FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 87
Offentligt

VERDENSMÅLENES

IDEKATALOG

NGO’ernes idéer til politisk forandring i verdensmålenes navn

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

FORORD

Globalt Fokus er en samlende platform for danske

foreninger og folkelige organisationer, engageret

i internationale udviklings-, miljø- og humanitære

aktiviteter.

Globalt Fokus arbejder for en mere retfærdig og

bæredygtig verden, hvor mennesker kan leve fri for

fattigdom og udøve deres menneskerettigheder,

båret af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund.

Når danskerne skal til folketingsvalg er det selve stadfæstelsen af vores demo-

krati. De danske borgere skal minimum hvert fjerde år tilkendegive deres tillid til

de politikere, de mener, vil forvalte magten og retningen for Danmark på den bedst

mulige vis. I en tid hvor adskillige kriser banker på vores dør, og hvor den stabile,

multilaterale verdensorden opbygget om universelle menneskerettigheder slår

flere og flere sprækker, er der mere end nogensinde behov for en vision, der modgår

denne udvikling. Der er derfor også behov for visionære politikere, som vil skabe,

bidrage til og drive bæredygtige løsninger for Danmark og verden frem.

2030-dagsordenen og de integrerede17 verdensmål for bæredygtig udvikling er

netop en sådan vision. Det er derfor naturligt for Globalt Fokus, at opnåelsen af

verdensmålene i Danmark og globalt er udgangspunkt for dette idekatalog og

for vores fælles anbefalinger op imod folketingsvalget 2019, samt til de nyvalgte

politikere og regering på den anden side af valget.

Mit håb er, at man som nyvalgt politiker vil tage verdensmålene til sig og gøre dem til

omdrejningspunkt i sit arbejde. Både fordi samfundet i større og større grad støtter

op om verdensmålene, fordi fremtiden for de næste generationer afhænger af dem,

og fordi verdensmålene kan bidrage til en mere holistisk forståelse af, hvordan verden

hænger sammen. De kan bidrage til at forstå, hvordan de politiske beslutninger,

danske politikere tager, kan have stor betydning – ikke kun for os selv, men også

ude i verden. Den altoverskyggende klimakrise er et eksempel på, at den form for

system- og samtænkning af politikker, som verdensmålene visualiserer, kan være

helt afgørende for at skabe en bæredygtig og tryg fremtid for alle.

I Danmark ser vi i dag konturerne af en ny bevægelse centreret om verdensmålene.

Lokale foreninger, virksomheder, kommuner, NGO’er, forskere og enkeltborgere

tager i stigende grad målene til sig og forsøger i deres arbejde og personlige valg at

rette deres handlinger mod at bidrage til en bæredygtig fremtid. Denne bevægelse

må danske politikere naturligvis også støtte. Ja, faktisk bør initiativet komme fra de

politikere, vi har givet lederskabet og ansvaret for at forvalte vores samfund.

I Globalt Fokus vil vi gøre vores bedste for at understøtte de kommende folkevalgte

politikere, der vil levere politiske løsninger, som både har direkte, indirekte og afledte

positive effekter for vores fælles miljø og klima; de politikere, som tager ansvar i

arbejdet mod at sikre basale behov og menneskerettigheder for alle; og de politikere,

der tager konkrete tiltag til at mindske ulighed og kæmper for finansiering af den

vision, der ligger til grund for verdensmålene.

Politisk lederskab kræver mod. Verdensmålene viser os, hvad det er, vi skal gøre

anderledes for at opnå en fremtid, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et

godt liv, og hvor vi samtidig respekterer planetens ressourcemæssige begrænsninger.

Vi har visionen. I Globalt Fokus håber vi, at de politikere, der vælges til Folketinget

i 2019, vil have det tilstrækkelige mod til at tage de nødvendige valg og fravalg, det

vil kræve at nå verdensmålene inden år 2030. I dette idékatalog kan man lade sig

inspirere til arbejdet med en række konkrete forslag fra Globalt Fokus’ medlemmer.

God læselyst.

IDEKATALOG UDARBEJDET AF:

Globalt Fokus

Rysensteensgade 3, 3. sal

1564 København V

www.globaltfokus.dk

[email protected]

GRAFISK DESIGN:

Maja Wesnæs

TRYKKERI:

KLS Grafisk Hus A/S

RASMUS STUHR JAKOBSEN

Formand for Globalt Fokus

PurePrint® by KLS

- Produceret 100%

bionedbrydeligt af

KLS Grafisk Hus A/S

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

INDHOLDSFORTEGNELSE

BAGGRUND OG LÆSEVEJLEDNING

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

GENERELLE BUDSKABER

..................................................................

........................................................

BAGGRUND OG LÆSEVEJLEDNING

BAGGRUND FOR IDEKATALOG

Dette idékatalog er udarbejdet af medlemmer under og sekretariat for Globalt

Fokus i vinteren 2018-2019. Formålet med kataloget er at samle fælles input og

konkrete anbefalinger til implementeringen af FN’s verdensmål for Bæredygtig

Udvikling. Idékataloget bidrager på den måde med en række politiske handlings-

forslag, som nyvalgte politikere efter folketingsvalget i 2019 kan navigere ud fra i

deres politiske arbejde både i Danmark og i Danmarks internationale engagement.

I efteråret 2018 besluttede Globalt Fokus’ styregruppe

, at man som fælles politisk

indsats op imod folketingsvalget ville give alle medlemsorganisationer muligheden

for hver at bidrage med op til tre politiske anbefalinger til politiske initiativer, der in-

denfor rammen af 2030-dagsordenen vil bidrage til at fremme bæredygtig udvikling

i Danmark og verden.

Udarbejdelsen af idekataloget er koordineret af Globalt Fokus’ sekretariat, mens

det er de enkelte bidragende organisationer, der står til ansvar for indhold og politi-

ske budskaber i deres respektive anbefalinger.

Idékataloget er således en pakke af anbefalinger og forslag fra medlemsorganisa-

tionerne under Globalt Fokus til, hvordan en kommende regering og det kommende

Folketing kan indføre og implementere politikker, der bidrager til at opnå verdens-

målene. Idékataloget er opbygget af input fra de organisationer i civilsamfundet,

som har haft mulighed for at bidrage med deres særlige og specifikke viden, og de

anbefalinger, der indgår i kataloget, fokuserer derfor på de mål og delmål, organisa-

tionerne har den største ekspertise eller politiske ambitioner indenfor. Derfor er det

ikke alle verdensmål eller delmål, der er dækket i kataloget.

LÆSEVEJLEDNING

Idékataloget indledes med tre overordnede politiske budskaber, som Globalt Fokus

sætter i centrum for sit arbejde med verdensmålene op imod folketingsvalget 2019.

Dernæst følger tre konkrete anbefalinger til integration af princippet om ”Leave no

one behind”. Sidste del af idekataloget består af organisationernes anbefalinger ind-

skrevet under det verdensmål, som det anbefalede politiske initiativ vil bidrage til

opnåelsen af, skulle det blive vedtaget og implementeret. Verdensmålene er opdelt

i 169 delmål, der knytter sig til de 17 hovedmål, og hver anbefaling i kataloget har et

eller flere delmål under det samme verdensmål i fokus.

De 17 verdensmål og 169 delmål udgør en holistisk ramme, da de hver især er gensi-

digt afhængige; opnåelsen af et mål kan have positive eller negative konsekvenser

for opnåelsen af andre mål. På den baggrund har Globalt Fokus’ medlemsorganisati-

oner både indsat specifikke delmål i fokus for deres forslag og delmål med relevans

for forslaget.

Under hvert forslag er indsat logo fra organisationen bag forslaget samt kontak-

toplysninger på den relevante medarbejder, der kan rækkes ud til for uddybning

af forslaget. Sekretariatet har redigeret den endelige udarbejdelse af kataloget

og skrevet afsnittet om generelle budskaber, metode og læsevejledning. De tre

generelle anbefalinger mod opnåelsen af verdensmålene er indholdsmæssigt god-

kendt af Globalt Fokus’ styregruppe, mens Globalt Fokus’ formand, Rasmus Stuhr

Jakobsen, har bidraget med forord.

IDEER TIL POLITISK FORANDRING

LEAVE NO ONE BEHIND

....................................................................

VERDENSMÅL 1

AFSKAF FATTIGDOM

.................................................

VERDENSMÅL 3

SUNDHED OG TRIVSEL

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

VERDENSMÅL 4

KVALITETSUDDANNELSE

.............................................

VERDENSMÅL 5

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

VERDENSMÅL 8

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

VERDENSMÅL 10

MINDRE ULIGHED

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

VERDENSMÅL 11

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

..........................

VERDENSMÅL 12

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

VERDENSMÅL 13

KLIMAINDSATS

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

VERDENSMÅL 14

LIVET I HAVET

........................................................

VERDENSMÅL 15

LIVET PÅ LAND

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

VERDENSMÅL 16

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

. . . . . . . . . . . . . . . .

VERDENSMÅL 17

PARTNERSKABER FOR HANDLING

KILDER

...................................

...................................................................................

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

GENERELLE POLITISKE BUDSKABER

2030-dagsordenen og opnåelsen af de 17 integrerede verdensmål for bæredygtig

udvikling er en ambitiøs vision for verdens fremtid. Verdensmålene udstikker en

kurs for, hvordan alle mennesker i verden kan få opfyldt deres essentielle behov,

samtidig med at vi respekterer klodens fysiske begrænsninger. Verdensmålene er

derfor i sin essens en plan for, at vi må gøre noget anderledes end hidtil.

Opnåelsen af verdensmålene er i høj graf en inkluderende og engagerende proces,

der forudsætter samarbejde og partnerskaber på tværs af sektorer. Det kræver

hårdt arbejde fra alle – ikke mindst fra verdens politikere, også her i Danmark. Som

politikere, der udstikker kursen for Danmarks udvikling og for Danmarks engage-

ment i verden, kan de spille en afgørende rolle i at tage de rigtige skridt, der kan gøre

Danmark til et foregangsland for bæredygtighed og opnåelsen af verdensmålene.

Herunder følger Globalt Fokus’ overordnede anbefalinger til, hvordan danske poli-

tikere kan træffe de afgørende valg, der bidrager til opnåelsen af verdensmålene.

Hver anbefaling eksemplificeres med nogle konkrete forslag til lovinitiativer eller

politiske tiltag, som Globalt Fokus’ medlemsorganisationer har bidraget med, og

som udfoldes på de efterfølgende sider i idekataloget.

1. VIS POLITISK LEDERSKAB FOR OPNÅELSEN AF VERDENSMÅLENE

Verdensmålene bliver ikke opfyldt i morgen, og de vil ikke blive opnået inden for én

regerings levetid. Derfor er det afgørende, at danske politikere tør træffe valg, der

viser politisk lederskab. At tage lederskab indebærer, at man tager de nødvendige

beslutninger, der vil tjene den brede befolkning bedst på den lange bane. Det kræver

mod at tage lederskab, for de nødvendige beslutninger er ikke altid populære i

dag, men kan vise sig afgørende i et langsigtet perspektiv. Globalt Fokus mener, at

verdensmålenes opnåelse kræver politikere, der tør tage det ansvar på sig, have

langsigtede visioner og mod til at samarbejde - også på tværs af traditionelle politi-

ske skel og på tværs af skiftende regeringer.

Netop politisk lederskab er der ifølge Red Barnet behov for, for at få nedbragt den

stigende fattigdom blandt børn. På side 11 i dette idekatalog anbefaler organisa-

tionen derfor blandt andet, at danske politikere afskaffer fattigdomsydelser og

kommer med klare målsætninger for, hvordan man opnår verdensmål 1 i Danmark.

Verdensmålene udkrystalliserer, at vi i Danmark er en del af et globalt fællesskab,

hvor udfordringer nationalt også kan have negative konsekvenser globalt. I Danmark

gælder det, at blandt andet vores globale fodaftryk på klimaet og vores forbrug har

negative konsekvenser andre steder på kloden. For at overkomme de udfordringer,

der har globale konsekvenser, kræver det hårde politiske prioriteringer og reformer

i Danmark. At nå målene er et spørgsmål om politiske til- og fravalg, der løser de

systemiske og strukturelle udfordringer.

Amnesty International Danmark anbefaler i den forbindelse på side 26, at man med

fordel kan se nærmere på Danmarks offentlige indkøb. De har en enorm volumen og

potentiale til at ændre produktion af varer både herhjemme og udenfor Danmarks

grænser. Ved lovmæssigt at fastlægge bæredygtige principper for Danmarks

offentlige indkøb kan vi bidrage til, at virksomheder producerer ansvarligt, men skal

det lykkes, vil der ifølge Amnesty skulle træffes en række afgørende politiske valg i

forbindelse med revideringen af udbudsloven i 2020.

2. BIDRAG TIL SIKRING AF (FORSKELLIGE FORMER FOR) FINANSIERING

Det er gennem flere undersøgelser af bl.a. FN fastslået, at en bæredygtig foran-

dring af vores samfund kun opnås, hvis finansiering af de påkrævede forandringer

tænkes ind. Flere og nye aktører skal i spil på den rigtige måde, og finansielle

reformer skal gentænkes. Særligt den private sektor og kommercielle midler har

været fremhævet, idet virksomhederne både gennem ansvarlig adfærd og ved at

bidrage med nye midler, kan være helt centrale i arbejdet for at nå verdensmålene.

Det er glædeligt og vigtigt, at stadig flere private aktører ønsker at bidrage gennem

finansiering eller nye tekniske løsninger. Omvendt er det afgørende, at politiske

beslutningstagere husker vigtigheden af ikke-kommerciel finansiering, da denne

form for finansiering indeholder en af nøglerne til at bidrage til opnåelsen af målene

på globalt plan.

