22, stk. 2.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1

at fastsætte en forpligtelse for luftfartsselskaber til at vi-

deregive PNR-oplysninger til Rigspolitiet efter anmodning og herefter lø-

bende forud for flyvninger, der har tilknytning til Danmark, dvs. til, fra el-

ler i Danmark.

Et »luftfartsselskab« skal i dette lovforslag forstås i overensstemmelse med

definitionen af et luftfartsselskab, der følger af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler

for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet. Det fremgår af forordningens

artikel 2, nr. 10, at et »luftfartsselskab« er et foretagende med en gyldig li-

cens eller tilsvarende. I den forbindelse bemærkes det, at luftfartsselskabet

enten kan have opnået en EU-licens eller en licens i et tredjeland. En »li-

cens« skal ifølge forordningens artikel 2, nr. 1, forstås som en tilladelse ud-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

stedt af den kompetente licensudstedende myndighed til et foretagende til at

udføre trafikflyvning som angivet i licensen. Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen er licensudstedende myndighed i Danmark. Ved »trafikflyvning« for-

stås en flyvning eller en række flyvninger med transport af passagerer, fragt

og/eller post mod vederlag og/eller lejeafgift, jf. forordningens artikel 2, nr.

Luftfartsselskabernes forpligtelse til at videregive PNR-oplysninger til

Rigspolitiet gælder alene i det omfang, luftfartsselskaberne allerede som led

i deres virksomhed har indsamlet oplysningerne. Forpligtelsen gælder også

i det omfang, luftfartsselskaberne alene har indsamlet en delmængde af de

PNR-oplysninger, der er oplistet i bilag 1 til dette lovforslag. Luftfartssel-

skaberne har derimod ikke pligt til at indsamle PNR-oplysninger alene med

henblik på at videregive disse til Rigspolitiet efter dette lovforslag.

Det bemærkes, at begrebet »indsamlet« skal fortolkes bredt og således om-

fatter enhver indsamling af PNR-oplysninger, uanset om disse konkret måtte

blive opbevaret og behandlet uden for luftfartselskabets bookingsystem el-

ler lignende. Luftfartsselskaberne anses for at være i besiddelse af PNR-op-

lysninger, hvis oplysningerne findes hos en databehandler mv., der behand-

ler oplysningerne på vegne af luftfartsselskabet.

Det foreslås, at ordningen omfatter alle flyvninger, der har tilknytning til

Danmark. Herved forstås indenrigs- og udenrigsflyvninger, der har tilknyt-

ning til en lufthavn beliggende i Danmark. Ordningen omfatter alle passa-

gerer på disse flyvninger, herunder passagerer i transit.

I bilag 1 til dette lovforslag oplistes de PNR-oplysninger, som det foreslås,

at luftfartsselskaberne skal videregive til Rigspolitiet. Rigspolitiet vil såle-

des – hvis oplysningerne findes – bl.a. kunne få overført oplysninger såsom

navn, køn, fødedato, nationalitet, pasnummer, pasudstedelsesland og ud-

løbsdato for passet, booking- og reservationsnummer, reservations- og ud-

stedelsesdato, rejsebureau, rejsedato, rejseplan, herunder foregående og ef-

terfølgende flyvninger (connecting flights), tidligere reservationer, eventu-

elle oplysninger om medrejsende, kontaktoplysninger, oplysninger om be-

taling, pladsnummer, bagage og kreditkort.

Det forhold, at videregivelse skal ske »efter anmodning fra Rigspolitiet« in-

debærer, at Rigspolitiet skal afgive en anmodning til det enkelte selskab om,

at selskabet fra en bestemt dato og herefter løbende skal videregive PNR-

oplysninger til Rigspolitiet i stedet for Toldstyrelsen. Anmodningen anses

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

for afgivet, når det kan dokumenteres, at den er sendt til eller i øvrigt er

kommet luftfartsselskabet til kendskab.

Den foreslåede ordning vil – i overensstemmelse med PNR-direktivet –

være en såkaldt push-ordning, hvorefter luftfartsselskaberne automatisk vi-

deregiver PNR-oplysningerne i elektronisk form til en database i Rigspoli-

tiet.

Den praktiske udmøntning af luftfartsselskabernes forpligtelse vil ske i tæt

dialog mellem Rigspolitiet og de berørte luftfartsselskaber med henblik på

at sikre en ordning, der etablerer en effektiv og hensigtsmæssig adgang til

PNR-oplysninger for PNR-enheden, samtidig med at luftfartselskabernes

drift berøres mindst muligt.

Når lovforslaget måtte blive vedtaget, vil Rigspolitiet kunne rette henven-

delse til luftfartsselskaberne og gøre opmærksom på luftfartsselskabernes

kommende forpligtelse til at levere PNR-oplysninger efter § 3 til den kom-

mende PNR-enhed samt om det tidspunkt, hvorfra forpligtelsen ventes at få

virkning, hvilket formentlig vil falde sammen med lovens ikrafttræden, dvs.

den 1. januar 2019.

De tekniske krav, der stilles til luftfartsselskaberne i forbindelse med vide-

regivelse af PNR-oplysninger til PNR-enheden, vil blive udmøntet i en be-

kendtgørelse, der udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovfor-

slagets § 3, stk. 4.

Luftfartsselskabernes behandling af PNR-oplysninger vil være reguleret af

reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Stk. 2

omhandler behandlingen af såkaldte API-oplysninger (Advanced Pas-

senger Information). I medfør af Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april

2004 om transportvirksomhedernes forpligtelse til at fremsende oplysninger

om passagerer (API-direktivet) skal API-oplysninger om hver enkelt passa-

ger fremsendes til brug for grænsekontrollen forud for flyvninger til eller fra

non-Schengendestinationer. API-direktivet er implementeret ved udlændin-

gelovens § 38, stk. 4, der er udmøntet i udlændingebekendtgørelsens § 12,

stk. 4, hvorved luftfartselskaber er forpligtet til at fremsende API-oplysnin-

ger til Rigspolitiet.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Bestemmelsen påfører dermed ikke luftfartselskaberne flere forpligtelser til

dataindsamling end dem, selskaberne allerede er underlagt i national ret og

EU-ret.

Anvendelsen af PNR-oplysninger sammen med API-oplysninger tilføjer en

væsentlig merværdi, da det styrker identitetskontrollen, og derved styrker

den retshåndhævelsesmæssige værdi af dette resultatet. Det er derfor vigtigt

at sikre, at API-oplysninger videregives, hvis oplysningerne bliver indsam-

let, uanset om luftfartsselskaberne opbevarer API-oplysningerne ved hjælp

af andre tekniske midler end andre PNR-oplysninger.

Hvis der for en flyvning er fælles rutenummer mellem et eller flere luftfarts-

selskaber, foreslås det i

stk. 3,

at det luftfartsselskab, der står for flyvningen,

er forpligtet til at videregive PNR-oplysninger om alle passagerer.

Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige luftfartsselskaber – i det om-

fang disse selskaber har indsamlet PNR-oplysninger – skal videregive op-

lysningerne i tilstrækkelig god tid til det luftfartsselskab, der står for flyv-

ningen, kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 1.

Det foreslås i

stk. 4,

at justitsministeren efter forhandling med forsvarsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om opbevaringsperiode og maskering

af PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne i en overgangsperiode samt om

luftfartsselskabernes forpligtelser efter stk. 1-3, herunder om at videregi-

velse skal ske via en eller flere angivne tekniske løsninger, og om de tekni-

ske og praktiske krav til luftfartsselskabernes videregivelse af PNR-oplys-

ninger efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes reg-

ler om de tekniske og praktiske krav, der skal gælde i forhold til luftfarts-

selskabernes videregivelse af de omhandlede oplysninger til Rigspolitiet.

Reglerne vil bl.a. fastsætte de nærmere krav til, hvordan oplysningerne skal

stilles til rådighed i elektronisk form for Rigspolitiet, herunder formater og

krav om at videregivelse skal ske via en nærmere udvalgt it-leverandør.

Bemyndigelsen indebærer desuden, at der kan fastsættes regler for, hvordan

PNR-oplysninger skal videregives til Rigspolitiet i tilfælde af tekniske pro-

blemer.

Rigspolitiet er i gang med at etablere en it-løsning til brug for håndtering af

de PNR-oplysninger, som luftfartsselskaberne i medfør af lovforslagets § 3

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

skal videregive til PNR-enheden i Rigspolitiet. Udmøntningen af bemyndi-

gelsen vil således skulle ske med sigte på, at oplysningerne vil skulle over-

føres elektronisk til denne it-løsning.

Imidlertid har Toldstyrelsen etableret en it-løsning (PNR-system), der un-

derstøtter adgangen til PNR-oplysninger for PET, FE og Toldstyrelsen, som

luftfartsselskaberne på nuværende tidspunkt (og indtil denne lovs ikrafttræ-

den), er forpligtet til at overføre til told- og skatteforvaltningen i medfør af

toldlovens § 17, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018.

Rigspolitiet vil, når dette lovforslag måtte træde i kraft, overtage ansvaret

for det eksisterende PNR-system, der dermed vil være den it-løsning, som

luftfartsselskaberne skal levere PNR-oplysninger til i medfør af lovforsla-

gets § 3, i hvert fald indtil det tidspunkt, hvor Rigspolitiets it-løsning er etab-

leret og klar til at blive sat i drift. Rigspolitiet vil – i tæt dialog med de kom-

petente myndigheder og efterretningstjenesterne – kunne beslutte, om og i

givet fald fra hvilket tidspunkt det eksisterende PNR-system i det hele skal

erstattes af en ny it-løsning.

Der vil desuden efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne fast-

sættes nærmere regler om nødvendige tilpasninger særligt af hensyn til den

eksisterende it-mæssige struktur, som Rigspolitiet i overgangsperioden vil

overtage ansvaret for. Dette skal ses i lyset af, at det ikke kan udelukkes, at

den eksisterende it-løsning ikke er indrettet til at kunne overholde lovforsla-

gets krav i forhold til eksempelvis opbevaring af PNR-oplysninger og ma-

skering af personhenførbare oplysninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes derfor navnlig udmøntet således, at

der kan fastsættes regler om, at PNR-oplysningerne, jf. lovforslagets bilag

1, i overgangsperioden opbevares i Toldstyrelsens it-løsning i en kortere pe-

riode fra modtagelsestidspunktet, end hvad der følger af lovforslagets § 5,

hvorefter PNR-oplysninger fra luftfartsselskaber opbevares i 5 år efter vide-

regivelsen til PNR-enheden. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om,

hvordan eksisterende PNR-oplysninger skal overføres fra den nuværende it-

løsning til den it-løsning, som Rigspolitiet er ved at etablere.

Der vil endvidere efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne

fastsættes regler om, at PNR-oplysningerne, der kan tjene til at identificere

en passager, maskeres efter 30 dage fra modtagelsen af oplysningerne i

overgangsperioden, hvilket svarer til den nuværende ordning, jf. toldbe-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

handlingsbekendtgørelsens § 85 b, stk. 4. Maskering af oplysningerne skal

forstås på samme måde som i lovforslagets § 7.

Til § 4

Den foreslåede § 4 indeholder de tidsintervaller, i hvilke luftfartsselskaberne

forpligtes til at levere PNR-oplysninger til PNR-enheden.

Bestemmelsen i

stk. 1

forpligter luftfartselskaber til at levere PNR-oplys-

ninger mellem 48 og 24 timer forud den planlagte flyafgang, og straks efter

at luftfartøjets døre er lukkede, og det ikke længere er muligt for passagerer

at gå ombord luftfartøjet eller forlade det.

De foreslåede leveringstidspunkter vil give myndighederne mulighed for at

planlægge og iværksætte relevante efterforskningsskridt mv. En leverings-

tid på 48 til 24 timer før flyafgang er nødvendig med henblik på at plan-

lægge en eventuel indsats. Det forhold, at forpligtelsen efter stk. 1, nr. 1, er

knyttet til det planlagte afgangstidspunkt, indebærer, at eventuelle forsin-

kelser ikke udskyder forpligtelsen.

Forpligtelsen til efter stk. 1, nr. 2, at videregive PNR-oplysninger straks ef-

ter, at luftfartøjets døre er lukkede, og det ikke længere er muligt for passa-

gerer at gå ombord i luftfartøjet eller forlade det (det reelle afgangstids-

punkt), vil i praksis indebære, at oplysninger om passagerer, der først får

plads på en afgang umiddelbart inden det reelle afgangstidspunkt, senest

skal videregives på dette tidspunkt.

Ud over de rent operative fordele i de forslåede leveringstidspunkter, vil de

beskrevne tidspunkter give PNR-enheden et væsentligt bedre datagrundlag

for opstilling af mønstre eller algoritmer i forbindelse med rejseruteanaly-

ser og profilering af rejsende, idet det forholdsvis lange interval mellem den

første og sidste leveringstid vil give et klart billede af, hvorledes en rejse

både planlægges og i sidste ende gennemføres i forhold til første booking,

eventuelle ombookinger, mellemlandinger mv.

