Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 84
Offentligt
2018950_0001.png
21. februar 2019
J.nr. 2018-8266
Til Folketinget
Finansudvalget
Den 19. december 2017 orienterede jeg Finansudvalget om status og fremdrift i it-projektet
Modernisering af eKapital. Jeg kan nu orientere Finansudvalget om, at projektet er afsluttet
og overgået til drift, og at de økonomiske rammer er overholdt.
eKapital er betegnelsen for et kompleks af it-systemer, som Skatteforvaltningen anvender
til at modtage oplysninger om borgere og virksomheders indkomster, formue, renter, pen-
sions- og a-kassebidrag mv. fra blandt andet den finansielle sektor. De indberettede oplys-
ninger udgør sammen med lønoplysninger fra arbejdsgivere fundamentet for den automa-
tiske person-skatteafregning. It-projektet Modernisering af eKapital omfatter modernise-
ring af fire delsystemer, der vedrører renteindberetning. Derudover har projektet nyudvik-
let to systemer, der har gjort det muligt at opfylde internationale aftaler og lovgivningskrav
om udveksling af skatteoplysninger mellem Danmark og OECD lande samt USA.
It-projektet Modernisering af eKapital har siden sommeren 2017 haft den planlagte frem-
drift, og projektet har leveret inden for den økonomiske ramme og til den rette kvalitet.
Rentesystemet blev idriftsat i 2017 og blev i januar 2018 benyttet til indberetning af rente-
oplysninger til brug for oplysninger i årsopgørelser. De to systemer rettet mod at opfylde
internationale aftaler og lovgivning om udveksling af skatteoplysninger blev idriftsat i 2016.
De totale risikojusterede projektudgifter inklusive renter til projekt Modernisering af
eKapital er ved afslutningen opgjort til 148,5 mio. kr. (2019 pl). Det er 4,5 mio. kr. (2019
pl) mindre end projektudgifter inklusive renter i akt. 109 af den 22. juni 2017. Udgifterne
til den forretnings- og it-mæssige drift i 2019-2025 forventes at udgøre 131,8 mio. kr.
Der er identificeret to væsentlige gevinster ved implementering af it-projektet Modernise-
ring af eKapital.
For det første er der udviklet automatiserede processer, der forbedrer datagrundlaget for
hovedkørslen af årsopgørelsen. Dette skete tidligere ved manuel registrering af indberet-
ninger og fejlrettelser, indberetning gennem forældede systemer og indberetning via fysiske
medier.
Den anden gevinst vedrører fremtidig leverandøruafhængighed. Der er således mulighed
for fremtidig konkurrenceudsættelse af videreudvikling og drift af systemerne, da der nu
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 84: Orientering om nedlukning af eKapital Rente projektet, fra skatteministeren
2018950_0002.png
eksisterer tidssvarende og veldokumenterede systemer, hvor Skatteforvaltningen ejer kilde-
koden. Skatteforvaltningen vil i første omgang drifte og videreudvikle systemerne internt.
Modtagelsen af det nye rentesystem i branchen har været særdeles positiv. Til trods for
startvanskeligheder er mange brugere vendt tilbage med ros til rentesystemet. De sætter
stor pris på systemet og har værdsat den imødekommenhed, de har fået i forbindelse med
implementeringen af det nye system.
Skatteforvaltningen vil gennem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varetage videreudvik-
ling og drift af it-systemerne. Det er normalt for denne type udviklingsprojekter at have
udeståender ved projektafslutningen, som overlades til efterfølgende færdiggørelse i drifts-
organisationen. Der udestår således pt. opgaver svarende til ca. to eksterne konsulentårs-
værk. Finansieringen hertil afholdes inden for Skatteforvaltningens økonomiske ramme og
af uforbrugte midler fra projektbevillingen.
Projektet har løbende rapporteret til It-rådet, og et år efter projektets afslutning følges op
med en gevinstrealiseringsrapport.
Karsten Lauritzen
/ Trine Søberg
Side 2 af 2