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke bør danske beslutningstagere for eksempel

arbejde på at øge den ikke-kommercielle finansiering ved at støtte opbygningen af

skattesystemer og progressiv beskatning i udviklingslandene. Som organisationen

beskriver det på side 43 drejer det sig om nye tiltag såsom national formuebeskat-

ning på 1% af skat på dollarmilliardærers formue, skat på finansielle transaktioner

og skat på CO

-udledning.

En anden form for finansiering, der er essentiel, og hvor danske politikere kan

gå foran for at fremme opnåelsen af verdensmålene, er på klimaområdet. Care

Danmark skriver på side 30, at Danmark på COP15 i 2009 og COP21 i 2015 sammen

med 22 andre vestlige lande og Japan forpligtede sig til at betale sin

fair share

af finansiering af grøn omstilling og klimatilpasning i udviklingslande. Omregnet

betyder det, at Danmark skal bidrage med 5 milliarder kroner om året, som samtidig

skal være finansiering udover den normale udviklingsbistand. Et bidrag som danske

politikere lige nu har besluttet ikke at levere.

3. TAG UDGANGSPUNKT I ”LEAVE NO ONE BEHIND” PRINCIPPET

“Leave no one behind” (”ingen må lades tilbage”) er et bærende princip i 2030-dags-

ordenen. Alle nationer og alle mennesker fra alle lag af samfundet skal kunne mærke

opnåelsen af verdensmålene – verdensmålene skal nås for alle, ellers når vi dem

slet ikke. Helt konkret står der i deklarationen, at

”we will endeavour to reach the

furthest behind first”

. Med fokus på at skabe bæredygtighed for alle og dermed

modarbejde ulighed, fattigdom og negative konsekvenser på grund af klimaforan-

dringer udgør princippet sammen med menneskerettigheder udgangspunktet og

fundamentet for alt arbejde for bæredygtig udvikling.

Det er af central betydning, at danske beslutningstagere har dette princip for øje,

når de træffer politiske beslutninger uanset politikområde. Det har nemlig betyd-

ning for de allersvageste og mest marginaliserede mennesker både herhjemme

i Danmark og ude i verden. Derfor anbefaler Danske Handicaporganisationer

eksempelvis på side 8, at danske beslutningstagere bør se nærmere på Danmarks

udviklings- og humanitære strategi, ”Verden 2030”

og redegøre for, hvordan

udmøntningen af strategien målrettet bidrager til opfyldelse af princippet om,

at ingen skal lades i stikken.

Princippet er også centralt for IWGIA, som på side 8 anbefaler, at man fra dansk side

redegør for, hvordan Danmarks plads i FN’s Menneskerettighedsråd aktivt vil blive

brugt til at fremme menneskerettighederne for torturofre, kvinder og oprindelige

folk – mærkesager i forbindelse med Danmarks kandidatur til rådet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

IDEER TIL POLITISK FORANDRING

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

LEAVE

NO ONE

BEHIND

Danmark kandiderede til Menneskerettighedsrådet på mærkesagerne torturofre,

kvinder og oprindelige folk.

Siden da har der ikke være nogle udmeldinger om, hvordan Danmark vil bruge sit

sæde til at fremme menneskerettighederne for disse grupper.

Det er essentielt, at Danmark har et klart sigte og en klar plan for, hvordan man

gennem sit virke i Menneskerettighedsrådet vil fremme rettigheder for oprindelige

folk, torturofre og kvinder.

LEAVE

NO ONE

BEHIND

Princippet handler om ikke at slippe de mest sårbare ud af syne. Det handler om

adgang for nødhjælpsarbejdere – både nationale og internationale – til at hjælpe

mennesker i nød og sætter samtidig fokus på, at projekter i højere grad bør sætte

kvalitet frem for kvantitet øverst på dagsordenen. Vi risikerer at tabe de mest

udsatte mennesker, når vi stræber efter at nå så mange som muligt uden hensyn-

tagen til, om projekterne faktisk gør en forskel for de mennesker, der har størst brug

for hjælpen.

For at nå dem, der er allermest udsatte, betyder det i praksis, at vi som globale

humanitære og udviklingsaktører (organisationer, stater, institutioner) kollektivt

skal modarbejde ekstrem fattigdom, komme ulighed til livs, konfrontere diskrimi-

nation og sætte øget fart og fokus på at hjælpe de mest sårbare. Vi skal blive bedre

til at indsamle data; analysere og dokumentere hvilke initiativer, der gør størst

gavn; inddrage de mest sårbare i forundersøgelser og i design, implementering og

monitorering af projekter; sikre at stater ikke diskriminerer sårbare grupper; favne

de mest sårbare grupper til at tale deres sag overfor regeringer og magthavere;

samt bidrage til forandring, der tilgodeser de mennesker, der befinder sig udenfor

fællesskabet, eller som er mest sårbare.

Knap to milliarder mennesker lever i ekstrem fattigdom i lande, der er ramt af

konflikt og naturkatastrofer. Disse mennesker udsættes for en dobbelt byrde.

En vigtig gruppe at favne er kvinder i konflikt og katastrofer, som er ekstra sårbare

i forhold til vold og diskrimination. Danske aktører skal bidrage til at hjælpe

kvinderne på fode igen og italesætte deres kapacitet og styrker på alle relevante

niveauer. Ligeledes vil vi ikke være passive vidner til, at millioner af mennesker

dør af sult som følge af krige og naturkatastrofer. Der skal tænkes teknologiske

løsninger ind i håndteringen af kriser, som kan hjælpe mennesker på fode igen

(f.eks. give fattige mennesker støtte til genopbygning efter kriser og mulighed

for at få en forsikring udbetalt, når konsekvenser af klimaforandringer rammer

deres levebrød).

POLITISKE ANBEFALING

• Redegør for, hvordan Danmarks plads i Menneskerettighedsrådet aktivt vil blive

brugt til at fremme mærkesagerne, som Danmark kandiderede på (torturofre,

kvinder, oprindelige folk)

IWGIA

Julie Koch, Direktør

[email protected]

Trods en lang periode med hidtil uset fattigdomsreduktion og vækst, så har

uligheden siden 1980 været stigende, både mellem lande og indenfor landenes

egne grænser og befolkninger

. Den stigende ulighed koster og har været med

til at reducere den fremgang, der ellers kunne være opnået

. I modsætning til

2015-målene skal der ikke længere ’bare’ fokuseres på gennemsnittet for hvordan

udviklingen går. Med vedtagelsen af verdensmålene lovede de 193 medlems-

stater, at de ville sikre at ’ingen skulle lades i stikken’, og at man ’ville bestræbe

sig på at nå de dårligst stillede først’. ’Leave no one behind’-princippet gælder på

tværs af verdensmålene, og afspejler en bred erkendelse af, at det er nødvendigt

med en specifik indsats for at få de dårligst stillede og de mest marginaliserede

befolkningsgrupper med, så ingen denne gang lades i stikken.

POLITISKE ANBEFALING

• Danske politikere skal promovere indsatser, der gavner og kommer de mest

sårbare til gode. Der skal fokus på at sætte menneskers behov i centrum frem

for internationale interesser og dagsordener, og vi skal styrke menneskers

kapaciteter og egne ressourcer til at hjælpe sig selv på fode.

• Teknologiske fremskridt skal styrkes, såsom klimaforsikringer, der giver fattige

mennesker mulighed for at komme på fode efter en katastrofe, samt udvikling

af bedre mekanismer for dataopsamling, analyse og læring på, hvilke initiativer

der gavner de mest sårbare grupper.

• Vold mod kvinder skal italesættes og handles på. Danmark skal ligeledes

være fortaler for at forandring i fattige lande kun sker gennem at reducere

diskrimination og fattigdom, styrket dialog og sårbare gruppers rettigheder

og værdighed.

POLITISKE ANBEFALING

• Redegør for hvordan udmøntningen af Verden 2030 målrettet bidrager til

opfyldelse af princippet om, at ingen skal lades i stikken (‘leave no one behind’-

princippet).

DANSKE HANDICAPORGANISATIONER

Mette Müller Christensen, International Chef

[email protected]

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Dennis Solberg Kjeldsen, Head of Policy, Advocacy and Learning

[email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 1

AFSKAF

FATTIGDOM

DELMÅL I FOKUS

1.2

AFSKAF

FATTIGDOM

OGSÅ RELEVANT FOR

DELMÅL I FOKUS

1.2

En kommende regering skal aktivt arbejde for at mindske fattigdommen i Danmark

Fattigdommen i Danmark er et problem, der er steget gennem de seneste to årtier.

På blot to år er antallet af fattige steget med 25%. Helt op imod 65.000 børn i

Danmark vokser nu op i fattigdom. Et menneskes opvækst har stor indflydelse på

senere muligheder i livet, så konsekvenserne af fattigdom skal tages seriøst. For

eksempel viser studier, at fattigdom i barndommen øger risikoen for at få en kortere

uddannelse og deraf en lavere løn og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det

viser sig også, at økonomisk fattige oftere har sværere ved at få råd til at spise

varieret, købe nødvendigt tøj eller fodtøj og deltage i rekreative aktiviteter.

Med stigende fattigdom kommer også øget ulighed, som skader samfundet og dets

hensigtsmæssige udvikling for alles bedste. Dette udfordrer bevarelsen af en stærk

velfærdsstat, som Danmark ellers er kendt for, og som netop er det fundament,

der skal sikre lighed og frihed for alle mennesker i samfundet. Fattigdom og

ulighed hænger altså ofte sammen, hvilket udfordrer social sammenhængskraft,

befolkningens sundhedstilstand og vækst der gavner alle.

Hvis løftet om at opnå delmål 1.2, hvor andelen af folk der lever i fattigdom inden

2030 skal halveres i henhold til nationale definitioner, skal indfries, kræver det en

styrket indsats på området. Det er hertil afgørende at genindføre den nationale

fattigdomsgrænse for bedst muligt at klarlægge hvor mange i Danmark, der

lever i fattigdom, og dertil kunne udarbejde bedst mulige tiltag for at få dem ud af

fattigdom og mindske ulighed.

Indførelsen af fattigdomsydelser som kontanthjælpsloft, 225-regel og integrations-

ydelse (fremover selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) har

en kæmpe betydning for antallet af fattige børn. Især kontanthjælpsloftet er skruet

sammen, så det rammer enlige med børn ekstra hårdt.

Kurven for antallet af børn i fattigdom blev knækket efter, at den tidligere

S-R-SF-regering i 2012 havde afskaffet 00’ernes fattigdomsydelser. I 2014 var

antallet af 1-års fattige børn nede på under 35.000 – næsten det halve af det vi ser

i dag! Seneste opgørelse fra Arbejdernes Erhvervsråd, som tager udgangspunkt i

verdensmålsdefinitionen, viser, at antallet af fattige børn i Danmark er 64.500 i 2017.

Red Barnets frivillige er i tæt kontakt med udsatte børn og deres forældre, og de

fortæller om, hvordan fattigdommen griber voldsomt ind i børnenes liv og øde-

lægger børnenes chancer for at udvikle deres fulde potentiale. De frivillige møder

familier, der er blevet markant mere pressede de seneste år.

OGSÅ RELEVANT FOR

10.3

Halver generel

fattigdom

Halver generel

fattigdom

1.3

Giv alle lige

muligheder, og stop

diskrimination

Indfør sociale

sikkerhedsnet

POLITISKE ANBEFALINGER

• Afskaf alle fattigdomsydelserne (integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen), og gør børneydelser ens for alle familier.

• Klar politisk målsætning om, at intet barn i Danmark skal vokse op i fattigdom

ledsaget af en håndgribelig plan for, hvordan vi når dette (verdens)mål. Planen

skal inkludere ny finansiering og nye typer helhedsorienterede indsatser 24-7-

365 på tværs af sektorer og hvor alle børnenes afsavn fra fritidsliv, skole og hjem

adresseres.

POLITISKE ANBEFALINGER

• En kommende regering skal genindføre en officiel fattigdomsgrænse, da mere

måling på området bedre vil sikre hensigten om at halvere andelen af folk, der

lever i fattigdom i henhold til nationale definitioner.

• Med en bedre indsats overfor nedbringelse af fattigdom, vil det også bidrage til

mere lighed i samfundet, hvilket en kommende regering bør prioritere til alles

fordel.

RED BARNET

Laust Leth Gregersen, Politisk Chef

+45 2155 2051, [email protected]

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE

Ditte Ingemann, Politisk Rådgiver

+45 4110 0139, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 1

AFSKAF

FATTIGDOM

DELMÅL I FOKUS

1.4

AFSKAF

FATTIGDOM

DELMÅL I FOKUS

1.4

Det globale kapløb om økonomisk vækst og øget forbrug har negative konsekven-

ser for oprindelige folk. Deres territorier og jord bliver approprieret, taget fra dem,

solgt eller brugt ulovligt af regeringer, private virksomheder og magtfulde individer.

Primært i Afrika og Asien medfører det tvangsforflytninger og andre former for

menneskerettighedsovertrædelser, såsom nedbrænding af huse og endda drab i

visse tilfælde.

Ofte har oprindelige folk svag juridisk beskyttelse til deres jord. Få lande i Asien og

Afrika har ratificeret ILO-konventionen 169, der beskytter oprindelige folk, og me-

get få lande har juridisk anerkendelse og beskyttelse af oprindelige folk i lovappara-

tet. I de tilfælde hvor der er love, der beskytter deres rettigheder, implementeres de

sjældent til fulde. Oprindelige folks kollektive ret til jord - som stipuleret i FN-erklæ-

ringen for oprindelige folk - bliver derfor sjældent anerkendt juridisk eller i praksis.

