FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 97
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget

Samråd om det europæiske semester 2019

Sammenfatning

Som led i samordningen af EU-landenes økonomiske politikker under det

europæiske semester har Kommissionen netop udarbejdet såkaldte lan-

derapporter, som indgår som en del af grundlaget for Kommissionens

kommende forslag til landespecifikke anbefalinger.

I rapporterne gennemgår Kommissionen medlemslandenes efterlevelse

af landespecifikke henstillinger fra juli 2018, fremskridt mht. målene i Eu-

ropa 2020-strategien, opfyldelse af krav i forbindelse med den sociale

søjle og mulige makroøkonomiske ubalancer.

Landerapporterne indeholder som noget nyt et selvstændigt fokus på ud-

fordringer og prioriteter for investeringer i de enkelte EU-lande.

Kommissionen vurderer i landerapporten for Danmark, at den økonomi-

ske udvikling er gunstig, og Danmark er fint med i forbindelse med må-

lene i Europa 2020-startegien. Danmark klarer sig også godt i forhold til

den sociale søjle, og Danmark er ikke ramt af makroøkonomiske ubalan-

cer. I forhold til Danmarks efterlevelse af den landespecifikke henstilling

fra 2018, vurderer Kommissionen, at der er gjort visse fremskridt.

Der er dog stadig en række udfordringer

–

særligt ifh. til produktivitets-

væksten og manglen på faglært arbejdskraft.

7. marts 2019

Kontaktperson:

Martin Jørgensen

(3622)

Indledning

Det går overordnet godt med den europæiske økonomi, hvor den økonomi-

ske vækst kom op på 1,9 pct. i 2018 og forventes at være på 1,5 pct. i 2019.

Side 1 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Der er skabt 15 mio. nye arbejdspladser siden 2013, og arbejdsløsheden er

faldet til et rekordlavt niveau på 6,6 pct. De offentlige finanser er generelt ble-

vet forbedret med et gennemsnitligt underskud på omkring 1 pct. af BNP i

2018. Der forventes en ekspansiv finanspolitisk kurs i euroområdet i 2019,

mens den offentlige gæld forventes fortsat at falde.

Kommissionen opfordrer generelt til at fremme og beskytte investeringer i

specielt mennesker og kvalifikationer. EU-landene bør fortsat styrke holdbar-

heden af de offentlige finanser, særligt for lande med høje gældskvoter uden

finanspolitiske stødpuder. For at styrke efterspørgslen og imødegå afmatnin-

gen opfordrer Kommissionen til, at eventuelle finanspolitiske råderum udnyt-

tes.

Status i medlemslandene

Kommissionen har den 27. februar 2019 offentliggjort en meddelelse

under

det europæiske semester, som overordnet gennemgår medlemslandenes

gennemførelse af strukturreformer samt forebyggelse og korrektion af makro-

økonomiske ubalancer. Meddelelsen er suppleret med landerapporter for

hver af de 28 EU-lande. Landerapporterne gennemgår for de enkelte med-

lemslande:



efterlevelsen af de landespecifikke anbefalinger

opfyldelsen af målsætningerne under Europa 2020-strategien

eventuel forekomst af makroøkonomiske ubalancer

opfyldelse af den sociale søjles tre dimensioner.

Som et nyt element har Kommissionen et særligt fokus på udfordringer og

prioriteter med hensyn til investeringer i medlemslandene. De gennemgår

også, for alle medlemslandene, hvordan EU-midler fra samhørighedspolitik-

ken i den kommende finansielle ramme 2021-2027 kan være til hjælp. Det

sker ifølge Kommissionen også for at sikre en større sammenhæng mellem

koordineringen af de økonomiske politikker og brugen af EU’s midler.

Landerapporterne indgår som en del af grundlaget for Kommissionens udar-

bejdelse af forslag til landespecifikke anbefalinger til maj, som skal behandles

af Det Europæiske Råd til juni og endelig vedtages af økofin-rådet til juli.

KOM (2019) 150:

Det europæiske semester 2019: Vurdering af fremskridt med strukturrefor-

mer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer samt resultater af de dybdegå-

ende undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011.

