Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 87
Offentligt
2020067_0001.png
VERDENSMÅLENES
IDEKATALOG
NGO’ernes idéer til politisk forandring i verdensmålenes navn
1
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0002.png
FORORD
Globalt Fokus er en samlende platform for danske
foreninger og folkelige organisationer, engageret
i internationale udviklings-, miljø- og humanitære
aktiviteter.
Globalt Fokus arbejder for en mere retfærdig og
bæredygtig verden, hvor mennesker kan leve fri for
fattigdom og udøve deres menneskerettigheder,
båret af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund.
Når danskerne skal til folketingsvalg er det selve stadfæstelsen af vores demo-
krati. De danske borgere skal minimum hvert fjerde år tilkendegive deres tillid til
de politikere, de mener, vil forvalte magten og retningen for Danmark på den bedst
mulige vis. I en tid hvor adskillige kriser banker på vores dør, og hvor den stabile,
multilaterale verdensorden opbygget om universelle menneskerettigheder slår
flere og flere sprækker, er der mere end nogensinde behov for en vision, der modgår
denne udvikling. Der er derfor også behov for visionære politikere, som vil skabe,
bidrage til og drive bæredygtige løsninger for Danmark og verden frem.
2030-dagsordenen og de integrerede17 verdensmål for bæredygtig udvikling er
netop en sådan vision. Det er derfor naturligt for Globalt Fokus, at opnåelsen af
verdensmålene i Danmark og globalt er udgangspunkt for dette idekatalog og
for vores fælles anbefalinger op imod folketingsvalget 2019, samt til de nyvalgte
politikere og regering på den anden side af valget.
Mit håb er, at man som nyvalgt politiker vil tage verdensmålene til sig og gøre dem til
omdrejningspunkt i sit arbejde. Både fordi samfundet i større og større grad støtter
op om verdensmålene, fordi fremtiden for de næste generationer afhænger af dem,
og fordi verdensmålene kan bidrage til en mere holistisk forståelse af, hvordan verden
hænger sammen. De kan bidrage til at forstå, hvordan de politiske beslutninger,
danske politikere tager, kan have stor betydning – ikke kun for os selv, men også
ude i verden. Den altoverskyggende klimakrise er et eksempel på, at den form for
system- og samtænkning af politikker, som verdensmålene visualiserer, kan være
helt afgørende for at skabe en bæredygtig og tryg fremtid for alle.
I Danmark ser vi i dag konturerne af en ny bevægelse centreret om verdensmålene.
Lokale foreninger, virksomheder, kommuner, NGO’er, forskere og enkeltborgere
tager i stigende grad målene til sig og forsøger i deres arbejde og personlige valg at
rette deres handlinger mod at bidrage til en bæredygtig fremtid. Denne bevægelse
må danske politikere naturligvis også støtte. Ja, faktisk bør initiativet komme fra de
politikere, vi har givet lederskabet og ansvaret for at forvalte vores samfund.
I Globalt Fokus vil vi gøre vores bedste for at understøtte de kommende folkevalgte
politikere, der vil levere politiske løsninger, som både har direkte, indirekte og afledte
positive effekter for vores fælles miljø og klima; de politikere, som tager ansvar i
arbejdet mod at sikre basale behov og menneskerettigheder for alle; og de politikere,
der tager konkrete tiltag til at mindske ulighed og kæmper for finansiering af den
vision, der ligger til grund for verdensmålene.
Politisk lederskab kræver mod. Verdensmålene viser os, hvad det er, vi skal gøre
anderledes for at opnå en fremtid, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et
godt liv, og hvor vi samtidig respekterer planetens ressourcemæssige begrænsninger.
Vi har visionen. I Globalt Fokus håber vi, at de politikere, der vælges til Folketinget
i 2019, vil have det tilstrækkelige mod til at tage de nødvendige valg og fravalg, det
vil kræve at nå verdensmålene inden år 2030. I dette idékatalog kan man lade sig
inspirere til arbejdet med en række konkrete forslag fra Globalt Fokus’ medlemmer.
God læselyst.
IDEKATALOG UDARBEJDET AF:
Globalt Fokus
Rysensteensgade 3, 3. sal
1564 København V
www.globaltfokus.dk
[email protected]
GRAFISK DESIGN:
Maja Wesnæs
TRYKKERI:
KLS Grafisk Hus A/S
TM
RASMUS STUHR JAKOBSEN
,
Formand for Globalt Fokus
PurePrint® by KLS
- Produceret 100%
bionedbrydeligt af
KLS Grafisk Hus A/S
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
BAGGRUND OG LÆSEVEJLEDNING
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
GENERELLE BUDSKABER
..................................................................
........................................................
BAGGRUND OG LÆSEVEJLEDNING
BAGGRUND FOR IDEKATALOG
Dette idékatalog er udarbejdet af medlemmer under og sekretariat for Globalt
Fokus i vinteren 2018-2019. Formålet med kataloget er at samle fælles input og
konkrete anbefalinger til implementeringen af FN’s verdensmål for Bæredygtig
Udvikling. Idékataloget bidrager på den måde med en række politiske handlings-
forslag, som nyvalgte politikere efter folketingsvalget i 2019 kan navigere ud fra i
deres politiske arbejde både i Danmark og i Danmarks internationale engagement.
I efteråret 2018 besluttede Globalt Fokus’ styregruppe
1)
, at man som fælles politisk
indsats op imod folketingsvalget ville give alle medlemsorganisationer muligheden
for hver at bidrage med op til tre politiske anbefalinger til politiske initiativer, der in-
denfor rammen af 2030-dagsordenen vil bidrage til at fremme bæredygtig udvikling
i Danmark og verden.
Udarbejdelsen af idekataloget er koordineret af Globalt Fokus’ sekretariat, mens
det er de enkelte bidragende organisationer, der står til ansvar for indhold og politi-
ske budskaber i deres respektive anbefalinger.
Idékataloget er således en pakke af anbefalinger og forslag fra medlemsorganisa-
tionerne under Globalt Fokus til, hvordan en kommende regering og det kommende
Folketing kan indføre og implementere politikker, der bidrager til at opnå verdens-
målene. Idékataloget er opbygget af input fra de organisationer i civilsamfundet,
som har haft mulighed for at bidrage med deres særlige og specifikke viden, og de
anbefalinger, der indgår i kataloget, fokuserer derfor på de mål og delmål, organisa-
tionerne har den største ekspertise eller politiske ambitioner indenfor. Derfor er det
ikke alle verdensmål eller delmål, der er dækket i kataloget.
LÆSEVEJLEDNING
Idékataloget indledes med tre overordnede politiske budskaber, som Globalt Fokus
sætter i centrum for sit arbejde med verdensmålene op imod folketingsvalget 2019.
Dernæst følger tre konkrete anbefalinger til integration af princippet om ”Leave no
one behind”. Sidste del af idekataloget består af organisationernes anbefalinger ind-
skrevet under det verdensmål, som det anbefalede politiske initiativ vil bidrage til
opnåelsen af, skulle det blive vedtaget og implementeret. Verdensmålene er opdelt
i 169 delmål, der knytter sig til de 17 hovedmål, og hver anbefaling i kataloget har et
eller flere delmål under det samme verdensmål i fokus.
De 17 verdensmål og 169 delmål udgør en holistisk ramme, da de hver især er gensi-
digt afhængige; opnåelsen af et mål kan have positive eller negative konsekvenser
for opnåelsen af andre mål. På den baggrund har Globalt Fokus’ medlemsorganisati-
oner både indsat specifikke delmål i fokus for deres forslag og delmål med relevans
for forslaget.
Under hvert forslag er indsat logo fra organisationen bag forslaget samt kontak-
toplysninger på den relevante medarbejder, der kan rækkes ud til for uddybning
af forslaget. Sekretariatet har redigeret den endelige udarbejdelse af kataloget
og skrevet afsnittet om generelle budskaber, metode og læsevejledning. De tre
generelle anbefalinger mod opnåelsen af verdensmålene er indholdsmæssigt god-
kendt af Globalt Fokus’ styregruppe, mens Globalt Fokus’ formand, Rasmus Stuhr
Jakobsen, har bidraget med forord.
4
6
8
10
IDEER TIL POLITISK FORANDRING
LEAVE NO ONE BEHIND
....................................................................
VERDENSMÅL 1
AFSKAF FATTIGDOM
.................................................
VERDENSMÅL 3
SUNDHED OG TRIVSEL
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
VERDENSMÅL 4
KVALITETSUDDANNELSE
.............................................
16
VERDENSMÅL 5
LIGESTILLING MELLEM KØNNENE
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
VERDENSMÅL 8
ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
23
VERDENSMÅL 10
MINDRE ULIGHED
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
VERDENSMÅL 11
BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND
..........................
25
VERDENSMÅL 12
ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
26
VERDENSMÅL 13
KLIMAINDSATS
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
29
VERDENSMÅL 14
LIVET I HAVET
........................................................
32
VERDENSMÅL 15
LIVET PÅ LAND
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
33
VERDENSMÅL 16
FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER
. . . . . . . . . . . . . . . .
34
VERDENSMÅL 17
PARTNERSKABER FOR HANDLING
KILDER
...................................
43
45
...................................................................................
3
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0004.png
GENERELLE POLITISKE BUDSKABER
2030-dagsordenen og opnåelsen af de 17 integrerede verdensmål for bæredygtig
udvikling er en ambitiøs vision for verdens fremtid. Verdensmålene udstikker en
kurs for, hvordan alle mennesker i verden kan få opfyldt deres essentielle behov,
samtidig med at vi respekterer klodens fysiske begrænsninger. Verdensmålene er
derfor i sin essens en plan for, at vi må gøre noget anderledes end hidtil.
Opnåelsen af verdensmålene er i høj graf en inkluderende og engagerende proces,
der forudsætter samarbejde og partnerskaber på tværs af sektorer. Det kræver
hårdt arbejde fra alle – ikke mindst fra verdens politikere, også her i Danmark. Som
politikere, der udstikker kursen for Danmarks udvikling og for Danmarks engage-
ment i verden, kan de spille en afgørende rolle i at tage de rigtige skridt, der kan gøre
Danmark til et foregangsland for bæredygtighed og opnåelsen af verdensmålene.
Herunder følger Globalt Fokus’ overordnede anbefalinger til, hvordan danske poli-
tikere kan træffe de afgørende valg, der bidrager til opnåelsen af verdensmålene.
Hver anbefaling eksemplificeres med nogle konkrete forslag til lovinitiativer eller
politiske tiltag, som Globalt Fokus’ medlemsorganisationer har bidraget med, og
som udfoldes på de efterfølgende sider i idekataloget.
1. VIS POLITISK LEDERSKAB FOR OPNÅELSEN AF VERDENSMÅLENE
Verdensmålene bliver ikke opfyldt i morgen, og de vil ikke blive opnået inden for én
regerings levetid. Derfor er det afgørende, at danske politikere tør træffe valg, der
viser politisk lederskab. At tage lederskab indebærer, at man tager de nødvendige
beslutninger, der vil tjene den brede befolkning bedst på den lange bane. Det kræver
mod at tage lederskab, for de nødvendige beslutninger er ikke altid populære i
dag, men kan vise sig afgørende i et langsigtet perspektiv. Globalt Fokus mener, at
verdensmålenes opnåelse kræver politikere, der tør tage det ansvar på sig, have
langsigtede visioner og mod til at samarbejde - også på tværs af traditionelle politi-
ske skel og på tværs af skiftende regeringer.
Netop politisk lederskab er der ifølge Red Barnet behov for, for at få nedbragt den
stigende fattigdom blandt børn. På side 11 i dette idekatalog anbefaler organisa-
tionen derfor blandt andet, at danske politikere afskaffer fattigdomsydelser og
kommer med klare målsætninger for, hvordan man opnår verdensmål 1 i Danmark.
Verdensmålene udkrystalliserer, at vi i Danmark er en del af et globalt fællesskab,
hvor udfordringer nationalt også kan have negative konsekvenser globalt. I Danmark
gælder det, at blandt andet vores globale fodaftryk på klimaet og vores forbrug har
negative konsekvenser andre steder på kloden. For at overkomme de udfordringer,
der har globale konsekvenser, kræver det hårde politiske prioriteringer og reformer
i Danmark. At nå målene er et spørgsmål om politiske til- og fravalg, der løser de
systemiske og strukturelle udfordringer.
Amnesty International Danmark anbefaler i den forbindelse på side 26, at man med
fordel kan se nærmere på Danmarks offentlige indkøb. De har en enorm volumen og
potentiale til at ændre produktion af varer både herhjemme og udenfor Danmarks
grænser. Ved lovmæssigt at fastlægge bæredygtige principper for Danmarks
offentlige indkøb kan vi bidrage til, at virksomheder producerer ansvarligt, men skal
det lykkes, vil der ifølge Amnesty skulle træffes en række afgørende politiske valg i
forbindelse med revideringen af udbudsloven i 2020.
2. BIDRAG TIL SIKRING AF (FORSKELLIGE FORMER FOR) FINANSIERING
Det er gennem flere undersøgelser af bl.a. FN fastslået, at en bæredygtig foran-
dring af vores samfund kun opnås, hvis finansiering af de påkrævede forandringer
tænkes ind. Flere og nye aktører skal i spil på den rigtige måde, og finansielle
reformer skal gentænkes. Særligt den private sektor og kommercielle midler har
været fremhævet, idet virksomhederne både gennem ansvarlig adfærd og ved at
bidrage med nye midler, kan være helt centrale i arbejdet for at nå verdensmålene.
Det er glædeligt og vigtigt, at stadig flere private aktører ønsker at bidrage gennem
finansiering eller nye tekniske løsninger. Omvendt er det afgørende, at politiske
beslutningstagere husker vigtigheden af ikke-kommerciel finansiering, da denne
form for finansiering indeholder en af nøglerne til at bidrage til opnåelsen af målene
på globalt plan.
Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke bør danske beslutningstagere for eksempel
arbejde på at øge den ikke-kommercielle finansiering ved at støtte opbygningen af
skattesystemer og progressiv beskatning i udviklingslandene. Som organisationen
beskriver det på side 43 drejer det sig om nye tiltag såsom national formuebeskat-
ning på 1% af skat på dollarmilliardærers formue, skat på finansielle transaktioner
og skat på CO
2
-udledning.
En anden form for finansiering, der er essentiel, og hvor danske politikere kan
gå foran for at fremme opnåelsen af verdensmålene, er på klimaområdet. Care
Danmark skriver på side 30, at Danmark på COP15 i 2009 og COP21 i 2015 sammen
med 22 andre vestlige lande og Japan forpligtede sig til at betale sin
fair share
af finansiering af grøn omstilling og klimatilpasning i udviklingslande. Omregnet
betyder det, at Danmark skal bidrage med 5 milliarder kroner om året, som samtidig
skal være finansiering udover den normale udviklingsbistand. Et bidrag som danske
politikere lige nu har besluttet ikke at levere.
3. TAG UDGANGSPUNKT I ”LEAVE NO ONE BEHIND” PRINCIPPET
“Leave no one behind” (”ingen må lades tilbage”) er et bærende princip i 2030-dags-
ordenen. Alle nationer og alle mennesker fra alle lag af samfundet skal kunne mærke
opnåelsen af verdensmålene – verdensmålene skal nås for alle, ellers når vi dem
slet ikke. Helt konkret står der i deklarationen, at
”we will endeavour to reach the
furthest behind first”
2)
. Med fokus på at skabe bæredygtighed for alle og dermed
modarbejde ulighed, fattigdom og negative konsekvenser på grund af klimaforan-
dringer udgør princippet sammen med menneskerettigheder udgangspunktet og
fundamentet for alt arbejde for bæredygtig udvikling.
Det er af central betydning, at danske beslutningstagere har dette princip for øje,
når de træffer politiske beslutninger uanset politikområde. Det har nemlig betyd-
ning for de allersvageste og mest marginaliserede mennesker både herhjemme
i Danmark og ude i verden. Derfor anbefaler Danske Handicaporganisationer
eksempelvis på side 8, at danske beslutningstagere bør se nærmere på Danmarks
udviklings- og humanitære strategi, ”Verden 2030”
3)
og redegøre for, hvordan
udmøntningen af strategien målrettet bidrager til opfyldelse af princippet om,
at ingen skal lades i stikken.
Princippet er også centralt for IWGIA, som på side 8 anbefaler, at man fra dansk side
redegør for, hvordan Danmarks plads i FN’s Menneskerettighedsråd aktivt vil blive
brugt til at fremme menneskerettighederne for torturofre, kvinder og oprindelige
folk – mærkesager i forbindelse med Danmarks kandidatur til rådet.
4
5
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0005.png
IDEER TIL POLITISK FORANDRING
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0006.png
LEAVE
NO ONE
BEHIND
Danmark kandiderede til Menneskerettighedsrådet på mærkesagerne torturofre,
kvinder og oprindelige folk.
Siden da har der ikke være nogle udmeldinger om, hvordan Danmark vil bruge sit
sæde til at fremme menneskerettighederne for disse grupper.
Det er essentielt, at Danmark har et klart sigte og en klar plan for, hvordan man
gennem sit virke i Menneskerettighedsrådet vil fremme rettigheder for oprindelige
folk, torturofre og kvinder.
LEAVE
NO ONE
BEHIND
Princippet handler om ikke at slippe de mest sårbare ud af syne. Det handler om
adgang for nødhjælpsarbejdere – både nationale og internationale – til at hjælpe
mennesker i nød og sætter samtidig fokus på, at projekter i højere grad bør sætte
kvalitet frem for kvantitet øverst på dagsordenen. Vi risikerer at tabe de mest
udsatte mennesker, når vi stræber efter at nå så mange som muligt uden hensyn-
tagen til, om projekterne faktisk gør en forskel for de mennesker, der har størst brug
for hjælpen.
For at nå dem, der er allermest udsatte, betyder det i praksis, at vi som globale
humanitære og udviklingsaktører (organisationer, stater, institutioner) kollektivt
skal modarbejde ekstrem fattigdom, komme ulighed til livs, konfrontere diskrimi-
nation og sætte øget fart og fokus på at hjælpe de mest sårbare. Vi skal blive bedre
til at indsamle data; analysere og dokumentere hvilke initiativer, der gør størst
gavn; inddrage de mest sårbare i forundersøgelser og i design, implementering og
monitorering af projekter; sikre at stater ikke diskriminerer sårbare grupper; favne
de mest sårbare grupper til at tale deres sag overfor regeringer og magthavere;
samt bidrage til forandring, der tilgodeser de mennesker, der befinder sig udenfor
fællesskabet, eller som er mest sårbare.
Knap to milliarder mennesker lever i ekstrem fattigdom i lande, der er ramt af
konflikt og naturkatastrofer. Disse mennesker udsættes for en dobbelt byrde.
En vigtig gruppe at favne er kvinder i konflikt og katastrofer, som er ekstra sårbare
i forhold til vold og diskrimination. Danske aktører skal bidrage til at hjælpe
kvinderne på fode igen og italesætte deres kapacitet og styrker på alle relevante
niveauer. Ligeledes vil vi ikke være passive vidner til, at millioner af mennesker
dør af sult som følge af krige og naturkatastrofer. Der skal tænkes teknologiske
løsninger ind i håndteringen af kriser, som kan hjælpe mennesker på fode igen
(f.eks. give fattige mennesker støtte til genopbygning efter kriser og mulighed
for at få en forsikring udbetalt, når konsekvenser af klimaforandringer rammer
deres levebrød).
POLITISKE ANBEFALING
• Redegør for, hvordan Danmarks plads i Menneskerettighedsrådet aktivt vil blive
brugt til at fremme mærkesagerne, som Danmark kandiderede på (torturofre,
kvinder, oprindelige folk)
IWGIA
Julie Koch, Direktør
[email protected]
Trods en lang periode med hidtil uset fattigdomsreduktion og vækst, så har
uligheden siden 1980 været stigende, både mellem lande og indenfor landenes
egne grænser og befolkninger
4)
. Den stigende ulighed koster og har været med
til at reducere den fremgang, der ellers kunne være opnået
5)
. I modsætning til
2015-målene skal der ikke længere ’bare’ fokuseres på gennemsnittet for hvordan
udviklingen går. Med vedtagelsen af verdensmålene lovede de 193 medlems-
stater, at de ville sikre at ’ingen skulle lades i stikken’, og at man ’ville bestræbe
sig på at nå de dårligst stillede først’. ’Leave no one behind’-princippet gælder på
tværs af verdensmålene, og afspejler en bred erkendelse af, at det er nødvendigt
med en specifik indsats for at få de dårligst stillede og de mest marginaliserede
befolkningsgrupper med, så ingen denne gang lades i stikken.
POLITISKE ANBEFALING
• Danske politikere skal promovere indsatser, der gavner og kommer de mest
sårbare til gode. Der skal fokus på at sætte menneskers behov i centrum frem
for internationale interesser og dagsordener, og vi skal styrke menneskers
kapaciteter og egne ressourcer til at hjælpe sig selv på fode.
• Teknologiske fremskridt skal styrkes, såsom klimaforsikringer, der giver fattige
mennesker mulighed for at komme på fode efter en katastrofe, samt udvikling
af bedre mekanismer for dataopsamling, analyse og læring på, hvilke initiativer
der gavner de mest sårbare grupper.
• Vold mod kvinder skal italesættes og handles på. Danmark skal ligeledes
være fortaler for at forandring i fattige lande kun sker gennem at reducere
diskrimination og fattigdom, styrket dialog og sårbare gruppers rettigheder
og værdighed.
POLITISKE ANBEFALING
• Redegør for hvordan udmøntningen af Verden 2030 målrettet bidrager til
opfyldelse af princippet om, at ingen skal lades i stikken (‘leave no one behind’-
princippet).
DANSKE HANDICAPORGANISATIONER
Mette Müller Christensen, International Chef
[email protected]
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
Dennis Solberg Kjeldsen, Head of Policy, Advocacy and Learning
[email protected]
8
9
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0007.png
VERDENSMÅL 1
VERDENSMÅL 1
AFSKAF
FATTIGDOM
DELMÅL I FOKUS
1.2
AFSKAF
FATTIGDOM
OGSÅ RELEVANT FOR
DELMÅL I FOKUS
1.2
En kommende regering skal aktivt arbejde for at mindske fattigdommen i Danmark
Fattigdommen i Danmark er et problem, der er steget gennem de seneste to årtier.
På blot to år er antallet af fattige steget med 25%. Helt op imod 65.000 børn i
Danmark vokser nu op i fattigdom. Et menneskes opvækst har stor indflydelse på
senere muligheder i livet, så konsekvenserne af fattigdom skal tages seriøst. For
eksempel viser studier, at fattigdom i barndommen øger risikoen for at få en kortere
uddannelse og deraf en lavere løn og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det
viser sig også, at økonomisk fattige oftere har sværere ved at få råd til at spise
varieret, købe nødvendigt tøj eller fodtøj og deltage i rekreative aktiviteter.
Med stigende fattigdom kommer også øget ulighed, som skader samfundet og dets
hensigtsmæssige udvikling for alles bedste. Dette udfordrer bevarelsen af en stærk
velfærdsstat, som Danmark ellers er kendt for, og som netop er det fundament,
der skal sikre lighed og frihed for alle mennesker i samfundet. Fattigdom og
ulighed hænger altså ofte sammen, hvilket udfordrer social sammenhængskraft,
befolkningens sundhedstilstand og vækst der gavner alle.
Hvis løftet om at opnå delmål 1.2, hvor andelen af folk der lever i fattigdom inden
2030 skal halveres i henhold til nationale definitioner, skal indfries, kræver det en
styrket indsats på området. Det er hertil afgørende at genindføre den nationale
fattigdomsgrænse for bedst muligt at klarlægge hvor mange i Danmark, der
lever i fattigdom, og dertil kunne udarbejde bedst mulige tiltag for at få dem ud af
fattigdom og mindske ulighed.
Indførelsen af fattigdomsydelser som kontanthjælpsloft, 225-regel og integrations-
ydelse (fremover selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) har
en kæmpe betydning for antallet af fattige børn. Især kontanthjælpsloftet er skruet
sammen, så det rammer enlige med børn ekstra hårdt.
Kurven for antallet af børn i fattigdom blev knækket efter, at den tidligere
S-R-SF-regering i 2012 havde afskaffet 00’ernes fattigdomsydelser. I 2014 var
antallet af 1-års fattige børn nede på under 35.000 – næsten det halve af det vi ser
i dag! Seneste opgørelse fra Arbejdernes Erhvervsråd, som tager udgangspunkt i
verdensmålsdefinitionen, viser, at antallet af fattige børn i Danmark er 64.500 i 2017.
Red Barnets frivillige er i tæt kontakt med udsatte børn og deres forældre, og de
fortæller om, hvordan fattigdommen griber voldsomt ind i børnenes liv og øde-
lægger børnenes chancer for at udvikle deres fulde potentiale. De frivillige møder
familier, der er blevet markant mere pressede de seneste år.
OGSÅ RELEVANT FOR
10.3
Halver generel
fattigdom
Halver generel
fattigdom
1.3
Giv alle lige
muligheder, og stop
diskrimination
Indfør sociale
sikkerhedsnet
POLITISKE ANBEFALINGER
• Afskaf alle fattigdomsydelserne (integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og
225-timersreglen), og gør børneydelser ens for alle familier.
• Klar politisk målsætning om, at intet barn i Danmark skal vokse op i fattigdom
ledsaget af en håndgribelig plan for, hvordan vi når dette (verdens)mål. Planen
skal inkludere ny finansiering og nye typer helhedsorienterede indsatser 24-7-
365 på tværs af sektorer og hvor alle børnenes afsavn fra fritidsliv, skole og hjem
adresseres.
POLITISKE ANBEFALINGER
• En kommende regering skal genindføre en officiel fattigdomsgrænse, da mere
måling på området bedre vil sikre hensigten om at halvere andelen af folk, der
lever i fattigdom i henhold til nationale definitioner.
• Med en bedre indsats overfor nedbringelse af fattigdom, vil det også bidrage til
mere lighed i samfundet, hvilket en kommende regering bør prioritere til alles
fordel.
RED BARNET
Laust Leth Gregersen, Politisk Chef
+45 2155 2051, [email protected]
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE
Ditte Ingemann, Politisk Rådgiver
+45 4110 0139, [email protected]
10
11
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0008.png
VERDENSMÅL 1
VERDENSMÅL 1
AFSKAF
FATTIGDOM
DELMÅL I FOKUS
1.4
AFSKAF
FATTIGDOM
DELMÅL I FOKUS
1.4
Det globale kapløb om økonomisk vækst og øget forbrug har negative konsekven-
ser for oprindelige folk. Deres territorier og jord bliver approprieret, taget fra dem,
solgt eller brugt ulovligt af regeringer, private virksomheder og magtfulde individer.
Primært i Afrika og Asien medfører det tvangsforflytninger og andre former for
menneskerettighedsovertrædelser, såsom nedbrænding af huse og endda drab i
visse tilfælde.
Ofte har oprindelige folk svag juridisk beskyttelse til deres jord. Få lande i Asien og
Afrika har ratificeret ILO-konventionen 169, der beskytter oprindelige folk, og me-
get få lande har juridisk anerkendelse og beskyttelse af oprindelige folk i lovappara-
tet. I de tilfælde hvor der er love, der beskytter deres rettigheder, implementeres de
sjældent til fulde. Oprindelige folks kollektive ret til jord - som stipuleret i FN-erklæ-
ringen for oprindelige folk - bliver derfor sjældent anerkendt juridisk eller i praksis.