Efter

stk. 2

er pligten efter stk. 1, nr. 2, til at videregive PNR-oplysninger,

straks efter at luftfartøjets døre er lukkede, i relevant omfang begrænset til

en ajourføring af de oplysninger, der allerede er afgivet.

Efter

stk. 3

skal luftfartsselskaberne efter konkret anmodning videregive

PNR-oplysninger til PNR-enheden på andre tidspunkter end dem, der er

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

nævnt i stk. 1, når 1) det er nødvendigt at få adgang til PNR-oplysninger for

at reagere på en konkret og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger

eller grov kriminalitet, jf. lovforslagets bilag 2, 2) når PET vurderer, at det

kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende fore-

byggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og

13, eller 3) når FE vurderer, at det kan have betydning for varetagelsen af

tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet, jf. dog den foreslåede

§ 15, stk. 3.

Bestemmelsen sikrer, at PNR-enheden enten af egen drift eller på baggrund

af oplysninger eller anmodninger fra en kompetent myndighed, PET, FE el-

ler fra en PNR-enhed i en anden EU-medlemsstat kan pålægge et luftfart-

selskab at gennemføre et »push« eller på anden nærmere fastsat vis videre-

give PNR-oplysninger. Det vil i den forbindelse være PNR-enheden, der

konkret fastlægger, hvornår videregivelsen skal finde sted. Der vil således

kunne fastsættes, at videregivelse skal finde sted øjeblikkeligt eller på et

nærmere fastsat tidspunkt. Det vil i den forbindelse eksempelvis kunne fast-

sættes, at videregivelse skal ske hver gang, der modtages PNR-oplysninger

knyttet til en eller flere nærmere angivne afgange.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5,

at PNR-oplysninger fra luftfartsselskaber opbevares i en

periode på 5 år efter videregivelsen til PNR-enheden, hvorefter oplysnin-

gerne slettes.

Det bemærkes, at § 5 alene regulerer opbevaringsperioden for så vidt angår

de rå PNR-oplysninger, dvs. de (ubehandlede) oplysninger, som PNR-enhe-

den modtager fra luftfartsselskaberne, mens opbevaringsperioden for PNR-

enhedens behandlingsresultat af forhåndsvurderingen, der foretages efter §

10, nr. 1, reguleres efter den foreslåede § 8.

Den valgte opbevaringsperioden på 5 år skal ses i lyset af, at PNR-oplysnin-

ger bør opbevares, så længe det er nødvendigt med henblik på at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet,

varetage PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af over-

trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og at varetage FE’s virksomhed

rettet mod forhold i udlandet. Perioden skal samtidig stå i et rimeligt forhold

til disse formål.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Som følge af PNR-oplysningernes art og anvendelse er det nødvendigt, at

oplysningerne opbevares i tilstrækkelig lang tid til, at der kan foretages en

analyse, og at oplysningerne kan anvendes i forbindelse med efterforsknin-

ger. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslagets overordnede formål er

at imødegå terrorhandlinger og organiseret alvorlig kriminalitet. Der er tale

om kriminalitetsformer, som indebærer en større planlægning og forbere-

delse, der strækker sig over længere tid. Væsentlige efterforskningsmæssige

hensyn taler derfor for en opbevaringsperiode på 5 år.

Det foreslås på den baggrund, at opbevaringsperioden for PNR-oplysninger

fastsættes til en periode på 5 år efter videregivelse af oplysningerne fra luft-

fartsselskaberne til PNR-enheden.

For at undgå en uforholdsmæssig anvendelse af PNR-oplysningerne, er det

i den foreslåede § 7, stk. 1, fastsat, at oplysningerne skal maskeres efter en

periode på 6 måneder. Der kan efter 6 måneder (hvor oplysningerne er ma-

skerede) gives adgang for PNR-enheden under de nærmere betingelser, der

fremgår af § 7, stk. 2, til det fuldstændige sæt PNR-oplysninger (afmaske-

ring), der muliggør direkte identifikation af den registrerede. Der henvises i

den forbindelse til bemærkningerne til § 7.

Efter udløbet af opbevaringsperioden på 5 år, skal PNR-oplysningerne slet-

tes.

Det bemærkes dog, at de almindelige regler i arkivloven om bevaring og

kassation finder anvendelse. Det betyder, at Rigsarkivet træffer beslutning

om bevaring og kassation af PNR-enhedens it-system (og oplysningerne

heri) og udsteder en bevarings- og kassationsbestemmelse for systemet.

Rigsarkivet kan således træffe beslutning om, at PNR-oplysninger fra syste-

met ikke må destrueres eller slettes. § 5 er således ikke til hinder for, at PNR-

enheden undlader at slette PNR-oplysninger, der skal overføres til Rigsar-

kivet efter de nærmere regler herom.

Såfremt Rigsarkivet udsteder en bevaringsbestemmelse for systemet, inde-

bærer dette, at PNR-oplysninger, der skal slettes efter 5 år, ikke vil være

umiddelbart tilgængelige for PNR-enheden. Oplysningerne vil i stedet blive

opbevaret i en arkiveringsversion, der herefter overføres til Rigsarkivet.

Sletning vil på den baggrund – i overensstemmelse med generel databeskyt-

telsesretlig praksis – anses for gennemført, når en arkivering eller kassation

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

har fundet sted i overensstemmelse med arkivlovens regler og de bestem-

melser, som Rigsarkivet måtte have udstedt herom.

Til § 6

Det følger af bestemmelsen i

§ 6,

at hvis PNR-enheden modtager PNR-op-

lysninger, der indeholder andre oplysninger end nævnt i lovforslagets bilag

1, skal oplysningerne straks slettes. Bestemmelsen indeholder en absolut og

umiddelbar slettefrist, der udløses i de tilfælde, hvor PNR-enheden efter

scanning af de modtagne oplysninger bliver bekendt med at have modtaget

andre oplysninger end dem, der efter dette lovforslag udgør PNR-oplysnin-

ger. Scanningen kan i praksis udføres automatisk efter prædefinerede krite-

rier. Bestemmelsen i § 6 skal også ses i lyset af forbuddet mod at behandle

følsomme oplysninger, jf. § 9.

For så vidt angår forståelsen af begrebet »sletning«, henvises der til det an-

føre under bemærkningerne til § 5.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at følgende PNR-oplysninger maskeres efter 6 måneder

fra videregivelsen, så de gøres utilgængelige,

1) passagerens navn, herunder medpassagerers navne og antal rejsende,

der rejser sammen,

2) adresse og kontaktoplysninger,

3) alle former for betalingsoplysninger, herunder faktureringsadresse,

4) oplysninger om bonusprogrammer,

5) generelle bemærkninger, og

6) eventuelt indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplys-

ninger), der er omfattet af punkt 18 i lovforslagets bilag 1.

Ved »maskering« forstås en teknisk proces, der gør opregnede oplysninger

utilgængelige for uautoriserede brugere. Efter en maskering er det ikke læn-

gere muligt for de brugere, der har adgang til at tilgå oplysningerne, direkte

at identificere fysiske personer.

Efter PNR-direktivets artikel 3, nr. 10, betegnes denne maskering som »at

anonymisere ved hjælp af maskering af dataelementer«. Da det fulde sæt af

PNR-oplysninger imidlertid skal være tilgængeligt for at understøtte be-

handlinger af anmodninger om afmaskering, jf. stk. 2, vil der ikke i databe-

skyttelsesretlig forstand være tale om, at oplysningerne anonymiseres over

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

for den dataansvarlige myndighed, idet de oplysninger, der er nødvendige

for at gøre PNR-oplysningerne personhenførebare alene er maskeret og der-

med fortsat behandles. Rigspolitiet vil – som dataansvarlig for PNR-enhe-

den – dog være forpligtet til at sikre, at alene de medarbejdere, der efter lov-

forslaget varetager opgaver, der forudsætter adgang til de fulde – og dermed

personhenførbare – PNR-oplysninger, har en sådan adgang. Dette vil i prak-

sis alene være PNR-enhedens databeskyttelsesrådgiver, jf. § 25, og dennes

medarbejdere samt de medarbejdere, der konkret skal behandle og effektu-

ere anmodninger om afmaskering efter stk. 2. Såfremt der etableres en af-

deling af PNR-enheden hos eksempelvis PET, vil denne adgang omfatte re-

levante PET-medarbejdere.

Det følger videre af

stk. 2,

at PNR-oplysninger, der er maskeret efter stk. 1,

ikke må afmaskeres, medmindre

1) det er nødvendigt af hensyn til at forebygge, opdage, efterforske eller

retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til dette

lovforslag, og afmaskeringen er godkendt af rigspolitichefen eller den

som bemyndiges hertil,

2) de afmaskerede oplysninger må antages at have betydning for vareta-

gelsen af PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og afmaskeringen er god-

kendt af chefen for PET eller den som bemyndiges hertil, eller

3) de afmaskerede oplysninger må antages at have betydning for vareta-

gelsen af FE’s virksomhed rettet mod forhold i udlandet, jf. dog § 15, stk.

3, og afmaskeringen er godkendt af chefen for FE eller den som bemyn-

diges hertil.

Bestemmelsen fastsætter således de krav og den proces, der skal iagttages,

når PNR-oplysninger afmaskeres. Afmaskering kan godkendes såvel til

brug for analytiske formål som til brug for konkrete straffesager, efterret-

ningsoperationer og for at bistå udenlandske myndigheder mv.

Afmaskering kan bl.a. ske på baggrund af, at der søges i de maskerede op-

lysninger ud fra nærmere bestemte parametre, der er fastlagt på baggrund af

konkrete sager, efterretninger, analyser mv. Der kan f.eks. være tale om, at

politiet eller Toldstyrelsen som led i en konkret sag har konstateret, at en-

keltpersoner har benyttet en given rejserute eller generet specifikke PNR-

oplysninger som led i indsmuglingen af narkotika. På baggrund af de rele-

vante oplysninger vil en søgning efter lignende sæt af PNR-data kunne gen-

nemføres efter bestemmelsen. I det omfang der identificeres relevante data

blandt de maskerede PNR-oplysninger, vil disse inden for bestemmelsens

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

rammer – og hvis betingelserne i den foreslåede § 21 er opfyldt – kunne ud-

leveres i afmaskeret form til den eller de relevante kompetente myndighe-

der.

Oplysninger vil eksempelvis også kunne fremsøges og afmaskeres på bag-

grund af konkrete henvendelser fra en politikreds. En politikreds vil således

f.eks. i forbindelse med efterforskningen af en drabssag i bandemiljøet, hvor

politiet har mistanke om, at flere personer har været involveret, og hvor der

er oplysninger, der indikerer, at en person med relevans for sagen rejste ind

i landet for 1 år siden sammen med en ukendt person, kunne anmode om, at

oplysninger om begge personer fremsøges af PNR-enheden ved en afma-

skering af oplysningerne. Det vil i den forbindelse være PNR-enhedens op-

gave at påse, at den konkrete sag er omfattet af opregningen i lovforslagets

bilag 2, at strafferammen er mindst 3 års fængsel, og at afmaskeringen er

nødvendig for at politiet kan forebygge, opdage, efterforske eller retsfor-

følge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til dette lovforslag.

Afmaskeringen skal desuden være godkendt af rigspolitichefen eller den

som bemyndiges hertil.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, anvender et nødvendighedskriterium svarende

til det, der er fastsat i § 9 i retshåndhævelsesloven. Vurderingen af, om en

afmaskering kan finde sted, vil således svare til den vurdering, der generelt

finder anvendelse, når politiet afgør om personoplysninger kan behandles til

brug for konkrete efterforskninger mv., dog med den modifikation, at afma-

skeringen skal være nødvendig for at forebygge, opdage, efterforske eller

retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet. Der vil således skulle

foreligge konkrete forhold – f.eks. i form af efterretninger fra igangværende

efterforskninger, strategiske analyser, efterforskningsoplæg eller analyser af

PNR-oplysninger – der godtgør, at en afmaskering er nødvendig for at

fremme en konkret efterforskning, forebyggelse mv. af de relevante krimi-

nalitetsformer.

PNR-enheden kan videregive de afmaskerede PNR-oplysninger til politiet,

Toldstyrelsen, kompetente myndigheder eller PNR-enheder i andre EU-

medlemsstater, Europol, tredjelande og internationale organisationer, hvis

der er rimelig grund til at tro, at videregivelsen er nødvendig for at fore-

bygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kri-

minalitet, jf. bilag 2 til dette lovforslag, der kan straffes med mindst 3 års

fængsel. Videregivelse til myndighederne sker efter rettens kendelse. Der

henvises i den forbindelse til bemærkninger til den foreslåede § 21.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Det foreslås, at der for afmaskering i stk. 2, nr. 2, skal gælde et konkret re-

levanskriterium svarende til PET-lovens § 4, stk. 1. Betingelsen om, at op-

lysningerne må antages at have betydning for varetagelsen af PET’s opga-

ver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffe-

lovens kapitel 12 og 13, indebærer, at der skal være en mere konkret for-

modning for, at oplysningerne vil have betydning for PET’s varetagelse af

disse opgaver. Det vil være PET – og ikke PNR-enheden – der skal vurdere,

om PNR-oplysningerne falder ind under det konkrete relevanskriterium.