Side 2 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

EU-landenes efterlevelse af landespecifikke anbefalinger

Kommissionen opererer med fem kategorier for efterlevelse af de landespeci-

fikke anbefalinger, der strækker sig fra ingen fremskridt til fuld implemente-

ring.

Hvis man ser på landenes samlede efterlevelse af de landespecifikke

anbefalinger siden introduktionen i 2011, har landene gjort ”visse

fremskridt”

på mindst to tredjedele af anbefalingerne. Størst fremskridt er sket på områ-

derne finansielle tjenesteydelser, hvilket afspejler prioriteringen om at styrke

den finansielle sektors stabilitet efter finanskrisen. Der er også gjort frem-

skridt med gennemførelsen af anbefalinger omkring at fremme skabelsen af

tidsubegrænsede jobs og rette op på segmenteringen på arbejdsmarkedet.

Hvad angår anbefalingerne fra 2018, så er de fleste fremskridt nået i forbin-

delse med håndtering af udfordringerne i den finansielle sektor, nedbringelse

af gælden i de private sektor samt reformer af insolvensproceduren. Derimod

er der kun begrænsede fremskridt med hensyn til konkurrencen og de lovgiv-

ningsmæssige rammer samt gennemførelsen af anbefalinger vedr. stats-

ejede virksomheder og udvidelse af skattegrundlaget.

Medlemslandenes gennemførelse af de landespecifikke anbefalinger fra

2018 fremgår af bilag I.

EU-landene og Europa 2020-strategien

EU nærmer sig samlet målene om uddannelse, energi, klima og beskæfti-

gelse

. Det vil dog sandsynligvis ikke være muligt at nå målet om investering

i forskning og udvikling på 3 pct. af BNP og målet om at bringe 20 millioner

mennesker ud af fattigdom i 2020.

EU-landene og den sociale søjle

I forbindelse med den sociale søjle ses der på landenes opfyldelse af de tre

dimensioner af søjlen: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rime-

lige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. Kommissionen finder,

at efter flere år med økonomisk vækst er jobskabelsen og den sociale situa-

tion i fortsat bedring. Der er dog store forskelle landene imellem. Ungdomsar-

bejdsløsheden er stadig høj i nogle medlemslande, og der er overordnet set

De fem kategorier er: ingen fremskridt, begrænsede fremskridt, visse fremskridt, væsentlige

fremskridt og fuld implementering.

Beskæftigelsesfrekvens blandt 20-64 årige på 75 pct., reduktion af drivhusgasemissionerne

med 20 pct., en forøgelse af de vedvarende energikilders andel af energiforbruget og energief-

fektiviteten på 20 pct., begrænsning af skolefrafaldet til mindre end 10 pct., og en forøgelse af

den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der har afsluttet en tertiær uddannelse til mindst 40

pct.

Side 3 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

stadig kønsbestemte forskelle i erhvervsfrekvenserne. Lavtuddannede og

personer med indvandrerbaggrund har især vanskeligt ved at finde arbejde.

Personer med handicap er også fortsat dårligere stillet på arbejdsmarkedet.

Der er også fortsat en udfordring med segmentering af arbejdsmarkedet,

hvor nogle lande bl.a. har en andel af midlertidige ansatte på over 15 pct.

EU-landene og makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen finder, at 13 EU-lande har makroøkonomiske ubalancer

i va-

rierende styrke. Det drejer sig om

Cypern, Grækenland og Italien

(ufor-

holdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer) samt

Bulgarien, Tysk-

land, Frankrig, Spanien, Kroatien, Irland, Holland, Portugal, Rumænien

Sverige

(makroøkonomiske ubalancer).

Cypern og Italien havde også uforholdsmæssigt store makroøkonomiske

ubalancer i 2018. For

Italiens

vedkommende er der dog sket en forværring

takket være en forværret budgetsituation og opbremsning af reformer. Nye

politiske tiltag modvirker tidligere reformer og vil have en negativ effekt på

holdbarheden af de offentlige finanser, produktivitet og potentielle BNP-

vækst. Kommissionen vil holde særligt øje med udviklingen og ambitionsni-

veauet i Italiens kommende nationale reformprogram. For

Cyperns

vedkom-

mende er der ikke konstateret nogen mærkbare forbedringer.