I Latinamerika har mange lande ratificeret ILO-konventionen. Dette til trods er op-
rindelige folks ret til jord i mange lande truet. Seneste grelle eksempel er Brasilien,
hvor den nyvalgte præsident Bolsonaro tilsyneladende har gjort det til en mærke-
sag at svække oprindelige folks rettigheder.
Oprindelige folk udgør 5% af verdens befolkning men 15% af de fattigste.
Flygtninge hører til de mest udsatte grupper, når det kommer til fattigdom i
Danmark. Flere undersøgelser – senest en rapport fra Institut for Menneske-
rettigheder – viser, at flygtninge på integrationsydelse lider store materielle og
sociale afsavn, og de facto lever i fattigdom. Skærpede optjeningsregler, der
forringer adgangen til visse sociale ydelser for nye borgere, rammer ligeledes
flygtninge økonomisk og socialt, og stiller dem ringere end andre borgere i
Danmark.
Erfaringen er, at de meget ringe økonomiske vilkår for de berørte personer og
familier har negative konsekvenser for deltagelsen i det sociale liv i det omgivende
samfund, og at de dermed skaber dårligere vilkår for integrationen. De berørte
personer og familier oplever stort pres og er tvunget til at søge om hjælp til selv
små men nødvendige enkeltudgifter, eksempelvis udgifter til medicin, tandbehand-
ling, vintertøj til børn, transportudgifter, varme mv. Samtidig giver de lave rådig-
hedsbeløb kommunerne vanskeligheder med at anvise boliger til en husleje, der kan
betales med en integrationsydelse. For den enkelte er det stigmatiserende at søge
om enkeltydelser, og det kan være med til at cementere de berørte personer i en
marginaliseret klientrolle.
Det er ligeledes urimeligt med optjeningskrav på ydelser for flygtninge, der ikke
selv har valgt at flytte til Danmark, og ikke har mulighed for at have sparet op eller
medbringe evt. optjente rettigheder fra deres hjemland.
Den lave integrationsydelse og ringe adgang til visse ydelser bidrager til en opde-
ling af samfundet, hvor udlændinge, herunder flygtninge, får ringere livsvilkår og
muligheder end andre borgere i Danmark. Ringere livsvilkår for en bestemt gruppe
af borgere risikerer at skade sammenhængskraften frem for at skabe grundlag for
en positiv og frugtbar integration.
OGSÅ RELEVANT FOR
1.3
Giv lige rettigheder
til ejerskab,
teknologi og
ressourcer
Giv lige rettigheder
til ejerskab,
teknologi og
ressourcer
Indfør sociale
sikkerhedsnet
1.5
Opbyg modstands-
dygtighed mod
katastrofer
10.2
POLITISKE ANBEFALINGER
• Danske beslutningstagere bør sikre, at oprindelige folk og jordrettigheder er en
central del af al relevant bilateral bistand. Relevante ambassader bør have viden
om oprindelige folks situation og have klare planer for, hvordan de vil støtte op om
deres rettigheder gennem diplomati og programarbejde.
Promover større
social, økonomisk
og politisk inklusion
for alle
10.3
IWGIA
Julie Koch, Direktør, IWGIA
[email protected]
POLITISKE ANBEFALINGER
• Afskaffelse af integrationsydelsen
• Afskaffelse af det 6-årige optjeningskrav på børne- og ungeydelsen for flygtninge
• Afskaffelse af egenbetaling på tolkebistand i sundhedsvæsnet
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION
Mads Ted Drud-Jensen, Seniorrådgiver
[email protected]
Giv alle lige
muligheder, og stop
diskrimination
12
13
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0009.png
VERDENSMÅL 3
VERDENSMÅL 3
SUNDHED
OG TRIVSEL
DELMÅL I FOKUS
3.3
SUNDHED
OG TRIVSEL
OGSÅ RELEVANT FOR
DELMÅL I FOKUS
3.3
Danmark skal være det første land i verden uden nye tilfælde af hiv
Vi har redskaberne til at gøre Danmark til det første land i verden uden nye tilfælde
af hiv, men vi skal bruge dem rigtigt. Vi skal udvikle en strategi til bekæmpelse af
hiv, der komplementerer FN’s Verdensmål om at bremse udbredelsen af hiv i 2030.
Den seneste handlingsplan, der har været omkring Folketingets sundhedsudvalg,
er næsten otte år gammel. I den periode er der sket kvantespring på hiv-området,
så det er på høje tid med en ny, fælles retning. En ny national strategi bør fokusere
på tre punkter: 1) bred folkeoplysning, 2) målrettet forebyggelse og 3) tilgængelige
testtilbud.
Folkeoplysning:
Stigmatisering og fordomme afholder folk fra at lade sig teste,
og det er en alvorlig forhindring i kampen mod hiv-mørketallet, hvor det estimeres,
at 600 danskere har hiv uden at vide det. Dette skal imødegås med en koordineret,
national oplysningsindsats.
Målrettet forebyggelse:
De værktøjer, vi har, skal bruges rigtigt, så vi får mest mulig
forebyggelse for pengene. Det er dem, der har det sværest, vi skal have fat i – de
skal nyde særlige hensyn, ellers får vi ikke alle med.
Tilgængelige testtilbud:
Dårlig seksuel sundhed koster både for stat og for
menneske. Derfor bør vi sikre, at særligt den unge målgruppe så let som muligt kan
lade sig teste for alle sexsygdomme. Det handler om at styrke de uvildige tillids-
baserede tilbud centralt i byerne.
Danmark skal gå forrest mod indfrielsen af Verdensmål 3.3 – en verden uden aids
I udviklingslande udgør hiv ikke kun en alvorlig sundhedsmæssig udfordring for
den enkelte hiv-positive, men også et stort samfundsmæssigt problem, da store
dele af befolkningen lever med hiv. På verdensplan kræver aids fortsat 1 million
ofre hvert år, og det er kun lidt over halvdelen af verdens 37 millioner hiv-positive,
der har adgang til den livsvigtige behandling. Stigmatisering, diskrimination og
kriminalisering fortsætter med at drive epidemien og rammer dem, der i forvejen
er særligt udsatte.
Særligt unge kvinder og piger oplever øget risiko for hiv-smitte på baggrund af
kønsbaserede barrierer for adgang til sundhedsydelser. Hver eneste uge bliver
7.000 kvinder og piger mellem 15-24 år smittet med hiv – det er dobbelt så mange
piger som drenge og unge mænd, og aids er stadig verdens mest udbredte døds-
årsag blandt kvinder i den fødedygtige alder.
Herudover rodfæstes hiv-epidemien i høj grad blandt key populations; navnlig
mænd, der har sex med mænd, sexarbejdere, stofbrugere, transpersoner og fanger.
Det er befolkningsgrupper, som i forvejen er marginaliserede på baggrund af
eksempelvis seksualitet og kønsidentitet, og som mangler adgang til sundheds-
ydelser som testning, rådgivning og behandling.
Skal det lykkes os at nå verdensmål 3.3 om en verden uden aids inden 2030, skal hiv/
aids tilbage på den udviklingspolitiske dagsorden i Danmark med en særlig mål-
rettet hiv/aids-indsats for udsatte befolkningsgrupper – herunder unge kvinder,
piger og key populations, som homoseksuelle og sexarbejdere.
OGSÅ RELEVANT FOR
Bekæmp
smitsomme
sygdomme
Bekæmp
smitsomme
sygdomme
POLITISKE ANBEFALINGER
En ny og tidssvarende national hiv/aids strategi og en handlingsplan med fokus
på bl.a.:
• En koordineret national hiv/aids oplysningsindsats
• Målrettet forebyggelse
• Tilgængelige tillidsbaserede tests for kønssygdomme
LEAVE
NO ONE
BEHIND
POLITISKE ANBEFALINGER
• Hiv/aids skal tilbage øverst på den udviklingspolitiske dagsorden i Danmark med
en særlig målrettet hiv/aids-indsats for udsatte befolkningsgrupper – herunder
piger, unge kvinder, homoseksuelle og sex-arbejdere.
AIDS-FONDET
Sebastian Lynggaard, Presseansvarlig
+45 6055 0261, [email protected]
AIDS-FONDET
Sebastian Lynggaard, Presseansvarlig
+45 6055 0261, [email protected]
14
15
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0010.png
VERDENSMÅL 4
VERDENSMÅL 4
KVALITETS-
UDDANNELSE
DELMÅL I FOKUS
4.3
KVALITETS-
UDDANNELSE
DELMÅL I FOKUS
4.5
Danmark skal hjælpe udviklingslande med at skabe en positiv udvikling. Her er
uddannelse et nøgleord.
Vi skal ligeledes hjælpe personer, der har behov for beskyttelse. Tiden i Danmark
skal bruges konstruktivt, hvor alle flygtninge, også personer med midlertidig
beskyttelsesstatus, får styrket deres viden og udvikler sig både personligt og
fagligt, så de har mulighed for at være deltagende borgere i et samfund - borgere,
der ligeledes kender deres rettigheder. Dette faciliterer både en evt. integration i
Danmark eller bidrager til deres hjemsendelse, hvor de kan blive drivende kræfter
bag en ofte altafgørende genopbygning af landet eller i kampen for bedre vilkår i
det pågældende land. Ingen vinder noget ved, at personer ikke får mulighed for at
udnytte deres potentiale bedst muligt gennem hele livet – uanset hvilken politisk,
juridisk, fysisk eller mental tilstand eller situation, som vedkommende måtte
befinde sig i. Herunder er muligheden for at tage en videregående uddannelse,
der giver faglig viden og sociale muligheder vigtig.
Konflikterne rundt om i verden er længerevarende, og derved ender folk med
at sidde med midlertidige opholdstilladelser gennem længere tid, hvor de på
nuværende tidspunkt ikke har ret til at tage en gratis uddannelse i Danmark.
I dag skal flygtninge og familiesammenførte betale den fulde pris for uddannelse,
hvis de ikke har en tidsubegrænset opholdstilladelse eller en opholdstilladelse
med mulighed for varigt ophold. Dette skaber en unødvendig skæv og dårlig
situation for den enkelte, for det danske samfund, hvis vedkommendes status
skulle blive ændret, og ved en tilbagesendelse.
For nyankomne flygtninge er det en stor opgave at etablere en tilværelse i eksil.
Familierne er i forskellig grad påvirket af barske oplevelser, og eksilrelaterede og
socioøkonomiske udfordringer kan fylde meget i hverdagen. Her er sprogtilegnelse,
skole og uddannelse både en stor udfordring og en væsentlig del af løsningen, når
flygtninge – børn som voksne – fremadrettet skal kunne bidrage til værtslandet
såvel som evt. hjemlandet, hvis hjemrejse er ønskelig og mulig.
Også for den brede gruppe af nyankomne indvandrere bidrager mestring af det
danske sprog – og dermed danskuddannelse – til viden om kultur- og samfunds-
forhold i Danmark, og videre til at de kan være deltagende og ydende medborgere
på lige fod med samfundets øvrige borgere.
Indførelsen af deltagerbetaling for nyankomne indvandrere (andre end flygtninge)
på danskuddannelse i 2018 har konsekvenser for udlændinges aktive brug af det
danske sprog, ligesom det begrænser deres mulighed for at opnå almene kund-
skaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde, uddannelse og livet
som medborger i et demokratisk samfund. Deltagerbetalingen medfører, at et
stigende antal udlændinge, der arbejder eller studerer i Danmark, fravælger dansk-
undervisning og dermed får sværere ved at integrere sig i det danske samfund
og deltage aktivt i hverdagslivet, forenings- og civilsamfundet. Det betyder, at et
stigende antal borgere lever uden for det dansksproglige fællesskab.
OGSÅ RELEVANT FOR
4.3
Giv alle mulighed
for videregående
uddannelse
4.4
Stop al
diskrimination i
uddannelse
Giv alle mulighed
for videregående
uddannelse
4.4
Giv flere
forudsætningerne
for at få finansiel
succes
4.5
Giv flere
forudsætningerne
for at få finansiel
succes
POLITISKE ANBEFALINGER
• Gratis adgang til at tage en danskuddannelse for alle med ophold i Danmark.
POLITISKE ANBEFALINGER
Stop al
diskrimination i
uddannelse
• Giv alle flygtninge ret til at tage en videregående uddannelse i Danmark, så
flygtninge og familiesammenførte, der ikke har en tidsubegrænset opholds-
tilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
ligeledes har mulighed for at tage en videregående uddannelse i Danmark.
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION
Mads Ted Drud-Jensen, Seniorrådgiver
[email protected]
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
Aja Lykke Heinze, Udviklingskonsulent
[email protected]
16
17
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0011.png
VERDENSMÅL 4
VERDENSMÅL 4
KVALITETS-
UDDANNELSE
DELMÅL I FOKUS
4.5
KVALITETS-
UDDANNELSE
DELMÅL I FOKUS
4.7
Trods et generelt stigende uddannelsesniveau blandt befolkningen, så går det den
forkerte vej for mennesker med handicap: Der er færre, der får en uddannelse
6)
.
Siden 2012 har kommunerne arbejdet med at inkludere flere børn i den almindelige
undervisning i stedet for i specialklasser eller på specialskoler. Det har mange
steder været en stor udfordring. Både lærere og forældre oplever, at der ikke er de
nødvendige ressourcer i klassen til at løfte inklusionsopgaven. Vi ved, at der er børn
med handicap, der er blevet inkluderet, og som ikke trives, fordi de mangler den
rette støtte i skolen. I nogle tilfælde udvikler det sig til skolevægring, som betyder,
at barnet ikke kommer i skole i lange perioder.
Ungdomsuddannelserne spiller en central rolle. De gymnasiale uddannelser er
nøglen til at fortsætte på en videregående uddannelse, og erhvervsuddannelserne
er i sig selv erhvervskompetencegivende.