Som det fremgår af forarbejderne til PET-lovens § 4, jf. bemærkningerne til

§ 4 i lovforslag nr. L 162 fremsat den 27. februar 2013, må betingelsen for-

stås sådan, at PET kan indhente oplysninger vedrørende personer, som er

mistænkt for en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12

og 13, men også om personer, som ikke er mistænkt, men hvor der kan være

anledning til at undersøge, om der er grundlag for en mistanke, f.eks. som

følge af, at den pågældende er tilknyttet en personkreds eller en organisa-

tion mv., som PET undersøger.

Betingelsen »må antages at have betydning« gør det således muligt for PET

at behandle oplysninger om personer på et stadie, hvor der ikke er grundlag

for en egentlig mistanke, herunder grundlag for at iværksætte en efterforsk-

ning efter retsplejelovens regler eller rejse sigtelse. Det er tilstrækkeligt, at

PET har en formodning bestyrket af konkrete omstændigheder om, at op-

lysninger om personen må antages at have betydning for varetagelsen af tje-

nestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af forbrydelser

omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

I betingelsen »må antages at have betydning« ligger imidlertid, at der skal

foreligge en vis sandsynlighed for, at oplysningen kan bidrage til PET’s va-

retagelse af sine opgaver efter straffelovens kapitel 12 og 13. Vurderingen

skal baseres på objektive holdepunkter, og det må ikke fremstå som en fjern

mulighed, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjene-

stens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af forbrydelser

omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

PET vil eksempelvis i et tilfælde, hvor PET har modtaget oplysninger om,

at en navngiven person for nogle år siden har haft ophold i en træningslejr

tilknyttet en terrororganisation, kunne få udleveret PNR-oplysninger i afma-

skeret form om denne persons rejser samt tilsvarende oplysninger for even-

tuelle medrejsende.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Afmaskering kan endvidere ske med henblik på at identificere personer, der

er udfundet efter parametre, der er fastlagt på baggrund af oplysninger, som

efterretningstjenesten er kommet i besiddelse af fra f.eks. konkrete sager,

samarbejdspartnere eller i forbindelse med analyser. Der kan f.eks. være tale

om, at efterretningstjenesten ved analyse af rejsemønstre har afgrænset en

række personer, der vurderes at være relevante for efterretningstjenestens

opgaver. Såfremt det på grund af maskering ikke er muligt at identificere

disse personer, vil afmaskering kunne foretages.

Det foreslås, at der for afmaskering i stk. 2, nr. 3, skal gælde et konkret re-

levanskriterium svarende til FE-lovens § 4, stk. 1, nr. 2. Kriteriet »må anta-

ges at have betydning« betyder, at der skal være en mere konkret formod-

ning for, at de oplysninger, som FE ønsker at behandle, vil have betydning

for FE’s varetagelse af tjenestens opgaver. Det vil være FE – og ikke PNR-

enheden – der skal vurdere, om PNR-oplysningerne falder ind under det

konkrete relevanskriterium.

Selve beslutningen om at afmaskering kan finde sted, træffes for som ud-

gangspunkt af rigspolitichefen eller den som bemyndiges hertil. Det forud-

sættes, at rigspolitichefen vil udpege den juridiske chef i Nationalt Efter-

forskningscenter (NEC), Rigspolitiet, til at varetage denne opgave. For ef-

terretningstjenesternes vedkommende træffes beslutningen af chefen for

henholdsvis PET og FE eller den som bemyndiges hertil. Det forudsættes,

at cheferne for efterretningstjenesterne vil udpege en eller flere jurister til at

varetage denne opgave.

I praksis vil beslutningerne om afmaskering kunne foretages ud fra standar-

diserede kriterier og processer, mens mere omfattende eller principielle an-

modninger vil underkastes en mere intensiv prøvelse. Sidnævnte tilfælde

kan navnlig tænkes, hvis en anmodning omfatter afmaskering af et større

antal flyafgange eller alene hviler på mere umiddelbare efterretninger om

f.eks. et foranstående terrorangreb, våbensmugling mv., hvor oplysninger

om rejsende er nødvendige for sagens efterforskning mv.

Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver skal efter

stk. 3

underrettes om af-

maskering efter stk. 2, nr. 1, og foretager en efterfølgende kontrol af, om

betingelserne for afmaskering er opfyldt.

Efter bestemmelsen skal Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver, jf. § 25, un-

derrettes om Rigspolitiets beslutninger om at afmaskere PNR-oplysninger.

Databeskyttelsesrådgiveren skal endvidere foretage en efterfølgende kon-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

trol af, at betingelserne for afmaskering er opfyldt. Databeskyttelsesrådgi-

veren udfører alene en efterfølgende kontrol af, om der konkret kan anses

for at have været grundlag for at gennemføre en afmaskering. I overens-

stemmelse med praksis efter de generelle databeskyttelsesretlige regler må

databeskyttelsesrådgiveren i relevant omfang helt eller delvist kunne udde-

legere opgaven med at påse, om betingelserne er opfyldt, til medarbejdere,

der handler under databeskyttelsesrådgiverens mandat.

Såfremt databeskyttelsesrådgiveren konstaterer, at en afmaskering ikke har

været berettiget, underrettes PNR-enheden og – i relevant omfang – de be-

rørte myndigheder herom. Hvis databeskyttelsesrådgiveren konstaterer gen-

tagne eller alvorlige overtrædelser af betingelserne for afmaskering, vil rå-

dgiveren kunne forelægge dette for Rigspolitiets ledelse og eksempelvis

indstille, at der træffes passende organisatoriske eller tekniske tiltag – der

kan understøtte en efterlevelse af reglerne. Databeskyttelsesrådgiveren vil

endelig kunne forelægge eventuelle spørgsmål mv. for Datatilsynet, jf. § 27.

PET’s og FE’s beslutninger om afmaskering er ikke underlagt databeskyt-

telsesrådgiverens efterfølgende kontrol. Det bemærkes i den forbindelse, at

PET’s (efterfølgende) behandling af afmaskerede PNR-oplysninger er un-

derlagt Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol, og at FE’s behand-

ling af afmaskerede oplysninger vedrørende danske og udenlandske stats-

borgere, der er omfattet af begrebet »i Danmark hjemmehørende fysiske

personer«, er underlagt Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol.

Til § 8

Bestemmelsen fastsætter opbevaringsfristen for resultaterne af behandling

af PNR-oplysninger (såkaldte hits). Opbevaringsperioden for de rå PNR-op-

lysninger, dvs. de bagvedliggende oplysninger, som PNR-enheden modta-

ger fra luftfartsselskaberne, reguleres efter den foreslåede § 5.

Det foreslås i

stk. 1,

at PNR-enheden alene opbevarer resultatet af behand-

lingen af PNR-oplysninger, som er nævnt i § 10, nr. 1-4, så længe det er

nødvendigt for at underrette de kompetente myndigheder, jf. bilag 3 til dette

lovforslag, PET, FE eller kompetente myndigheder eller PNR-enheder i an-

dre EU-medlemsstater om et hit.

PNR-enheden må i hvert tilfælde foretage en konkret vurdering af, hvor

længe det er nødvendigt at opbevare behandlingsresultatet af forhåndsvur-

deringen af PNR-oplysninger. Det må dog som udgangspunkt antages, at

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

PNR-enheden umiddelbart efter at have foretaget behandlingen af oplysnin-

ger efter § 10, nr. 1-4, underretter den relevante kompetente myndighed,

PET, FE eller en anden medlemsstats kompetente myndighed eller PNR-en-

hed om behandlingsresultatet, hvorefter det ikke længere vil være nødven-

digt at opbevare resultatet.

Så snart PNR-enheden har underrettet de relevante myndigheder eller andre

medlemsstaters PNR-enheder om behandlingsresultatet, skal oplysningerne

slettes. For så vidt angår forståelsen af begrebet sletning, henvises der til det

anførte under bemærkningerne til § 5.

Reglerne for opbevaring og sletning af personoplysninger for så vidt angår

de kompetente myndigheders, PET’s og FE’s behandling af det videregivne

behandlingsresultat skal følge de almindelige databeskyttelsesretlige regler,

der gælder for de forskellige myndigheder. Der henvises i den forbindelse

til bemærkningerne til § 13.

Det foreslås videre i

stk. 2,

at hvis resultatet af behandlingen af PNR-oplys-

ninger giver et hit, der efter manuel behandling af oplysningerne viser sig

ikke at være et korrekt hit kan resultatet af behandlingen dog lagres med

henblik på at undgå fremtidige ukorrekte hits, så længe de bagvedliggende

oplysninger ikke er slettet.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at enkeltpersoner, der må anses for

fejlagtigt at have udløst et hit, ikke genererer et hit på ny. Hermed sikres, at

der opretholdes en passende datakvalitet i PNR-enheden, og at sandsynlig-

heden for, at enkeltpersoner fejlagtig udpeges som relevante for nærmere

undersøgelse mv., begrænses mest muligt. Et ukorrekt hit kan i praksis tæn-

kes at opstå i de tilfælde, hvor enkeltpersoner deler navn eller andre identi-

tetsoplysninger med personer, der konkret er eftersøgt eller genstand for op-

mærksomhed fra kompetente myndigheder.

Til § 9

Bestemmelsen fastsætter, at PNR-enheden ikke må behandle følsomme op-

lysninger.

Stk. 1

fastsætter, at der ikke må behandles PNR-oplysninger, der angiver en

persons race eller etniske oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk over-

bevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsoplysninger eller

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle oriente-

ring.

Sådanne oplysninger – der i praksis benævnes følsomme personoplysninger

– nyder særlig beskyttelse efter databeskyttelsesretten, og behandlingen

heraf bør således begrænses. Idet kompetente myndigheder alene har be-

grænset eller intet behov for at lade disse oplysninger indgå i vurderingen

af enkelte flypassagerer, foreslås det fastsat, at oplysningerne ikke må be-

handles af PNR-enheden eller de kompetente myndigheder efter dette lov-

forslag.

PNR-enheden og de kompetente myndigheder skal således ikke have ad-

gang til oplysninger om f.eks. særlige måltider (der kan give oplysning om

en passagers religiøse overbevisning) eller særlig assistance (der kan give

oplysning om en passagers sygdom eller handicap), som et luftfartsselskab

måtte have registreret om passagerer.

Det foreslås videre i

stk. 2,

at oplysninger omfattet af stk. 1, som PNR-en-

heden skulle modtage, straks skal slettes. Bestemmelsen svarer dermed til §

6 om sletning af andre oplysninger end PNR-oplysninger, jf. bilag 1 til dette

lovforslag.

For så vidt angår forståelsen af begrebet »sletning«, henvises der til det an-

føre under bemærkningerne til § 5.

Til § 10

Bestemmelsen fastsætter udtømmende til, hvilke formål PNR-enheden må

behandle PNR-oplysninger. PNR-enheden må derfor ikke behandle PNR-

oplysninger til andre formål end de, der er angivet i § 10.

Efter

§ 10, nr. 1,

er formålet med en forhåndsvurdering at identificere per-

soner, der kan være involveret i en terrorhandling eller grov kriminalitet, jf.

bilag 2, og som det kræves, at kompetente myndigheder, jf. bilag 3, PET,

FE eller Europol undersøger nærmere. En forhåndsvurdering foretages på

baggrund af alle PNR-oplysninger og formindsker dermed i praksis risikoen

for diskriminerende individuelle kontrolforanstaltninger ved grænsen, der

kan være baseret på subjektive erfaringer. I praksis skal PNR-enheden sikre,

at alle hits, der er resultatet af den automatiske behandling af PNR-oplys-

ninger i

nr. 1,

gennemgås individuelt og manuelt for at kontrollere, om de

kompetente myndigheder i bilag 3, PET eller FE skal iværksætte passende

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

tiltag for at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlin-

ger eller grov kriminalitet. Der henvises i den forbindelse i øvrigt til den fo-

reslåede § 11 om forhåndsvurderingen og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen i § 10, nr. 1, giver mulighed for at identificere personer, der

kan være involveret i terrorhandlinger eller grov kriminalitet, og som bør

være genstand for yderligere undersøgelse af de kompetente myndigheder,

PET, FE eller Europol. Formålet med PNR-enhedens behandling er således

at vurdere, om oplysningerne bør analyseres yderligere af f.eks. politiet med

henblik på en stillingtagen til, om der skal iværksættes yderligere foranstalt-

ninger, f.eks. at en eller flere passagerer skal monitoreres, anholdes mv.

PNR-enhedens forhåndsvurdering af PNR-oplysningerne gør det muligt for

de kompetente myndigheder, PET og FE på grundlag af objektive kriterier

at vurdere, om der er personer på vej til eller fra en dansk lufthavn, der kan

udgøre en trussel mod sikkerheden. Behandlingen af PNR-oplysningerne

kan således danne grundlag for, at myndighederne iværksætter monitorering

eller anholdelse, før en forbrydelse er begået. Behandlingen af oplysnin-

gerne kan også anvendes af myndighederne til at pågribe de personer, der

har deltaget i terrorhandlinger eller begået grov kriminalitet.