Kroatien

har

bevæget sig fra at have uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer

til blot ubalancer. Det skyldes bl.a. en forbedret gældssituation.

Kommissionen påpeger over for en række lande, at deres skatteregler giver

virksomheder mulighed for aggressiv skatteplanlægning. Det drejer sig om

Belgien, Cypern, Malta, Holland, Luxembourg, Ungarn og Irland.

Kom-

missionen bemærker dog også, at landene har gennemført tiltag for at be-

grænse muligheden for aggressiv skatteplanlægning.

EU-landene og investeringer

Kommissionen peger på, at der er behov for investeringer i forskning, udvik-

ling og innovation i den fleste EU-lande for at øge landenes produktivitets-

vækst og konkurrenceevne. Her nævnes muligheden for at styrke forbindel-

serne mellem virksomheder, den akademiske verden, forskning og aktører i

den offentlige sektor igennem værdikæder.

En makroøkonomisk ubalance er defineret som ”enhver

tendens, der medfører en makroøko-

nomisk udvikling, der har en negativ indvirkning på, eller har potentiale til at få en negativ ind-

virkning på, den rette virkemåde af økonomien i en medlemsstat, i Den Økonomiske og Mone-

tære Union eller i Unionen som helhed”.

Side 4 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Da en stor del af visse landes offentlige investeringer kommer fra EU-midler,

ønsker Kommissionen en bedre tilpasning mellem det europæiske semester

og samhørighedspolitikken

under den næste flerårige finansielle ramme for

2021-2027.

Kommissionen identificerer en række barrierer for investeringer på forskellige

politikområder i EU-landene, hvor svagheder i den offentlige forvaltning og i

erhvervsmiljøet udgør den største andel. Det kan dreje sig om store lovgiv-

ningsmæssige og administrative byrder, manglende forudsigelighed i de lov-

givningsmæssige rammer, retssystemernes effektivitet og den ineffektive of-

fentlige forvaltning. Af andre barrierer nævnes besværlige og langvarige god-

kendelsesprocedurer, mangel på kvalificeret arbejdskraft og etableringshin-

dringer i detailhandlen.

Landerapporten for Danmark

peger på en relativ gunstig økonomisk udvik-

ling med en forventet real vækst i BNP på 1,6 pct. i 2019 og 1,3 pct. i 2020.

Væksten toppede i 2016 med 2,4 pct., men har efterfølgende været afta-

gende og konvergerende mod den potentielle vækstrate på omkring 1,5 pct.

Investeringerne er stigende og udgør i 2018 22,6 pct. af BNP, hvilket er over

gennemsnittet for euroområdet. Den offentlige budgetsaldo er tæt på balance

med et forventet overskud på 0,2 pct. af BNP i 2018 og et underskud på 0,1

pct. i 2019. Beskæftigelsesfrekvensen er høj (76,9 pct. i 2018) og arbejdsløs-

heden lav (5,2 pct. i 2018). Kommissionen peger da også på, at der med de

stigende kapacitetsbegrænsninger ligger en udfordring i at øge produktivitets-

væksten og arbejdsudbuddet.

Danmarks efterlevelse af landespecifikke anbefalinger

Henstillingen til Danmark fra juli 2018 lød på følgende måde

: ”Øge

konkur-

rencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret mod hjemmemarkedet,

f.eks. i distributionen af forsyningstjenester og i finanssektoren”.

Kommissionens vurdering af Danmarks efterlevelse af henstillingen falder in-

den for kategorien ”visse

fremskridt”.

Kommissionen anerkender, at

Danmark

har implementeret foranstaltninger i forsyningsstrategien vedrørende el-, gas-

Det drejer sig om midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske So-

cialfond Plus og Samhørighedsfonden. InvestEU-programmet kan også komme i betragtning.

SWD(2019) 1003:

Landerapport for Danmark 2019.

Rådets henstilling af 13. juli 2018

om Danmarks nationale reformprogram for 2018 og med Rå-

dets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2018.