I Latinamerika har mange lande ratificeret ILO-konventionen. Dette til trods er op-

rindelige folks ret til jord i mange lande truet. Seneste grelle eksempel er Brasilien,

hvor den nyvalgte præsident Bolsonaro tilsyneladende har gjort det til en mærke-

sag at svække oprindelige folks rettigheder.

Oprindelige folk udgør 5% af verdens befolkning men 15% af de fattigste.

Flygtninge hører til de mest udsatte grupper, når det kommer til fattigdom i

Danmark. Flere undersøgelser – senest en rapport fra Institut for Menneske-

rettigheder – viser, at flygtninge på integrationsydelse lider store materielle og

sociale afsavn, og de facto lever i fattigdom. Skærpede optjeningsregler, der

forringer adgangen til visse sociale ydelser for nye borgere, rammer ligeledes

flygtninge økonomisk og socialt, og stiller dem ringere end andre borgere i

Danmark.

Erfaringen er, at de meget ringe økonomiske vilkår for de berørte personer og

familier har negative konsekvenser for deltagelsen i det sociale liv i det omgivende

samfund, og at de dermed skaber dårligere vilkår for integrationen. De berørte

personer og familier oplever stort pres og er tvunget til at søge om hjælp til selv

små men nødvendige enkeltudgifter, eksempelvis udgifter til medicin, tandbehand-

ling, vintertøj til børn, transportudgifter, varme mv. Samtidig giver de lave rådig-

hedsbeløb kommunerne vanskeligheder med at anvise boliger til en husleje, der kan

betales med en integrationsydelse. For den enkelte er det stigmatiserende at søge

om enkeltydelser, og det kan være med til at cementere de berørte personer i en

marginaliseret klientrolle.

Det er ligeledes urimeligt med optjeningskrav på ydelser for flygtninge, der ikke

selv har valgt at flytte til Danmark, og ikke har mulighed for at have sparet op eller

medbringe evt. optjente rettigheder fra deres hjemland.

Den lave integrationsydelse og ringe adgang til visse ydelser bidrager til en opde-

ling af samfundet, hvor udlændinge, herunder flygtninge, får ringere livsvilkår og

muligheder end andre borgere i Danmark. Ringere livsvilkår for en bestemt gruppe

af borgere risikerer at skade sammenhængskraften frem for at skabe grundlag for

en positiv og frugtbar integration.

OGSÅ RELEVANT FOR

1.3

Giv lige rettigheder

til ejerskab,

teknologi og

ressourcer

Giv lige rettigheder

til ejerskab,

teknologi og

ressourcer

Indfør sociale

sikkerhedsnet

1.5

Opbyg modstands-

dygtighed mod

katastrofer

10.2

POLITISKE ANBEFALINGER

• Danske beslutningstagere bør sikre, at oprindelige folk og jordrettigheder er en

central del af al relevant bilateral bistand. Relevante ambassader bør have viden

om oprindelige folks situation og have klare planer for, hvordan de vil støtte op om

deres rettigheder gennem diplomati og programarbejde.

Promover større

social, økonomisk

og politisk inklusion

for alle

10.3

IWGIA

Julie Koch, Direktør, IWGIA

[email protected]

POLITISKE ANBEFALINGER

• Afskaffelse af integrationsydelsen

• Afskaffelse af det 6-årige optjeningskrav på børne- og ungeydelsen for flygtninge

• Afskaffelse af egenbetaling på tolkebistand i sundhedsvæsnet

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION

Mads Ted Drud-Jensen, Seniorrådgiver

[email protected]

Giv alle lige

muligheder, og stop

diskrimination

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 3

SUNDHED

OG TRIVSEL

DELMÅL I FOKUS

3.3

SUNDHED

OG TRIVSEL

OGSÅ RELEVANT FOR

DELMÅL I FOKUS

3.3

Danmark skal være det første land i verden uden nye tilfælde af hiv

Vi har redskaberne til at gøre Danmark til det første land i verden uden nye tilfælde

af hiv, men vi skal bruge dem rigtigt. Vi skal udvikle en strategi til bekæmpelse af

hiv, der komplementerer FN’s Verdensmål om at bremse udbredelsen af hiv i 2030.

Den seneste handlingsplan, der har været omkring Folketingets sundhedsudvalg,

er næsten otte år gammel. I den periode er der sket kvantespring på hiv-området,

så det er på høje tid med en ny, fælles retning. En ny national strategi bør fokusere

på tre punkter: 1) bred folkeoplysning, 2) målrettet forebyggelse og 3) tilgængelige

testtilbud.

Folkeoplysning:

Stigmatisering og fordomme afholder folk fra at lade sig teste,

og det er en alvorlig forhindring i kampen mod hiv-mørketallet, hvor det estimeres,

at 600 danskere har hiv uden at vide det. Dette skal imødegås med en koordineret,

national oplysningsindsats.

Målrettet forebyggelse:

De værktøjer, vi har, skal bruges rigtigt, så vi får mest mulig

forebyggelse for pengene. Det er dem, der har det sværest, vi skal have fat i – de

skal nyde særlige hensyn, ellers får vi ikke alle med.

Tilgængelige testtilbud:

Dårlig seksuel sundhed koster både for stat og for

menneske. Derfor bør vi sikre, at særligt den unge målgruppe så let som muligt kan

lade sig teste for alle sexsygdomme. Det handler om at styrke de uvildige tillids-

baserede tilbud centralt i byerne.

Danmark skal gå forrest mod indfrielsen af Verdensmål 3.3 – en verden uden aids

I udviklingslande udgør hiv ikke kun en alvorlig sundhedsmæssig udfordring for

den enkelte hiv-positive, men også et stort samfundsmæssigt problem, da store

dele af befolkningen lever med hiv. På verdensplan kræver aids fortsat 1 million

ofre hvert år, og det er kun lidt over halvdelen af verdens 37 millioner hiv-positive,

der har adgang til den livsvigtige behandling. Stigmatisering, diskrimination og

kriminalisering fortsætter med at drive epidemien og rammer dem, der i forvejen

er særligt udsatte.

Særligt unge kvinder og piger oplever øget risiko for hiv-smitte på baggrund af

kønsbaserede barrierer for adgang til sundhedsydelser. Hver eneste uge bliver

7.000 kvinder og piger mellem 15-24 år smittet med hiv – det er dobbelt så mange

piger som drenge og unge mænd, og aids er stadig verdens mest udbredte døds-

årsag blandt kvinder i den fødedygtige alder.

Herudover rodfæstes hiv-epidemien i høj grad blandt key populations; navnlig

mænd, der har sex med mænd, sexarbejdere, stofbrugere, transpersoner og fanger.

Det er befolkningsgrupper, som i forvejen er marginaliserede på baggrund af

eksempelvis seksualitet og kønsidentitet, og som mangler adgang til sundheds-

ydelser som testning, rådgivning og behandling.

Skal det lykkes os at nå verdensmål 3.3 om en verden uden aids inden 2030, skal hiv/

aids tilbage på den udviklingspolitiske dagsorden i Danmark med en særlig mål-

rettet hiv/aids-indsats for udsatte befolkningsgrupper – herunder unge kvinder,

piger og key populations, som homoseksuelle og sexarbejdere.

OGSÅ RELEVANT FOR

Bekæmp

smitsomme

sygdomme

Bekæmp

smitsomme

sygdomme

POLITISKE ANBEFALINGER

En ny og tidssvarende national hiv/aids strategi og en handlingsplan med fokus

på bl.a.:

• En koordineret national hiv/aids oplysningsindsats

• Målrettet forebyggelse

• Tilgængelige tillidsbaserede tests for kønssygdomme

LEAVE

NO ONE

BEHIND

POLITISKE ANBEFALINGER

• Hiv/aids skal tilbage øverst på den udviklingspolitiske dagsorden i Danmark med

en særlig målrettet hiv/aids-indsats for udsatte befolkningsgrupper – herunder

piger, unge kvinder, homoseksuelle og sex-arbejdere.

AIDS-FONDET

Sebastian Lynggaard, Presseansvarlig

+45 6055 0261, [email protected]

AIDS-FONDET

Sebastian Lynggaard, Presseansvarlig

+45 6055 0261, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 4

KVALITETS-

UDDANNELSE

DELMÅL I FOKUS

4.3

KVALITETS-

UDDANNELSE

DELMÅL I FOKUS

4.5

Danmark skal hjælpe udviklingslande med at skabe en positiv udvikling. Her er

uddannelse et nøgleord.

Vi skal ligeledes hjælpe personer, der har behov for beskyttelse. Tiden i Danmark

skal bruges konstruktivt, hvor alle flygtninge, også personer med midlertidig

beskyttelsesstatus, får styrket deres viden og udvikler sig både personligt og

fagligt, så de har mulighed for at være deltagende borgere i et samfund - borgere,

der ligeledes kender deres rettigheder. Dette faciliterer både en evt. integration i

Danmark eller bidrager til deres hjemsendelse, hvor de kan blive drivende kræfter

bag en ofte altafgørende genopbygning af landet eller i kampen for bedre vilkår i

det pågældende land. Ingen vinder noget ved, at personer ikke får mulighed for at

udnytte deres potentiale bedst muligt gennem hele livet – uanset hvilken politisk,

juridisk, fysisk eller mental tilstand eller situation, som vedkommende måtte

befinde sig i. Herunder er muligheden for at tage en videregående uddannelse,

der giver faglig viden og sociale muligheder vigtig.

Konflikterne rundt om i verden er længerevarende, og derved ender folk med

at sidde med midlertidige opholdstilladelser gennem længere tid, hvor de på

nuværende tidspunkt ikke har ret til at tage en gratis uddannelse i Danmark.

I dag skal flygtninge og familiesammenførte betale den fulde pris for uddannelse,

hvis de ikke har en tidsubegrænset opholdstilladelse eller en opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold. Dette skaber en unødvendig skæv og dårlig

situation for den enkelte, for det danske samfund, hvis vedkommendes status

skulle blive ændret, og ved en tilbagesendelse.

For nyankomne flygtninge er det en stor opgave at etablere en tilværelse i eksil.

Familierne er i forskellig grad påvirket af barske oplevelser, og eksilrelaterede og

socioøkonomiske udfordringer kan fylde meget i hverdagen. Her er sprogtilegnelse,

skole og uddannelse både en stor udfordring og en væsentlig del af løsningen, når

flygtninge – børn som voksne – fremadrettet skal kunne bidrage til værtslandet

såvel som evt. hjemlandet, hvis hjemrejse er ønskelig og mulig.

Også for den brede gruppe af nyankomne indvandrere bidrager mestring af det

danske sprog – og dermed danskuddannelse – til viden om kultur- og samfunds-

forhold i Danmark, og videre til at de kan være deltagende og ydende medborgere

på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Indførelsen af deltagerbetaling for nyankomne indvandrere (andre end flygtninge)

på danskuddannelse i 2018 har konsekvenser for udlændinges aktive brug af det

danske sprog, ligesom det begrænser deres mulighed for at opnå almene kund-

skaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde, uddannelse og livet

som medborger i et demokratisk samfund. Deltagerbetalingen medfører, at et

stigende antal udlændinge, der arbejder eller studerer i Danmark, fravælger dansk-

undervisning og dermed får sværere ved at integrere sig i det danske samfund

og deltage aktivt i hverdagslivet, forenings- og civilsamfundet. Det betyder, at et

stigende antal borgere lever uden for det dansksproglige fællesskab.

OGSÅ RELEVANT FOR

4.3

Giv alle mulighed

for videregående

uddannelse

4.4

Stop al

diskrimination i

uddannelse

Giv alle mulighed

for videregående

uddannelse

4.4

Giv flere

forudsætningerne

for at få finansiel

succes

4.5

Giv flere

forudsætningerne

for at få finansiel

succes

POLITISKE ANBEFALINGER

• Gratis adgang til at tage en danskuddannelse for alle med ophold i Danmark.

POLITISKE ANBEFALINGER

Stop al

diskrimination i

uddannelse

• Giv alle flygtninge ret til at tage en videregående uddannelse i Danmark, så

flygtninge og familiesammenførte, der ikke har en tidsubegrænset opholds-

tilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,

ligeledes har mulighed for at tage en videregående uddannelse i Danmark.

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION

Mads Ted Drud-Jensen, Seniorrådgiver

[email protected]

DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

Aja Lykke Heinze, Udviklingskonsulent

[email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 4

KVALITETS-

UDDANNELSE

DELMÅL I FOKUS

4.5

KVALITETS-

UDDANNELSE

DELMÅL I FOKUS

4.7

Trods et generelt stigende uddannelsesniveau blandt befolkningen, så går det den

forkerte vej for mennesker med handicap: Der er færre, der får en uddannelse

Siden 2012 har kommunerne arbejdet med at inkludere flere børn i den almindelige

undervisning i stedet for i specialklasser eller på specialskoler. Det har mange

steder været en stor udfordring. Både lærere og forældre oplever, at der ikke er de

nødvendige ressourcer i klassen til at løfte inklusionsopgaven. Vi ved, at der er børn

med handicap, der er blevet inkluderet, og som ikke trives, fordi de mangler den

rette støtte i skolen. I nogle tilfælde udvikler det sig til skolevægring, som betyder,

at barnet ikke kommer i skole i lange perioder.

Ungdomsuddannelserne spiller en central rolle. De gymnasiale uddannelser er

nøglen til at fortsætte på en videregående uddannelse, og erhvervsuddannelserne

er i sig selv erhvervskompetencegivende.