Anvendelsesområdet for § 10, nr. 1, er begrænset til at identificere perso-

ner, der bør undersøges nærmere af de kompetente myndigheder, PET, FE

eller Europol. Identificerer PNR-enheden under behandlingen af PNR-op-

lysninger eksempelvis personer, som det vurderes, at en PNR-enhed eller en

kompetent myndighed i en anden medlemsstat bør undersøge nærmere, vi-

deregives oplysningerne til den pågældende PNR-enhed efter reglerne i de

forslåede §§ 16 og 17.

I tilfælde af automatisk behandling af PNR-oplysninger efter § 10, nr. 1, må

videregivelsen af oplysninger til en relevant myndighed alene ske efter en

individuel gennemgang. Bestemmelsen udelukker ikke, at PNR-oplysnin-

ger eller resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger videregives til mere

end én myndighed.

Efter den foreslåede

§ 10, nr. 2,

kan PNR-enheden behandle PNR-oplysnin-

ger, hvis PET vurderer, at oplysningerne, herunder resultatet af behandlin-

gen af oplysningerne efter § 10, nr. 1, kan have betydning for varetagelsen

af PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædel-

ser af straffelovens kapitel 12 og 13. Bestemmelsen er en videreførelse af

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

den nuværende PNR-ordning, hvor PET har en tilsvarende adgang til PNR-

oplysninger via Toldstyrelsen.

PNR-oplysninger vil herefter kunne behandles af PNR-enheden efter et ge-

nerelt relevanskriterium (»kan have betydning«). Kriteriet svarer til PET-

lovens § 3, dvs. at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har re-

levans for tjenestens varetagelse af de pågældende opgaver. Det vil være

PET – og ikke PNR-enheden – der skal vurdere, om PNR-oplysninger fal-

der ind under det generelle relevanskriterium. Det vil f.eks. kunne være til-

fældet i forhold til personer, som i forvejen er kendt af PET, i forhold til be-

stemte rejseruter eller destinationer. Det bemærkes i den forbindelse, at

PNR-enheden skal videregive PNR-oplysningerne eller resultatet af be-

handlingen af oplysningerne til PET med henblik på, at PET kan undersøge

oplysningerne nærmere, jf. den foreslåede § 15. PET’s behandling, herun-

der indhentning, af PNR-oplysninger er underlagt PET-loven, jf. lovforsla-

gets § 13, stk. 3, og Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn.

Efter den foreslåede

§ 10, nr. 3,

kan PNR-enheden behandle PNR-oplysnin-

ger, hvis FE vurderer, at oplysningerne, herunder resultatet af behandlingen

af oplysningerne efter § 10, nr. 1, kan have betydning for varetagelsen af

tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet, jf. dog den foreslåede

§ 15, stk. 3. Bestemmelsen i § 10, nr. 3, skal ses i lyset af den nuværende

PNR-ordning, hvorefter FE har adgang til PNR-oplysninger via Toldstyrel-

sen. Bestemmelsen har således til hensigt at sikre FE’s adgang til PNR-op-

lysninger, idet adgangen dog foreslås ændret, således at FE i visse tilfælde

modsat i dag vil kunne indhente PNR-oplysninger vedrørende i Danmark

hjemmehørende personer. Der henvises i den forbindelse til bemærknin-

gerne til den foreslåede § 15, stk. 3, hvorefter FE kan anmode PNR-enhe-

den om PNR-oplysninger vedrørende i Danmark hjemmehørende fysiske

personer, hvis der er tale om oplysninger om bestemte personer, og hvis tje-

nesten vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for vareta-

gelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.

På linje med § 10, nr. 2, vil PNR-oplysninger kunne behandles af PNR-en-

heden efter det generelle relevanskriterium (»kan have betydning«). Krite-

riet svarer til FE-lovens § 3, stk. 1, dvs. at det ikke på forhånd kan udeluk-

kes, at oplysningen har relevans for tjenestens varetagelse af de pågældende

opgaver. Det vil være FE – og ikke PNR-enheden – der skal vurdere, om

betingelsen er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i forhold til perso-

ner, som i forvejen er kendt af FE, i forhold til bestemte rejseruter eller desti-

nationer. Det bemærkes i den forbindelse, at PNR-enheden skal videregive

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

PNR-oplysningerne eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til FE

i medfør af § 15, stk. 2. FE’s efterfølgende behandling af PNR-oplysninger

er underlagt FE-loven, jf. lovforslagets § 13, stk. 4.

Den foreslåede

§ 10, nr. 4,

medfører, at PNR-enheden kan behandle PNR-

oplysninger for at reagere på en begrundet anmodning fra en kompetent

myndighed, en kompetent myndighed eller en PNR-enhed i en anden EU-

medlemsstat, Europol, et tredjeland eller en international organisation om at

videregive PNR-oplysninger i konkrete sager med henblik på at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet,

jf. bilag 2 til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel. PNR-en-

heden har pligt til at reagere på en sådan begrundet anmodning.

Bestemmelsen skal ses i lyset af reglerne i kapitel 5, hvorefter PNR-enhe-

den skal videregive og overføre PNR-oplysninger eller resultatet af behand-

lingen af sådanne oplysninger til en kompetent myndighed, en kompetent

myndighed eller en PNR-enhed i en anden EU-medlemsstat, Europol, et

tredjeland eller en international organisation efter begrundet anmodning.

Det bemærkes, at de respektive betingelser i kapitel 5 skal være opfyldt for,

at videregivelse og overførsel kan finde sted. De henvises i øvrigt til be-

mærkningerne til dette kapitel.

Efter den foreslåede

§ 10, nr. 5,

kan PNR-enheden behandle PNR-oplysnin-

ger for at ajourføre eller fastsætte nye kriterier (risikoprofiler), der benyttes

i forbindelse med forhåndsvurderingen. Bestemmelsen giver PNR-enheden

mulighed for at gennemgå de indsamlede PNR-oplysninger for at forbedre

udvælgelsen, f.eks. ved at undersøge nye mønstre, der tyder på, at personer

kan være af interesse for yderligere kontrol.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 11, nr. 2.

Til § 11

Bestemmelsen regulerer, hvordan PNR-enheden kan behandle PNR-oplys-

ningerne, når PNR-enheden foretager forhåndsvurderingen, som er nævnt i

§ 10, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse kan PNR-enheden 1) sammenholde PNR-

oplysninger med oplysninger i databaser, der er relevante med henblik på at

forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kri-

minalitet, jf. bilag 2 til dette lovforslag, eller 2) behandle PNR-oplysninger

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

efter forud fastsatte kriterier, der er målrettede, står i rimeligt forhold til må-

let, er konkrete, og som ikke er baseret på følsomme personoplysninger.

En behandling af oplysninger efter § 11 kan i relevant omfang omfatte fo-

retagelsen af tværgående informationsanalyser, jf. politilovens § 2 a. Dette

vil dog forudsætte en efterlevelse af de krav, der – bl.a. på bekendtgørelses-

niveau – er fastsat for politiets behandling af oplysninger som led i foreta-

gelsen af tværgående informationsanalyser.

PNR-enheden kan efter

§ 11, nr. 1,

sammenholde PNR-oplysningerne med

oplysninger i relevante databaser. Oplysningerne kan både sammenholdes

med de nationale og internationale databaser, f.eks. Schengen Information

System (SIS), der eksempelvis vil kunne identificere personer, der er efter-

lyst i andre EU-medlemsstater og muliggøre en verifikation af de relevante

oplysninger. Formålet er at identificere personer, der allerede er kendt i for-

bindelse med terrorisme eller grov kriminalitet. Søgningerne i databaserne

er dog ikke begrænset til alene at relatere sig til terrorhandlinger og grov

kriminalitet, da det ikke kan udelukkes, at et hit vedrørende en mindre grov

overtrædelse i en database kan føre til andre oplysninger, der efterfølgende

kan føre til mistanke om, at en person er involveret i terrorhandlinger eller

grov kriminalitet.

PNR-enheden kan efter

§ 11, nr. 2,

behandle PNR-oplysninger efter forud

fastsatte kriterier. Kriterierne skal være målrettede, proportionelle, kon-

krete, og må ikke være baseret på en persons race eller etniske oprindelse,

politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige til-

hørsforhold, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons

seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Kriterierne kan være fastsat efter udarbejdede risikoprofiler, mønstre eller

algoritmer, der kan omfatte detaljer om destination, rute, betaling, booking,

bagage mv. F.eks. kan kriterierne være fastsat efter de typiske indikationer

på narkotikahandel. PNR-oplysningerne kan således sammenholdes med de

udarbejdede risikoprofiler, der kan være behjælpelige i forhold til at identi-

ficere personer, der kræves undersøgt nærmere af de kompetente myndig-

heder, PET, FE eller Europol, jf. § 10, nr. 1. De forud fastsatte kriterier kan

således gøre det muligt at identificere rejsende, der ikke allerede er kendt i

forbindelse med terrorisme eller grov kriminalitet.

En forhåndsvurdering efter forud fastsatte kriterier er dermed en særlig

måde at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet og supplerer sammenhol-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

delsen med databaser. Gennem anvendelsen af mønstre og algoritmer, der

er udformet på baggrund af politifaglige vurderinger, tidligere kontrolvirk-

somhed, erfaringer og informationer fra udlandet mv., bliver det muligt at

håndtere de betydelige datamængder, som PNR-oplysninger udgør, inden

for den – ofte meget korte – tidsfrist, som myndighederne har til at handle.

På den baggrund kan der f.eks. gennemføres en fysisk kontrol af enkeltper-

soner som led i en flyafgang eller -ankomst.

Udarbejdelsen af mønstre eller algoritmer for at identificere personer, der

ikke allerede er kendt i forbindelse med de nævnte kriminalitetstyper, mu-

liggør en objektiv anvendelse af kriminalistisk viden, efterretninger og er-

faring på en stor datamængde. I praksis kunne der eksempelvis udarbejdes

mønstre, der er baseret på konkrete erfaringer med narkotika- eller menne-

skesmugling og valg af rejseruter, valg af rejsebureau, bookingtidspunkter

og bagageoplysninger i den forbindelse. Samtidig kan der inddrages mod-

plausibiliteter i mønstret for at reducere antallet af de personer, der opfylder

de opstillede kriterier. Anvendes disse mønstre på alle passagerer, reduce-

res antallet af personer, der undtages til særlig manuel tjek (som f.eks. ba-

gagetjek) uden at der til sidst viser sig at foreligge en konkret mistanke i for-

hold til en traditionel kontrol. Samtidig målrettes myndighedernes ressour-

cer i højere grad mod at håndtere reelle trusler og den gene, en mindre in-

formationsunderstøttet kontrol kan indebære for enkeltpersoner, elimineres.

Til § 12

Bestemmelsen fastsætter, at PNR-enheden alene må behandle PNR-oplys-

ninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne fra andre EU-med-

lemsstaters PNR-enheder med henblik på at videregive oplysningerne efter

reglerne i kapitel 5 til de kompetente myndigheder, jf. lovforslagets bilag 3,

PET eller FE.

Den foreslåede § 12 skal ses i lyset af, at PNR-enheden ikke kun vil be-

handle PNR-oplysninger, der er indsamlet fra luftfartsselskaberne, men også

vil modtage PNR-oplysninger fra PNR-enheder i andre medlemsstater. Be-

stemmelsen indebærer, at PNR-enheden ikke kan anvende modtagne PNR-

oplysninger fra andre medlemsstaters PNR-enheder til eksempelvis at be-

kræfte oplysninger i databaser, opdatere eller oprette nye kriterier, jf. § 11,

nr. 2. Såfremt PNR-enheden skulle modtage PNR-oplysninger, der ikke er

relevante i forhold til bekæmpelse af terrorhandlinger, grov kriminalitet el-

ler efterretningstjenesternes virksomhed, skal oplysningerne ikke videregi-

ves til de kompetente myndigheder eller efterretningstjenesterne.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

For så vidt angår opbevaringsfristen for de modtagne oplysninger, henvises

der til § 8.

Til § 13

Med den foreslåede

stk. 1

fastsættes det, at de kompetente myndigheder

alene må behandle PNR-oplysninger og resultatet af behandlingen af så-

danne oplysninger med henblik på at forebygge, opdage, efterforske eller

retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til dette lov-

forslag.

Bestemmelsen indebærer, at de kompetente myndigheder ikke må anvende

PNR-oplysninger mv., som myndighederne modtager fra PNR-enheden,

med henblik på det specifikke formål at imødegå andre kriminalitetsformer

mv., der ikke udgør terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at de kompetente myndigheders målret-

tede forfølgning af mindre overtrædelser ikke vurderes at stå mål i forhold

til det indgreb i privatlivets fred, som anvendelsen af PNR-oplysninger in-

debærer.

Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder in-

den for deres virksomhed kan anvende PNR-oplysninger, når der ved be-

handlingen af oplysningerne i overensstemmelse med bestemmelsen, opda-

ges andre overtrædelser eller tegn herpå, jf. stk. 2.

