Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 9
Offentligt
1952917_0001.png
Beretning nr.
1
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Finansudvalget den 11. oktober 2018
Beretning
om
nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene
1. Baggrund
FN’s 17 verdensmål blev formelt vedtaget den 25. sep‐
tember 2015 og skal frem mod 2030 være verdens rettesnor
for bæredygtig udvikling. Målene vedrører mange forhold,
lige fra uddannelse, ligestilling og vækst til bæredygtig og
ansvarlig produktion, til afskaffelse af sult og fattigdom og
fremme af bedre sundhed og trivsel.
I 2017 blev der etableret et tværpolitisk netværk for FN’s
verdensmål for medlemmer af Folketinget (2030-netværket).
Netværket er nedsat for at skabe et forum for en bred og in‐
kluderende debat om målene, og netværket fungerer som
platform for samarbejde med civilsamfundet, erhvervslivet
m.v.
2030-netværket har i brev af 2. maj 2018 bedt alle Folke‐
tingets udvalg arbejde med verdensmålene, så målene bliver
tænkt ind i det løbende politiske arbejde. Netværket foreslår
bl.a. mulighed for at etablere en parlamentarisk arbejdsgrup‐
pe om verdensmålene på tværs af flere udvalg, som f.eks.
kan komme med anbefalinger til regeringen.
En række udvalg, bl.a. Miljø- og Fødevareudvalget,
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, Udenrigsudvalget
og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, drøfter løbende
verdensmålene, mens andre udvalg endnu ikke har besluttet,
hvordan de vil behandle målene. Det kan være værdifuldt, at
nogen påtager sig det overordnede ansvar og den koordine‐
rende rolle i forhold til at styrke det parlamentariske arbejde
med verdensmålene i Folketinget, da det kan bidrage til
fremdrift i arbejdet med verdensmålene.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget har på den baggrund besluttet at nedsætte en
parlamentarisk arbejdsgruppe under Finansudvalget. Ar‐
bejdsgruppen forankres i Finansudvalget, fordi Finansudval‐
get er et tværgående udvalg, der ikke er bundet af et enkelt
ressort. Verdensmålene berører ofte mere end ét udvalgsom‐
råde og vedrører både national og international politik og
økonomi. En forankring i Finansudvalget vil sikre stabilitet
og kontinuitet omkring arbejdet.
En forankring i Finansudvalget vil endvidere spejle rege‐
ringens organisering, idet Finansministeriet varetager rege‐
ringens opfølgning på verdensmålene og har udarbejdet re‐
geringens nationale handlingsplan for arbejdet.
Den parlamentariske arbejdsgruppe har til formål at sikre
fremdrift i forhold til opfyldelse af verdensmålene i Dan‐
mark. Arbejdsgruppen skal sikre, at der sker en koordinering
af arbejdet i de af Folketingets udvalg, der er i berøring med
verdensmålene. Dernæst skal den parlamentariske arbejds‐
gruppe være initiativtager til drøftelser af nye muligheder og
løsninger for arbejdet med verdensmålene frem mod 2030.
Arbejdsgruppens medlemmer
Den parlamentariske arbejdsgruppe består af 2 medlem‐
mer fra Finansudvalget og derudover af op til 2 medlemmer
fra hvert parti. Formandskabet udgøres af 1 formand og 2
næstformænd. Formanden for arbejdsgruppen skal enten
være formand eller næstformand for Finansudvalget, mens
den ene af næstformændene skal være medlem af Udenrigs‐
udvalget, og den anden næstformand medlem af arbejds‐
gruppen. Begge valgforbund skal være repræsenteret i for‐
mandsskabet. Formålet med denne konstruktion er at sikre
koordinering mellem verdensmålenes nationale og udenrigs‐
politiske sigte og en smidig arbejdsproces for sekretariatet
ved godkendelse af samrådsspørgsmål m.m. Udvalget øn‐
sker, at partierne udpeger medlemmer, så både nationale og
internationale delmål favnes. Medlemmerne anses som re‐
præsentanter og ordførere for verdensmålene, og de opfor‐
dres til samlet set at dække centrale fagudvalg. Medlemmer‐
ne opfordres til at engagere sig i arbejdet og deltage i de
planlagte aktiviteter. Folketingssekretariatet stiller sekretari‐
atsbistand til rådighed for arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen skal bl.a. arbejde ud fra følgende under‐
søgelsesspørgsmål:
1) Hvordan arbejder fagudvalgene og de respektive mini‐
sterier med verdensmålene?