Verdensmål 4 skal være med til at sikre alle børns menneskeret til at komme i skole

Med udarbejdelsen af verdensmålene ønskede man at sikre, at eleverne faktisk

også lærte noget, når de kom i skole, og derfor er mål fire at sikre kvalitets-

uddannelse og livslang læring.

Delmål 4.7

skal sikre, at eleverne tilegner sig viden om verdensmålene, udvikler

demokratiske værdier og kender til menneskerettighederne. Dette skal ifølge

delmålet ske gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livs-

stil. Danmark har en folkeskole, hvor der er fokus på kvalitet, men undervisning i

verdensmålene ligger ikke inde i den nye folkeskolereform, hvilket betyder, at det er

alt for tilfældigt om lærere vælger at undervise i verdensmålene. Danske skoleelever

har ifølge den sidste Global Monitoring Education Report

klaret sig rigtig dårligt,

når det handler om demokrati og et bæredygtigt samfund uden for meget ulighed.

Derfor er der i den grad brug for undervisning i alle de temaer, som nævnes i delmål

4.7 og Red Barnet opfordrer til at alle elever i Danmark undervises i verdensmålene.

Ban Ki-moon sagde ved verdensmålenes tilblivelse, at det er de unge, som skal bære

denne agenda og gennemføre verdensmålene i 2030. Børn af i dag vil være unge

voksne i 2030. Der er et stort behov for viden om verdensmålene og undervisning i

nye innovative løsninger til at opnå verdensmålene.

OGSÅ RELEVANT FOR

Alle Verdensmål

Stop al

diskrimination i

uddannelse

Undervis i bære-

dygtig udvikling og

verdensborgerskab

POLITISKE ANBEFALINGER

• Forældre til børn med handicap, der er inkluderet i den almindelige undervisning

(med under 9 timer/12 lektioners støtte om ugen), skal have mulighed for at klage

til en uvildig instans over skolens inklusionsindsats.

• De ordinære ungdomsuddannelser, dvs. både erhvervsuddannelserne og de

gymnasiale uddannelser, skal gøres mere fleksible, så de bedre kan tilpasses

behovene hos unge med handicap.

• Tværgående foreslår Danske Handicaporganisationer, at Danmark indfører en

lov om rimelig tilpasning til mennesker med handicap for at sætte handling bag

forbuddet imod diskrimination af mennesker med handicap, som blev vedtaget

i sommer. En lov om rimelig tilpasning vil bl.a. løfte kravene til uddannelses-

sektoren

POLITISKE ANBEFALINGER

• Red Barnet anbefaler, at der indføres obligatorisk undervisning i verdensmålene

for alle danske skoleelever og at verdensmålene bliver en del af pensum i den

danske folkeskole. Det vil sikre kvalitet i undervisningen og sikre udbredelsen af

og forståelsen for verdensmålene for de næste generationer.

DANSKE HANDICAPORGANISATIONER

Anita Vium Jørgensen, Politisk chef

[email protected]

RED BARNET

Helle Gudmandsen, Chef for uddannelse og unge

+45 2086 0084, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 4

KVALITETS-

UDDANNELSE

DELMÅL I FOKUS

4.7

KVALITETS-

UDDANNELSE

OGSÅ RELEVANT FOR

12.8

Det islandske formandskab for Nordisk Ministerråd har et punkt i deres program

10)

hvor de foreslår, at De Nordiske Lande bliver verdensmestre i delmål 4.7 (= global

undervisning).

DELMÅL I FOKUS

4.7

POLITISKE ANBEFALINGER

• Sikre at Danmark i samarbejde med de øvrige nordiske lande bliver førende og

normsættende i forhold til delmål 4.7, sådan som det er beskrevet i programmet for

det islandske formandskab for Nordisk Ministerråd.

Undervis i bære-

dygtig udvikling og

verdensborgerskab

• Skabe nationale strategier for global undervisning i formel og uformel læring f.eks.

vedrørende finansiering, indhold, muligheder for livslang læring m.m.

Udbred forståelse

for bæredygtig

livsstil

Undervis i bære-

dygtig udvikling og

verdensborgerskab

MUNDU – CENTER FOR GLOBAL DANNELSE

Sonja Salminen, Projektleder

[email protected]

Danmark er et af de mest ressourcestærke lande i verden med et højt uddannelses-

niveau og alle muligheder for at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig verden.

Kigger man på pensum og fagbeskrivelser på de lange videregående uddannelser, er

det bemærkelsesværdigt, hvordan der stort set ikke er noget om bæredygtighed i

undervisningen og den litteratur, der bliver lagt ud. Det er tankevækkende, hvordan

kommende embedsmænd, ingeniører, kommende forskere og andre fagpersoner,

der skal sidde i centrale poster, ikke får viden gennem deres uddannelse om, hvor-

dan man kan tænke bæredygtighed inden for deres felt. At især universiteterne går

forrest i internationale samarbejder, forskning og via gode uddannelser er essen-

tielt for, at mange af de mål og delmål, der er blevet opstillet i verdensmålene, kan

blive opfyldt. Her skal og kan Danmark gå forrest ved at sikre, at elever og studeren-

de på alle niveauer ved hvad bæredygtighed er, og kan være med til på alle niveauer

at finde innovative bæredygtige løsninger på de mange udfordringer, som vi står

overfor.

OGSÅ RELEVANT FOR

POLITISKE ANBEFALINGER

• Bæredygtighed skal i langt højere grad end i dag indgå som en del af pensum og

undervisningen helt fra folkeskolen til de lange videregående uddannelser.

• På de lange videregående uddannelser skal der uddannes i bæredygtighed på hver

enkelt uddannelse – hvad bæredygtighed er inden for det pågældende område, og

hvordan man gennem sin faglighed kan arbejde for et mere bæredygtigt samfund.

8.4

DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

Aja Lykke Heinze, Udviklingskonsulent

[email protected]

Brug ressourcerne

effektivt i forbrug og

produktion

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 5

VERDENSMÅL 8

LIGESTILLING

MELLEM KØNNENE

DELMÅL I FOKUS

5.3

ANSTÆNDIGE JOBS

OG ØKONOMISK VÆKST

OGSÅ RELEVANT FOR

DELMÅL I FOKUS

8.5

Dette forslag er et led i Danmarks udviklingspolitiske engagement i verdensmålene

og indsats ift. Menneskerettighedsrådet, hvor Danmark særligt pointerede vigtig-

heden af indsatsen ift. ligestilling og kvinders rettigheder

11)

Vi vil i forlængelse heraf argumentere særligt for inddragelse af allerede etablerede

forandringsagenter, såsom religiøse ledere. I Danmarks udviklingspolitiske strategi

”Verden 2030” hedder det, at Danmark ”anerkender den rolle, som religiøse ledere og

trosbaserede organisationer spiller for mange samfunds udvikling, herunder i forhold

til at fremme dialog, fred og forsoning. Det gælder også muligheden for at håndtere

værdimæssige, religiøse udfordringer, for eksempel i forhold til ligestilling.”

12)

Ligesom værdier er vigtige for, hvem vi er, og hvad vi gør i Danmark, så er værdier

naturligvis også vigtige for, hvem man er, og hvad man gør i udviklingslandene. Og

her spiller religiøse værdier en større rolle, end de gør i Danmark. Der er statistisk

og historisk evidens for, at religion kan påvirke den måde, hvorpå almindelige

mennesker organiserer sig, sikre bedre uddannelse, bedre sundhed og løse

konflikter uden vold

13)

Undersøgelser viser, at 80% af befolkningerne i udviklingslandene betegner sig selv

som religiøse, og tro spiller en vigtig rolle i deres hverdag. Religion former derfor de

værdier og holdninger, som mennesker her navigerer ud fra. Op til 85% af afrikanerne

mener, at religiøse ledere har en positiv indflydelse i lokalsamfundene. De har også

mulighed for at påvirke politikerne og den offentlige debat. Endvidere er tilliden

til religiøse ledere i mange udviklingslande meget højere end tilliden til politikere,

hvilket en undersøgelse fra Verdensbanken har redegjort for

14)

. Trosbaserede

organisationer og religiøse fællesskaber kan spille en stor rolle som aktører i denne

sammenhæng og udgør derfor betydningsfulde samarbejdspartnere i udviklings-

arbejdet i det globale syd. Gennem dialog, kapacitetsopbygning, retningslinjer m.m.

kan syd-partnerorganisationerne blive mere inklusive og nå et stort antal mennesker,

som ellers ikke ville være blevet nået, samt hindre, at disse organisationer – og

heriblandt deres ledere - arbejder mod udviklingen.

Hvad nytter det f.eks. kun at samarbejde med progressive menneskerettigheds-

organisationer i Uganda i forsvaret for kvinder og for seksuelle rettigheder? Hvis

det, der i Uganda for alvor præger menneskers syn på seksualitet, er konservative

religiøse aktører, så afhænger realiseringen af homoseksuelles rettigheder også

af dialog med og påvirkning af de religiøse kræfter, der står i vejen for forsvaret for

homoseksuelles rettigheder.

Danske virksomheder har som internationale aktører og arbejdsgivere et stort

ansvar for at sikre anstændige arbejdspladser. Nogle koncerner er godt med, men

mange på tværs af sektorer mangler, ifølge bl.a. DanWatch, både vilje og evner til at

få styr på kritisable forhold i deres værdikæder. Der er brug for mere regulering på

tværs af sektorer.

OGSÅ RELEVANT FOR

POLITISKE ANBEFALINGER

Skab fuld

beskæftigelse og

anstændigt arbejde

med lige løn

8.7

Alle Verdensmål

Stands tvangs-

ægteskaber og

omskæring

5.A

• En kommende regering bør sikre bl.a. et anstændigt arbejdsmiljø for danske

virksomheders aktiviteter i udlandet gennem mere regulering på tværs

af sektorer og lovgivning om nødvendig omhu/due diligence for danske

virksomheder – ikke kun på arbejdstagerrettighedsområdet, men også på

miljøområdet og hvad angår de øvrige menneskerettigheder. Dette bør ske i

overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv

(UNGP’s) og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

• En kommende regering bør desuden sikre adgang til juridiske retsmidler for ofre

for grove menneskerettighedskrænkelser, der involverer virksomheder.

Giv lige rettigheder

til økonomiske

ressourcer

Stop moderne

slaveri,

menneskehandel og

børnearbejde

AMNESTY INTERNATIONAL DANMARK

Sanne Borges, Seniorrådgiver, menneskerettigheder og erhverv

[email protected]

POLITISKE ANBEFALINGER

• At Danmark skal inddrage betydningen af religiøse aktører i en samlet strategi for

ligestilling mellem kønnene.

• At Danmark i forlængelse af arbejdet for at sikre kvinders ret til tros- og

religionsfrihed synliggør, hvorledes denne ret er strategisk vigtig i forhold til at

sikre kvinders ligestilling.

DANSK MISSIONSRÅDS UDVIKLINGSAFDELING (DMRU)

Kristine Kaaber Pors, Konsulent, [email protected]

Peter Blum Samuelsen, Sekretariatschef, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 10

VERDENSMÅL 11

MINDRE

ULIGHED

DELMÅL I FOKUS

10.2

BÆREDYGTIGE BYER

OG LOKALSAMFUND

OGSÅ RELEVANT FOR

DELMÅL I FOKUS

11.1

En kommende regering skal i langt højere grad prioritere mere inddragelse af alle i

sociale, økonomiske og politiske beslutninger

Den stigende ulighed i Danmark kommer alsidigt til udtryk på både økonomisk,

social og politisk vis. Udfordringerne indebærer bl.a. lav stemmedeltagelse

blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund ved politiske valg og manglende

inddragelse af målgruppen i politiske beslutninger. Manglende prioritering af at

inddrage alle i befolkningen forhindrer et lige samfund, hvor alle er repræsenteret.

I Danmark stemmer borgere med etnisk minoritetsbaggrund kun lidt over halvt så

hyppigt som etniske danskere, og efterkommere har en betydelig lavere deltagelse

end jævnaldrende etniske danskere, hvilket problematiserer den demokratiske

integration og politisk lighed.

Den nuværende regerings fokus på såkaldte parallelsamfund i Danmark indebærer

politiske tiltag overfor daginstitutioner, arbejdsmarked og boligpolitik. Men det

vi har set indtil videre, som f.eks. boligpakken overfor udsatte boligområder, har

problematisk været baseret på minimumsinddragelse af områdernes beboere.

Bevarelsen af et stærkt demokratisk samfund sikres bedst ved, at flest muligt

involveres og føler sig inkluderet. Hvis Danmark skal leve op til løftet om at realisere

delmål 10.2 med højere inddragelsesgrad af alle i sociale, økonomiske og politiske

beslutninger, skal der mere politisk vilje til, baseret på: målrettet indsats for øget

valgdeltagelse; bedre høring af berørte i politiske processer; samt en bedre tone i

debatten i håbet om mere engagement og inddragelse af målgruppen.

Mennesker med handicap vil leve et aktivt, udadvendt og selvstændigt liv. Derfor

skal adgangen til boligen, byen, naturen og internettet gøres lettere ved bedre

tilgængelighed og en mere gennemtænkt infrastruktur - til gavn for alle. Et socialt

liv kræver ofte, at man har adgang til bygninger, transport og den digitale verden.

67% af danskere med handicap svarer, at de kan tage tog og bus uden besvær,

når der er mange passagerer med. Til sammenligning er tallet for mennesker uden

handicap 90%

15)

Promover større

social, økonomisk

og politisk inklusion

for alle

Byg sikre boliger, der

er til at betale

11.2

POLITISKE ANBEFALINGER

• Ved den kommende transportaftale for 2021-2030 bør der laves en plan for at

tilpasse perronerne på stationerne, så mennesker med bevægelseshandicap kan

få let adgang til tog.