Verdensmål 4 skal være med til at sikre alle børns menneskeret til at komme i skole
Med udarbejdelsen af verdensmålene ønskede man at sikre, at eleverne faktisk
også lærte noget, når de kom i skole, og derfor er mål fire at sikre kvalitets-
uddannelse og livslang læring.
Delmål 4.7
8)
skal sikre, at eleverne tilegner sig viden om verdensmålene, udvikler
demokratiske værdier og kender til menneskerettighederne. Dette skal ifølge
delmålet ske gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livs-
stil. Danmark har en folkeskole, hvor der er fokus på kvalitet, men undervisning i
verdensmålene ligger ikke inde i den nye folkeskolereform, hvilket betyder, at det er
alt for tilfældigt om lærere vælger at undervise i verdensmålene. Danske skoleelever
har ifølge den sidste Global Monitoring Education Report
9)
klaret sig rigtig dårligt,
når det handler om demokrati og et bæredygtigt samfund uden for meget ulighed.
Derfor er der i den grad brug for undervisning i alle de temaer, som nævnes i delmål
4.7 og Red Barnet opfordrer til at alle elever i Danmark undervises i verdensmålene.
Ban Ki-moon sagde ved verdensmålenes tilblivelse, at det er de unge, som skal bære
denne agenda og gennemføre verdensmålene i 2030. Børn af i dag vil være unge
voksne i 2030. Der er et stort behov for viden om verdensmålene og undervisning i
nye innovative løsninger til at opnå verdensmålene.
OGSÅ RELEVANT FOR
Alle Verdensmål
Stop al
diskrimination i
uddannelse
Undervis i bære-
dygtig udvikling og
verdensborgerskab
POLITISKE ANBEFALINGER
• Forældre til børn med handicap, der er inkluderet i den almindelige undervisning
(med under 9 timer/12 lektioners støtte om ugen), skal have mulighed for at klage
til en uvildig instans over skolens inklusionsindsats.
• De ordinære ungdomsuddannelser, dvs. både erhvervsuddannelserne og de
gymnasiale uddannelser, skal gøres mere fleksible, så de bedre kan tilpasses
behovene hos unge med handicap.
• Tværgående foreslår Danske Handicaporganisationer, at Danmark indfører en
lov om rimelig tilpasning til mennesker med handicap for at sætte handling bag
forbuddet imod diskrimination af mennesker med handicap, som blev vedtaget
i sommer. En lov om rimelig tilpasning vil bl.a. løfte kravene til uddannelses-
sektoren
7)
.
POLITISKE ANBEFALINGER
• Red Barnet anbefaler, at der indføres obligatorisk undervisning i verdensmålene
for alle danske skoleelever og at verdensmålene bliver en del af pensum i den
danske folkeskole. Det vil sikre kvalitet i undervisningen og sikre udbredelsen af
og forståelsen for verdensmålene for de næste generationer.
DANSKE HANDICAPORGANISATIONER
Anita Vium Jørgensen, Politisk chef
[email protected]
RED BARNET
Helle Gudmandsen, Chef for uddannelse og unge
+45 2086 0084, [email protected]
18
19
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0012.png
VERDENSMÅL 4
VERDENSMÅL 4
KVALITETS-
UDDANNELSE
DELMÅL I FOKUS
4.7
KVALITETS-
UDDANNELSE
OGSÅ RELEVANT FOR
12.8
Det islandske formandskab for Nordisk Ministerråd har et punkt i deres program
10)
,
hvor de foreslår, at De Nordiske Lande bliver verdensmestre i delmål 4.7 (= global
undervisning).
DELMÅL I FOKUS
4.7
POLITISKE ANBEFALINGER
• Sikre at Danmark i samarbejde med de øvrige nordiske lande bliver førende og
normsættende i forhold til delmål 4.7, sådan som det er beskrevet i programmet for
det islandske formandskab for Nordisk Ministerråd.
Undervis i bære-
dygtig udvikling og
verdensborgerskab
• Skabe nationale strategier for global undervisning i formel og uformel læring f.eks.
vedrørende finansiering, indhold, muligheder for livslang læring m.m.
Udbred forståelse
for bæredygtig
livsstil
Undervis i bære-
dygtig udvikling og
verdensborgerskab
MUNDU – CENTER FOR GLOBAL DANNELSE
Sonja Salminen, Projektleder
[email protected]
Danmark er et af de mest ressourcestærke lande i verden med et højt uddannelses-
niveau og alle muligheder for at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig verden.
Kigger man på pensum og fagbeskrivelser på de lange videregående uddannelser, er
det bemærkelsesværdigt, hvordan der stort set ikke er noget om bæredygtighed i
undervisningen og den litteratur, der bliver lagt ud. Det er tankevækkende, hvordan
kommende embedsmænd, ingeniører, kommende forskere og andre fagpersoner,
der skal sidde i centrale poster, ikke får viden gennem deres uddannelse om, hvor-
dan man kan tænke bæredygtighed inden for deres felt. At især universiteterne går
forrest i internationale samarbejder, forskning og via gode uddannelser er essen-
tielt for, at mange af de mål og delmål, der er blevet opstillet i verdensmålene, kan
blive opfyldt. Her skal og kan Danmark gå forrest ved at sikre, at elever og studeren-
de på alle niveauer ved hvad bæredygtighed er, og kan være med til på alle niveauer
at finde innovative bæredygtige løsninger på de mange udfordringer, som vi står
overfor.
OGSÅ RELEVANT FOR
POLITISKE ANBEFALINGER
• Bæredygtighed skal i langt højere grad end i dag indgå som en del af pensum og
undervisningen helt fra folkeskolen til de lange videregående uddannelser.
• På de lange videregående uddannelser skal der uddannes i bæredygtighed på hver
enkelt uddannelse – hvad bæredygtighed er inden for det pågældende område, og
hvordan man gennem sin faglighed kan arbejde for et mere bæredygtigt samfund.
8.4
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
Aja Lykke Heinze, Udviklingskonsulent
[email protected]
Brug ressourcerne
effektivt i forbrug og
produktion
20
21
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0013.png
VERDENSMÅL 5
VERDENSMÅL 8
LIGESTILLING
MELLEM KØNNENE
DELMÅL I FOKUS
5.3
ANSTÆNDIGE JOBS
OG ØKONOMISK VÆKST
OGSÅ RELEVANT FOR
DELMÅL I FOKUS
8.5
Dette forslag er et led i Danmarks udviklingspolitiske engagement i verdensmålene
og indsats ift. Menneskerettighedsrådet, hvor Danmark særligt pointerede vigtig-
heden af indsatsen ift. ligestilling og kvinders rettigheder
11)
.
Vi vil i forlængelse heraf argumentere særligt for inddragelse af allerede etablerede
forandringsagenter, såsom religiøse ledere. I Danmarks udviklingspolitiske strategi
”Verden 2030” hedder det, at Danmark ”anerkender den rolle, som religiøse ledere og
trosbaserede organisationer spiller for mange samfunds udvikling, herunder i forhold
til at fremme dialog, fred og forsoning. Det gælder også muligheden for at håndtere
værdimæssige, religiøse udfordringer, for eksempel i forhold til ligestilling.”
12)
Ligesom værdier er vigtige for, hvem vi er, og hvad vi gør i Danmark, så er værdier
naturligvis også vigtige for, hvem man er, og hvad man gør i udviklingslandene. Og
her spiller religiøse værdier en større rolle, end de gør i Danmark. Der er statistisk
og historisk evidens for, at religion kan påvirke den måde, hvorpå almindelige
mennesker organiserer sig, sikre bedre uddannelse, bedre sundhed og løse
konflikter uden vold
13)
.
Undersøgelser viser, at 80% af befolkningerne i udviklingslandene betegner sig selv
som religiøse, og tro spiller en vigtig rolle i deres hverdag. Religion former derfor de
værdier og holdninger, som mennesker her navigerer ud fra. Op til 85% af afrikanerne
mener, at religiøse ledere har en positiv indflydelse i lokalsamfundene. De har også
mulighed for at påvirke politikerne og den offentlige debat. Endvidere er tilliden
til religiøse ledere i mange udviklingslande meget højere end tilliden til politikere,
hvilket en undersøgelse fra Verdensbanken har redegjort for
14)
. Trosbaserede
organisationer og religiøse fællesskaber kan spille en stor rolle som aktører i denne
sammenhæng og udgør derfor betydningsfulde samarbejdspartnere i udviklings-
arbejdet i det globale syd. Gennem dialog, kapacitetsopbygning, retningslinjer m.m.
kan syd-partnerorganisationerne blive mere inklusive og nå et stort antal mennesker,
som ellers ikke ville være blevet nået, samt hindre, at disse organisationer – og
heriblandt deres ledere - arbejder mod udviklingen.
Hvad nytter det f.eks. kun at samarbejde med progressive menneskerettigheds-
organisationer i Uganda i forsvaret for kvinder og for seksuelle rettigheder? Hvis
det, der i Uganda for alvor præger menneskers syn på seksualitet, er konservative
religiøse aktører, så afhænger realiseringen af homoseksuelles rettigheder også
af dialog med og påvirkning af de religiøse kræfter, der står i vejen for forsvaret for
homoseksuelles rettigheder.
Danske virksomheder har som internationale aktører og arbejdsgivere et stort
ansvar for at sikre anstændige arbejdspladser. Nogle koncerner er godt med, men
mange på tværs af sektorer mangler, ifølge bl.a. DanWatch, både vilje og evner til at
få styr på kritisable forhold i deres værdikæder. Der er brug for mere regulering på
tværs af sektorer.
OGSÅ RELEVANT FOR
POLITISKE ANBEFALINGER
Skab fuld
beskæftigelse og
anstændigt arbejde
med lige løn
8.7
Alle Verdensmål
Stands tvangs-
ægteskaber og
omskæring
5.A
• En kommende regering bør sikre bl.a. et anstændigt arbejdsmiljø for danske
virksomheders aktiviteter i udlandet gennem mere regulering på tværs
af sektorer og lovgivning om nødvendig omhu/due diligence for danske
virksomheder – ikke kun på arbejdstagerrettighedsområdet, men også på
miljøområdet og hvad angår de øvrige menneskerettigheder. Dette bør ske i
overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv
(UNGP’s) og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
• En kommende regering bør desuden sikre adgang til juridiske retsmidler for ofre
for grove menneskerettighedskrænkelser, der involverer virksomheder.
Giv lige rettigheder
til økonomiske
ressourcer
Stop moderne
slaveri,
menneskehandel og
børnearbejde
AMNESTY INTERNATIONAL DANMARK
Sanne Borges, Seniorrådgiver, menneskerettigheder og erhverv
[email protected]
POLITISKE ANBEFALINGER
• At Danmark skal inddrage betydningen af religiøse aktører i en samlet strategi for
ligestilling mellem kønnene.
• At Danmark i forlængelse af arbejdet for at sikre kvinders ret til tros- og
religionsfrihed synliggør, hvorledes denne ret er strategisk vigtig i forhold til at
sikre kvinders ligestilling.
DANSK MISSIONSRÅDS UDVIKLINGSAFDELING (DMRU)
Kristine Kaaber Pors, Konsulent, [email protected]
Peter Blum Samuelsen, Sekretariatschef, [email protected]
22
23
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0014.png
VERDENSMÅL 10
VERDENSMÅL 11
MINDRE
ULIGHED
DELMÅL I FOKUS
10.2
BÆREDYGTIGE BYER
OG LOKALSAMFUND
OGSÅ RELEVANT FOR
DELMÅL I FOKUS
11.1
En kommende regering skal i langt højere grad prioritere mere inddragelse af alle i
sociale, økonomiske og politiske beslutninger
Den stigende ulighed i Danmark kommer alsidigt til udtryk på både økonomisk,
social og politisk vis. Udfordringerne indebærer bl.a. lav stemmedeltagelse
blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund ved politiske valg og manglende
inddragelse af målgruppen i politiske beslutninger. Manglende prioritering af at
inddrage alle i befolkningen forhindrer et lige samfund, hvor alle er repræsenteret.
I Danmark stemmer borgere med etnisk minoritetsbaggrund kun lidt over halvt så
hyppigt som etniske danskere, og efterkommere har en betydelig lavere deltagelse
end jævnaldrende etniske danskere, hvilket problematiserer den demokratiske
integration og politisk lighed.
Den nuværende regerings fokus på såkaldte parallelsamfund i Danmark indebærer
politiske tiltag overfor daginstitutioner, arbejdsmarked og boligpolitik. Men det
vi har set indtil videre, som f.eks. boligpakken overfor udsatte boligområder, har
problematisk været baseret på minimumsinddragelse af områdernes beboere.
Bevarelsen af et stærkt demokratisk samfund sikres bedst ved, at flest muligt
involveres og føler sig inkluderet. Hvis Danmark skal leve op til løftet om at realisere
delmål 10.2 med højere inddragelsesgrad af alle i sociale, økonomiske og politiske
beslutninger, skal der mere politisk vilje til, baseret på: målrettet indsats for øget
valgdeltagelse; bedre høring af berørte i politiske processer; samt en bedre tone i
debatten i håbet om mere engagement og inddragelse af målgruppen.
Mennesker med handicap vil leve et aktivt, udadvendt og selvstændigt liv. Derfor
skal adgangen til boligen, byen, naturen og internettet gøres lettere ved bedre
tilgængelighed og en mere gennemtænkt infrastruktur - til gavn for alle. Et socialt
liv kræver ofte, at man har adgang til bygninger, transport og den digitale verden.
67% af danskere med handicap svarer, at de kan tage tog og bus uden besvær,
når der er mange passagerer med. Til sammenligning er tallet for mennesker uden
handicap 90%
15)
.
