Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
27. marts 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 507
”Der er i den forbindelse navnlig usikkerhed om, hvordan den omtalte reduktion af de of-
fentlige serviceudgifter (og derigennem den offentlige beskæftigelse) på ca. 10 pct. i for-
hold til grundforløbet i 2030 potentielt kan have afledte virkninger på sigt, fx via mulige
indvirkninger på kvaliteten i uddannelsessystemet, af forebyggende indsatser og behand-
linger i sundhedssystemet, eller børns læring og udvikling i daginstitutioner mv. Dermed
er der også usikkerhed om, hvilke langsigtede BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan
være forbundet med ændringen i de offentlige serviceudgifter i forhold til de mellemfriste-
de forløb.”
Samtidig fremgår det af Finansministeriets redegørelse om dynamiske effekter af offent-
ligt forbrug offentliggjort den 28. maj 2018, at (side 11):
• ”Sammenlignet med en situation, hvor den enkelte selv skulle betale for sundhedsbe-
handlinger, uddannelser, børnepasning og ældrepleje, kan der alt andet lige opretholdes
en tryg og komfortabel tilværelse med en lavere arbejdsindkomst (set over et livsforløb),
når det offentlige stiller disse ydelser gratis til rådighed. En sådan såkaldt indkomsteffekt
kan isoleret set bidrage til at reducere arbejdsudbuddet.
• Rammevilkårene for offentlig produktion kan være mindre fremmende for fx innovation
og effektivitet end for private virksomheder, som er underlagt konkurrence og krav om af-
kast af den investerede kapital. Herudover kan det være vanskeligt at sikre, at den tilveje-
bragte kvalitet og mængde af offentlige serviceydelser stemmer præcist med den enkelte
borgers ønsker og behov, i tilfælde hvor ydelserne stilles til rådighed for borgerne efter
politisk fastlagte kriterier, og allokeringen derfor ikke kan ske ved almindelige markeds-
mekanismer. Sådanne forhold kan isoleret set medvirke til negative produktivitetseffek-
ter.”
Desuden konkluderes det i redegørelsen (side 11), at ”Det er som udgangspunkt ikke
muligt at skønne over, hvilke effekter det vil have at øge det offentlige forbrug på et givent
område med et bestemt beløb, hvis det ikke kan specificeres konkret, hvad pengene skal
gå til. Blandt andet i lyset af usikkerheden angående fortegn og størrelsesorden er det ef-
ter Finansministeriets opfattelse i sådanne tilfælde det bedst mulige udgangspunkt ikke at
indregne nogen dynamiske effekter.”
Vil ministeren på baggrund af ovenstående bekræfte, at den usikkerhed, der henvises til i
svaret på FIU alm del - spørgsmål 25 går i begge retninger, dvs. at reduktionen i det of-
fentlige forbrug på 10 pct. i forhold til grundforløbet både kan have positive og negative
effekter på BNP og beskæftigelse?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
1/2