FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 90
Offentligt

1. marts 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. marts 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

Generel indstilling

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

Generel indstilling

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Skat på omsætning af visse digitale tjenester

Politisk enighed

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

Politisk drøftelse

KOM(2018)439

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 samt reformer og ind-

sats vedr. investeringer

Præsentation ved Kommissionen og politisk drøftelse

KOM(2019)150

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opdatering af fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

7) Forslag til direktiv om markeder for misligholdte lån (NPL)

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)135

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Forslag til fremme af SMV-vækstmarkeder

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)331

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

Dagsordenspunkt 5:

Kommissionens landerapporter og investeringsud-

fordringer i EU

KOM(2019) 150

1. Resume

På ECOFIN ventes en generel orientering om EU-landenes indsats med at følge op på de lan-

despecifikke anbefalinger fra 2018 pba. af Kommissionens landerapporter og en horisontal med-

delelse vedr. opfølgningen på anbefalinger i EU-landene. Den generelle orientering ventes efterfulgt

af en særskilt tematisk drøftelse af reformer og indsatsen med at følge op på de landespecifikke

anbefalinger, der konkret vedrører investeringer.

Regeringen støtter generelt drøftelser af reformer og implementering af landespecifikke anbefalinger

i EU-landene. Regeringen støtter desuden det specifikke fokus på investeringer. Regeringen fin-

der, at indsatsen med at fremme investeringer først og fremmest handler om at skabe sunde ram-

mebetingelser for at mobilisere produktive private investeringer. Ift. offentlige investeringer bør

indsatsen også have fokus på at styrke kvaliteten af investeringerne fremfor omfanget.

Regeringen noterer sig Kommissionens landerapport om Danmark, der overordnet anerkender

den danske reformindsats og generelt peger på fremgang i dansk økonomi.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 27. februar 2019 en pakke vedr. det europæiske

semester med landerapporter og en horisontal vurdering af EU-landenes indsats

med at gennemføre reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger

fra 2018.

De enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes

opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 13. juli 2018), dels

de dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 13 lande

udpeget i varslingsrapporten 2019 (fra november 2018)

. Landerapporterne inde-

holder som noget nyt også en oversigt over investeringsudfordringer i de respek-

tive EU-lande.

Danmark er igen i år

ikke

udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for

Danmark fokuserer derfor primært på de mere generelle økonomisk-politiske

udfordringer, opfølgningen på anbefalingen til Danmark fra 2018 samt Kommis-

sionens vurdering af investeringsudfordringer i Danmark.

Landerapporterne og den tilhørende horisontale meddelelse vil

–

sammen med de

økonomisk-politiske prioriteter specificeret i Kommissionens vækstundersøgelse

for 2019 og ECOFIN’s konklusioner herom fra 22. januar 2019 –

danne baggrund

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien og

Grækenland. Grækenland har som programland i de seneste år ikke været underlagt processerne under det europæiske

semester.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

for EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer, som landene skal fremlægge senest i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 12. marts drøfte reformindsatsen i EU-landene. Der ventes en ge-

nerel orientering om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger med

udgangspunkt i Kommissionens landerapporter og Kommissionens horisontale

meddelelse vedr. implementeringen af anbefalingerne.

I forlængelse af den generelle orientering ventes en særskilt tematisk drøftelse af

reformer og indsatsen med at følge op på de landespecifikke anbefalinger, der

konkret vedrører investeringer. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i lande-

rapporternes dele vedr. investeringer samt et brev fra formanden for den Øko-

nomiske og Finansielle Komite. Det tematiske fokus ved den tilsvarende drøftelse

under 2018-semesteret på ECOFIN i marts 2018 var

produktivitet.

Generel orientering om opfølgning på de landespecifikke anbefalinger

Kommissionen fremhæver i sin horisontale meddelelse, at der siden 2011, hvor

det europæiske semester blev oprettet, er fulgt helt eller delvist op på 2/3 af de

landespecifikke anbefalinger. Der er generelt gjort størst fremskridt med at følge

op på anbefalinger vedr. den finansielle sektor samt anbefalinger vedr. arbejds-

markedet.

Ift. de landespecifikke anbefalinger fra 2018 er der ligeledes generelt gjort størst

fremskridt med at følge op på anbefalinger vedr. den finansielle sektor, herunder

ift. regulering af finansielle institutioner, reduktion af privat gæld og styrkelse af

procedurerne for behandling af insolvens. Kommissionen fremhæver bl.a., at Cy-

pern, Irland, Italien, Spanien, Portugal, Ungarn, Slovenien, Rumænien, Østrig og

Tyskland har reduceret andelen af misligholdte lån.