I det omfang de kompetente myndigheder behandler personoplysninger, fin-

der de almindelige regler på dette område anvendelse. For politiets vedkom-

mende vil bl.a. retshåndhævelsesloven således finde anvendelse, mens da-

tabeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen vil gælde for Toldsty-

relsens behandling af personoplysninger.

Datatilsynet påser af egen drift eller efter klage fra en registreret, at politiets

og Toldstyrelsens behandling af personoplysninger finder sted i overens-

stemmelse med de almindelige regler på de respektive områder.

Det foreslås i

stk. 2,

at de kompetente myndigheder kan anvende PNR-op-

lysninger og resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger til at bekæmpe

andre kriminalitetsformer end terrorhandlinger og grov kriminalitet, når

myndighederne i forbindelse med behandlingen af oplysningerne til brug

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

for bekæmpelse af terrorhandlinger og grov kriminalitet bliver opmærksom

på andre overtrædelser eller tegn herpå.

Dette indebærer, at i de tilfælde, hvor en behandling af PNR-oplysninger, i

overensstemmelse med lovforslagets betingelser, iværksættes med henblik

på f.eks. at understøtte politiets efterforskning af en konkret drabssag, vil

såvel PNR-oplysningerne som de oplysninger, forhold mv., der afdækkes

på baggrund heraf, kunne indgå i politiets videre efterforskning af krimina-

litet, der ikke fremgår af lovforslagets bilag 2. Det er i den forbindelse uden

betydning om den oprindelige anledning til at anvende PNR-oplysninger fø-

rer til, at der træffes foranstaltninger mod enkeltpersoner, rejses straffesager

eller lignende. Ligeledes vil det ikke berøre adgangen til at benytte oplys-

ningerne, at den oprindelige anvendelse af PNR-oplysninger fandt sted på

foranledning af en kompetent myndighed – f.eks. Toldstyrelsen – men viser

sig at afdække forhold, der eksempelvis henhører under politiets kompe-

tence.

Undtagelsen til at anvende PNR-oplysninger til andre formål end bekæm-

pelse af terror og grov kriminalitet, gælder alene de tilfælde, hvor politiet og

Toldstyrelsen foranlediget af en behandling, der omfattet af stk. 1, bliver op-

mærksom på andre overtrædelser eller tegn herpå.

PET’s behandling af PNR-oplysninger og resultatet af behandlingen af op-

lysningerne reguleres efter

stk. 3

af PET-loven. Der henvises til afsnit 3.2.3

i de almindelige bemærkninger.

FE’s modtagelse af PNR-oplysninger og resultatet af behandlingen af så-

danne oplysninger fra PNR-enheden reguleres efter den foreslåede § 15, stk.

2. FE’s efterfølgende behandling af PNR-oplysninger og resultatet af be-

handlingen af oplysningerne reguleres efter

stk. 4

af FE-loven. Der henvi-

ses til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 14

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 14

fastsættes det, at de kompetente

myndigheder ikke må træffe byrdefulde afgørelser over for en person eller

afgørelser, der i væsentlig grad påvirker en person, alene som følge af auto-

matisk behandling af PNR-oplysninger.

Afgørelser, der er baseret på PNR-oplysninger, skal således altid træffes af

en fysisk person fra den kompetente myndighed. Den pågældende skal i den

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

forbindelse have mandat til – efter et selvstændigt skøn – at vælge ikke at

reagere på en oplysning mv.

Til § 15

Det fastsættes i

stk. 1,

at PNR-enheden snarest muligt skal videregive PNR-

oplysninger eller resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger til en rele-

vant kompetent myndighed eller PET med henblik på, at myndigheden kan

undersøge oplysningerne nærmere.

PNR-enheden skal dermed snarest muligt videregive 1) rene PNR-oplysnin-

ger, 2) resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger efter § 10, nr. 1, 2 og

4, eller 3) PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af sådanne op-

lysninger fra PNR-enheder i andre EU-medlemslande, når det er nødvendigt

i forbindelse med myndighedens eller efterretningstjenestens opgavevareta-

gelse.

PET vil således kunne modtage PNR-oplysninger eller resultatet af behand-

lingen af sådanne oplysninger, når oplysningerne kan have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforsk-

ning af overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13.

Politiet og Toldstyrelsen vil efter bestemmelsen kunne modtage PNR-op-

lysninger eller resultatet af oplysningerne, når det er nødvendigt for at fore-

bygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kri-

minalitet, jf. bilag 2 til dette lovforslag, der kan straffes med mindst 3 års

fængsel.

For så vidt angår videregivelse af PNR-oplysninger til politiet efter denne

bestemmelse, forudsættes det, at hver 20. videregivelse udtages tilfældigt til

efterfølgende kontrol hos juridiske medarbejdere i Rigspolitiet. De juridiske

medarbejdere skal kontrollere, om betingelserne for videregivelse var op-

fyldt. Hvis det i den forbindelse konstateres, at PNR-enheden konkret har

videregivet PNR-oplysninger til politiet, uden at betingelserne var opfyldt,

underrettes PNR-enheden og Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver herom.

Såfremt oplysningerne er ældre end 6 måneder, og derfor er maskerede, skal

betingelserne i § 21 være opfyldt, hvis de fuldstændige (afmaskerede) op-

lysninger skal videregives til den kompetente myndighed eller PET.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Videregivelse fra PNR-enheden til andre myndigheder end de oplistede

kompetente myndigheder i bilag 3 eller PET må ikke finde sted efter denne

bestemmelse. Videregivelse til FE er reguleret efter den foreslåede stk. 2.

Adgangen til at videregive oplysninger til kompetente myndigheder eller

PNR-enheder i andre medlemslande, Europol, tredjelande og internationale

organisationer reguleres af lovforslagets §§ 16-20.

Det bemærkes, at reglerne i kapitel 5 alene vedrører den videregivelse, der

finder sted i forbindelse med PNR-enhedens opgaver i medfør af dette lov-

forslag. Såfremt PNR-oplysninger, der er videregivet til eksempelvis poli-

tiet, bruges i en konkret sag, f.eks. i forbindelse med en efterforskning, fin-

der PNR-lovens regler ikke anvendelse, herunder reglerne om videregivelse,

opbevaring, sletning mv. Sådanne behandlinger af oplysninger vil – i over-

ensstemmelse med den almindelige ordning efter databeskyttelsesretten –

være reguleret af anden relevant lovgivning.

Eksempelvis vil det bl.a. betyde, at en videregivelse af PNR-oplysninger,

der indgår i en konkret straffesag, kan ske for politiets vedkommende, hvis

betingelserne for videregivelse i retshåndhævelsesloven er opfyldt. Videre-

givelse i medfør af retshåndhævelsesloven omfatter både videregivelse til

kompetente danske myndigheder, kompetente myndigheder i en anden med-

lemsstat og overførsler til tredjelande og internationale organisationer.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

indebærer, at PNR-enheden snarest mu-

ligt skal videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af op-

lysningerne til FE, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan have be-

tydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i ud-

landet.

Kriteriet »kan have betydning« indebærer, at oplysningerne vil kunne ind-

hentes af FE efter et generelt relevanskriterium, svarende til FE-lovens § 3,

stk. 1, dvs. at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har rele-

vans for FE’s varetagelse af de pågældende opgaver. Det vil være FE – og

ikke PNR-enheden – der skal vurdere, om betingelsen er opfyldt.

FE vil i medfør af denne bestemmelse både kunne indhente oplysninger om

konkrete kendte personer og en bredere kreds af kendte eller ukendte perso-

ner, forudsat at der ikke er tale om personer hjemmehørende i Danmark.

Det følger således af bestemmelsens

stk. 3,

at når PNR-oplysninger vedrø-

rer i Danmark hjemmehørende personer, kan FE alene anmode PNR-enhe-

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

den om sådanne oplysninger, hvis der er tale om oplysninger om bestemte

personer, og hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må antages at have

betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i ud-

landet.

Begrebet »i Danmark hjemmehørende fysiske personer« omfatter danske

statsborgere, nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold

i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt asylansøgere

med (kendt) ophold i Danmark i mere end 6 måneder, jf. bemærkninger til

§ 3, stk. 2, i lovforslag nr. L 163 fremsat den 27. februar 2013.

Kriteriet »må antages at have betydning« indebærer, at der skal være en

mere konkret formodning for, at de oplysninger, som FE ønsker at behandle,

vil have betydning for FE’s varetagelse af tjenestens opgaver. Kriteriet sva-

rer til det almindelige kriterium for FE’s interne behandling af personoplys-

ninger vedrørende en i Danmarks hjemmehørende fysisk person, herunder

en dansk statsborger, jf. FE-lovens § 4, stk. 1, nr. 2. Det vil være FE – og

ikke PNR-enheden – der skal vurdere, om betingelsen er opfyldt.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indføres et skærpet relevanskrite-

rium i forhold til FE’s mulighed for efter gældende ret at tilgå PNR-oplys-

ninger om udlændinge omfattet af begrebet »i Danmark hjemmehørende fy-

siske personer« og i forhold til det generelle relevanskriterium, der i øvrigt

gælder for FE’s indhentning og indsamling af oplysninger, jf. FE-lovens §

3, stk. 1 og 4. Det skærpede kriterium er i denne sammenhæng fastsat under

hensyntagen til, at bestemmelsen som noget nyt vil give FE mulighed for

tillige at indhente oplysninger om danske statsborgere.

Det forhold, at der efter den foreslåede stk. 3 alene må indhentes oplysnin-

ger om »bestemte« personer, indebærer, at FE’s forespørgsel efter denne be-

stemmelse skal være målrettet en eller flere konkrete personer. Det er ikke

en forudsætning, at FE kender navnet på den/de pågældende, så længe tje-

nesten på anden vis kan målrette den relevante forespørgsel. Dette kan ek-

sempelvis være tilfældet, hvor FE ønsker at tilvejebringe PNR-oplysninger

om en bestemt i Danmark hjemmehørende rejseledsager til en af FE’s øv-

rige målpersoner, forudsat at den pågældende ledsager må antages at have

betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i ud-

landet.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

FE vil efter bestemmelsen endvidere kunne indhente PNR-oplysninger om

i Danmark hjemmehørende fysiske personer omfattet af FE-lovens § 3, stk.

Bestemmelsen forudsættes anvendt i et begrænset omfang, hvor FE konkret

har grund til at undersøge en i Danmark hjemmehørende persons rejser.

Fælles for stk. 2 og 3 gælder, at FE kun vil kunne få adgang til oplysninger,

som enten kan have eller som må antages at have betydning for varetagel-

sen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet. Med »FE’s virk-

somhed rettet mod forhold i udlandet« menes i denne sammenhæng de op-

gaver, der følger af FE-lovens § 1, stk. 1, hvorefter tjenesten har til opgave

at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sik-

kerheds- og forsvarspolitik samt forebygge og modvirke trusler mod Dan-

mark og danske interesser, og i den forbindelse indsamle, indhente, bear-

bejde, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af betydning

for Danmark og danske interesser, herunder for danske enheder mv. i udlan-

det.

Adgangen for FE til at tilvejebringe oplysninger i medfør af den foreslåede

bestemmelse vil kunne bruges vedrørende personer og destinationer, som

tjenesten vurderer kan have betydning i f.eks. en terrormæssig sammenhæng

eller med henblik på at udarbejde det efterretningsmæssige grundlag for

Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Bestemmelsen vil både

kunne bruges i forhold til FE’s målpersoner og i andre sammenhænge i for-

bindelse med tjenestens efterretningsmæssige virksomhed, f.eks. til at ind-

hente oplysninger om passagerer i forbindelse med FE’s rekruttering af kil-

der, som kan bidrage til, at FE får adgang til oplysninger til brug for tjene-

stens opgavevaretagelse.

Det vil som nævnt alene være i forhold til FE’s opgaver efter FE-lovens §

1, nr. 1, at den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter hjemmelsgrundlaget for FE’s selvstændige

indhentning af PNR-oplysninger fra PNR-enheden. Bestemmelsen ændrer

ikke på FE’s adgang til at indhente eller modtage PNR-oplysninger fra an-

dre myndigheder, herunder udenlandske samarbejdspartnere i medfør af de

almindelige regler herfor. FE vil således fortsat kunne indhente PNR-oplys-

ninger fra samarbejdspartnere i medfør af FE-lovens § 3, ligesom FE fort-

sat vil kunne modtage PNR-oplysninger fra eksempelvis PET i medfør af

PET-lovens § 10, stk. 1. Dette vil både kunne være tilfældet, hvor PET har

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

indhentet PNR-oplysninger, som FE også kunne have indhentet i medfør af

den foreslåede bestemmelse, men også hvor PET i øvrigt har indhentet

PNR-oplysninger. Videregivelse fra PET vil kunne være relevant på en

række området, hvor tjenesterne samarbejder, herunder bl.a. i forbindelse

med forebyggelse og modvirkning af terror- og spionagetrusler eller i øv-

rigt, hvor videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af FE’s opga-

ver.

Når PNR-oplysninger er videregivet fra PNR-enheden til FE, finder PNR-

lovens regler ikke anvendelse. FE’s videre behandling, herunder opbeva-

ring, sletning, videregivelse mv., vil ske efter reglerne i FE-loven.