Side 5 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

og fjernvarmeforsyningen. Kommissionen noterer sig også den politiske enig-

hed fra oktober 2018 om en række foranstaltninger inden for vand- og spilde-

vandsområdet. Der er dog kun tale om begrænsede fremskridt i 2018, når det

angår forsyningstjenester, hvorimod der er gjort væsentlige fremskridt, når

det kommer til at fremme konkurrencen i finansielle sektor. Her peger Kom-

missionen på tiltag der har til formål at øge konkurrencen i realkreditsektoren.

Hvis man ser på udviklingen i et længere tidsperspektiv fra 2011, hvor det eu-

ropæiske semester blev indført til 2018, er der for Danmarks vedkommende

som minimum konstateret

”visse fremskridt” for 94

pct. af alle de henstillinger,

der er rettet til Danmark. Den højeste grad af implementering findes på områ-

der inden for offentlige finanser, arbejdsmarkedet og finansielle sektor. Imple-

menteringen af henstillinger fra 2011-2018 fremgår af lagkagediagrammet

herunder.

Europa 2020-strategien

Danmark har allerede opfyldt eller er godt på vej til at opfylde de nationale

målsætning under Europa 2020-strategien. Det gælder målene for beskæfti-

gelse, forskning og udvikling, drivhusgasudledninger, vedvarende energi, an-

tal unge der forlader uddannelsessystemet tidligt samt energieffektivitet. Det

kan dog blive en udfordring at nå målet om reduktion i antallet af personer i

fare for at ende i fattigdom eller social udstødelse.

Den sociale søjle

Side 6 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Ifølge Kommissionen klarer Danmark sig godt, hvad angår indikatorerne i for-

bindelse med den sociale resultattavle

. Danmark har høje beskæftigelses-

frekvenser og yderst veludviklede sociale beskyttelsesordninger, hvilket af-

spejler en højt udviklet velfærdsmodel. Hertil kommer en effektiv aktiv ar-

bejdsmarkedspolitik, en stærk dialog mellem arbejdsmarkeds parter og et dy-

namisk arbejdsmarked. Kommissionen bemærker dog, at der er en negativ

udvikling omkring unge, der forlader uddannelsessystemet for tidligt. Ni-

veauet er dog stadig under EU-gennemsnittet.

Kilde: Kommissionens landerapport

Danmark er som bekendt ikke underlagt nogen procedure for uforholdsmæs-

sigt store offentlige underskud under stabilitets- og vækstpagten og befinder

sig derfor i den såkaldte forebyggende del, hvor Danmark samtidig har op-

nået den mellemfristede budgetmålsætning. Målsætningen er defineret som

et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP.

Den sociale resultattavle

overvåger gennemførelsen af den sociale søjle ved at følge tendenser

og resultater i de forskellige EU-lande på 12 område.

Side 7 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Danmark er heller ikke identificeret som et af de 13 medlemslande med

makroøkonomiske ubalancer (se bilag II).

Danmark og Investeringer

Kommissionen påpeger vigtigheden af investeringer for at stimulere produkti-

vitetsvæksten, som har været aftagende i Danmark.

Udvikling i produktivitetsvæksten

Kilde: Danmarks Statistik

Her vurderer Kommissionen, at særligt investeringer i uddannelsessystemet,

forskning og udvikling samt transportinfrastruktur er helt afgørende for at

fremme produktivitetsvæksten.

Mangel på faglært arbejdskraft er ifølge Kommissionen den største barriere

for virksomhedernes investeringer, hvorfor investeringer i erhvervsuddan-

nelse, voksenuddannelse samt livslang læring bør prioriteres. Forsknings- og

udviklingsaktiviteterne er koncentreret i nogle få store virksomheder, som gør

det nødvendigt, at opbygge kapacitet inden for forskning og udvikling i små

og mellemstore virksomheder (SMV'er). Trafiktrængslen omkring de større

byer samt behovet for at reducere CO2-udledningen i transportsektoren pe-

ger på investeringsmuligheder i transportinfrastruktur.