Promover større
social, økonomisk
og politisk inklusion
for alle
Byg sikre boliger, der
er til at betale
11.2
POLITISKE ANBEFALINGER
• Ved den kommende transportaftale for 2021-2030 bør der laves en plan for at
tilpasse perronerne på stationerne, så mennesker med bevægelseshandicap kan
få let adgang til tog.
• Den nuværende regering har fjernet reglerne om niveaufri adgang til nybyggede
en-families boliger. Det betyder, at gangbesværede og mennesker i kørestol
hverken kan bo i eller besøge familie og venner, der bor i nye boliger, som ikke
opfylder kravene. Samtidigt får samfundet på længere sigt en omkostning, når
en række af boligerne skal gøres tilgængelige efterhånden som befolkningen
bliver ældre, og der er brug for flere tilgængelige boliger. Danske Handicap-
organisationer foreslår, at nybyggede en-families boliger som udgangspunkt skal
være tilgængelige for alle.
Skab billige og
bæredygtige
transportsystemer
11.7
POLITISKE ANBEFALINGER
• En kommende regering skal gøre en aktiv indsats for bedre inddragelse af borgere
med etnisk minoritetsbaggrund. Målsætningerne skal bl.a. være at forøge
målgruppens nuværende lave stemmedeltagelse ved politiske valg, samt at ind-
drage dem mere i politikker om f.eks. udsatte boligområder.
• Med en stærkere prioritering af mere inddragelse af alle i sociale, økonomiske og
politiske beslutninger, sikres bedre overholdelse af løftet om at reducere ulighed.
Skab sikre og
inkluderende grønne
offentlige rum
DANSKE HANDICAPORGANISATIONER
Anita Vium Jørgensen, Politisk Chef
[email protected]
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE
Ditte Ingemann, Politisk Rådgiver
+45 4110 0139, [email protected]
24
25
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0015.png
VERDENSMÅL 12
VERDENSMÅL 12
ANSVARLIGT FORBRUG
OG PRODUKTION
DELMÅL I FOKUS
12.7
ANSVARLIGT FORBRUG
OG PRODUKTION
OGSÅ RELEVANT FOR
DELMÅL I FOKUS
12.4
Virksomheder i alle sektorer bør producere ansvarligt, så forbrugerne kan forbruge
ansvarligt. Offentlige indkøb har en volumen, der gør det til en potentiel vigtig driv-
kraft for virksomheders arbejde med samfundsansvar. Alene i Danmark købes der
ind for ca. 300 mia. kr. om året
16)
.
Den gældende danske udbudslov trådte i kraft d. 1. januar 2016. EU’s Udbudsdirektiv
fra 2014, der danner grundlag for udbudsloven, rummer muligheder for, at der kan
stilles krav om samfundsansvar nationalt.
Danmark er anerkendt for god praksis til beskyttelse af mennesker og miljø.
Men danske aktørers håndtering af farligt affald og giftige kemikalier i udlandet er
blevet kritiseret stærkt af FN’s specialrapportør for farligt affald, Baskut Tuncak.
Især fremhæves danske virksomheders produktion af pesticider, som er forbudt
i EU, men sælges til lande med lempeligere lovgivning, og danske shipping-
virksomheders praksis med skibsophugning i Asien.
Danske virksomheder bør vise internationalt samfundsansvar med respekt for
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs) og OECD’s
retningslinjer for multinationale virksomheder. Nogle koncerner er godt med, men
mange mangler, ifølge bl.a. DanWatch, vilje og evne til at få styr på kritisable forhold
i deres værdikæder.
OGSÅ RELEVANT FOR
Alle Verdensmål
Promover
bæredygtighed i
offentlige indkøb
Alle Verdensmål
Potentialet er dog ikke blevet indfriet indtil nu. Udbudsloven gør det kun muligt, men
ikke lovpligtigt, at stille krav om samfundsansvar, og offentlige myndigheder efter-
spørger ikke samfundsansvar i tilstrækkelig grad, da prisen som oftest vægtes højst
og offentlige indkøbere mangler faglige kompetencer på området. Den nuværende
regering har i 2017 forpligtet sig til at iværksætte en række initiativer på området,
bl.a. hvad angår øget vejledning til offentlige indkøbere. Dette er positivt. Men
grundlæggende er der især behov for, at Danmark i forbindelse med evalueringen af
den danske udbudslov i 2020 skaber bedre grundlag for at sikre samfundsansvarlige
indkøb, særligt når det gælder produkter fra højrisikosektorer og områder med
særlige sociale, miljø- og klimamæssige udfordringer.
Håndter kemikalier
og spildprodukter
ansvarligt
POLITISKE ANBEFALINGER
• En kommende regering bør sikre ansvarlig virksomhedsadfærd udenfor
landets grænser ved at indføre lovpligtig due diligence (nødvendig omhu) på
miljø, menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsområdet m.m. i overens-
stemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs)
og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
• En kommende regering bør endvidere sikre adgang til juridiske retsmidler for ofre
for grove menneskerettighedskrænkelser der involverer virksomheder.
POLITISKE ANBEFALINGER
Danske politiske beslutningstagere skal arbejde for, at offentlige indkøb bliver en
vigtig drivkraft for ansvarlig virksomhedsadfærd i alle sektorer.
Forslag til lovforslag:
• Gør det lovpligtigt for offentlige myndigheder at rapportere om deres arbejde
med samfundsansvar/ansvarlige offentlige indkøb – som minimum i lighed med de
krav som der stilles til virksomheder (jf. § 99a i Årsregnskabsloven).
• Gør det lovpligtigt for offentlige myndigheder ikke at anvende pris som det eneste
kriterium for tildeling af kontrakter til leverandører, men også virksomhedernes
indsats med hensyn til ansvarlig virksomhedsadfærd.
• Gør det lovpligtigt for offentlige myndigheder at udøve nødvendig omhu/due
diligence på miljø-, menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsområdet i
overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv
(UNGPs) og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, når det handler
om udvælgelse af og samarbejde med leverandører.
• Gør det lovpligtigt for offentlige myndigheder at stille krav til deres leverandører,
om at de skal udøve nødvendig omhu/due diligence i overensstemmelse med FN’s
retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs) og OECD’s retnings-
linjer for multinationale virksomheder. Ifølge UNGPs har stater en særlig forplig-
telse til at beskytte og fremme respekt for menneskerettighederne i forhold til de
virksomheder, som de indgår kontrakter og økonomiske transaktioner med
17)
.
AMNESTY INTERNATIONAL DANMARK
Sanne Borges, Seniorrådgiver, menneskerettigheder og erhverv
[email protected]
AMNESTY INTERNATIONAL DANMARK
Sanne Borges, Seniorrådgiver, menneskerettigheder og erhverv
[email protected]
26
27
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0016.png
VERDENSMÅL 12
VERDENSMÅL 13
ANSVARLIGT FORBRUG
OG PRODUKTION
DELMÅL I FOKUS
12.6
KLIMA-
INDSATS
DELMÅL I FOKUS
13.1
Efterspørgslen på jord og andre naturresurser i det globale syd synes desværre kun
at vokse. Det mærker oprindelige folk i særlig grad, da de ofte er dybt afhængige af
den jord og naturresurser, de har beskyttet og levet af i årtusinder.
Oprindelige folk bliver sjældent ordentligt inddraget, når private virksomheder eller
regeringer har planer for den jord, de besidder. Alt for ofte leder det til, at oprindeli-
ge folk mister retten til deres jord. I mange tilfælde oplever de chikanering, tvangs-
flytninger, nedbrænding af huse – og i værste tilfælde endda drab. Oprindelige
folk udgør 5% af verdens befolkning, men udgør op imod halvdelen af alle dræbte
menneskerettigheds- og miljøaktivister.
Det er vigtigt, at Danmark tager global ledelse på at standse krænkelser af oprinde-
lige folks rettigheder.
Klimaforandringerne er en alvorlig trussel for alle, men specielt for mennesker, der
mangler kapacitet til at håndtere de effekter, som klimaforandringerne medfører.
Det er derfor, som aftalt i forskellige FN-aftaler, afgørende at de rige lande bidrager
med penge og støtte.
Klimaaftalerne understreger, at støtten skal balanceres mellem tilpasning og
reduktion af udslip. I 2017 levede Danmark op til dette mål, men over tid har der
været et fokus på reduktion af udslip. Hvis Danmark i fremtiden vil tælle private
penge og lån med (hvilket klimaaftalen fra COP24 anerkender), er risikoen, at
balancen udebliver, og at fokus igen bliver på reduktion af udslip.
Klimaftalerne taler også om, at klimapenge skal være ”nye og additionelle”. Det er
et vigtigt princip, da udviklingslande er bekymrede over, at et øget fokus på klima
vil betyde mindre fokus på andre udviklingstemaer som demokrati, uddannelse og
sundhed. Det er derfor vigtigt at Danmark lever op til aftalerne om, at klimaudfor-
dringerne, som ifølge forskerne skyldes udslip i blandt andet Danmark, ikke må lede
til at den generelle udviklingsbistand reduceres.
Selv om der bliver gjort meget for at standse og forebygge klimaforandringernes
effekter, risikerer mennesker og lokalsamfund at tørke, oversvømmelser og uvejr
skaber store skader. I nogle tilfælde risikerer mennesker at blive fordrevet fra deres
hjem, hvilket kan lede til konflikter og humanitære katastrofer. I Danmark kommer
forsikringsselskaber og myndigheder med hjælp, når huse bliver oversvømmet, eller
når tørke er skyld i, at landmændenes afgrøder går tabt. I udviklingslandene findes
ikke den samme støtte, og det er ikke fair, at fattige mennesker, der ikke selv har
bidraget meget til den globale opvarmning, skal miste alt de har uden at få hjælp.
Det er derfor vigtigt, at Danmark tager denne udfordring alvorligt og går aktivt ind i
debatten om, hvordan støtten skal gives.
OGSÅ RELEVANT FOR
Virksomheder skal
opfordres til at
agere bæredygtigt
Styrk mod-
standskraften og
tilpasningen mod
klimarelaterede
katastrofer
13.A
POLITISKE ANBEFALINGER
• Danmark bør opdatere sin National Action Plan fra 2014 on Business and
Human Rights (OECD), så principperne om ‘Free, Prior and Informed consent’,
som stipuleret i FN-erklæringen for oprindelige folk (UNDRIP), samt relevante
resolutioner adresseres.
Implementér FN’s
rammekonvention
om klimaændringer
IWGIA
Julie koch, Direktør
[email protected]
POLITISKE ANBEFALINGER
• At den danske klimastøtte lever op til Parisaftalens opfordring om, at klimapenge
skal balanceres mellem tilpasning og reduktion af udslip.
• At den danske klimastøtte er ”ny og additionel”, dvs. at et øget fokus på klima ikke
leder til et mindsket fokus på andre vigtige udviklingsopgaver (inkl. at nå de andre
16 Verdensmål).
• At Danmark sætter fokus på de mennesker og lokalsamfund i udviklingslande, der
mister eller taber noget på grund af klimaforandringernes effekter. Det inkluderer
støtte til mennesker der bliver fordrevet fra deres hjem, så de kan vende hjem og
bygge deres samfund op, eller hvis det ikke er muligt at vende hjem, så støtte til at
etablere sig et nyt sted.
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
Dennis Solberg Kjeldsen, Head of Policy, Advocacy and Learning
[email protected]
28
29
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0017.png
VERDENSMÅL 13
VERDENSMÅL 13
KLIMA-
INDSATS
DELMÅL I FOKUS
13.A
KLIMA-
INDSATS
OGSÅ RELEVANT FOR
13.1
Danmark har været med til at give en række konkrete løfter om øget klimafinansie-
ring. På COP15 i 2009 påtog Danmark sig sammen med andre rige lande at støtte
grøn omstilling og klimatilpasning i udviklingslandene med 100 mia. USD om året fra
2020. På COP21 i 2015 blev løfterne udbygget og integreret i Paris-aftalen. Løfterne
er helt centrale for, at udviklingslandene kan gennemføre den nødvendige grønne
omstilling og tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede i dag påvirker kloden.
Overholdelsen af løfterne vil skabe grundlag for, at der udvikles en samarbejdsånd
mellem rige og fattige lande ift. klimaudfordringen. Omvendt, hvis løfterne ikke
indfries, så vil det skabe mistillid og risikere på sigt at trække tæppet væk under
Paris-aftalen. Det er med andre ord afgørende, at Danmark leverer sin rimelige
andel af den internationale klimabistand. Men det gør Danmark ikke længere. Siden
2015 har Danmark blot bidraget med mellem 0,9 og 1,3 mia. kr. om året.
Danmarks
fair share
kan opgøres som Danmarks andel af bruttonationalindkomsten i
de lande, der er omfattet af finansieringsforpligtelserne under FN’s klimakonvention.
Forpligtelserne gælder kun for 23 rige vestlige lande, inklusive Japan. Danmarks
fair
share
er ca. 0,74%, hvilket betyder at Danmark fra 2020 bør bidrage med ca. 5 mia. kr.
om året.
Niveauet af den danske klimabistand er altså langt under, vi har lovet. Finansieringen
af klimabistanden er imidlertid også problematisk. Hele klimabistanden finansieres
således indenfor ulandsrammen på 0,7% af BNI. Klimabistanden tages altså af
midler, som Danmark i forvejen har lovet at give til bekæmpelse af fattigdom i
verden. Det er ny praksis at finansiere klimabistanden indenfor ulandsrammen.
Efter COP15 erklærede VK-regeringen, at Danmark levede op til forpligtelsen om, at
klimabistanden skal være ”ny og additionel”, idet man samlet gav mere end FN-målet
om de 0,7%. I praksis fulgte SRSF-regeringen samme linje, selv om man etablerede
en global ramme i tillæg til den fattigdomsorienterede udviklingsbistand. Det kan
diskuteres, om det var den rette måde at fortolke princippet om, at midlerne skal
være nye og additionelle, men det er krystalklart, at VLAK-regeringens nye praksis
går ud over verdens fattigste, idet det bliver de fattige selv, der kommer til at betale
for Danmarks internationale klimaindsats.