• Den nuværende regering har fjernet reglerne om niveaufri adgang til nybyggede

en-families boliger. Det betyder, at gangbesværede og mennesker i kørestol

hverken kan bo i eller besøge familie og venner, der bor i nye boliger, som ikke

opfylder kravene. Samtidigt får samfundet på længere sigt en omkostning, når

en række af boligerne skal gøres tilgængelige efterhånden som befolkningen

bliver ældre, og der er brug for flere tilgængelige boliger. Danske Handicap-

organisationer foreslår, at nybyggede en-families boliger som udgangspunkt skal

være tilgængelige for alle.

Skab billige og

bæredygtige

transportsystemer

11.7

POLITISKE ANBEFALINGER

• En kommende regering skal gøre en aktiv indsats for bedre inddragelse af borgere

med etnisk minoritetsbaggrund. Målsætningerne skal bl.a. være at forøge

målgruppens nuværende lave stemmedeltagelse ved politiske valg, samt at ind-

drage dem mere i politikker om f.eks. udsatte boligområder.

• Med en stærkere prioritering af mere inddragelse af alle i sociale, økonomiske og

politiske beslutninger, sikres bedre overholdelse af løftet om at reducere ulighed.

Skab sikre og

inkluderende grønne

offentlige rum

DANSKE HANDICAPORGANISATIONER

Anita Vium Jørgensen, Politisk Chef

[email protected]

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE

Ditte Ingemann, Politisk Rådgiver

+45 4110 0139, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 12

ANSVARLIGT FORBRUG

OG PRODUKTION

DELMÅL I FOKUS

12.7

ANSVARLIGT FORBRUG

OG PRODUKTION

OGSÅ RELEVANT FOR

DELMÅL I FOKUS

12.4

Virksomheder i alle sektorer bør producere ansvarligt, så forbrugerne kan forbruge

ansvarligt. Offentlige indkøb har en volumen, der gør det til en potentiel vigtig driv-

kraft for virksomheders arbejde med samfundsansvar. Alene i Danmark købes der

ind for ca. 300 mia. kr. om året

16)

Den gældende danske udbudslov trådte i kraft d. 1. januar 2016. EU’s Udbudsdirektiv

fra 2014, der danner grundlag for udbudsloven, rummer muligheder for, at der kan

stilles krav om samfundsansvar nationalt.

Danmark er anerkendt for god praksis til beskyttelse af mennesker og miljø.

Men danske aktørers håndtering af farligt affald og giftige kemikalier i udlandet er

blevet kritiseret stærkt af FN’s specialrapportør for farligt affald, Baskut Tuncak.

Især fremhæves danske virksomheders produktion af pesticider, som er forbudt

i EU, men sælges til lande med lempeligere lovgivning, og danske shipping-

virksomheders praksis med skibsophugning i Asien.

Danske virksomheder bør vise internationalt samfundsansvar med respekt for

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs) og OECD’s

retningslinjer for multinationale virksomheder. Nogle koncerner er godt med, men

mange mangler, ifølge bl.a. DanWatch, vilje og evne til at få styr på kritisable forhold

i deres værdikæder.

OGSÅ RELEVANT FOR

Alle Verdensmål

Promover

bæredygtighed i

offentlige indkøb

Alle Verdensmål

Potentialet er dog ikke blevet indfriet indtil nu. Udbudsloven gør det kun muligt, men

ikke lovpligtigt, at stille krav om samfundsansvar, og offentlige myndigheder efter-

spørger ikke samfundsansvar i tilstrækkelig grad, da prisen som oftest vægtes højst

og offentlige indkøbere mangler faglige kompetencer på området. Den nuværende

regering har i 2017 forpligtet sig til at iværksætte en række initiativer på området,

bl.a. hvad angår øget vejledning til offentlige indkøbere. Dette er positivt. Men

grundlæggende er der især behov for, at Danmark i forbindelse med evalueringen af

den danske udbudslov i 2020 skaber bedre grundlag for at sikre samfundsansvarlige

indkøb, særligt når det gælder produkter fra højrisikosektorer og områder med

særlige sociale, miljø- og klimamæssige udfordringer.

Håndter kemikalier

og spildprodukter

ansvarligt

POLITISKE ANBEFALINGER

• En kommende regering bør sikre ansvarlig virksomhedsadfærd udenfor

landets grænser ved at indføre lovpligtig due diligence (nødvendig omhu) på

miljø, menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsområdet m.m. i overens-

stemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs)

og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

• En kommende regering bør endvidere sikre adgang til juridiske retsmidler for ofre

for grove menneskerettighedskrænkelser der involverer virksomheder.

POLITISKE ANBEFALINGER

Danske politiske beslutningstagere skal arbejde for, at offentlige indkøb bliver en

vigtig drivkraft for ansvarlig virksomhedsadfærd i alle sektorer.

Forslag til lovforslag:

• Gør det lovpligtigt for offentlige myndigheder at rapportere om deres arbejde

med samfundsansvar/ansvarlige offentlige indkøb – som minimum i lighed med de

krav som der stilles til virksomheder (jf. § 99a i Årsregnskabsloven).

• Gør det lovpligtigt for offentlige myndigheder ikke at anvende pris som det eneste

kriterium for tildeling af kontrakter til leverandører, men også virksomhedernes

indsats med hensyn til ansvarlig virksomhedsadfærd.

• Gør det lovpligtigt for offentlige myndigheder at udøve nødvendig omhu/due

diligence på miljø-, menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsområdet i

overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv

(UNGPs) og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, når det handler

om udvælgelse af og samarbejde med leverandører.

• Gør det lovpligtigt for offentlige myndigheder at stille krav til deres leverandører,

om at de skal udøve nødvendig omhu/due diligence i overensstemmelse med FN’s

retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs) og OECD’s retnings-

linjer for multinationale virksomheder. Ifølge UNGPs har stater en særlig forplig-

telse til at beskytte og fremme respekt for menneskerettighederne i forhold til de

virksomheder, som de indgår kontrakter og økonomiske transaktioner med

17)

AMNESTY INTERNATIONAL DANMARK

Sanne Borges, Seniorrådgiver, menneskerettigheder og erhverv

[email protected]

AMNESTY INTERNATIONAL DANMARK

Sanne Borges, Seniorrådgiver, menneskerettigheder og erhverv

[email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 12

VERDENSMÅL 13

ANSVARLIGT FORBRUG

OG PRODUKTION

DELMÅL I FOKUS

12.6

KLIMA-

INDSATS

DELMÅL I FOKUS

13.1

Efterspørgslen på jord og andre naturresurser i det globale syd synes desværre kun

at vokse. Det mærker oprindelige folk i særlig grad, da de ofte er dybt afhængige af

den jord og naturresurser, de har beskyttet og levet af i årtusinder.

Oprindelige folk bliver sjældent ordentligt inddraget, når private virksomheder eller

regeringer har planer for den jord, de besidder. Alt for ofte leder det til, at oprindeli-

ge folk mister retten til deres jord. I mange tilfælde oplever de chikanering, tvangs-

flytninger, nedbrænding af huse – og i værste tilfælde endda drab. Oprindelige

folk udgør 5% af verdens befolkning, men udgør op imod halvdelen af alle dræbte

menneskerettigheds- og miljøaktivister.

Det er vigtigt, at Danmark tager global ledelse på at standse krænkelser af oprinde-

lige folks rettigheder.

Klimaforandringerne er en alvorlig trussel for alle, men specielt for mennesker, der

mangler kapacitet til at håndtere de effekter, som klimaforandringerne medfører.

Det er derfor, som aftalt i forskellige FN-aftaler, afgørende at de rige lande bidrager

med penge og støtte.

Klimaaftalerne understreger, at støtten skal balanceres mellem tilpasning og

reduktion af udslip. I 2017 levede Danmark op til dette mål, men over tid har der

været et fokus på reduktion af udslip. Hvis Danmark i fremtiden vil tælle private

penge og lån med (hvilket klimaaftalen fra COP24 anerkender), er risikoen, at

balancen udebliver, og at fokus igen bliver på reduktion af udslip.

Klimaftalerne taler også om, at klimapenge skal være ”nye og additionelle”. Det er

et vigtigt princip, da udviklingslande er bekymrede over, at et øget fokus på klima

vil betyde mindre fokus på andre udviklingstemaer som demokrati, uddannelse og

sundhed. Det er derfor vigtigt at Danmark lever op til aftalerne om, at klimaudfor-

dringerne, som ifølge forskerne skyldes udslip i blandt andet Danmark, ikke må lede

til at den generelle udviklingsbistand reduceres.

Selv om der bliver gjort meget for at standse og forebygge klimaforandringernes

effekter, risikerer mennesker og lokalsamfund at tørke, oversvømmelser og uvejr

skaber store skader. I nogle tilfælde risikerer mennesker at blive fordrevet fra deres

hjem, hvilket kan lede til konflikter og humanitære katastrofer. I Danmark kommer

forsikringsselskaber og myndigheder med hjælp, når huse bliver oversvømmet, eller

når tørke er skyld i, at landmændenes afgrøder går tabt. I udviklingslandene findes

ikke den samme støtte, og det er ikke fair, at fattige mennesker, der ikke selv har

bidraget meget til den globale opvarmning, skal miste alt de har uden at få hjælp.

Det er derfor vigtigt, at Danmark tager denne udfordring alvorligt og går aktivt ind i

debatten om, hvordan støtten skal gives.

OGSÅ RELEVANT FOR

Virksomheder skal

opfordres til at

agere bæredygtigt

Styrk mod-

standskraften og

tilpasningen mod

klimarelaterede

katastrofer

13.A

POLITISKE ANBEFALINGER

• Danmark bør opdatere sin National Action Plan fra 2014 on Business and

Human Rights (OECD), så principperne om ‘Free, Prior and Informed consent’,

som stipuleret i FN-erklæringen for oprindelige folk (UNDRIP), samt relevante

resolutioner adresseres.

Implementér FN’s

rammekonvention

om klimaændringer

IWGIA

Julie koch, Direktør

[email protected]

POLITISKE ANBEFALINGER

• At den danske klimastøtte lever op til Parisaftalens opfordring om, at klimapenge

skal balanceres mellem tilpasning og reduktion af udslip.

• At den danske klimastøtte er ”ny og additionel”, dvs. at et øget fokus på klima ikke

leder til et mindsket fokus på andre vigtige udviklingsopgaver (inkl. at nå de andre

16 Verdensmål).

• At Danmark sætter fokus på de mennesker og lokalsamfund i udviklingslande, der

mister eller taber noget på grund af klimaforandringernes effekter. Det inkluderer

støtte til mennesker der bliver fordrevet fra deres hjem, så de kan vende hjem og

bygge deres samfund op, eller hvis det ikke er muligt at vende hjem, så støtte til at

etablere sig et nyt sted.

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Dennis Solberg Kjeldsen, Head of Policy, Advocacy and Learning

[email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 13

KLIMA-

INDSATS

DELMÅL I FOKUS

13.A

KLIMA-

INDSATS

OGSÅ RELEVANT FOR

13.1

Danmark har været med til at give en række konkrete løfter om øget klimafinansie-

ring. På COP15 i 2009 påtog Danmark sig sammen med andre rige lande at støtte

grøn omstilling og klimatilpasning i udviklingslandene med 100 mia. USD om året fra

2020. På COP21 i 2015 blev løfterne udbygget og integreret i Paris-aftalen. Løfterne

er helt centrale for, at udviklingslandene kan gennemføre den nødvendige grønne

omstilling og tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede i dag påvirker kloden.

Overholdelsen af løfterne vil skabe grundlag for, at der udvikles en samarbejdsånd

mellem rige og fattige lande ift. klimaudfordringen. Omvendt, hvis løfterne ikke

indfries, så vil det skabe mistillid og risikere på sigt at trække tæppet væk under

Paris-aftalen. Det er med andre ord afgørende, at Danmark leverer sin rimelige

andel af den internationale klimabistand. Men det gør Danmark ikke længere. Siden

2015 har Danmark blot bidraget med mellem 0,9 og 1,3 mia. kr. om året.

Danmarks

fair share

kan opgøres som Danmarks andel af bruttonationalindkomsten i

de lande, der er omfattet af finansieringsforpligtelserne under FN’s klimakonvention.

Forpligtelserne gælder kun for 23 rige vestlige lande, inklusive Japan. Danmarks

fair

er ca. 0,74%, hvilket betyder at Danmark fra 2020 bør bidrage med ca. 5 mia. kr.

om året.

Niveauet af den danske klimabistand er altså langt under, vi har lovet. Finansieringen

af klimabistanden er imidlertid også problematisk. Hele klimabistanden finansieres

således indenfor ulandsrammen på 0,7% af BNI. Klimabistanden tages altså af

midler, som Danmark i forvejen har lovet at give til bekæmpelse af fattigdom i

verden. Det er ny praksis at finansiere klimabistanden indenfor ulandsrammen.

Efter COP15 erklærede VK-regeringen, at Danmark levede op til forpligtelsen om, at

klimabistanden skal være ”ny og additionel”, idet man samlet gav mere end FN-målet

om de 0,7%. I praksis fulgte SRSF-regeringen samme linje, selv om man etablerede

en global ramme i tillæg til den fattigdomsorienterede udviklingsbistand. Det kan

diskuteres, om det var den rette måde at fortolke princippet om, at midlerne skal

være nye og additionelle, men det er krystalklart, at VLAK-regeringens nye praksis

går ud over verdens fattigste, idet det bliver de fattige selv, der kommer til at betale

for Danmarks internationale klimaindsats.