2) Hvad kan andre lande lære af Danmark, og hvad kan
Danmark lære af andre lande i arbejdet med verdens‐
målene?
DokumentId
Journalnummer
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Beretning nr. 1 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene
1952917_0002.png
2
Hvordan arbejdes der internationalt (EU, Nordisk Mi‐
nisterråd, IPU m.v.) med verdensmålene, og hvad kan
Danmark lære heraf?
4
Hvordan er fremdriften med verdensmålene i Danmark,
og hvad gør regeringen for at sikre fremdrift?
5) Hvordan arbejder civilsamfund og erhvervsliv med ver‐
densmålene, og kan arbejdsgruppen være med til at un‐
derstøtte de gode eksempler og kendskabet til dem?
6) Hvordan kan det nationale fokus på arbejdet med ver‐
densmålene øges?
7) Hvordan sikrer arbejdsgruppen, at Folketinget fasthol‐
der fokus på verdensmålene frem mod 2030?
8) Kan arbejdet med verdensmålene forankres i Folketin‐
get i en mere fast form?
Arbejdsgruppen har mulighed for at komme med anbefa‐
linger til regeringen og til det fremadrettede parlamentariske
arbejde med verdensmålene i Folketinget. Inden udgangen
af folketingsåret 2019-20 afgiver Finansudvalget en beret‐
ning om arbejdsguppens arbejde, og det bør afklares, om ar‐
bejdsgruppen bør erstattes af et særligt udvalg for arbejdet
med verdensmålene.
Tidshorisont
Arbejdsgruppen fungerer foreløbig indtil udgangen af
folketingsåret 2019-20, så der dannes bro mellem to valgpe‐
rioder. Beretningen sendes i offentlig høring. Ved nyvalg
genoptages arbejdsgruppens aktiviteter ved godkendelse
heraf af Finansudvalget.
Mødekadence
Arbejdsgruppen mødes cirka hver tredje uge til en aktivi‐
tet. Hvis aktiviteten er relevant for medlemmer uden for ar‐
bejdsgruppen, inviteres de til at deltage.
Aktiviteter
3)
Arbejdsgruppen vil løbende indsamle input fra interes‐
senter, der kan indgå i fælles løsningsforslag, herunder be‐
nytte 2030-netværket til at indsamle viden, som kan indgå i
udvalgsarbejdet. Arbejdsgruppen kan vælge at tage initiativ
til høringer, ekspertmøder, analyser, samråd (via Finansud‐
valget), gennemgang af materiale, studieture og virksom‐
hedsbesøg og stille spørgsmål til ministre (via Finansudval‐
get) eller andre landes parlamenter via ECPRD (European
Center for Parliamentary Research and Documentation) om
praksis i andre lande m.v.
Følgende aktiviteter forudses frem til juli 2019:
1) Høring med inddragelse af civilsamfundet, jan/feb
2019.
2) Samråd med finansministeren om regeringens frem‐
driftsrapport om handlingsplanen for implementering
af verdensmålene, juni 2019.
3) Deltagelse i det årlige møde i FN�½s - High level Politi‐
cal Forum on Sustainable Development (HLPF), juli
2019.
Flere aktiviteter kan løbendende tilføjes efter arbejds‐
gruppens ønske.
Finansministeriet og Udenrigsministeriet orienteres om
arbejdsgruppen og inviteres til aktiviteter, hvor det vurderes
relevant.
P.u.v.
Joachim B. Olsen
formand
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Beretning nr. 1 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene
1952917_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende behandlingen af verdensmålene
Bilagsnr.
Titel
2017-18
FIU alm. del Brev af 2/5-18 fra Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdens‐
- bilag 112 målene vedr. anbefalinger til udvalgene om arbejdet med Verdens‐
målene
FIU alm del - Forslag om parlamentarisk arbejdsgruppe under Finansudvalget
bilag 181
vedr. verdensmålene
Bilagsnr.
Titel
2018-19
FIU alm. del
1. udkast til beretning
- bilag 1
FIU alm. del
2. udkast til beretning
- bilag 4
Spørgs‐
målsnr.
Titel
2018-19
FIU alm del - Spm. om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål
spm. 21
under FN’s 17 verdensmål, til finansministeren