DELMÅL I FOKUS
13.2
Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål om for eller imod, men om til-
strækkelig politisk handling, mens tid er. Verdens førende klimaeksperter er enige:
De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser for
mennesker og natur.
I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode – vi er
nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. En stærk dansk
prioritering af klima vil inspirere andre lande og skabe danske job og eksport inden
for grøn omstilling og klimatilpasning.
OGSÅ RELEVANT FOR
12.3
Implementér FN’s
rammekonvention
om klimaændringer
Styrk mod-
standskraften og
tilpasningen mod
klimarelaterede
katastrofer
13.3
Indbyg
klimaindsatser
i politiske
beslutninger og
planlægning
Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske
klimaindsats. Loven skal forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever
op til Paris-aftalen på kort, mellemlang og lang sigt.
Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO
2
-budget, som viser, hvor store
udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050. Loven skal fastslå, at
reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle politikker
og være et centralt mål for hele samfundet.
Formålet med forslaget er, at styrke Danmarks bidrag til det globale klimaarbejde
gennem en ambitiøs indsats, både nationalt og internationalt. Danmark skal være
en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, som
understøtter Paris-aftalen og målet om at holde temperaturstigningen nede på 1,5
grader, ligesom Danmark skal overholde aftalen om at give ekstra støtte til fattige
og klimasårbare lande.
Halver det globale
madspild per person
12.5
Reducer
affaldsmængden
betydeligt
12.6
Opbyg viden og
kapacitet til at
imødegå klimaforan-
dringer
7.1
POLITISKE ANBEFALINGER
Giv alle adgang til
moderne energi
7.2
POLITISKE ANBEFALINGER
• Danmark skal bidrage med en fair andel af de 100 mia. USD. Derfor afsættes 5 mia.
kr. årligt på finansloven fra 2020.
• Midlerne skal ligge udover den fattigdomsorienterede ulandsramme på 0,7%
af BNI.
• En del af klimamidlerne, nemlig 900 mio. kr. går til Den Grønne Klimafond,
således at Danmark i lighed med Tyskland og Norge fordobler bidraget ifm. den
forestående genopfyldning af fonden.
Forøg den globale
procentdel af
bæredygtig energi
7.3
Der vedtages en klimalov, som indebærer:
• Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål
• Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem
• Klima skal integreres i alle politikker
• Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed
• Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger
• Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik
Virksomheder skal
opfordres til at
agere bæredygtigt
12.7
Promover
bæredygtighed i
offentlige indkøb
12.8
CARE DANMARK
John Nordbo, Klimapolitisk Rådgiver
+45 6127 0745, [email protected]
CARE DANMARK
John Nordbo, Klimapolitisk Rådgiver
+45 6127 0745, [email protected]
Forbedringen af
energieffektiviteten
skal fordobles
Udbred forståelse
for bæredygtig
livsstil
12.C
Fjern skævheder
i markedet, der
spilder ressourcer
30
31
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0018.png
VERDENSMÅL 14
VERDENSMÅL 15
LIVET
I HAVET
DELMÅL I FOKUS
14.2
LIVET
PÅ LAND
OGSÅ RELEVANT FOR
14.4
Danmark skal gå forrest mod indfrielsen af verdensmål 14.2 – beskyttede og
bæredygtigt forvaltede hav- og kystnære økosystemer
Biodiversiteten i danske have er under stærkt pres fra en bred vifte af menneske-
lige aktiviteter. Konsekvensen er slidte og sårbare marine økosystemer med lav
biodiversitet. Presset på de marine økosystemer betyder ligeledes, at havets natur
ikke længere er i stand til at levere det fulde spektrum af goder og ydelser, som vi
kan forvente.
Der er derfor brug for, at Danmark kigger i krystalkuglen og tager stilling til, hvor
vi vil hen med vores havområder og baner den bæredygtige vej dertil. Status quo
er tydeligvis ikke en bæredygtig vej. Alene fiskeri med bundslæbende redskaber
forstyrrer i dag 85% af den samlede havbund i vores del af Nordsøen. Eksisterende
beskyttede områder er utilstrækkelige og yder ikke effektiv beskyttelse. Under-
vandsstøj fra søfarten stresser havpattedyr, fisk og andre organismer, og råstof-
indvinding efterlader øde arealer uden føde til de fisk, som vores fiskere skal leve af.
Danmark har brug for en ny plan for vores have, som nøje sikrer, at væksten i
de maritime sektorer ikke tager den marine biodiversitet som gidsel, og som
maksimerer naturkapitalen til glæde for alle nulevende og fremtidige danskere.
DELMÅL I FOKUS
15.5
Danmark skal lægge sig i førerfeltet på vejen mod indfrielsen af verdensmål 15 på
tværs af sektorer og med alle relevante stakeholders (mainstreaming), samt sikre
tilstrækkelig finansiering nationalt og internationalt (ressourcemobilisering)
Selvom vi på globalt plan nærmer os en opnåelse af Aichi biodiversitetsmål nr. 11
om 17% beskyttede landområder (reelt 14,7%), så er beskyttelsen ofte af mere
formel karakter og degraderingen af de beskyttede naturområders økosystemer og
biodiversitet fortsætter. Det skyldes bl.a. utilstrækkelig forvaltning i sammenhæng
med en ikke-bæredygtig udnyttelse.
OGSÅ RELEVANT FOR
Beskyt og genopret
økosystemer
Gør fiskeriet
bæredygtigt
14.5
Beskyt biodiversitet
og naturlige
levesteder
En nyligt publiceret videnskabelig artikel i tidsskriftet Science viste, at 32% af
verdens beskyttede naturområder er under intensivt pres fra mennesker, og
siden Biodiversitetskonventionens vedtagelse i 1992 har 55% af de beskyttede
landområder direkte oplevet stigende pres, der har medført degradering af
økosystemer og tilbagegang i arter. Så på trods af globale biodiversitetsmål og
FN’s verdensmål fortsætter tilbagegangen for Jordens biodiversitet pga. ikke-
bæredygtig udnyttelse af natur og økosystemer.
Den danske natur og biodiversitet er også i tilbagegang. Udviklingen skal vendes, og
der venter en enorm opgave for Danmark, hvis det skal lykkes at vende tilbagegang
til fremgang for den danske natur:
• Naturen har for lidt plads i landskabet og i havområderne, og til naturlige dynamiske
processer
• Naturområderne er generelt for små og spredte til at understøtte levedygtige
bestande af vilde planter og dyr
• Opsplitning og tab af naturarealer fortsætter
• Naturområderne på land er negativt påvirket af især intensivt landbrug og skovbrug
Bevar havområder
og kyster
POLITISKE ANBEFALINGER
• En økosystembaseret planlægning af Danmarks havområder (havplan), som tager
udgangspunkt i de marine økosystemers bærekapacitet over for det samlede pres
fra menneskelige aktiviteter – både fra land og til havs. Grøn infrastruktur i havet
og et effektivt beskyttet, sammenhængende netværk af beskyttede havområder
skal udgøre hjørnestenene i planlægningen. En begrænsning af det samlede fod-
aftryk fra fiskeri med bundslæbende redskaber skal medvirke til en generelt øget
biodiversitet i danske farvande.
POLITISKE ANBEFALINGER
WWF VERDENSNATURFONDEN
Thomas Kirk Sørensen, Programleder
+45 25142551, [email protected]
Ambitionerne om at beskytte de vigtigste områder på land til bevarelse af biodiver-
sitet og sikre bæredygtig udnyttelse af økosystemer kræver en bred, tværgående
og international indsats med fokus på prioritering af evidensbaserede virkemidler og
de rette incitamenter. Disse ambitioner skal udmøntes i handlinger lokalt, nationalt,
regionalt og globalt, hvor den kommende danske regering bør:
• Etablere et forskningsbaseret biodiversitetsråd med sekretariat, der kan rådgive
og prioritere indsatser nationalt og internationalt
• Udvikle en ambitiøs biodiversitetsstrategi med mål og indikatorer ved involvering af
forskere og interessenter. Strategien omfatter Danmarks nationale og internationale
indsats og skal følges af en tilstrækkelig finansiering.
• Genetablere en miljøbistandsramme med fokus på genoprettelse og beskyttelse
af økosystemer og biodiversitet jf. SDG #14 og #15, samt biodiversitetskonven-
tionens mål.
• Sikre monitering af nationale og internationale strategiske biodiversitetsmål og
afrapportere troværdigt og transparent nationalt og internationalt.
WWF VERDENSNATURFONDEN
Thor Hjarsen, Seniorbiolog
+45 2212 9360, [email protected]
32
33
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0019.png
VERDENSMÅL 16
VERDENSMÅL 16
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
DELMÅL I FOKUS
16.1
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
OGSÅ RELEVANT FOR
16.10
Religion spiller en overordentlig stor rolle for social og økonomisk udvikling i det
globale Syd, som understreget i Danmarks udviklingspolitiske strategi ”Verden
2030”, hvor det hedder, at Danmark ”anerkender den rolle, som religiøse ledere
og trosbaserede organisationer spiller for mange samfunds udvikling, herunder i
forhold til at fremme dialog, fred og forsoning.”
18)
Der er en indbygget ambivalens i religion
19)
. På den ene side kan religion bruges til at
legitimere vold, som det er tilfældet i forbindelse med flere aktuelle konflikter og
deraf afledte flygtningestrømme. Religion bruges flittigt som en identitetsmarkør for
at fremme forskellige gruppers økonomiske, magt- og fordelingsmæssige interesser.
På den anden side kan religion også bruges til at legitimere et vedholdende tros-
baseret arbejde for fred og forsoning. Trosbaserede organisationer kan tale ind i
en religiøs kontekst og voldelig konflikt med forståelse og respekt og kan dermed
være med til at adressere ekstremisme og forebygge flygtningestrømme.
I de tilfælde, hvor religion eller politisering af religion er en eksplicit del af en voldelig
konflikt, bliver konflikten meget vanskelig at transformere alene gennem sekulære
forandringsagenter. Det er centralt, at de involverede aktører har en dyb forståelse
for den religiøse sammenhæng og virkemidler. Der er derfor et stort potentiale i, at
Danmark i tæt samarbejde med danske og internationale trosbaserede organisatio-
ner inddrager og går i dialog med religiøse aktører, som arbejder for fred og forsoning.
Trosbaserede organisationer er kendetegnede ved en stor folkelig forankring både
i Nord og Syd, og langt hovedparten af det trosbaserede udviklingsarbejde er privat
finansieret. Typisk har kirkelige organisationer over 100 år gamle relationer og
partnerskaber, som er med til at sikre udvikling under komplekse forhold, hvor lokal
kultur, tradition og religion let kan blive en stopklods for udvikling. Disse sociale
bevægelser rækker ud til de mest isolerede og marginaliserede grupper og er i stand
til at forebygge, at konflikter bliver voldelige gennem opbyggelse af civilsamfund og
forbedrede levevilkår der, hvor desperationen og sårbarheden kan være størst.
De vidtforgrenede trosbaserede organisationer sikrer ydermere hurtig og fleksibel
hjælp i katastrofesituationer baseret på lokalt engagement, lokalkendskab, tillid og
legitimitet.
Det er derfor vigtigt, at Danmark fortsat understreger betydningen af religiøse
aktører i indsatserne for fred og stabilitet. For at indløse religionens fulde freds-
fremmende potentiale, skal Danmark inkludere og understøtte religiøse aktører og
trosbaserede organisationer, der kan facilitere inter-religiøs dialog, konkret mægling
samt forsoningsindsatser, der kan styrke den sociale sammenhængskraft.
DELMÅL I FOKUS
16.2
Det seneste år har vist, hvor udbredt digitale sexkrænkelser er i Danmark.
Senest fejede den såkaldte umbrella-sag, hvor en ung pige fik delt en intim video
tusindvis af gange på de sociale medier, gennem de danske medier. Det har
glædeligvis ført til at området har fået større politisk bevågenhed og retssystemet
er trådt i kraft, idet der er fældet domme i forbindelse med deling af krænkende
materialer.
Men der er stadig langt vej til, at problemets omfang tages tilstrækkelig alvorligt.
Undersøgelser peger på, at gennemsnitligt én ung (typisk en pige) i hver skoleklasse
har oplevet at få delt et intim- eller nøgenbillede uden deres samtykke! Derfor er der
behov for en helhedsorienteret og slagkraftig indsats, som både omfatter oplysning,
undervisning af fagpersoner, forældre og myndigheder samt øget finansiering til
indsatser på området.
OGSÅ RELEVANT FOR
Reducere vold overalt
Beskyt
grundlæggende
rettigheder og giv
aktindsigt
16.A
Beskyt børn
mod overgreb,
udnyttelse,
menneskehandel
og vold
POLITISKE ANBEFALINGER
• Red Barnet anbefaler at der iværksættes en helhedsorienteret national handlings-
plan til bekæmpelse af digitale sexkrænkelser.
Forebyg og bekæmp
vold, terrorisme og
kriminalitet
RED BARNET
Laust Leth Gregersen, Politick Chef
+45 2155 2015, [email protected]
POLITISKE ANBEFALINGER
• Danmark skal lave en specifik strategi for inddragelse af religion i fattigdoms-
bekæmpelse og stabilitets- og sikkerhedspolitiske spørgsmål med inspiration fra
den strategi, som Det tyske udviklingsministerium BMZ har lavet på området.