Begrænsningen efter stk. 3 finder tilsvarende anvendelse i forhold til de fo-

reslåede bestemmelser i § 4, stk. 3, nr. 3, § 7, stk. 2, nr. 3, § 10, nr. 3, § 16,

stk. 3, nr. 3, § 18, stk. 2, nr. 3, og § 21, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i forhold til videregivelse af de oplysninger, herunder søgekri-

terier, som efterretningstjenesterne meddeler PNR-enheden i forbindelse

med tjenestens anmodninger om at modtage relevante PNR-oplysninger og

resultatet af behandlingen af oplysningerne, som PNR-enheden i den for-

bindelse foretager for efterretningstjenesterne, til bemærkningerne til § 2,

stk. 3 og 4.

Til § 16

Efter

stk. 1

kan PNR-enheden videregive relevante og nødvendige PNR-op-

lysninger og resultatet af behandlingen af oplysningerne vedrørende de per-

soner, der identificeres ved forhåndsvurderingen i § 10, nr. 1, til en PNR-

enhed i en anden EU-medlemsstat for at forebygge, opdage, efterforske el-

ler retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne

lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel.

En videregivelse efter stk. 1 kan navnlig finde sted, hvor PNR-enheden har

identificeret en bestemt person til yderligere gennemgang ved forhåndsvur-

deringen, f.eks. ved et hit i politiets databaser, forud for personens rejse til

en anden EU-medlemsstat.

PNR-enheden i den anden medlemsstat skal herefter videregive de pågæl-

dende oplysninger til den relevante kompetente myndighed i medlemssta-

ten.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Det foreslås i

stk. 2,

at PNR-enheden efter begrundet anmodning herom og

når det er nødvendigt at få adgang til PNR-oplysninger for at forebygge, op-

dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet,

jf. bilag 2 til denne lov, kan videregive oplysningerne eller resultatet af be-

handlingen af PNR-oplysninger til en anmodende PNR-enhed i en anden

EU-medlemsstat.

Der foreligger således en pligt til at videregive PNR-oplysninger eller resul-

tatet af behandlingen af PNR-oplysninger, hvis betingelserne for videregi-

velse er opfyldt. PNR-enheden i den anden medlemsstat skal herefter vide-

regive de pågældende oplysninger til den relevante kompetente myndighed

i medlemsstaten.

Såfremt oplysningerne er ældre end 6 måneder, og derfor er maskerede, skal

betingelserne i § 21 være opfyldt, hvis de fuldstændige (afmaskerede) op-

lysninger skal videregives til en PNR-enhed i en anden EU-medlemsstat.

PNR-enheden kan efter

stk. 3

anmode en PNR-enhed i en anden EU-med-

lemsstat om at videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen

af oplysningerne, hvis

1) oplysningerne er nødvendige for at forebygge, opdage, efterforske el-

ler retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2 til

denne lov,

2) hvis Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at oplysningerne kan have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyg-

gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,

eller

3) hvis Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at oplysningerne kan

have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod for-

hold i udlandet, jf. dog § 15, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at videregivelse vil kunne ske efter reg-

lerne fastsat i de respektive medlemslande i medfør af retshåndhævelsesdi-

rektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/680/EU af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myn-

digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, ef-

terforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde straf-

feretlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger) eller reg-

lerne om overførsel af oplysninger til tredjelande i PNR-direktivet.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Dette skyldes, at PNR-direktivet på grund af det danske retsforbehold ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Den daværende regering

(Venstre) har ved brev af 17. maj 2016 på baggrund af politisk enighed med

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre

og Det Konservative Folkeparti og mandat fra Folketingets Europaudvalg

anmodet Kommissionen om at indlede forhandlinger om indgåelse af en in-

ternational aftale mellem Danmark og Den Europæiske Union om dansk til-

knytning til PNR-direktivet. Aktuelt – indtil en aftale eventuelt måtte blive

indgået mellem Danmark og EU om dansk tilknytning til PNR-direktivet –

vil videregivelse af oplysninger fra PNR-enhederne i de andre medlemssta-

ter til den danske PNR-enhed således være reguleret efter ovenstående re-

gelsæt og ikke efter PNR-direktivets regler om udveksling af oplysninger

mellem medlemsstater.

For vidt angår slettefrister mv. for de PNR-oplysninger, som PNR-enheden

modtager fra PNR-enheder i andre medlemsstater finder reglerne i retshånd-

hævelsesloven anvendelse, jf. § 2, stk. 2.

Til § 17

Det foreslås i § 17, at PNR-enheden i hastende tilfælde kan videregive PNR-

oplysninger direkte til en kompetent myndighed i en anden EU-medlems-

stat, der er kompetent i forhold til at forebygge, opdage, efterforske eller

retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, jf. bilag 2 til denne lov,

der kan straffes med mindst 3 års fængsel. Der er tale om en undtagelsesbe-

stemmelse, som alene finder anvendelse, hvis en videregivelse efter § 16

ikke er mulig eller hensigtsmæssig.

Bestemmelsen omfatter situationer, hvor det af tekniske eller praktiske

grunde ikke er muligt at fremsætte en begrundet anmodning tilstrækkeligt

hurtigt i lyset af, at der er tale om hastende tilfælde, hvor øjemedet forspil-

des, hvis PNR-oplysningerne først skal videregives til en relevant PNR-en-

hed i medfør af den generelle bestemmelse i § 16. Dette kan eksempelvis

være relevant i situationer, hvor der er tale om en kort flyrute og en passa-

ger, der først har bestilt sin rejse umiddelbart før flyets afgang.

De kompetente myndigheder i de andre EU-medlemsstater skal efter PNR-

direktivets artikel 7, stk. 3, forstås som listen over kompetente myndighe-

der, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Anmodning om videregivelse direkte til en kompetent myndighed i en an-

den EU-medlemsstat skal sendes i kopi til den anmodende medlemsstats

PNR-enhed.

Såfremt oplysningerne er ældre end 6 måneder, og derfor er maskerede, skal

betingelserne i § 21 være opfyldt, hvis de fuldstændige (afmaskerede) op-

lysninger skal videregives til den kompetente myndighed.

Til § 18

Det foreslås i

stk. 1,

at PNR-enheden skal indhente og videregive PNR-op-

lysninger til en anden EU-medlemsstats PNR-enhed efter anmodning

herom, hvis adgangen til oplysningerne er nødvendig for at reagere på en

konkret og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller grov krimi-

nalitet, jf. bilag 2, der kan straffes med mindst 3 års fængsel.

Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse til den generelle regel i § 16

og finder anvendelse, hvis en konkret og reel trussel nødvendiggør en ind-

hentning. Bestemmelsen vedrører dermed også de tilfælde, hvor luftfarts-

selskaberne fra sag til sag kan videregive PNR-oplysninger på andre tids-

punkter end de i § 4, stk. 1, nævnte, og er dermed omfattet af lovforslagets

§ 4, stk. 3.

PNR-enheden skal efter indhentning af PNR-oplysninger, videregive oplys-

ningerne til den anmodende PNR-enhed.

Det foreslås i

stk. 2,

hvornår PNR-enheden kan anmode en PNR-enhed i en

anden EU-medlemsstat om at indhente PNR-oplysninger på ikke fastlagte

leveringstidspunkter.

Der henvises til bemærkningerne til § 16, stk. 3.

Til § 19

Det foreslås i

§ 19,

at PNR-enheden efter begrundet anmodning, og når det

er nødvendigt at få adgang til oplysningerne for at forebygge, opdage, efter-

forske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, jf. bilag 2

til denne lov, der kan straffes med mindst 3 års fængsel, skal videregive

PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til Euro-

pol.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Europol er inden for rammerne af sine kompetencer af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske

Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) (Europol-for-

ordningen), berettiget til at anmode PNR-enheden om oplysninger, der er

relevante som led i Europols opgavevaretagelse. Europol kan således fra sag

til sag fremsende en behørigt begrundet elektronisk anmodning til PNR-en-

heden. Anmodningen skal angive de grunde, på baggrund af hvilke Europol

finder, at videregivelsen af PNR-oplysninger eller resultatet af behandlin-

gen af PNR-oplysninger i væsentlig grad vil bidrage til at forebygge, op-

dage eller efterforske den pågældende strafbare handling.

Det følger af Europol-forordningens artikel 7, stk. 6, at hver medlemsstat

skal tilvejebringe Europol den information, der er nødvendig for, at Euro-

pol skal kunne opfylde sine mål, som er angivet i Europol-forordningens ar-

tikel 3. Forordningen pålægger derfor medlemslandene en forpligtelse til at

give oplysninger til Europol.

Det følger af PNR-direktivets artikel 10, stk. 2, at Europol kan fremsende

en sådan anmodning, når det er strengt nødvendigt for at støtte og styrke

medlemsstaternes tiltag med henblik på at forebygge, opdage eller efterfor-

ske en konkret terrorhandling eller grov kriminalitet, for så vidt den pågæl-

dende handling eller kriminalitet er omfattet af Europols kompetence.

Det bemærkes – i overensstemmelse med forarbejderne til retshåndhævel-

sesloven – at det i praksis ikke er muligt at angive en væsentlig forskel på

kriterierne »strengt nødvendigt« og »nødvendigt«, hvorfor PNR-direktivets

skærpelse af nødvendighedskriteriet ikke skal tillægges nogen særlig betyd-

ning. PNR-enhedens videregivelse til Europol skal således vurderes efter

samme kriterier som en videregivelse efter bestemmelserne i dette kapitel.

Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger i afsnit

2.3.3.6 i lovforslag L nr. 168 fremsat den 28. marts 2017.

Bestemmelsen vil navnlig finde anvendelse i de tilfælde, Europol har frem-

sat en begrundet anmodning til PNR-enheden om at foretage en forhånds-

vurdering efter § 10, nr. 1, af bestemte personer i forbindelse med de pågæl-

dende kommende flyafgange. I den forbindelse vil resultatet af behandlin-

gen af oplysningerne om personerne skulle videregives til Europol, hvis be-

tingelsen i § 19 er opfyldt.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Såfremt oplysningerne er ældre end 6 måneder, og derfor er maskerede, skal

betingelserne i § 21 være opfyldt, hvis de fuldstændige (afmaskerede) op-

lysninger skal videregives til Europol.

I det omfang reglerne i dette lovforslag ikke finder anvendelse, vil reglerne

i retshåndhævelsesloven gælde for behandlingen af oplysninger. En efter-

følgende videregivelse af PNR-oplysninger fra eksempelvis politiet til Eu-

ropol vil således skulle ske efter de almindelige regler, dvs. efter de samme

regler som for videregivelse af personoplysninger mellem de kompetente

myndigheder i Danmark eller de kompetente myndigheder i øvrige medlem-

sstater.

Til § 20

Det foreslås i

stk. 1,

at PNR-enheden kan overføre PNR-oplysninger eller

resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger til en myndighed i et tred-

jeland eller en international organisation, der har kompetence til at fore-

bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner, under nærmere opregnede betingelser. Over-

førsel kan således herefter bl.a. ikke ske til andre tredjelandsmyndigheder

end dem, der efter deres nationale ret er kompetente til at varetage opgaver

svarende til dem, der er opregnet i stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen omfatter både tredjelande og internationale organisationer,

da det må lægges til grund, at begrebet »tredjeland« efter den generelle da-

tabeskyttelsesret også omfatter internationale organisationer.

Internationale organisationer er ikke nævnt i PNR-direktivet, men artikel 11

henviser dog direkte til artikel 13 i Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA

af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, der har over-

skriften »Videregivelse til de kompetente myndigheder i tredjestater eller til

internationale organer«.

Et eksempel på en international organisation, der er kompetent i forhold til

de formål, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, er Interpol.

Det bemærkes, at hvis PNR-oplysningerne er ældre end 6 måneder, og der-

for er maskerede, skal betingelserne i § 21 være opfyldt, hvis de fuldstæn-

dige (afmaskerede) oplysninger skal videregives til et tredjeland eller en in-

ternational organisation.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Det foreslås videre i

stk. 2,

at hvis PNR-oplysninger eller resultatet af be-

handlingen af PNR-oplysninger er modtaget fra en anden EU-medlemsstat,

kan PNR-enheden overføre oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1,

og efter forudgående samtykke fra den pågældende medlemsstat. Således

kan PNR-oplysninger eller resultatet af behandling af PNR-oplysninger ikke

overføres til tredjelande og internationale organisationer, hvis den medlems-

stat fra hvem oplysningerne stammer nægter at samtykke hertil.

Det foreslås dog videre, at hvis et forudgående samtykke fra den pågæl-

dende EU-medlemsstat ikke kan indhentes i tide, kan PNR-enheden videre-

give oplysningerne, hvis det er afgørende for at reagere på en konkret og

reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at der er mulighed for at over-

føre oplysninger uden at skulle afvente en godkendelse fra den myndighed

i en anden EU-medlemsstat, hvor oplysningerne er modtaget, hvis der fore-

ligger kvalificerede omstændigheder for overførslen.