En række lande har også gjort fremskridt med implementering af reformer vedr.

finanspolitikken, herunder reformer som opfølgning på landespecifikke anbefalin-

ger fra 2018. Tyskland, Ungarn, Litauen, Sverige, Nederlandene og Irland har for-

bedret de finanspolitiske rammer. Kroatien og Frankrig har gjort tiltag mhp. at

styrke den finanspolitiske holdbarhed, mens delvis tilbagerulning af reformer i

Italien og Rumænien omvendt svækker den finanspolitiske holdbarhed. Generelt

har flere lande med fortsat høj offentlig gæld ikke gjort nok for at reducere denne

og opbygge finanspolitiske buffere.

En række lande har taget hånd om anbefalinger på skatteområdet. Letland og Li-

tauen har styrket progressionen i skattesystemerne, Tyskland og Irland har reduce-

ret skatten på arbejde for lav- og mellemindkomstgrupper, og Nederlandene har

gjort tiltag mhp. at flytte skatten væk fra arbejde og over på forbrug.

Nogle lande har gjort fremskridt ift. at styrke erhvervsklimaet. Polen og Frankrig

har introduceret overordnede handlingsplaner mhp. at forbedre erhvervsklimaet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

Finland og Estland har gjort tiltag mhp. at reducere administrative byrder. Bulga-

rien, Slovakiet, Tjekkiet, Slovenien og Rumænien har gjort tiltag mhp. at forbedre

systemerne for offentlige indkøb, mens Italien, Slovakiet, Letland, Litauen, Cy-

pern og Grækenland har søsat initiativer mhp. bekæmpelse af korruption

Nogle lande har gennemført reformer vedr. uddannelse og arbejdsmarked. Frank-

rig har implementeret tiltag mhp. at sikre et bedre match mellem uddannelsestil-

bud og efterspørgslen på arbejdsmarkedet, Letland har gjort fremskridt ift. at for-

bedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne, og Tyskland, Østrig, Sverige, Finland

og Belgien gjort fremskridt med reformer mhp. at integrere indvandrere på ar-

bejdsmarkedet. Flere lande oplever dog forsatte problemer med segmenteringen

på arbejdsmarkederne, herunder Spanien, Slovenien, Polen, Portugal, Italien og

Kroatien.

Der har generelt været færrest fremskridt ift. at følge op på anbefalinger om kon-

kurrenceforbedrende tiltag, bedre erhvervsregulering, udvidelse af skattebasen og

bedre forvaltning af statsejede selskaber.

Kommissionen bemærker i sin horisontale meddelelse, at der generelt er gjort

fremskridt med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, herunder som følge af

den fortsatte økonomiske genopretning. Kommissionen bemærker dog også, at

der fortsat eksisterer en række risici i flere EU-lande, jf.

bilag 1.

Ift. Danmark vurderer Kommissionens landerapport, at Danmark har gjort nogle

fremskridt ift. at følge op på den landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2018

om at øge konkurrencen i den hjemmeorienterede service sektor, herunder forsy-

ningssektoren og den finansielle sektor. Til grund for sin vurdering lægger Kom-

missionen bl.a. regeringens initiativer i forsyningsstrategien samt initiativerne

mhp. at øge konkurrencen på realkreditmarkedet.

I landerapporten fremhæves også en række andre reformer og politiktiltag, som er

blevet gennemført i Danmark i de seneste år. Kommissionen bemærker bl.a., at

man i Danmark har gennemført reformer mhp. at gøre opsparing til pension mere

attraktiv for en række grupper ved bl.a. at øge fradraget for pensionsindbetalinger,

herunder særligt for personer tæt på pensionsalderen og personer med lav pensi-

onsopsparing. Kommissionen fremhæver også regeringens tiltag mhp. at sikre en

mere holdbar boligprisudvikling og reducere risikofyldt låntagning, herunder bl.a.

boligskatteaftalen fra maj 2017 og de makroprudentielle tiltag mhp. begrænsning

af mulighed for afdragsfrihed og variabel rente for boligejere med høj gældsfaktor.

Kommissionen bemærker også, at der i Danmark er gennemført flere tiltag mhp.

at dæmme op for hvidvask, herunder højere bødestraffe ved hvidvask og styrket

koordination mellem relevante institutioner.

I landerapporten vurderer Kommissionen overordnet set, at det går godt for

dansk økonomi. BNP-væksten estimeres til 0,8 pct. i 2018 og ventes at ligge på

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

hhv. 1,6 og 1,3 i 2019 og 2020

. Væksten i BNP understøttes af investeringer og

privatforbrug. Danmark ventes at have haft et overskud på 0,2 pct. af BNP på den

offentlige saldo i 2018

, og Kommissionens vurderer, at de offentlige finanser er

holdbare på kort, mellemlang og lang sigt. Arbejdsløsheden er lav og beskæftigel-

sesfrekvensen er høj sammenlignet med øvrige EU-lande og var i 2018 på hhv. 5,4

pct. og 76,9 pct.