DMRU
Daniel Nygaard Madsen, Konsulent, [email protected]
Peter Blum Samuelsen, Sekretariatschef, [email protected]
34
35
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0020.png
VERDENSMÅL 16
VERDENSMÅL 16
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
DELMÅL I FOKUS
16.2
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
OGSÅ RELEVANT FOR
DELMÅL I FOKUS
16.6
Aktuelt bor der omkring 120 børn på Udrejsecenter Sjælsmark sammen med deres
forældre. Børnefamilier har haft opholdspligt på udrejsecenteret siden december
2016, selvom udgangspunktet for oprettelsen af Sjælsmark var, at familier og børn
kun skulle bo der kortvarigt og i forbindelse med en forestående udrejse.
Familierne på Sjælsmark er udsatte og i en sårbar situation, idet de har fået afslag
på asyl og derfor skal rejse ud af landet. Når politiet vurderer, at afviste forældre
ikke medvirker, eller når forældrene ikke ønsker at medvirke til udrejse, som oftest
grundet frygt for deres sikkerhed eller familiære tilknytning til Danmark, flyttes de
til Udrejsecenter Sjælsmark som led i udlændingelovens motivationsfremmende
foranstaltninger. Foranstaltningerne har til formål at gøre livsvilkårene så svære
som mulige og lægge pres på familierne, så de udrejser. De motivationsfremmende
foranstaltninger indebærer blandt andet fjernelse af de kontante ydelser og
henvisning til kostordningen i centerets kantine uden mulighed for at opretholde
rammerne for et normalt familieliv for børnene.
På udrejsecenter Sjælsmark udspiller der sig en åbenlys konflikt mellem beskyttelse
af barnets tarv og udlændingelovens bestemmelser. På den ene side bor der børn og
unge i mistrivsel og i dårlig udvikling, hvilket serviceloven har til formål at forhindre.
På den anden side bor der afviste familier uden lovligt ophold. Udlændingemyndig-
hederne har afgjort asylsagen, og udrejsecenterets eksistens og levevilkår på cente-
ret er politisk bestemt. Hverken udsendelsespositionen eller indkvarteringsvilkårene
står til at ændre for dem, der skal sikre børnenes trivsel. Udlændingelovens bemærk-
ninger giver aktuelt ikke mulighed for dispensation af f.eks. social karakter eller med
henvisning til barnets tarv i forhold til at afviste asylansøgere, der ikke medvirker, kan
få tilladelse til alternativ indkvartering. Heller ikke, selvom den reelle udsendelses-
situation for den enkelte familie vurderes til at være fastlåst og udsigtsløs, og i
tilfælde hvor børn har opholdt sig flere år på Udrejsecenter Sjælsmark under svære
nedbrydende vilkår.
Det statistiske datagrundlag er afgørende for arbejdet med verdensmålene. Et
tilstrækkeligt datagrundlag er afgørende for, om problemer med manglende bære-
dygtighed kan konstateres, samt om fremdriften i løsning af problemerne kan følges.
For de folketingsudvalg, som skal arbejde med Verdensmålene, er det afgørende, at
de har adgang til relevante og tilstrækkelige data. Folketinget har også et ansvar for
den åbenhed og gennemsigtighed, som er nødvendig for at civilsamfund, erhvervsliv
og andre kan deltage i arbejdet med at realisere verdensmålene.
OGSÅ RELEVANT FOR
17.8
Beskyt børn
mod overgreb,
udnyttelse,
menneskehandel
og vold
Udvikl effektive,
ansvarlige og
gennemsigtige
institutioner
POLITISKE ANBEFALINGER
• Folketinget bør sikre tæt kontakt til Danmarks Statistik, som har ansvaret for at
sikre datagrundlaget og arbejder tæt sammen med FN’s statistiske organisation.
• Samtidig må Folketinget sikre, at det nødvendige datagrundlag er til rådighed for
alle udvalgs arbejde med lovforslag og andet myndighedsarbejde, samt at dette
grundlag også er tilgængeligt for offentligheden.
Styrk videnskab
og innovation i de
mindst udviklede
lande
FN-FORBUNDET
Jørgen Estrup, Landsformand, [email protected]
Torleif Jonasson, Generalsekretær, [email protected]
DELMÅL I FOKUS
16.6
POLITISKE ANBEFALINGER
• Ændrede regler, så børn kun skal opholde sig på Sjælsmark i en kortere periode og
under forhold, der tilgodeser barnets tarv og muligheden for familieliv.
Udvikl effektive,
ansvarlige og
gennemsigtige
institutioner
16.7
I VLAK-regeringens handlingsplan fra marts 2017 hedder det:
’Lovforslag og andre tiltag, som forelægges til Folketingets beslutning, samt planer
og programmer udarbejdet af regeringen vil blive vurderet i forhold til Verdens­
målene, i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige.
Det vil i praksis betyde, at lovforslag og andre tiltag i relevant omfang og såfremt
konsekvenserne af disse forhold er væsentlige, vil indeholde en vurdering af de
sociale konsekvenser samt konsekvenserne for global udvikling og udviklingslande
i tillæg til de økonomiske og miljømæssige konsekvenser samt konsekvenser for
ligestilling og regioner, herunder landdistrikterne. Der vil blive udarbejdet en konkret
model for sådanne vurderinger. Afvejningen af de enkelte hensyn er politisk, og vil
blandt andet afhænge af de specifikke forslag og politikker.’
Med henvisning til løftet givet på Folkemødet i juni 2018, stiller Kirsten Brosbøl et
opfølgende §20-spørgsmål i september 2018, der besvares af Finansministeren:
’Det er fortsat min forventning, at regeringen vil iværksætte en screening af lov­
forslag op imod Verdensmålene. Regeringen vil snarest melde ud herom.’
Vi venter stadig på udmeldingen.
OGSÅ RELEVANT FOR
Alle Verdensmål
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Dorte Smed, Teamleder Asyljura, Asylafdelingen
[email protected]
Beslutninger skal
tages på en respon-
siv, inkluderende og
repræsentativ måde
POLITISKE ANBEFALINGER
• Vi opfordrer til, at danske politikere arbejder for snarest at sikre, at den nødvendige
konsekvensanalyse af lovgivningsinitiativer og andre regeringstiltag bliver en højt
prioriteret aktivitet, hvilket vil være en afgørende forudsætning for, at Folketingets
arbejde med verdensmålene kan realiseres i praksis.
FN-FORBUNDET
Jørgen Estrup, Landsformand, [email protected]
Torleif Jonasson, Generalsekretær, [email protected]
36
37
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0021.png
VERDENSMÅL 16
VERDENSMÅL 16
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
DELMÅL I FOKUS
16.6
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
OGSÅ RELEVANT FOR
4.B
Nye idéer, oprør, reformkrav, opråb om demokratiske rettigheder og menneskeret-
tigheder starter ofte på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Danmark
bør gå forrest i at støtte de personer, der tager kampen op mod undertrykkende
regimer, overgreb på basale menneskerettigheder og forsøger at skabe forandrin-
ger i deres land. Uddannelse er og skal være med til at lede samfund i en mere fri og
demokratisk retning, og det er derfor nødvendigt, at blandt andet universiteterne er
rum for kritisk tænkning.
Sådan er det dog ikke mange steder i verden. Mange studerende rundt omkring i
verden er nemlig forfulgte og smidt ud af deres uddannelser, fordi de kæmper en
fredelig kamp for uddannelse, menneskerettigheder og demokrati.
Det er uacceptabelt, og det er derfor vigtigt, at det internationale samfund tager
større afstand fra det og rækker en hånd ud til de individer, der forsøger at tage
kampen op indefra.
Students at Risk
er et stipendie-program, hvor man giver studerende fra verdens
lande en chance for at færdiggøre deres uddannelser i Danmark og dermed
fortsætte kampen for en bedre verden. De studerende skal have gratis adgang til
uddannelse og hjælp og støtte til deres ophold i Danmark. Forandringer skal helst
komme indefra, og det er derfor altafgørende at støtte op om de kræfter, der i hvert
et land kæmper for demokrati og menneskerettigheder. Programmet kører med
succes i Norge.
DELMÅL I FOKUS
16.7
Stærke partnerskaber er afgørende for at opnå verdensmålene, hvilket også
afspejles i SDG 17 og dets vægt på multi-stakeholder partnerskaber. Der er dog
stadig stort behov for at fokusere på, hvordan disse partnerskaber bedst skabes
og metoder til at styrke synergier mellem partnere. Verdensmålsrammen i sig selv
giver en unik mulighed for partnere i et land til at samles om et fælles mål og fælles
aktiviteter, da den udover de 17 mål og 169 delmål giver en regeringsforpligtelse, et
globalt indikator- og målesystem, samt en international review-proces til at vurdere
fremskridtene i hvert land og for hvert mål.
For at kunne følge udviklingen i et lands implementering af verdensmålene er
det imidlertid helt essentielt, at alle relevante interessenter inddrages og høres
i review-processerne. Det gælder både den internationale review-proces, hvor
landene fremlægger frivillige nationale rapporter (Voluntary National Reports
– VNR) til FN, når de har lyst, men også i de nationale review-processer, der er
nødvendige at få etableret for at sikre kontinuerligt fremskridt i implementeringen
af verdensmålene.
Civilsamfundet har en særlig rolle at spille i review-processerne, både i forhold til at
vurdere, hvordan implementeringen af verdensmålene skrider frem i det pågældende
land, men også i indsamlingen af relevant data, og ikke mindst fordi civilsamfundet
har mulighed for at nå og inddrage de fattigste og mest marginaliserede stemmer –
og dermed bidrager til det grundlæggende princip bag verdensmålene om ’leave no
one behind’. Men for at civilsamfundet kan udfylde denne rolle, er det vigtigt at styrke
civilsamfundets råderum og udvikle årlige, inklusive reviewmekanismer og -processer
i alle lande.
OGSÅ RELEVANT FOR
Alle Verdensmål
Giv flere stipendiater
til højere uddannelse
i udviklingslandene
5.5
Udvikl effektive,
ansvarlige og
gennemsigtige
institutioner
Beslutninger skal
tages på en respon-
siv, inkluderende og
repræsentativ måde
Kvinder skal deltage
fuldt ud i ledelse og
beslutningtagelse
8.3
POLITISKE ANBEFALINGER
• Implementere programmet ”Students at Risk” i den danske lovgivning.
Før en politik, der
skaber jobs og
lader virksomheder
vækste
POLITISKE ANBEFALINGER
• Danmark bør arbejde for samt yde økonomisk støtte til etableringen af årlige
og inklusive nationale multi-stakeholder reviewmekanismer og -processer i alle
samarbejdslande.
• Danmark bør tage en ledende rolle i FN i det forstående review af modaliteterne
for opfølgningen på verdensmålene for at støtte civilsamfundets råderum og
inklusion af civilsamfundet i både forberedelsen af landes frivillige nationale
rapporter på verdensmålene (VNR) og i præsentationerne af VNR til FN’s High
Level Political Forum.
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
Aja Lykke Heinze, Udviklingskonsulent
[email protected]
10.2
CARE DANMARK
Sarah Kristine Johansen, Politisk Koordinator
+45 2714 1326, [email protected]
Promover større
social, økonomisk
og politisk inklusion
for alle
38
39
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0022.png
VERDENSMÅL 16
VERDENSMÅL 16
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
DELMÅL I FOKUS
16.7
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
OGSÅ RELEVANT FOR
DELMÅL I FOKUS
16.10
Beskyttelse af de mest sårbare (#16)
Danske politikere skal være primus motorer for en dagsorden, der handler om at
beskytte de mest sårbare mennesker i verdens brændpunkter. Vi skal sammen styrke
indsatsen for at reducere og forebygge vold og skade mod civile i konflikter og efter
naturkatastrofer og gennem lokalt baserede beskyttelsesindsatser fremme fred og
inkluderende samfund.
Sikre lydhør, inkluderende, deltagende og repræsentativ beslutningstagning på
alle niveauer
Dansk ulandsbistand skal øge opmærksomheden på potentialet i at medinddrage
religiøse aktører i sociale forandringsprocesser. Således bør kontekstanalyser,
forandringsteorier (ToCs) og design af programmer rutinemæssigt medinddrage
religiøse aktører i indsatser for at opbygge og forsvare et frit og fair civilt råderum
for alle. Trosaktører spiller ofte en undervurderet fundamental rolle i at opbygge
og sikre et civilt råderum – gennem værdiformulering, ansvarliggørelse af myndig-
heder, beskyttelse af menneskerettigheds-forkæmpere m.m.
Mål 16: Overordnet tænkning
Verdensmål 16 handler om institutionel forankring og retfærdige retssystemer på alle
niveauer. Man kan derfor tale for, at netop dette mål også kigger på tværs af, hvordan
implementeringen af alle 17 verdensmål kan sikres. For netop at sikre at verdens-
målene ikke blot bliver politiske mål, er det vigtigt at tage udgangspunkt i det interna-
tionale menneskerettighedssystem og kernekonceptet i en rettighedsbaseret tilgang
til udvikling: at alle borgere er rettighedsholdere, og at implementeringen af verdens-
målene handler om, at ’duty-bearers’ (dvs. stater, private aktører og andre involverede
parter i opfyldelsen af rettigheder) er forpligtede til at opfylde borgernes rettigheder.
Menneskerettigheder er ikke eksplicit repræsenteret i verdensmålene, men udgør en
ramme som kan bruges til at guide monitoreringen af implementeringen af målene, og
det er derfor vigtigt at sikre, at dette sker. Også for at sikre at SDG’erne ikke træder
i stedet for menneskerettigheder men at disse sammentænkes. Det klareste link til
menneskerettigheder er mål 16, så dette bør være et kernebudskab her.
Civilsamfundet er under pres mange steder i verden. Trosbaserede organisationer,
menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige medier og andre civilsamfunds-
aktører er underlagt pres, restriktioner og undertrykkelse. I 2017 blev 46 journalister
og 321 menneskerettighedsforkæmpere dræbt.
I en tid hvor den globale udvikling går i retningen af indskrænket råderum for civil-
samfundet, ønsker Dansk Missionsråd og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, at
Danmark skal være med til at sikre retten til tros-, tanke- og religionsfrihed.