Det foreslås desuden i

stk. 3,

at hvis PNR-oplysninger eller resultatet af be-

handlingen af PNR-oplysninger videregives efter stk. 2, 2. pkt., dvs. uden et

forudgående samtykke, skal PNR-enheden hurtigst muligt orientere den på-

gældende medlemsstat om overførslen.

Efter den foreslåede

stk. 4

skal enhver overførsel efter stk. 1 og stk. 2 regi-

streres. Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver skal underrettes herom og kan

underkaste overførslen en efterfølgende kontrol.

Databeskyttelsesrådgiveren skal således underrettes om, hvilke PNR-oplys-

ninger, jf. bilag 1, der overføres. Derudover skal databeskyttelsesrådgiveren

underrettes om, hvilke resultater af behandlingen af PNR-oplysninger der

overføres. Det kan f.eks. være resultatet af konkret analyser eller profilerin-

ger og indholdet af besvarelsen af konkrete anmodninger fra kompetente

myndigheder i udlandet.

Databeskyttelsesrådgiveren skal underrettes inden overførslen foretages el-

ler umiddelbart herefter, når en forudgående underretning vurderes ikke at

kunne finde sted grundet sagens hastende karakter.

Ligesom det er tilfældet med de andre bestemmelser i dette kapitel, vil over-

førsler til tredjelande og internationale organisationer af PNR-oplysninger

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

eller resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger, der indgår i en konkret

sag, kunne finde sted i medfør af retshåndhævelseslovens kapitel om tred-

jelandsoverførsler og lovens generelle behandlingsregler. Det vil være til-

fældet, hvor oplysningerne f.eks. er videregivet til politiet som kompetent

myndighed, som behandler oplysningerne i forbindelse med en konkret

straffesag.

Det bemærkes, at Færøerne og Grønland betragtes som tredjelande efter de

generelle databeskyttelsesretlige regler, der er fastsat i retshåndhævelseslo-

ven. I det omfang dette også fremover er tilfældet, vil PNR-enheden alene

kunne overføre PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplys-

ningerne til Færøerne og Grønland i overensstemmelse med lovforslagets §

20.

Til § 21

Den foreslåede

stk. 1

fastsætter, hvornår afmaskerede PNR-oplysninger kan

videregives til de kompetente myndigheder, PET, FE, kompetente myndig-

heder eller PNR-enheder i andre EU-medlemsstater, Europol, tredjelande og

internationale organisationer.

De kompetente myndigheder i de andre EU-medlemsstater skal efter PNR-

direktivets artikel 7, stk. 3, forstås som listen over kompetente myndighe-

der, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan politiet, Toldstyrelsen, kompetente

myndigheder eller PNR-enheder i andre EU-medlemsstater, tredjelande og

internationale organisationer modtage afmaskerede PNR-oplysninger, hvis

der er rimelig grund til at tro, at videregivelsen er nødvendig for at fore-

bygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kri-

minalitet, jf. bilag 2 til dette lovforslag, der kan straffes med mindst 3 års

fængsel. Videregivelse af afmaskerede PNR-oplysninger efter denne be-

stemmelse sker efter rettens kendelse, jf. stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 inde-

bærer, at der vil skulle foreligge helt specifikke forhold, f.eks. i form af ef-

terretninger fra igangværende efterforskninger, strategiske analyser, efter-

forskningsoplæg eller analyser af PNR-oplysninger, der godtgør, at en vide-

regivelse af oplysningerne med rimelig grund må anses for nødvendig for at

fremme en konkret efterforskning. Kriteriet er skærpet i forhold til videre-

givelse af PNR-oplysninger, der ikke er ældre end 6 måneder.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

I forhold til videregivelse til efterretningstjenesterne, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, er

det henholdsvis PET og FE – og ikke PNR-enheden – der vurderer, om be-

tingelserne for videregivelse af de afmaskerede PNR-oplysninger er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7.

Afgørelse om videregivelse af afmaskerede PNR-oplysninger til de kompe-

tente myndigheder, jf. bilag 3 til dette lovforslag, kompetente myndigheder

eller PNR-enheder i andre EU-medlemsstater, Europol, tredjelande eller in-

ternationale organisationer efter stk. 1, nr. 1, træffes af retten ved kendelse

efter PNR-enhedens eller politiets begæring, jf. den foreslåede

stk. 2.

Kompetencen til at beslutte, om videregivelse af afmaskerede oplysninger

kan godkendes, er efter bestemmelsen henlagt til retten. Det bemærkes, at

rettens kendelse skal ledsages af grunde i overensstemmelse med den almin-

delige bestemmelse i retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt.

Såfremt videregivelsens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle af-

ventes, kan PNR-enheden eller politiet efter

stk. 3

træffe beslutning om, at

de afmaskerede PNR-oplysninger kan videregives til de kompetente myn-

digheder, jf. bilag 3 til dette lovforslag, kompetente myndigheder eller PNR-

enheder i andre EU-medlemsstater, Europol, tredjelande eller internationale

organisationer. I så fald skal PNR-enheden eller politiet snarest muligt og

senest inden 24 timer fra, at videregivelsen finder sted, forelægge sagen for

retten, der ved kendelse afgør, om videregivelsen kan godkendes. Det be-

mærkes, at 24-timers-fristen gælder for PNR-enhedens eller politiets fore-

læggelse, men ikke for rettens afgørelse. Finder retten frem til, at de afma-

skerede PNR-oplysninger ikke kan videregives, skal oplysningerne straks

slettes af den modtagende myndighed.

Inden retten træffer afgørelse om, hvorvidt videregivelsen kan godkendes,

skal luftfartsselskabet, som PNR-oplysningerne er indsamlet hos, efter den

foreslåede

stk. 4

gives adgang til at udtale sig. Bestemmelsen fastslår såle-

des en ret til kontradiktion for det luftfartsselskab, som PNR-oplysningerne

er indsamlet hos af PNR-enheden. Dette svarer til, hvad der gælder ved edi-

tion efter retsplejelovens § 806, stk. 6, som er de regler, der i dag regulerer

politiets adgang til PNR-oplysninger. Såfremt PNR-oplysningerne er ind-

samlet hos flere luftfartsselskaber, skal samtlige af de pågældende luftfarts-

selskaber gives adgang til at udtale sig. Udtalelsen behøver ikke at blive af-

givet indenretligt, men kan fremsættes til politirapport, der dokumenteres

over for retten.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Til § 22

Det fastsættes i

stk. 1,

at Datatilsynet er tilsynsmyndighed for så vidt angår

PNR-enhedens behandling af personoplysninger.

Datatilsynet er efter retshåndhævelseslovens § 37 tilsynsmyndighed for rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Dermed

gælder bestemmelserne om Datatilsynets opgaver og beføjelser, som fast-

lagt i retshåndhævelseslovens kapitel 20.

Rigspolitiet er som dataansvarlig for PNR-enhedens behandling af perso-

noplysninger dermed forpligtet til at videregive enhver oplysning, der er af

betydning for Datatilsynets virksomhed, jf. retshåndhævelseslovens § 41.

Det forudsættes, at Datatilsynet 6 måneder efter, at Rigspolitiets nye it-løs-

ning er sat i drift, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 3, udarbejder en

skriftlig evaluering af PNR-enhedens behandling af personoplysninger.

Evalueringen skal navnlig indeholde en vurdering af, om PNR-enheden be-

handler personoplysninger i overensstemmelse med dette lovforslag og rets-

håndhævelsesloven. Evalueringen vil blive oversendt til Folketingets Rets-

udvalg.

stk. 2

fastsættes det, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er tilsyns-

myndighed for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplysnin-

ger for PET og FE.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil således kunne prøve PNR-enhe-

dens behandling af personoplysninger i forbindelse med varetagelsen af

PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser

af straffelovens kapitel 12 og 13 samt PNR-enhedens behandling af perso-

noplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer i

forbindelse med varetagelsen af FE’s virksomhed rettet mod forhold i ud-

landet. Ved »i Danmark hjemmehørende fysiske personer« skal forstås dan-

ske statsborgere, nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til op-

hold i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt asylan-

søgere med (kendt) ophold i Danmark i mere end 6 måneder.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne

fører tilsyn med PET og FE. Det foreslås på den baggrund, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne fører tilsyn med PNR-enhedens behandling af per-

sonoplysninger, der foretages som led i varetagelsen af efterretningstjene-

sternes virksomhed. Reglerne om Tilsynet med Efterretningstjenesternes

kompetence og opgaver i PET-lovens kapitel 9 og i FE-lovens kapitel 7 fin-

der derfor anvendelse i forhold til tilsynet med denne del af PNR-enhedens

behandling af personoplysninger.

Til § 23

Det foreslås i

stk. 1,

at PNR-enheden skal opbevare dokumentation vedrø-

rende alle behandlingssystemer og procedurer. Dokumentationen skal

mindst omfatte

1) navn og kontaktoplysninger på personalet i PNR-enheden, der behand-

ler PNR-oplysninger,

2) de forskellige niveauer af autorisationer vedrørende adgangen til op-

lysninger for personalet i PNR-enheden,

3) anmodninger indgivet af henholdsvis kompetente myndigheder, PET,

FE og andre medlemsstaters kompetente myndigheder eller PNR-enhe-

der, og

4) anmodninger om og overførsler af PNR-oplysninger til tredjelande og

internationale organisationer

Dokumentationen kan f.eks. bestå af logs fra de relevante it-systemer, op-

bevaring af korrespondance mv.

Det foreslås i

stk. 2,

at PNR-enheden efter anmodning skal stille dokumen-

tation til rådighed for tilsynsmyndigheden. De i stk. 2 omtalte myndigheder

er Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 22.

Til § 24

Det foreslås i

stk. 1,

at PNR-enheden skal sikre at der foretages logning af

mindst visse behandlingsaktiviteter.

Det foreslås videre i

stk. 2,

at logningen af oplysninger efter stk. 1, nr. 1-5,

skal gøre det muligt at fastlægge formålet med samt datoen og tidspunktet

for behandlingsaktiviteterne. Derudover skal det i forhold til de i stk. 1, nr.

2 og 4 nævnte behandlingsaktiviteter være muligt at identificere brugeren,

der har foretaget behandlingsaktiviteten, samt modtageren af oplysningerne.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Med »brugeren« forstås den medarbejder hos PNR-enheden, der har foreta-

get behandlingsaktiviteten.

Modtageren af oplysningerne kan f.eks. være en kompetent myndighed, jf.

bilag 3, eller en anden EU-medlemsstats PNR-enhed.

Det foreslås i

stk. 3,

at logning af oplysninger udelukkende må anvendes til

kontrol og egenkontrol, for at sikre dataintegriteten og datasikkerheden el-

ler til revision.

Det foreslås i

stk. 4,

at logningen af oplysninger opbevares i fem år.

Det foreslås i

stk. 5,

at PNR-enheden efter anmodning skal stille logning af

oplysninger til rådighed for tilsynsmyndigheden, dvs. Datatilsynet eller Til-

synet med Efterretningstjenesterne.

Til § 25

Det foreslås i

stk. 1,

at Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver, der er udpe-

get efter § 30 i retshåndhævelsesloven, er ansvarlig for at føre tilsyn med

PNR-enhedens behandling af PNR-oplysninger og at gennemføre relevante

beskyttelsesforanstaltninger. Kravet om at gennemføre relevante beskyttel-

sesforanstaltninger vil i al væsentlighed skulle udfyldes i praksis. Dog vil

der i praksis kunne søges fortolkningsbidrag i de krav, der følger af rets-

håndhævelseslovens § 27 om behandlingssikkerhed.

stk. 2

foreslås det, at PNR-enheden – og dermed den eller de myndighe-

der, hvor PNR-enheden er forankret, jf. dog stk. 3 – skal give databeskyttel-

sesrådgiveren adgang til alle oplysninger og behandlingsaktiviteter, der er

nødvendige for, at databeskyttelsesrådgiveren kan udføre sine opgaver. Her-

med sikres det, at den interne kontrolfunktion som databeskyttelsesrådgive-

ren tillægges efter lovens regler effektivt kan udmøntes i praksis.

Bestemmelsen omfatter enhver fysisk lokalitet, it-systemer mv., som PNR-

enheden anvender til at behandle oplysninger.

Bestemmelsen omfatter navnlig alle de oplysninger, som PNR-enheden be-

handler, herunder loggede oplysninger og eventuelle algoritmer. Det be-

mærkes i den forbindelse, at databeskyttelsesrådgiveren skal have adgang

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

til oplysninger, der er nødvendige for at forhindre bl.a. retsstridig behand-

ling af følsomme personoplysninger.

Det foreslås i

stk. 3,

at stk. 1 og 2 samt §§ 26 og 27 ikke finder anvendelse

for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personoplysninger for PET

og FE.

Til § 26

Det foreslås i

stk. 1,

at Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver er ansvarlig

for at udføre de opgaver, der er angivet i retshåndhævelseslovens § 31.