DELMÅL I FOKUS

13.2

Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål om for eller imod, men om til-

strækkelig politisk handling, mens tid er. Verdens førende klimaeksperter er enige:

De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser for

mennesker og natur.

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode – vi er

nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. En stærk dansk

prioritering af klima vil inspirere andre lande og skabe danske job og eksport inden

for grøn omstilling og klimatilpasning.

OGSÅ RELEVANT FOR

12.3

Implementér FN’s

rammekonvention

om klimaændringer

Styrk mod-

standskraften og

tilpasningen mod

klimarelaterede

katastrofer

13.3

Indbyg

klimaindsatser

i politiske

beslutninger og

planlægning

Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske

klimaindsats. Loven skal forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever

op til Paris-aftalen på kort, mellemlang og lang sigt.

Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO

-budget, som viser, hvor store

udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050. Loven skal fastslå, at

reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle politikker

og være et centralt mål for hele samfundet.

Formålet med forslaget er, at styrke Danmarks bidrag til det globale klimaarbejde

gennem en ambitiøs indsats, både nationalt og internationalt. Danmark skal være

en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, som

understøtter Paris-aftalen og målet om at holde temperaturstigningen nede på 1,5

grader, ligesom Danmark skal overholde aftalen om at give ekstra støtte til fattige

og klimasårbare lande.

Halver det globale

madspild per person

12.5

Reducer

affaldsmængden

betydeligt

12.6

Opbyg viden og

kapacitet til at

imødegå klimaforan-

dringer

7.1

POLITISKE ANBEFALINGER

Giv alle adgang til

moderne energi

7.2

POLITISKE ANBEFALINGER

• Danmark skal bidrage med en fair andel af de 100 mia. USD. Derfor afsættes 5 mia.

kr. årligt på finansloven fra 2020.

• Midlerne skal ligge udover den fattigdomsorienterede ulandsramme på 0,7%

af BNI.

• En del af klimamidlerne, nemlig 900 mio. kr. går til Den Grønne Klimafond,

således at Danmark i lighed med Tyskland og Norge fordobler bidraget ifm. den

forestående genopfyldning af fonden.

Forøg den globale

procentdel af

bæredygtig energi

7.3

Der vedtages en klimalov, som indebærer:

• Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål

• Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem

• Klima skal integreres i alle politikker

• Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed

• Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger

• Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik

Virksomheder skal

opfordres til at

agere bæredygtigt

12.7

Promover

bæredygtighed i

offentlige indkøb

12.8

CARE DANMARK

John Nordbo, Klimapolitisk Rådgiver

+45 6127 0745, [email protected]

CARE DANMARK

John Nordbo, Klimapolitisk Rådgiver

+45 6127 0745, [email protected]

Forbedringen af

energieffektiviteten

skal fordobles

Udbred forståelse

for bæredygtig

livsstil

12.C

Fjern skævheder

i markedet, der

spilder ressourcer

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 14

VERDENSMÅL 15

LIVET

I HAVET

DELMÅL I FOKUS

14.2

LIVET

PÅ LAND

OGSÅ RELEVANT FOR

14.4

Danmark skal gå forrest mod indfrielsen af verdensmål 14.2 – beskyttede og

bæredygtigt forvaltede hav- og kystnære økosystemer

Biodiversiteten i danske have er under stærkt pres fra en bred vifte af menneske-

lige aktiviteter. Konsekvensen er slidte og sårbare marine økosystemer med lav

biodiversitet. Presset på de marine økosystemer betyder ligeledes, at havets natur

ikke længere er i stand til at levere det fulde spektrum af goder og ydelser, som vi

kan forvente.

Der er derfor brug for, at Danmark kigger i krystalkuglen og tager stilling til, hvor

vi vil hen med vores havområder og baner den bæredygtige vej dertil. Status quo

er tydeligvis ikke en bæredygtig vej. Alene fiskeri med bundslæbende redskaber

forstyrrer i dag 85% af den samlede havbund i vores del af Nordsøen. Eksisterende

beskyttede områder er utilstrækkelige og yder ikke effektiv beskyttelse. Under-

vandsstøj fra søfarten stresser havpattedyr, fisk og andre organismer, og råstof-

indvinding efterlader øde arealer uden føde til de fisk, som vores fiskere skal leve af.

Danmark har brug for en ny plan for vores have, som nøje sikrer, at væksten i

de maritime sektorer ikke tager den marine biodiversitet som gidsel, og som

maksimerer naturkapitalen til glæde for alle nulevende og fremtidige danskere.

DELMÅL I FOKUS

15.5

Danmark skal lægge sig i førerfeltet på vejen mod indfrielsen af verdensmål 15 på

tværs af sektorer og med alle relevante stakeholders (mainstreaming), samt sikre

tilstrækkelig finansiering nationalt og internationalt (ressourcemobilisering)

Selvom vi på globalt plan nærmer os en opnåelse af Aichi biodiversitetsmål nr. 11

om 17% beskyttede landområder (reelt 14,7%), så er beskyttelsen ofte af mere

formel karakter og degraderingen af de beskyttede naturområders økosystemer og

biodiversitet fortsætter. Det skyldes bl.a. utilstrækkelig forvaltning i sammenhæng

med en ikke-bæredygtig udnyttelse.

OGSÅ RELEVANT FOR

Beskyt og genopret

økosystemer

Gør fiskeriet

bæredygtigt

14.5

Beskyt biodiversitet

og naturlige

levesteder

En nyligt publiceret videnskabelig artikel i tidsskriftet Science viste, at 32% af

verdens beskyttede naturområder er under intensivt pres fra mennesker, og

siden Biodiversitetskonventionens vedtagelse i 1992 har 55% af de beskyttede

landområder direkte oplevet stigende pres, der har medført degradering af

økosystemer og tilbagegang i arter. Så på trods af globale biodiversitetsmål og

FN’s verdensmål fortsætter tilbagegangen for Jordens biodiversitet pga. ikke-

bæredygtig udnyttelse af natur og økosystemer.

Den danske natur og biodiversitet er også i tilbagegang. Udviklingen skal vendes, og

der venter en enorm opgave for Danmark, hvis det skal lykkes at vende tilbagegang

til fremgang for den danske natur:

• Naturen har for lidt plads i landskabet og i havområderne, og til naturlige dynamiske

processer

• Naturområderne er generelt for små og spredte til at understøtte levedygtige

bestande af vilde planter og dyr

• Opsplitning og tab af naturarealer fortsætter

• Naturområderne på land er negativt påvirket af især intensivt landbrug og skovbrug

Bevar havområder

og kyster

POLITISKE ANBEFALINGER

• En økosystembaseret planlægning af Danmarks havområder (havplan), som tager

udgangspunkt i de marine økosystemers bærekapacitet over for det samlede pres

fra menneskelige aktiviteter – både fra land og til havs. Grøn infrastruktur i havet

og et effektivt beskyttet, sammenhængende netværk af beskyttede havområder

skal udgøre hjørnestenene i planlægningen. En begrænsning af det samlede fod-

aftryk fra fiskeri med bundslæbende redskaber skal medvirke til en generelt øget

biodiversitet i danske farvande.

POLITISKE ANBEFALINGER

WWF VERDENSNATURFONDEN

Thomas Kirk Sørensen, Programleder

+45 25142551, [email protected]

Ambitionerne om at beskytte de vigtigste områder på land til bevarelse af biodiver-

sitet og sikre bæredygtig udnyttelse af økosystemer kræver en bred, tværgående

og international indsats med fokus på prioritering af evidensbaserede virkemidler og

de rette incitamenter. Disse ambitioner skal udmøntes i handlinger lokalt, nationalt,

regionalt og globalt, hvor den kommende danske regering bør:

• Etablere et forskningsbaseret biodiversitetsråd med sekretariat, der kan rådgive

og prioritere indsatser nationalt og internationalt

• Udvikle en ambitiøs biodiversitetsstrategi med mål og indikatorer ved involvering af

forskere og interessenter. Strategien omfatter Danmarks nationale og internationale

indsats og skal følges af en tilstrækkelig finansiering.

• Genetablere en miljøbistandsramme med fokus på genoprettelse og beskyttelse

af økosystemer og biodiversitet jf. SDG #14 og #15, samt biodiversitetskonven-

tionens mål.

• Sikre monitering af nationale og internationale strategiske biodiversitetsmål og

afrapportere troværdigt og transparent nationalt og internationalt.

WWF VERDENSNATURFONDEN

Thor Hjarsen, Seniorbiolog

+45 2212 9360, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 16

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

DELMÅL I FOKUS

16.1

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

OGSÅ RELEVANT FOR

16.10

Religion spiller en overordentlig stor rolle for social og økonomisk udvikling i det

globale Syd, som understreget i Danmarks udviklingspolitiske strategi ”Verden

2030”, hvor det hedder, at Danmark ”anerkender den rolle, som religiøse ledere

og trosbaserede organisationer spiller for mange samfunds udvikling, herunder i

forhold til at fremme dialog, fred og forsoning.”

18)

Der er en indbygget ambivalens i religion

19)

. På den ene side kan religion bruges til at

legitimere vold, som det er tilfældet i forbindelse med flere aktuelle konflikter og

deraf afledte flygtningestrømme. Religion bruges flittigt som en identitetsmarkør for

at fremme forskellige gruppers økonomiske, magt- og fordelingsmæssige interesser.

På den anden side kan religion også bruges til at legitimere et vedholdende tros-

baseret arbejde for fred og forsoning. Trosbaserede organisationer kan tale ind i

en religiøs kontekst og voldelig konflikt med forståelse og respekt og kan dermed

være med til at adressere ekstremisme og forebygge flygtningestrømme.

I de tilfælde, hvor religion eller politisering af religion er en eksplicit del af en voldelig

konflikt, bliver konflikten meget vanskelig at transformere alene gennem sekulære

forandringsagenter. Det er centralt, at de involverede aktører har en dyb forståelse

for den religiøse sammenhæng og virkemidler. Der er derfor et stort potentiale i, at

Danmark i tæt samarbejde med danske og internationale trosbaserede organisatio-

ner inddrager og går i dialog med religiøse aktører, som arbejder for fred og forsoning.

Trosbaserede organisationer er kendetegnede ved en stor folkelig forankring både

i Nord og Syd, og langt hovedparten af det trosbaserede udviklingsarbejde er privat

finansieret. Typisk har kirkelige organisationer over 100 år gamle relationer og

partnerskaber, som er med til at sikre udvikling under komplekse forhold, hvor lokal

kultur, tradition og religion let kan blive en stopklods for udvikling. Disse sociale

bevægelser rækker ud til de mest isolerede og marginaliserede grupper og er i stand

til at forebygge, at konflikter bliver voldelige gennem opbyggelse af civilsamfund og

forbedrede levevilkår der, hvor desperationen og sårbarheden kan være størst.

De vidtforgrenede trosbaserede organisationer sikrer ydermere hurtig og fleksibel

hjælp i katastrofesituationer baseret på lokalt engagement, lokalkendskab, tillid og

legitimitet.

Det er derfor vigtigt, at Danmark fortsat understreger betydningen af religiøse

aktører i indsatserne for fred og stabilitet. For at indløse religionens fulde freds-

fremmende potentiale, skal Danmark inkludere og understøtte religiøse aktører og

trosbaserede organisationer, der kan facilitere inter-religiøs dialog, konkret mægling

samt forsoningsindsatser, der kan styrke den sociale sammenhængskraft.

DELMÅL I FOKUS

16.2

Det seneste år har vist, hvor udbredt digitale sexkrænkelser er i Danmark.

Senest fejede den såkaldte umbrella-sag, hvor en ung pige fik delt en intim video

tusindvis af gange på de sociale medier, gennem de danske medier. Det har

glædeligvis ført til at området har fået større politisk bevågenhed og retssystemet

er trådt i kraft, idet der er fældet domme i forbindelse med deling af krænkende

materialer.

Men der er stadig langt vej til, at problemets omfang tages tilstrækkelig alvorligt.

Undersøgelser peger på, at gennemsnitligt én ung (typisk en pige) i hver skoleklasse

har oplevet at få delt et intim- eller nøgenbillede uden deres samtykke! Derfor er der

behov for en helhedsorienteret og slagkraftig indsats, som både omfatter oplysning,

undervisning af fagpersoner, forældre og myndigheder samt øget finansiering til

indsatser på området.

OGSÅ RELEVANT FOR

Reducere vold overalt

Beskyt

grundlæggende

rettigheder og giv

aktindsigt

16.A

Beskyt børn

mod overgreb,

udnyttelse,

menneskehandel

og vold

POLITISKE ANBEFALINGER

• Red Barnet anbefaler at der iværksættes en helhedsorienteret national handlings-

plan til bekæmpelse af digitale sexkrænkelser.

Forebyg og bekæmp

vold, terrorisme og

kriminalitet

RED BARNET

Laust Leth Gregersen, Politick Chef

+45 2155 2015, [email protected]

POLITISKE ANBEFALINGER

• Danmark skal lave en specifik strategi for inddragelse af religion i fattigdoms-

bekæmpelse og stabilitets- og sikkerhedspolitiske spørgsmål med inspiration fra

den strategi, som Det tyske udviklingsministerium BMZ har lavet på området.

DMRU

Daniel Nygaard Madsen, Konsulent, [email protected]

Peter Blum Samuelsen, Sekretariatschef, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 16

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

DELMÅL I FOKUS

16.2

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

OGSÅ RELEVANT FOR

DELMÅL I FOKUS

16.6

Aktuelt bor der omkring 120 børn på Udrejsecenter Sjælsmark sammen med deres

forældre. Børnefamilier har haft opholdspligt på udrejsecenteret siden december

2016, selvom udgangspunktet for oprettelsen af Sjælsmark var, at familier og børn

kun skulle bo der kortvarigt og i forbindelse med en forestående udrejse.