OGSÅ RELEVANT FOR
INDIKATOR
16.10.1
22)
Beslutninger skal
tages på en respon-
siv, inkluderende og
repræsentativ måde
Beskyt
grundlæggende
rettigheder og giv
aktindsigt
I forbindelse med Danmarks medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd har vi
lovet:
“We pledge to promote a better understanding and implementation of the
freedom of religion or belief globally with a special focus on improving the rights
and freedoms of women and girls.”
21)
Hvordan ser dette ud i praksis? Danmarks plads i Menneskerettighedsrådet
kan bruges strategisk til at fastholde tros- og religionsfrihed som en central og
fundamental individuel rettighed. Uden tros- og religionsfrihed, ingen individuelle
frihedsrettigheder. Uden individuelle frihedsrettigheder, ingen menneskerettig-
heder.
POLITISKE ANBEFALINGER
Danmarks plads i FN’s Menneskerettighedsråd skal bruges til at sikre, at:
• Påtale brud på tros- og religionsfrihed, særligt for kvinder.
• Tros- og religionsfrihed gøres til en fast del af rapporteringen fra ambassaderne til
Udenrigsministeriet
• Ambassadører mødes regelmæssigt med repræsentanter for tros- og
livssynssamfund.
DANSK MISSIONSRÅDS UDVIKLINGSAFDELING (DMRU)
Filip Buff Pedersen, Konsulent, [email protected]
POLITISKE ANBEFALINGER
• Danske politikere promoverer en ny tilgang til beskyttelse af sårbare i kriser, som
styres af lokale løsninger, mekanismer og aktører (community-crisis response,
community protection & safety).
• Danske NGO’er går sammen om at udvikle en tilgang til beskyttelse af civile, der
tager afsæt i lokale løsninger, og danske politikere støtter etableringen af et
Center for Excellence on community­led protection.
• Danida øger opmærksomheden på potentialet i at medinddrage religiøse aktører
i sociale forandringsprocesser. Kontekstanalyser, forandringsteorier og design af
programmer skal rutinemæssigt medinddrage religiøse aktører i indsatser for at
opbygge og forsvare et frit og fair civilt råderum for alle.
• Danmark skal udbygge sit engagement i PaRD – the International Partnership
on Religion and Sustainable Development
20)
. Særligt skal der udvikles politikker
under PaRDs arbejdsgrupper vedr. verdensmål 16 og 5, som vil åbne for øget fokus
på relevant engagement med trosaktører om opbygning og forsvar for et åbent
civilt råderum, samt om styrkelse af ligestilling. Øget engagement handler både
om politisk og ministeriel prioritering og funding.
DANSK MISSIONSRÅD
Jonas Adelin Jørgensen, Generalsekretær, [email protected]
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
Dennis Solberg Kjeldsen, Head of Policy, Advocacy and Learning, [email protected]
40
41
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0023.png
VERDENSMÅL 16
VERDENSMÅL 17
FRED, RETFÆRDIGHED
OG STÆRKE INSTITUTIONER
DELMÅL I FOKUS
16.10
PARTNERSKABER
FOR HANDLING
DELMÅL I FOKUS
17.3
Overalt i verden er civilsamfundet i stigende grad under angreb, hvilket ses gennem
krænkelser af frihedsrettigheder både gennem restriktiv lovgivning og i praksis. Især
ytrings-, forsamlings-, og foreningsfrihed er under pres både i udviklingslande og i
vesten, og de seneste tal fra CIVICUS Monitor viser, at kun 4% af verdens befolkning
lever i lande, hvor de fuldt ud har adgang til disse rettigheder og dermed mulighed for
at deltage uhindret i demokratiet.
Hvis delmål 16.10 om, at der inden 2030 skal sikres beskyttelse af fundamentale
frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler,
skal nås, kræver det en styrket indsats på området. Vi kan desværre se, at antallet
af bekræftede mord, bortførelser, tvungne forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser
og tortur mod journalister, fagforeningsmedlemmer og menneskerettighedsfor-
kæmpere ikke er mindsket men nærmere steget siden 2015. Det betyder, at der må
gøres en større indsats for at vende den negative trend. Danmark kan gøre meget
gennem sin udenrigs- og udviklingspolitik og ved at stå fast på, at ingen anden sag
legitimerer at indskrænke civilsamfundets råderum i Danmark.
Lovene, der begrænser civilsamfundets råderum, er ofte ikke begrænset til restriktiv
NGO-lovgivning. Andre love, der omhandler emner såsom statistik, information,
sociale medier og anti-terror, bruges som grunde til at indskrænke frihedsrettig-
hederne. Vi ser også, at grupper der allerede er ekskluderet og oplever diskrimination
i samfundet såsom LGBTI-forkæmpere, oprindelige folk, kvindemenneskerettig-
hedsforkæmpere og religiøse mindretal oplever dobbelte lag af restriktioner.
Behov for handlekraftige finansielle tiltag, for at sikre opnåelse af verdensmålene
Hvis verdensmålene skal opnås, kræver det store finansielle summer. Estimeret
3-400 milliarder dollars om året, og det er bare for de 59 fattigste lande. Ulands-
bistanden er vigtig, men rækker slet ikke så langt. Selvom der kommer vigtige
bidrag fra selskaber og private investorer til at nå verdensmålene, vil de ikke sikre
sundhed og uddannelse til verdens fattigste, da der for de fleste ikke er kommercielle
interesser i denne målgruppe. Derfor er det afgørende at efterleve delmål 17.3 om at
mobilisere yderligere finansielle ressourcer og fra forskellige kilder.
Mellemfolkeligt Samvirke vil opfordre en kommende regering til at overveje
følgende konkrete skattetiltag til at sikre SDG-finansiering:
• 1% skat på dollarmilliardærernes formue, det vil potentielt rejse 100 milliarder
dollars årligt
23)
.
Herudover vil vi opfordre en kommende regering til at arbejde for:
• Progressiv beskatning som en måde at sikre politikkohærens for udvikling.
• Skat på finansielle transaktioner, hvilket allerede ses i bl.a. Indien, og som EU har
genoptaget forhandlinger om internt.
• Skat på CO
2
udledning, hvilket både vil sikre mere finansiering til verdensmålene
og forbedre klimaet med mindre CO
2
udslip.
OGSÅ RELEVANT FOR
Beskyt
grundlæggende
rettigheder og giv
aktindsigt
Mobiliser finansielle
ressourcer for
udviklingslande
POLITISKE ANBEFALINGER
POLITISKE ANBEFALINGER
• Finansiering til civilsamfundet bør ledsages af konsekvent diplomatisk støtte til
civilsamfundets råderum. Den kommende regering skal dermed ikke lade andre
interesser stå i vejen for at kritisere en regering, der krænker frihedsrettighederne.
• Politisk lederskab skal indføre råderum-attachés på ambassader for at sikre øget
støtte til civilsamfundets råderum lokalt og give dansk visum til civilsamfunds-
repræsentanter, inklusive menneskerettighedsforkæmpere, der har brug for
beskyttelse.
• En kommende regering skal mobilisere yderligere finansielle ressourcer til SDG-
finansiering, bl.a. via nye skattetiltag.
• Danmark skal i internationale regi lægge et politisk pres for at sikre global
opnåelse af delmål 17.3.
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE
Ditte Ingemann, Politisk Rådgiver
+45 4110 0139, [email protected]
CIVIC SPACE ARBEJDSGRUPPEN I GLOBALT FOKUS
Sara Katrine Brandt, Civilsamfundsrådgiver
+ 45 2873 7871, [email protected]
42
43
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0024.png
VERDENSMÅL 17
PARTNERSKABER
FOR HANDLING
DELMÅL I FOKUS
17.3
KILDER
1)
Liste over Globalt Fokus’ styregruppe kan findes her:
Http://www.globaltfokus.dk/om­os/organisationen/styregruppe
2) Resolution 70/1. Transforming our world: the 2030 agenda for Sustainable Development,
UN General Assembly, 21. Oktober 2015
Http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E
3) Udenrigsministeriet, Strategi: Verden 2030,
Http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter
4) 2018 World Inequality Report
5) Human Development Report, UNDP 2016
6) Andelen af personer med handicap med en erhvervskompetencegivende uddannelse faldt fra 74%
til 66% fra 2012 til 2016 for de 30-40 årige. I samme periode steg uddannelsesniveauet for personer
uden handicap fra 84% til 86%.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder på baggrund af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærds (VIVE) tilbagevendende survey af levevilkår for mennesker med handicap i Danmark.
7)
Https://politiken.dk/indland/art6919251/Handikappede­venter­i­uvished­p%C3%A5­
n%C3%B8dvendig­hj%C3%A6lp
8) Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for
at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og
en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og
ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens
bidrag til en bæredygtig udvikling
9) Global Monitoring Education Report, figur 14.2, side 192 med titlen: “Students who believe in equal
rights for all ethnic groups also believe it is good for democracy”.
10)
Http://norden.diva­portal.org/smash/get/diva2:1258270/FULLTEXT01.pdf, ss. 9­11, 27
11) “We pledge to promote a better understanding and implementation of the freedom of religion or belief
globally with a special focus on improving the rights and freedoms of women and girls.”
Candidature of Denmark to the Human Rights Council 2019-2021 Voluntary pledges and commitments
12) Danmarks Udviklingspolitiske og humanitære strategi ’Verden 2030’, s. 13
Lokalisering af nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp
På det humanitære topmøde i Istanbul i 2016 forpligtede statsledere, globale insti-
tutioner og internationale organisationer sig til at styrke lokale aktørers, herunder
lokale civilsamfunds, rolle i en humanitær respons. I kraft af lokale aktørers indsigt
i og forståelse af lokale forhold og deres tilstedeværelse lokalt kan de hurtigt og
effektivt handle, når krisen rammer. De redder liv lang tid før internationale aktører
når frem – hvis de når frem.
På topmødet blev der sat konkrete globale mål for lokalisering af nødhjælp og
langsigtet udviklingshjælp. Et af de vigtigste mål er i langt højere grad at give lokale
og nationale aktører øget bestemmelsesret over de humanitære midler. I 2020 skal
25% af den samlede humanitære støtte (dvs. de lande og donorer, der underskrev
Grand Bargain) så vidt muligt gå direkte til lokale og nationale aktører. Ved indgangen
til 2019 er der få fremskridt at spore. I den seneste Globale Humanitær Assistance
rapport (2018) fremgår det, at kun 0,4% af den samlede humanitære finansiering går
til nationale og/eller lokale aktører. Ligeledes er kapacitetsopbygning af lokale og
nationale aktører dikteret af internationale organisationers agendaer og interesser
og primært øremærket til at styrke kapacitet i forhold til at løse tekniske opgaver i
forbindelse med projekter (såsom vand og sanitet, infrastruktur, analyse og monitore-
ring, etc.). Støtte til kapacitetsopbygning har i mindre grad fokus på at skabe og styrke
robuste og bæredygtige lokale organisationer, der arbejder for lokale løsninger på
lokale problemer.
På den baggrund skal Danmark være en aktiv fortaler for, at nødhjælp og langsigtet
udviklingsarbejde har størst gennemslagskraft og er mest effektiv, når det er lokale
aktører (organisationer, lokalsamfund, lokalregeringer), der driver arbejdet. Der er
behov for et paradigmeskifte i international udviklingshjælp, hvor internationale
NGO’er og regeringer slipper kontrollen og lader dem, der er tættest på at kunne
løse problemerne, indtage førersædet.
Mobiliser finansielle
ressourcer for
udviklingslande
17.9
Styrk udviklingslan-
denes kapacitet til at
opnå Verdensmålene
POLITISKE ANBEFALINGER
• Etablering af en særlig pulje til u-øremærket kapacitetsopbygning af nationale
NGO’er som defineres af nationale og lokale NGO’er.
• Etablering af en pulje af internationale donor funds (pooled funds) i lande ramt af
konflikt og katastrofer, der styres og implementeres af nationale NGO’er. Dette
initiativ kunne prøvekøres i en række pilotlande, hvor danske NGO’er har en stærk
tilstedeværelse og kunne monitorere processen.
• Belønningssystem til INGO’er, der virkelig fremmer lokale løsninger og aktører.
13)
Http://www.hillcountryinstitute.org/wp­content/uploads/missionaryrootsofliberaldemocracy.pdf
14)
Http://siteresources.worldbank.org/EXTDEVDIALOGUE/Resources/Development_Faith.pdf
15)
Https://handicapbarometer.dk/ baseret på VIVE’s SHIELD undersøgelse, 2016.
16) a)
Http://www.oecd.org/gov/ethics/public­procurement.htm
b) Status for offentlig konkurrence 2016, KFST
17) UN Guiding Principles on Business and Human Rights, Principles 5 and 6
18) Danmarks Udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030 s.13.
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
Dennis Solberg Kjeldsen, Head of Policy, Advocacy and Learning
[email protected]
19) Scott Appleby: The Ambivalence of the Sacred: Religion, Violence and Reconciliation, Lanham 2000
20)
Http://www.partner­religion­development.org
21) Candidature of Denmark to the Human Rights Council 2019-2021 Voluntary pledges and
commitments
22) Antal af bekræftede mord, bortførelser, tvungne forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser og tortur
mod journalister og associerede mediefolk, fagforeningsmedlemmer og menneskerettigheds-
forkæmpere indenfor de seneste 12 måneder.
Kilde:
Https://dst.dk/da/Statistik/Sdg/16­fred­retfaerdighed­og­staerke­institutioner/delmaal­10/
indikator­1#istart
23) ’Closing the SDG Gap’ rapport skrevet af Jeffry Sachs og den danske organisation Move Humanity
44
45
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget
2020067_0025.png
Rysensteensgade 3, 3. sal
1564 København V
www.globaltfokus.dk
[email protected]