I landerapporten fremhæves også en række områder, hvor Kommissionen vurde-

rer, at Danmark kan gøre mere for at styrke dansk økonomi, herunder ift. at styr-

ke produktiviteten og øge arbejdsudbuddet.

Tematisk drøftelse vedr. investeringer

Investeringer er generelt i fokus i det europæiske semester, og flere landespecifik-

ke anbefalinger har direkte eller indirekte vedrørt investeringer gennem årene. Det

styrkede fokus på investeringer i landerapporterne for 2019 begrundes af Kom-

missionen med, at investeringsniveauet endnu ikke er på højde med niveauet fra

før krisen i EU som helhed, og skal ses i lyset af, at der er belæg for en positiv

sammenhæng mellem investeringer, produktivitet og langsigtet vækst.

I 2007 udgjorde de samlede private og offentlige investeringer tilsammen 23 pct.

af BNP i EU som helhed, mens investeringsniveauet - da det i 2013 nåede sit la-

veste niveau under krisen - udgjorde 19 pct. af BNP i EU. Investeringsniveauet er

sidenhen steget til 20,5 pct. af BNP, hvilket fortsat er under et langsigtet gennem-

snit på 21 pct. af BNP i årene 1995-2004

, jf.

figur 1.

Mens de private investeringer

faldt umiddelbart efter krisens indtræden, steg de offentlig investeringers andel af

BNP som følge af kontracyklisk finanspolitik og faldende BNP i mange EU-lande

og udgjorde en historisk høj andel af BNP i 2009. Efterfølgende begyndte de of-

fentlige investeringer også at falde som andel af BNP. De private investeringer har

været stigende siden 2013, mens de offentlige investeringer har været stigende

siden 2016 og ventes at stige yderligere i de kommende år. Hverken de private

eller offentlige investeringer er dog nået op på niveauet fra før krisen, jf.

figur 2.

Kommissionen begrunder endvidere sit fokus med, at der er store forskelle i inve-

steringsniveauet mellem EU-landene og forskellige sektorer, samt at der eksisterer

en række risici, herunder globale handelskonflikter, som potentielt kan lægge en

dæmper på investeringerne fremadrettet.

I Økonomiske Redegørelse fra december 2018 estimeres væksten i BNP til 1,7 pct. i 2018, 1,7 pct. i 2019 og 1,6 pct. i

2020.

I Økonomisk Redegørelse fra december 2018 skønnes tilsvarende et overskud på den offentlige saldo på 0,2 pct. af BNP

i 2018.

2005-2007 er udeladt, da investeringsniveauet var relativt højt i disse år, herunder bl.a. som følge at høje boliginvesterin-

ger.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

Figur 1

Faste bruttoinvesteringer, EU som helhed

Pct. af BNP

1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019

Faste bruttoinvesteringer

1995-2004 gennemsnit

Pct. af BNP

Figur 2

Private og offentlig faste bruttoinvesteringer, EU

som helhed

Pct. af BNP

1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019

Pct. af BNP

3,8

3,6

3,4

3,2

2,8

2,6

2,4

2,2

Faste private bruttoinvesteringer (venstre akse)

Faste offentlige bruttoinvesteringer (højre akse)

Anm.: Prognose efter 2018.

Kilde: AMECO

Kommissionen vurderer, at en af årsagerne til, at investeringsniveauet forsat ligger

under det historiske niveau, er den fortsatte tilstedeværelse af barrierer for investe-

ringer i EU-landene. Der er bl.a. tale om reguleringsmæssige og institutionelle

barrierer samt barrierer i den finansielle sektor. Samtidig vidner de europæiske

virksomheders opfattelse af, hvorvidt der eksisterer barrierer for investeringer, om

væsentlige forskelle EU-landene imellem, jf.

figur 3.

Figur 3

Virksomhedernes opfattelse i barrierer for investeringer

Indeks

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

EL PO RO IT FR ES SK PL BG SI HR LV LT AU BE CZ CY LU DE IE HU MT SE NL EE FI DK UK

Indeks

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Anm.: En høj indeksværdi repræsenterer mange/store barrier for investeringer, mens en lav indeksværdi indikerer

få/små barriere for investeringer. Indeksværdien er konstrueret pba. suerveydata, hvor virksomheder i hvert

EU-lande er spurgt til, hvorvidt hhv. økonomiske (vækstudsigter, efterspørgsel, arbejdsmarked),

reguleringsmæssige (erhversklima, beskatning) eller finansielle(adgang til finansiering mv.) omstændigheder

har udgjort barrierer for investesteringer (har ført til beslutninger om at udskyde eller undlade at investere)

for den pågældende virksomhed.