Familierne på Sjælsmark er udsatte og i en sårbar situation, idet de har fået afslag

på asyl og derfor skal rejse ud af landet. Når politiet vurderer, at afviste forældre

ikke medvirker, eller når forældrene ikke ønsker at medvirke til udrejse, som oftest

grundet frygt for deres sikkerhed eller familiære tilknytning til Danmark, flyttes de

til Udrejsecenter Sjælsmark som led i udlændingelovens motivationsfremmende

foranstaltninger. Foranstaltningerne har til formål at gøre livsvilkårene så svære

som mulige og lægge pres på familierne, så de udrejser. De motivationsfremmende

foranstaltninger indebærer blandt andet fjernelse af de kontante ydelser og

henvisning til kostordningen i centerets kantine uden mulighed for at opretholde

rammerne for et normalt familieliv for børnene.

På udrejsecenter Sjælsmark udspiller der sig en åbenlys konflikt mellem beskyttelse

af barnets tarv og udlændingelovens bestemmelser. På den ene side bor der børn og

unge i mistrivsel og i dårlig udvikling, hvilket serviceloven har til formål at forhindre.

På den anden side bor der afviste familier uden lovligt ophold. Udlændingemyndig-

hederne har afgjort asylsagen, og udrejsecenterets eksistens og levevilkår på cente-

ret er politisk bestemt. Hverken udsendelsespositionen eller indkvarteringsvilkårene

står til at ændre for dem, der skal sikre børnenes trivsel. Udlændingelovens bemærk-

ninger giver aktuelt ikke mulighed for dispensation af f.eks. social karakter eller med

henvisning til barnets tarv i forhold til at afviste asylansøgere, der ikke medvirker, kan

få tilladelse til alternativ indkvartering. Heller ikke, selvom den reelle udsendelses-

situation for den enkelte familie vurderes til at være fastlåst og udsigtsløs, og i

tilfælde hvor børn har opholdt sig flere år på Udrejsecenter Sjælsmark under svære

nedbrydende vilkår.

Det statistiske datagrundlag er afgørende for arbejdet med verdensmålene. Et

tilstrækkeligt datagrundlag er afgørende for, om problemer med manglende bære-

dygtighed kan konstateres, samt om fremdriften i løsning af problemerne kan følges.

For de folketingsudvalg, som skal arbejde med Verdensmålene, er det afgørende, at

de har adgang til relevante og tilstrækkelige data. Folketinget har også et ansvar for

den åbenhed og gennemsigtighed, som er nødvendig for at civilsamfund, erhvervsliv

og andre kan deltage i arbejdet med at realisere verdensmålene.

OGSÅ RELEVANT FOR

17.8

Beskyt børn

mod overgreb,

udnyttelse,

menneskehandel

og vold

Udvikl effektive,

ansvarlige og

gennemsigtige

institutioner

POLITISKE ANBEFALINGER

• Folketinget bør sikre tæt kontakt til Danmarks Statistik, som har ansvaret for at

sikre datagrundlaget og arbejder tæt sammen med FN’s statistiske organisation.

• Samtidig må Folketinget sikre, at det nødvendige datagrundlag er til rådighed for

alle udvalgs arbejde med lovforslag og andet myndighedsarbejde, samt at dette

grundlag også er tilgængeligt for offentligheden.

Styrk videnskab

og innovation i de

mindst udviklede

lande

FN-FORBUNDET

Jørgen Estrup, Landsformand, [email protected]

Torleif Jonasson, Generalsekretær, [email protected]

DELMÅL I FOKUS

16.6

POLITISKE ANBEFALINGER

• Ændrede regler, så børn kun skal opholde sig på Sjælsmark i en kortere periode og

under forhold, der tilgodeser barnets tarv og muligheden for familieliv.

Udvikl effektive,

ansvarlige og

gennemsigtige

institutioner

16.7

I VLAK-regeringens handlingsplan fra marts 2017 hedder det:

’Lovforslag og andre tiltag, som forelægges til Folketingets beslutning, samt planer

og programmer udarbejdet af regeringen vil blive vurderet i forhold til Verdens

målene, i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige.

Det vil i praksis betyde, at lovforslag og andre tiltag i relevant omfang og såfremt

konsekvenserne af disse forhold er væsentlige, vil indeholde en vurdering af de

sociale konsekvenser samt konsekvenserne for global udvikling og udviklingslande

i tillæg til de økonomiske og miljømæssige konsekvenser samt konsekvenser for

ligestilling og regioner, herunder landdistrikterne. Der vil blive udarbejdet en konkret

model for sådanne vurderinger. Afvejningen af de enkelte hensyn er politisk, og vil

blandt andet afhænge af de specifikke forslag og politikker.’

Med henvisning til løftet givet på Folkemødet i juni 2018, stiller Kirsten Brosbøl et

opfølgende §20-spørgsmål i september 2018, der besvares af Finansministeren:

’Det er fortsat min forventning, at regeringen vil iværksætte en screening af lov

forslag op imod Verdensmålene. Regeringen vil snarest melde ud herom.’

Vi venter stadig på udmeldingen.

OGSÅ RELEVANT FOR

Alle Verdensmål

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Dorte Smed, Teamleder Asyljura, Asylafdelingen

[email protected]

Beslutninger skal

tages på en respon-

siv, inkluderende og

repræsentativ måde

POLITISKE ANBEFALINGER

• Vi opfordrer til, at danske politikere arbejder for snarest at sikre, at den nødvendige

konsekvensanalyse af lovgivningsinitiativer og andre regeringstiltag bliver en højt

prioriteret aktivitet, hvilket vil være en afgørende forudsætning for, at Folketingets

arbejde med verdensmålene kan realiseres i praksis.

FN-FORBUNDET

Jørgen Estrup, Landsformand, [email protected]

Torleif Jonasson, Generalsekretær, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 16

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

DELMÅL I FOKUS

16.6

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

OGSÅ RELEVANT FOR

4.B

Nye idéer, oprør, reformkrav, opråb om demokratiske rettigheder og menneskeret-

tigheder starter ofte på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Danmark

bør gå forrest i at støtte de personer, der tager kampen op mod undertrykkende

regimer, overgreb på basale menneskerettigheder og forsøger at skabe forandrin-

ger i deres land. Uddannelse er og skal være med til at lede samfund i en mere fri og

demokratisk retning, og det er derfor nødvendigt, at blandt andet universiteterne er

rum for kritisk tænkning.

Sådan er det dog ikke mange steder i verden. Mange studerende rundt omkring i

verden er nemlig forfulgte og smidt ud af deres uddannelser, fordi de kæmper en

fredelig kamp for uddannelse, menneskerettigheder og demokrati.

Det er uacceptabelt, og det er derfor vigtigt, at det internationale samfund tager

større afstand fra det og rækker en hånd ud til de individer, der forsøger at tage

kampen op indefra.

Students at Risk

er et stipendie-program, hvor man giver studerende fra verdens

lande en chance for at færdiggøre deres uddannelser i Danmark og dermed

fortsætte kampen for en bedre verden. De studerende skal have gratis adgang til

uddannelse og hjælp og støtte til deres ophold i Danmark. Forandringer skal helst

komme indefra, og det er derfor altafgørende at støtte op om de kræfter, der i hvert

et land kæmper for demokrati og menneskerettigheder. Programmet kører med

succes i Norge.

DELMÅL I FOKUS

16.7

Stærke partnerskaber er afgørende for at opnå verdensmålene, hvilket også

afspejles i SDG 17 og dets vægt på multi-stakeholder partnerskaber. Der er dog

stadig stort behov for at fokusere på, hvordan disse partnerskaber bedst skabes

og metoder til at styrke synergier mellem partnere. Verdensmålsrammen i sig selv

giver en unik mulighed for partnere i et land til at samles om et fælles mål og fælles

aktiviteter, da den udover de 17 mål og 169 delmål giver en regeringsforpligtelse, et

globalt indikator- og målesystem, samt en international review-proces til at vurdere

fremskridtene i hvert land og for hvert mål.

For at kunne følge udviklingen i et lands implementering af verdensmålene er

det imidlertid helt essentielt, at alle relevante interessenter inddrages og høres

i review-processerne. Det gælder både den internationale review-proces, hvor

landene fremlægger frivillige nationale rapporter (Voluntary National Reports

– VNR) til FN, når de har lyst, men også i de nationale review-processer, der er

nødvendige at få etableret for at sikre kontinuerligt fremskridt i implementeringen

af verdensmålene.

Civilsamfundet har en særlig rolle at spille i review-processerne, både i forhold til at

vurdere, hvordan implementeringen af verdensmålene skrider frem i det pågældende

land, men også i indsamlingen af relevant data, og ikke mindst fordi civilsamfundet

har mulighed for at nå og inddrage de fattigste og mest marginaliserede stemmer –

og dermed bidrager til det grundlæggende princip bag verdensmålene om ’leave no

one behind’. Men for at civilsamfundet kan udfylde denne rolle, er det vigtigt at styrke

civilsamfundets råderum og udvikle årlige, inklusive reviewmekanismer og -processer

i alle lande.

OGSÅ RELEVANT FOR

Alle Verdensmål

Giv flere stipendiater

til højere uddannelse

i udviklingslandene

5.5

Udvikl effektive,

ansvarlige og

gennemsigtige

institutioner

Beslutninger skal

tages på en respon-

siv, inkluderende og

repræsentativ måde

Kvinder skal deltage

fuldt ud i ledelse og

beslutningtagelse

8.3

POLITISKE ANBEFALINGER

• Implementere programmet ”Students at Risk” i den danske lovgivning.

Før en politik, der

skaber jobs og

lader virksomheder

vækste

POLITISKE ANBEFALINGER

• Danmark bør arbejde for samt yde økonomisk støtte til etableringen af årlige

og inklusive nationale multi-stakeholder reviewmekanismer og -processer i alle

samarbejdslande.

• Danmark bør tage en ledende rolle i FN i det forstående review af modaliteterne

for opfølgningen på verdensmålene for at støtte civilsamfundets råderum og

inklusion af civilsamfundet i både forberedelsen af landes frivillige nationale

rapporter på verdensmålene (VNR) og i præsentationerne af VNR til FN’s High

Level Political Forum.

DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

Aja Lykke Heinze, Udviklingskonsulent

[email protected]

10.2

CARE DANMARK

Sarah Kristine Johansen, Politisk Koordinator

+45 2714 1326, [email protected]

Promover større

social, økonomisk

og politisk inklusion

for alle

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 16

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

DELMÅL I FOKUS

16.7

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

OGSÅ RELEVANT FOR

DELMÅL I FOKUS

16.10

Beskyttelse af de mest sårbare (#16)

Danske politikere skal være primus motorer for en dagsorden, der handler om at

beskytte de mest sårbare mennesker i verdens brændpunkter. Vi skal sammen styrke

indsatsen for at reducere og forebygge vold og skade mod civile i konflikter og efter

naturkatastrofer og gennem lokalt baserede beskyttelsesindsatser fremme fred og

inkluderende samfund.

Sikre lydhør, inkluderende, deltagende og repræsentativ beslutningstagning på

alle niveauer

Dansk ulandsbistand skal øge opmærksomheden på potentialet i at medinddrage

religiøse aktører i sociale forandringsprocesser. Således bør kontekstanalyser,

forandringsteorier (ToCs) og design af programmer rutinemæssigt medinddrage

religiøse aktører i indsatser for at opbygge og forsvare et frit og fair civilt råderum

for alle. Trosaktører spiller ofte en undervurderet fundamental rolle i at opbygge

og sikre et civilt råderum – gennem værdiformulering, ansvarliggørelse af myndig-

heder, beskyttelse af menneskerettigheds-forkæmpere m.m.

Mål 16: Overordnet tænkning

Verdensmål 16 handler om institutionel forankring og retfærdige retssystemer på alle

niveauer. Man kan derfor tale for, at netop dette mål også kigger på tværs af, hvordan

implementeringen af alle 17 verdensmål kan sikres. For netop at sikre at verdens-

målene ikke blot bliver politiske mål, er det vigtigt at tage udgangspunkt i det interna-

tionale menneskerettighedssystem og kernekonceptet i en rettighedsbaseret tilgang

til udvikling: at alle borgere er rettighedsholdere, og at implementeringen af verdens-

målene handler om, at ’duty-bearers’ (dvs. stater, private aktører og andre involverede

parter i opfyldelsen af rettigheder) er forpligtede til at opfylde borgernes rettigheder.

Menneskerettigheder er ikke eksplicit repræsenteret i verdensmålene, men udgør en

ramme som kan bruges til at guide monitoreringen af implementeringen af målene, og

det er derfor vigtigt at sikre, at dette sker. Også for at sikre at SDG’erne ikke træder

i stedet for menneskerettigheder men at disse sammentænkes. Det klareste link til

menneskerettigheder er mål 16, så dette bør være et kernebudskab her.

Civilsamfundet er under pres mange steder i verden. Trosbaserede organisationer,

menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige medier og andre civilsamfunds-

aktører er underlagt pres, restriktioner og undertrykkelse. I 2017 blev 46 journalister

og 321 menneskerettighedsforkæmpere dræbt.

I en tid hvor den globale udvikling går i retningen af indskrænket råderum for civil-

samfundet, ønsker Dansk Missionsråd og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, at

Danmark skal være med til at sikre retten til tros-, tanke- og religionsfrihed.