Danske udfordringer

Side 8 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Landerapporten peger endvidere på en række strukturelle aspekter, som sy-

nes at udgøre en særlig udfordring for dansk økonomi. Det drejer sig bl.a. om

følgende udfordringer:



Ejendomspriserne er stadig overvurderede, selvom der er sket en

gradvis opbremsning i boligprisstigningerne. Stigningen i boligpriser

spreder sig nu gradvist fra de større boligområder til resten af landet.

Gældsniveauet i husholdningerne udgør en fare for den finansielle

stabilitet, og gældsnedbringelsen ser ud til at være stoppet i 2018.

Variabelt forrentet og afdragsfrie lån udgør en stor andel af realkre-

ditlånene, hvilket gør husholdningerne sårbare over for renteændrin-

ger og ændringer i indkomster.

Stigende mangel på faglært arbejdskraft trods en høj beskæftigelse

understøttet af pensions- og arbejdsmarkedsreformer.

Produktivitetsvæksten er faldende, særligt for de dele af servicesek-

toren, der er orienteret mod hjemmemarkedet.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er fortsat stort.



Kommissionen bemærker, at Danmark har styrket rammevilkårene for be-

kæmpelse af hvidvask.

Det videre forløb

Landerapporterne vil nu blive drøftet i Rådet, og de vil være genstand for bi-

laterale drøftelser mellem Kommissionen og medlemslandene frem til med-

lemslandenes indsendelse af stabilitets- eller konvergensprogrammer samt

nationale reformprogrammer i april.



27. februar 2019:

Kommissionen offentliggør landerapporter (inkl.

dybdegående analyser for de 13 identificerede lande)

5.-19. marts 2019:

Drøftelser i forskellige rådsformationer

18.-22. marts 2019:

Kommissionens bilaterale konsultationer med

medlemslandene

21.-22. marts 2019:

Det Europæiske Råd behandler det europæiske

semester

Medio april 2019:

Medlemslandene fremsender stabilitets- eller kon-

vergensprogrammer samt nationale reformprogrammer

Ultimo maj 2019:

(forventes at komme efter EP-valget) Kommissio-

nens forslag til landespecifikke henstillinger

Maj

–

18. juni 2019:

behandling af udkast til henstillinger i forskellige

rådsformationer

20.

–

21. juni 2019:

Det Europæiske Råd behandler udkast til hen-

stillinger

Side 9 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019



9. juli 2019:

Økonomi- og finansministrene vedtager formelt de lan-

despecifikke henstillinger.

Efteråret bruges til vedtagelse af national økonomisk politik, reformer og nati-

onale finanslove på baggrund af henstillingerne.

Side 10 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Bilag I:

EU-landenes gennemførelse af landespecifikke anbefalinger fra 2018

Side 11 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Bilag II:

EU-landenes resultater i forhold til stabilitets- og vækstpagten og re-

alisering af den mellemfristede budgetmålsætning (MTO) samt forekomsten

af makroøkonomiske ubalancer

Medlemsland

Østrig

Belgien

Bulgarien

Cypern

Tjekkiet

Tyskland

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Spanien

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

Ubalancer

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

Ubalancer

Stabilitets- og vækst-

pagten /MTO-status

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO ikke fastlagt

Forebyggende del

MTO nået

Korrigerende del

Uforholdsmæssigt stort

underskud (frist 2018)

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

Omfattet af proceduren

i forbindelse med bety-

delig afvigelse fra MTO

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

Frankrig

Kroatien

Ungarn

Ubalancer

Italien

Litauen

Luxembourg

Letland

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

Side 12 | 13

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 97: Samråd om det europæiske semester 2019

Malta

Holland

Polen

Portugal

Slovenien

Sverige

Slovakiet

Rumænien

Ubalancer

Finland

Storbritannien

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

Omfattet af proceduren

i forbindelse med bety-

delig afvigelse fra MTO

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Bemærkninger:

Grækenland er for første gang omfattet af det europæiske semester efter at

have været under et specifikt program for finansiel bistand frem til august

2018.

Forekomsten af ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer kræver spe-

cifik overvågning af Kommissionen.

Medlemslandene skal i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

forsøge at nå den mellemfristede budgetmålsætning (MTO), der er udtrykt

som den strukturelle offentlige budgetsaldo og kan ligge i intervallet -1 pct. af

BNP og balance eller overskud.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 13 | 13