Kilde: Kommissionen og eurobarometer.

Ift. Danmark fremhæver Kommissionen i sin landerapport, at investeringsniveau-

et i Danmark

–

estimeret til 21,7 pct. af BNP i 2018

–

ligger over EU-

gennemsnittet. Kommissionen vurderer dog, at der er nogle barrierer for investe-

ringer i Danmark. Kommissionen bemærker bl.a., at danske virksomheder gene-

relt ser manglende adgang til kvalificeret arbejdskraft som en væsentlig barriere for

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

investeringer. Kommissionen påpeger også, at investeringer i forskning og udvik-

ling primært er koncentreret i store virksomheder, samt at der er rum for øgede

investeringer i infrastruktur, herunder særligt i områderne omkring de store byer.

Kommissionen peger også på svag konkurrence i nogle sektorer som en udfor-

dring.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Det kan have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent

implementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte holdbar

finanspolitik, makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemar-

keder samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til landerapporterne og opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2018 kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at støtte, at der i Rådet fokuseres på opfølgning på og

implementering af landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger vedr. inve-

steringer.

Nogle EU-lande ser generelt gerne, at det løbende fokus på fremme af investerin-

ger primært handler om at sikre højere investeringsniveauer. Andre lande lægger i

højere grad vægt på, at fokus på investeringer handler om at øge kvaliteten i of-

fentlige og private investeringer og sikre de bedste rammebetingelser for produk-

tivitetsforbedrende private investeringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et fortsat stærkt fokus på EU-landenes implementering af lan-

despecifikke anbefalinger. Det er et væsentligt element i at sikre robuste økonomi-

er og forebygge nye kriser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

Regeringen finder det vigtigt at styrke reformmomentum i EU-landene, herunder

for at ruste økonomierne bedre til kommende konjunkturtilbageslag. Drøftelserne

inden for rammerne af det europæiske semester på basis af landerapporterne og

de landespecifikke anbefalinger kan bidrage positivt hertil ved at skærpe fokus på

de mulige positive resultater af reformer og ved at sikre udveksling af gode re-

formidéer og -erfaringer.

Regeringen støtter generelt Kommissionens fokus på investeringer i EU. Regerin-

gen er enig i, at investeringer kan bidrage til at styrke produktivitet og langsigtet

vækst. Regeringen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest

handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere produktive private

investeringer. Ift. offentlige investeringer bør indsatsen også have fokus på at

styrke

kvaliteten

af investeringerne fremfor omfanget.

Regeringen noterer sig Kommissionens landerapport om Danmark. Regeringen er

tilfreds med, at Kommissionen vurderer, at man fra dansk side har gjort frem-

skridt mhp. at adressere den landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2018 vedr.

konkurrence i servicesektoren og ift. øvrige reformer. Regeringen er endvidere

generelt enig i Kommissionens vurdering af, at det generelt går godt i dansk øko-

nomi.

Regeringen vurderer generelt ikke, at investeringsniveauet er for lavt i Danmark.

Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering af investeringer og barrierer for

investeringer i Danmark og er generelt enig i, at et styrket investeringsklima i

Danmark kan bidrage til at fremme private investeringer, herunder i form af øget

konkurrence i fx servicesektoren. Regeringen har en ambition om at øge investe-

ringer i transport- og digitalinfrastruktur, og regeringen arbejder generelt for at

forbedre betingelserne for små og mellemstore virksomheder i Danmark, herun-

der disses adgang til finansiering mhp. investeringer i forskning og udvikling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN 12. marts 2019

Bilag 1

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2019

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2019

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Relativt høj ledighed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt

niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Cypern

Alvorlige ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Er nu ikke længere underlagt et finansielt hjælpepro-

gram og indgår derfor i overvågningen under det euro-

pæiske semester.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland . Lav

potentiel vækst.

Kroatien

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til reduktion af offentlig og privat gæld.

Bulgarien

Ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og mis-

ligholdte lån hos private virksomheder.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag

konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav

produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj

andel misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og

offentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalings-

balanceunderskud som et resultat af lempelig finans-

politik samt ustabilt erhvervsklima.

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Proceduren er optrappet

ift. sidste år bl.a. med hen-

visning til forværret konkurrenceevne i lyset af lempelig

finanspolitik.