Databeskyttelsesrådgiveren skal dermed i forhold til PNR-enheden

1) underrette og rådgive PNR-enhedens ansatte, der behandler personop-

lysninger, om deres forpligtelser i medfør af dette lovforslag og anden

lovgivning om databeskyttelse,

2) overvåge overholdelsen af dette lovforslag og anden lovgivning om

databeskyttelse og af de politikker der er fastsat af PNR-enheden om be-

skyttelse af personoplysninger, herunder fordeling af ansvar, oplysnings-

kampagner og uddannelse af det personale, der medvirker ved behand-

lingsaktiviteterne og de tilhørende revisioner, og

3) samarbejde med tilsynsmyndigheden (dvs. Datatilsynet) og fungere

som tilsynsmyndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behand-

ling og høre tilsynsmyndigheden, når det er hensigtsmæssigt, om even-

tuelle andre spørgsmål.

Det foreslås i

stk. 2,

at enhver har ret til at kontakte databeskyttelsesrådgi-

veren om alle spørgsmål i tilknytning til behandlingen af den pågældendes

PNR-oplysninger efter dette lovforslag. Bestemmelsen udgør en adgang for

enkeltpersoner (registrerede) til at kontakte databeskyttelsesrådgiveren,

f.eks. for at henlede databeskyttelsesrådgiverens opmærksomhed på uhen-

sigtsmæssige konsekvenser af behandlingen af PNR-oplysninger. Databe-

skyttelsesrådgiveren vil herefter have til opgave at tage hånd om henvendel-

sen inden for de rammer, som lovforslaget opstiller. Bestemmelsen udgør

ikke en ret for den registrerede til f.eks. at få indsigt i PNR-oplysninger el-

ler berigtiget oplysningerne. Sådanne anmodninger skal behandles efter

retshåndhævelseslovens bestemmelser, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

§ 26 gælder ikke for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personop-

lysninger for PET og FE, jf. den foreslåede § 25, stk. 3.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Til § 27

Det foreslås i

§ 27,

at hvis behandlingen af enhver form for oplysninger ikke

er sket lovligt, kan databeskyttelsesrådgiveren forelægge spørgsmålet for

Datatilsynet.

§ 27 gælder ikke for så vidt angår PNR-enhedens behandling af personop-

lysninger for PET og FE, jf. den foreslåede § 25, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter en legalitetsprøvelse af enhver form for behandling

af oplysninger. Der er dermed også tale om oplysninger, som ikke er PNR-

oplysninger, jf. bilag 1. Hvis behandlingen af personoplysninger ikke er sket

lovligt i henhold til retshåndhævelsesloven, kan databeskyttelsesrådgiveren

forelægge spørgsmålet herom for Datatilsynet. Der er således ikke pligt for

databeskyttelsesrådgiveren til at forelægge sådanne sager.

En forelæggelse for Datatilsynet efter bestemmelsen bør navnlig finde sted,

når databeskyttelsesrådgiveren har konstateret gentagne ensartede overtræ-

delser. En forelæggelse bør i øvrigt finde sted, hvis databeskyttelsesrådgi-

veren har konstateret en manglende vilje hos de relevante myndigheder til

at træffe passende foranstaltninger for at undgå gentagelse.

Ved »behandling« forstås i denne forbindelse enhver aktivitet eller række af

aktiviteter med eller uden brug af automatisk behandling, som personoplys-

ninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, jf. § 3,

nr. 2, i retshåndhævelsesloven. Behandling omfatter bl.a. videregivelse til

de kompetente myndigheder.

Databeskyttelsesrådgiveren skal inden en beslutning om at forelægge et

spørgsmål i overensstemmelse med denne bestemmelse for Datatilsynet i

relevant omfang samarbejde med den relevante kompetente myndighed med

henblik på at adressere konkrete overtrædelser af lovens krav.

Til § 28

Det foreslås i

stk. 1,

at et luftfartsselskab, der undlader at efterkomme en an-

modning fra Rigspolitiet efter § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, om at videregive

PNR-oplysninger, straffes med bøde. Straf vil alene kunne pålægges i det

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

omfang, luftfartselskabet har modtaget en sådan anmodning, og anmodnin-

gens nærmere indhold – eventuelt fastsat på baggrund af nærmere admini-

strative regler herom udstedt efter § 3, stk. 4 – må anses for overtrådt.

stk. 2

foreslås det, at der ved fastsættelsen af straffen efter bestemmelsen i

stk. 1 kan tages hensyn til antallet af passagerer på den berørte flyvning, og

om luftfartsselskabet tidligere har begået en overtrædelse efter dette lovfor-

slag. Dette indebærer, at den samlede effekt af det enkelte luftfartselskabs

manglende efterlevelse skal inddrages i vurderingen af straffens fastsæt-

telse.

Ved fastsættelsen af straffen skal der endvidere navnlig tages hensyn til, at

bøden skal være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning. Bødestraffen vil i førstegangstilfælde, som ud-

gangspunkt være mellem 10.000 kr. og 100.000 kr. pr. flyvning, hvor der

ikke videregives PNR-oplysninger i overensstemmelse med lovforslagets

krav. Der kan ved fastsættelsen bl.a. tages hensyn til antallet af passagerer

på den pågældende flyvning.

Straffen kan nedsættes eller bortfalde helt, hvis overtrædelsen skyldes und-

skyldelige omstændigheder. Dette vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis luft-

fartsselskabet kan påvise, at det grundet forhold hos tredjemand – og desu-

agtet at selskabet har udfoldet rimelige bestræbelser på at afhjælpe forhol-

det – har været afskåret fra at videregive PNR-oplysninger i overensstem-

melse med lovforslagets krav, eller hvor et fly, der ikke er beregnet til at an-

komme til Danmark, pludselig er blevet omdirigeret til at lande i Danmark.

I den foreslåede

stk. 3

fastsættes det, at der kan pålægges selskaber mv.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Til § 29

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Til § 30

Til nr. 1

Det foreslås, at § 4, stk. 2 og 3, i PET-loven, der udgør den nuværende PNR-

ordning, hvorefter PET (via Toldstyrelsen) har adgang til PNR-oplysninger

ophæves.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Efter PET-lovens § 4, stk. 2, skal told- og skatteforvaltningen videregive op-

lysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten

vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens

opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 og 13. Efter § 4, stk. 3, kan justitsministeren efter

forhandling med skatteministeren fastsætte regler om, hvordan oplysnin-

gerne efter stk. 2 skal stilles til rådighed for PET.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 1, og af-

snit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 31

Til nr. 1

Det foreslås, at § 3, stk. 4 og 5, i FE-loven, der udgør den nuværende PNR-

ordning, hvorefter FE (via Toldstyrelsen) har adgang til PNR-oplysninger

ophæves.

Efter FE-lovens § 3, stk. 4, skal told- og skatteforvaltningen videregive op-

lysninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til FE, hvis tjenesten

vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens

virksomhed rettet mod forhold i udlandet, og oplysninger vedrører perso-

ner, der ikke er danske statsborgere.

Efter § 3, stk. 5, kan forsvarsministeren efter forhandling med skattemini-

steren fastsætte regler om, hvordan oplysningerne efter stk. 4 skal stilles til

rådighed for FE. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1004

af 24. august 2017 om FE’s adgang til passageroplysninger, der med lovfor-

slagets ikrafttræden vil bortfalde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 1, og af-

snit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 32

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve toldlovens § 17, stk. 4 og 6.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Efter toldlovens § 17, stk. 4, har virksomheder, der driver trafik med luft-

fartøjer, pligt til at give oplysninger om passagerer og besætning på luftfar-

tøjer, som virksomhederne er i besiddelse af, til told- og skatteforvaltningen

til brug for udøvelse af toldkontrol, forebyggelse og efterforskning af over-

trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 og FE’s virksomhed rettet mod

forhold i udlandet. Efter § 17, stk. 6, fastsætter skatteministeren efter for-

handling med justitsministeren og forsvarsministeren nærmere regler om

oplysningsforpligtelsen efter stk. 4, herunder hvordan oplysningerne stilles

til rådighed for told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller op-

lysningerne skal meddeles. Der kan endvidere fastsættes regler om told- og

skatteforvaltningens behandling af de oplysninger, der modtages.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 1, og af-

snit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen ændrer toldlovens § 79, nr. 1 og 2, således at der ikke læn-

gere henvises til toldlovens § 17, stk. 4.

Efter toldlovens § 79, nr. 1 og 2, straffes med bøde de luftfartsselskaber, der

forsætligt eller groft uagtsomt, dels underlader at give PNR-oplysninger og

oplysninger om besætning på luftfartøjer, som told- og skatteforvaltningen

kan afkræve, dels undlader at efterkomme et meddelt påbud herom.

Der er tale om en konsekvensændring i lyset af, at toldlovens § 17, stk. 4,

foreslås ophævet efter nr. 1.

Til § 33

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve luftfartslovens § 148 a.

Luftfartslovens § 148 a blev indsat med anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8.

juni 2006) med henblik på at give PET en hurtigere og mere effektiv adgang

til oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der

ankommer til eller afgår fra Danmark. Sigtet med luftfartslovens § 148 a var

at danne grundlag for etablering af et dansk PNR-system. Bestemmelsen er

ikke sat i kraft.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

Luftfartslovens § 148 a indebærer en forpligtelse for luftfartsselskaber til at

registrere og opbevare nærmere angivne PNR-oplysninger i 1 år og en pligt

på begæring fra PET – uden retskendelse – at udlevere de omhandlede PNR-

oplysninger til brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 og 13.

Efter bestemmelsen bemyndiges transport- og energiministeren til – efter

forhandling med justitsministeren – at fastsætte nærmere regler om luftfarts-

selskabernes registrering og opbevaring af PNR-oplysninger samt om luft-

fartsselskabernes praktiske bistand til PET ved udlevering af oplysningerne.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte regler om PET’s

online adgang (såkaldt terminaladgang) til luftfartsselskabernes bookingsy-

stemer.

Luftfartslovens § 148 a skulle have været sat i kraft, når det var afklaret,

hvordan det danske PNR-system rent teknisk skulle opbygges. Under Fol-

ketingets behandling af anti-terrorpakke II blev det tilkendegivet, at den

nærmere tekniske udformning af systemet skulle ske efter forhandlinger

med luftfartsselskaberne og under hensyntagen til tekniske og økonomiske

forhold, således at der ville blive tale om en løsning, der ikke indebar ufor-

holdsmæssigt store udgifter for luftfartsselskaberne.

Drøftelserne med luftfartsselskaberne tydeliggjorde, at etableringen af et

dansk PNR-system af den forudsatte art, på en række punkter ville være

mere teknisk kompliceret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af luft-

fartslovens § 148 a. Dette skyldes bl.a., at luftfartsselskabernes bookingsy-

stemer er mere teknisk komplicerede og uensartede end oprindeligt antaget.

Endvidere viste erfaringerne fra PET’s efterforskninger og fra andre lande,

at det formentlig var nødvendigt at fastsætte regler om opbevaring af PNR-

oplysninger i en længere periode end 1 år. PET vurderede bl.a. på denne

baggrund, at luftfartslovens § 148 a ikke burde sættes i kraft uændret.

Sideløbende med drøftelserne om etablering af et dansk PNR-system frem-

satte Kommissionen forslag om etablering af et europæisk PNR-system

(PNR-direktivet). Der henvises i den forbindelse til afsnit 1.1 i de alminde-

lige bemærkninger.

Det videre arbejde med et dansk PNR-system blev på den baggrund – uan-

set at Danmark grundet retsforbeholdet som udgangspunkt ikke er omfattet

af det europæiske PNR-system – af praktiske og ressourcemæssige grunde

sat i bero for at afvente det endelige udfald af forhandlinger i EU.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Udkast til lovforslag om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), fra justitsministeren

PNR-direktivet blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 14. april 2016 og

af Rådet den 21. april 2016. Nærværende lovforslag har til formål – foruden

at etablere et dansk PNR-system – at skabe rammerne for en aftale med

Kommissionen om en dansk tilknytning til PNR-direktivet. Luftfartslovens

§ 148 a vil på den baggrund ikke blive sat kraft og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre luftfartslovens § 149, stk. 5, således at der ikke læn-

gere henvises til luftfartslovens § 148 a.

Luftfartslovens § 148 a indebærer en forpligtelse for luftfartsselskaber til at

registrere og opbevare nærmere angivne PNR-oplysninger i 1 år og en pligt

på begæring fra PET – uden retskendelse – at udlevere de omhandlede PNR-

oplysninger til brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 og 13.

Efter bestemmelsen bemyndiges transport- og energiministeren til – efter

forhandling med justitsministeren – at fastsætte nærmere regler om luftfarts-

selskabernes registrering og opbevaring af PNR-oplysninger samt om luft-

fartsselskabernes praktiske bistand til PET ved udlevering af oplysningerne.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte regler om PET’s

online adgang (såkaldt terminaladgang) til luftfartsselskabernes bookingsy-

stemer.

Efter luftfartslovens § 149, stk. 5, straffes overtrædelser af navnlig § 148 a

med bøde.

Der er tale om en konsekvensændring i lyset af, at luftfartslovens § 148 a

foreslås ophævet efter nr. 1.

Til § 34

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at §§

1-29 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold til-

siger.