OGSÅ RELEVANT FOR

INDIKATOR

16.10.1

22)

Beslutninger skal

tages på en respon-

siv, inkluderende og

repræsentativ måde

Beskyt

grundlæggende

rettigheder og giv

aktindsigt

I forbindelse med Danmarks medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd har vi

lovet:

“We pledge to promote a better understanding and implementation of the

freedom of religion or belief globally with a special focus on improving the rights

and freedoms of women and girls.”

21)

Hvordan ser dette ud i praksis? Danmarks plads i Menneskerettighedsrådet

kan bruges strategisk til at fastholde tros- og religionsfrihed som en central og

fundamental individuel rettighed. Uden tros- og religionsfrihed, ingen individuelle

frihedsrettigheder. Uden individuelle frihedsrettigheder, ingen menneskerettig-

heder.

POLITISKE ANBEFALINGER

Danmarks plads i FN’s Menneskerettighedsråd skal bruges til at sikre, at:

• Påtale brud på tros- og religionsfrihed, særligt for kvinder.

• Tros- og religionsfrihed gøres til en fast del af rapporteringen fra ambassaderne til

Udenrigsministeriet

• Ambassadører mødes regelmæssigt med repræsentanter for tros- og

livssynssamfund.

DANSK MISSIONSRÅDS UDVIKLINGSAFDELING (DMRU)

Filip Buff Pedersen, Konsulent, [email protected]

POLITISKE ANBEFALINGER

• Danske politikere promoverer en ny tilgang til beskyttelse af sårbare i kriser, som

styres af lokale løsninger, mekanismer og aktører (community-crisis response,

community protection & safety).

• Danske NGO’er går sammen om at udvikle en tilgang til beskyttelse af civile, der

tager afsæt i lokale løsninger, og danske politikere støtter etableringen af et

Center for Excellence on communityled protection.

• Danida øger opmærksomheden på potentialet i at medinddrage religiøse aktører

i sociale forandringsprocesser. Kontekstanalyser, forandringsteorier og design af

programmer skal rutinemæssigt medinddrage religiøse aktører i indsatser for at

opbygge og forsvare et frit og fair civilt råderum for alle.

• Danmark skal udbygge sit engagement i PaRD – the International Partnership

on Religion and Sustainable Development

20)

. Særligt skal der udvikles politikker

under PaRDs arbejdsgrupper vedr. verdensmål 16 og 5, som vil åbne for øget fokus

på relevant engagement med trosaktører om opbygning og forsvar for et åbent

civilt råderum, samt om styrkelse af ligestilling. Øget engagement handler både

om politisk og ministeriel prioritering og funding.

DANSK MISSIONSRÅD

Jonas Adelin Jørgensen, Generalsekretær, [email protected]

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Dennis Solberg Kjeldsen, Head of Policy, Advocacy and Learning, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 16

VERDENSMÅL 17

FRED, RETFÆRDIGHED

OG STÆRKE INSTITUTIONER

DELMÅL I FOKUS

16.10

PARTNERSKABER

FOR HANDLING

DELMÅL I FOKUS

17.3

Overalt i verden er civilsamfundet i stigende grad under angreb, hvilket ses gennem

krænkelser af frihedsrettigheder både gennem restriktiv lovgivning og i praksis. Især

ytrings-, forsamlings-, og foreningsfrihed er under pres både i udviklingslande og i

vesten, og de seneste tal fra CIVICUS Monitor viser, at kun 4% af verdens befolkning

lever i lande, hvor de fuldt ud har adgang til disse rettigheder og dermed mulighed for

at deltage uhindret i demokratiet.

Hvis delmål 16.10 om, at der inden 2030 skal sikres beskyttelse af fundamentale

frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler,

skal nås, kræver det en styrket indsats på området. Vi kan desværre se, at antallet

af bekræftede mord, bortførelser, tvungne forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser

og tortur mod journalister, fagforeningsmedlemmer og menneskerettighedsfor-

kæmpere ikke er mindsket men nærmere steget siden 2015. Det betyder, at der må

gøres en større indsats for at vende den negative trend. Danmark kan gøre meget

gennem sin udenrigs- og udviklingspolitik og ved at stå fast på, at ingen anden sag

legitimerer at indskrænke civilsamfundets råderum i Danmark.

Lovene, der begrænser civilsamfundets råderum, er ofte ikke begrænset til restriktiv

NGO-lovgivning. Andre love, der omhandler emner såsom statistik, information,

sociale medier og anti-terror, bruges som grunde til at indskrænke frihedsrettig-

hederne. Vi ser også, at grupper der allerede er ekskluderet og oplever diskrimination

i samfundet såsom LGBTI-forkæmpere, oprindelige folk, kvindemenneskerettig-

hedsforkæmpere og religiøse mindretal oplever dobbelte lag af restriktioner.

Behov for handlekraftige finansielle tiltag, for at sikre opnåelse af verdensmålene

Hvis verdensmålene skal opnås, kræver det store finansielle summer. Estimeret

3-400 milliarder dollars om året, og det er bare for de 59 fattigste lande. Ulands-

bistanden er vigtig, men rækker slet ikke så langt. Selvom der kommer vigtige

bidrag fra selskaber og private investorer til at nå verdensmålene, vil de ikke sikre

sundhed og uddannelse til verdens fattigste, da der for de fleste ikke er kommercielle

interesser i denne målgruppe. Derfor er det afgørende at efterleve delmål 17.3 om at

mobilisere yderligere finansielle ressourcer og fra forskellige kilder.

Mellemfolkeligt Samvirke vil opfordre en kommende regering til at overveje

følgende konkrete skattetiltag til at sikre SDG-finansiering:

• 1% skat på dollarmilliardærernes formue, det vil potentielt rejse 100 milliarder

dollars årligt

23)

Herudover vil vi opfordre en kommende regering til at arbejde for:

• Progressiv beskatning som en måde at sikre politikkohærens for udvikling.

• Skat på finansielle transaktioner, hvilket allerede ses i bl.a. Indien, og som EU har

genoptaget forhandlinger om internt.

• Skat på CO

udledning, hvilket både vil sikre mere finansiering til verdensmålene

og forbedre klimaet med mindre CO

udslip.

OGSÅ RELEVANT FOR

Beskyt

grundlæggende

rettigheder og giv

aktindsigt

Mobiliser finansielle

ressourcer for

udviklingslande

POLITISKE ANBEFALINGER

• Finansiering til civilsamfundet bør ledsages af konsekvent diplomatisk støtte til

civilsamfundets råderum. Den kommende regering skal dermed ikke lade andre

interesser stå i vejen for at kritisere en regering, der krænker frihedsrettighederne.

• Politisk lederskab skal indføre råderum-attachés på ambassader for at sikre øget

støtte til civilsamfundets råderum lokalt og give dansk visum til civilsamfunds-

repræsentanter, inklusive menneskerettighedsforkæmpere, der har brug for

beskyttelse.

• En kommende regering skal mobilisere yderligere finansielle ressourcer til SDG-

finansiering, bl.a. via nye skattetiltag.

• Danmark skal i internationale regi lægge et politisk pres for at sikre global

opnåelse af delmål 17.3.

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE

Ditte Ingemann, Politisk Rådgiver

+45 4110 0139, [email protected]

CIVIC SPACE ARBEJDSGRUPPEN I GLOBALT FOKUS

Sara Katrine Brandt, Civilsamfundsrådgiver

+ 45 2873 7871, [email protected]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

VERDENSMÅL 17

PARTNERSKABER

FOR HANDLING

DELMÅL I FOKUS

17.3

KILDER

Liste over Globalt Fokus’ styregruppe kan findes her:

Http://www.globaltfokus.dk/omos/organisationen/styregruppe

2) Resolution 70/1. Transforming our world: the 2030 agenda for Sustainable Development,

UN General Assembly, 21. Oktober 2015

Http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E

3) Udenrigsministeriet, Strategi: Verden 2030,

Http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter

4) 2018 World Inequality Report

5) Human Development Report, UNDP 2016

6) Andelen af personer med handicap med en erhvervskompetencegivende uddannelse faldt fra 74%

til 66% fra 2012 til 2016 for de 30-40 årige. I samme periode steg uddannelsesniveauet for personer

uden handicap fra 84% til 86%.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder på baggrund af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærds (VIVE) tilbagevendende survey af levevilkår for mennesker med handicap i Danmark.

Https://politiken.dk/indland/art6919251/Handikappedeventeriuvishedp%C3%A5

n%C3%B8dvendighj%C3%A6lp

8) Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for

at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og

en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og

ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens

bidrag til en bæredygtig udvikling

9) Global Monitoring Education Report, figur 14.2, side 192 med titlen: “Students who believe in equal

rights for all ethnic groups also believe it is good for democracy”.

10)

Http://norden.divaportal.org/smash/get/diva2:1258270/FULLTEXT01.pdf, ss. 911, 27

11) “We pledge to promote a better understanding and implementation of the freedom of religion or belief

globally with a special focus on improving the rights and freedoms of women and girls.”

Candidature of Denmark to the Human Rights Council 2019-2021 Voluntary pledges and commitments

12) Danmarks Udviklingspolitiske og humanitære strategi ’Verden 2030’, s. 13

Lokalisering af nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp

På det humanitære topmøde i Istanbul i 2016 forpligtede statsledere, globale insti-

tutioner og internationale organisationer sig til at styrke lokale aktørers, herunder

lokale civilsamfunds, rolle i en humanitær respons. I kraft af lokale aktørers indsigt

i og forståelse af lokale forhold og deres tilstedeværelse lokalt kan de hurtigt og

effektivt handle, når krisen rammer. De redder liv lang tid før internationale aktører

når frem – hvis de når frem.

På topmødet blev der sat konkrete globale mål for lokalisering af nødhjælp og

langsigtet udviklingshjælp. Et af de vigtigste mål er i langt højere grad at give lokale

og nationale aktører øget bestemmelsesret over de humanitære midler. I 2020 skal

25% af den samlede humanitære støtte (dvs. de lande og donorer, der underskrev

Grand Bargain) så vidt muligt gå direkte til lokale og nationale aktører. Ved indgangen

til 2019 er der få fremskridt at spore. I den seneste Globale Humanitær Assistance

rapport (2018) fremgår det, at kun 0,4% af den samlede humanitære finansiering går

til nationale og/eller lokale aktører. Ligeledes er kapacitetsopbygning af lokale og

nationale aktører dikteret af internationale organisationers agendaer og interesser

og primært øremærket til at styrke kapacitet i forhold til at løse tekniske opgaver i

forbindelse med projekter (såsom vand og sanitet, infrastruktur, analyse og monitore-

ring, etc.). Støtte til kapacitetsopbygning har i mindre grad fokus på at skabe og styrke

robuste og bæredygtige lokale organisationer, der arbejder for lokale løsninger på

lokale problemer.

På den baggrund skal Danmark være en aktiv fortaler for, at nødhjælp og langsigtet

udviklingsarbejde har størst gennemslagskraft og er mest effektiv, når det er lokale

aktører (organisationer, lokalsamfund, lokalregeringer), der driver arbejdet. Der er

behov for et paradigmeskifte i international udviklingshjælp, hvor internationale

NGO’er og regeringer slipper kontrollen og lader dem, der er tættest på at kunne

løse problemerne, indtage førersædet.

Mobiliser finansielle

ressourcer for

udviklingslande

17.9

Styrk udviklingslan-

denes kapacitet til at

opnå Verdensmålene

POLITISKE ANBEFALINGER

• Etablering af en særlig pulje til u-øremærket kapacitetsopbygning af nationale

NGO’er som defineres af nationale og lokale NGO’er.

• Etablering af en pulje af internationale donor funds (pooled funds) i lande ramt af

konflikt og katastrofer, der styres og implementeres af nationale NGO’er. Dette

initiativ kunne prøvekøres i en række pilotlande, hvor danske NGO’er har en stærk

tilstedeværelse og kunne monitorere processen.

• Belønningssystem til INGO’er, der virkelig fremmer lokale løsninger og aktører.

13)

Http://www.hillcountryinstitute.org/wpcontent/uploads/missionaryrootsofliberaldemocracy.pdf

14)

Http://siteresources.worldbank.org/EXTDEVDIALOGUE/Resources/Development_Faith.pdf

15)

Https://handicapbarometer.dk/ baseret på VIVE’s SHIELD undersøgelse, 2016.

16) a)

Http://www.oecd.org/gov/ethics/publicprocurement.htm

b) Status for offentlig konkurrence 2016, KFST

17) UN Guiding Principles on Business and Human Rights, Principles 5 and 6

18) Danmarks Udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030 s.13.

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Dennis Solberg Kjeldsen, Head of Policy, Advocacy and Learning

[email protected]

19) Scott Appleby: The Ambivalence of the Sacred: Religion, Violence and Reconciliation, Lanham 2000

20)

Http://www.partnerreligiondevelopment.org

21) Candidature of Denmark to the Human Rights Council 2019-2021 Voluntary pledges and

commitments

22) Antal af bekræftede mord, bortførelser, tvungne forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser og tortur

mod journalister og associerede mediefolk, fagforeningsmedlemmer og menneskerettigheds-

forkæmpere indenfor de seneste 12 måneder.

Kilde:

Https://dst.dk/da/Statistik/Sdg/16fredretfaerdighedogstaerkeinstitutioner/delmaal10/

indikator1#istart

23) ’Closing the SDG Gap’ rapport skrevet af Jeffry Sachs og den danske organisation Move Humanity

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 87: Idekatalog fra Globalt Fokus til brug ifm. valg til Folketinget

Rysensteensgade 3, 3. sal

1564 København V

www.globaltfokus.dk

[email protected]