FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 73
Offentligt

31. januar 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019

1) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-

vaskdirektivet

Politisk drøftelse/Generel indstilling

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Kommissionens meddelelse om EU-beslutningstagning på skatteområdet

Udveksling af synspunkter

KOM(2019) 8

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Rådskonklusioner om Kommissionens holdbarhedsrapport 2018

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2017

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Retningslinjer for EU-budgettet i 2020

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

Kommissionens holdbarhedsrapport 2018

På det kommende ECOFIN ventes der vedtaget rådskonklusioner vedr. holdbarheden af EU-

landenes offentlige finanser. Kommissionen har i sin holdbarhedsrapport 2018 foretaget en vurde-

ring af holdbarhed af EU-landenes offentlige finanser på baggrund af tidligere fremlagte frem-

skrivninger af de aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter i de kommende årtier samt

Kommissionens seneste skøn for landenes niveau for offentlig gæld og strukturelle underskud.

Konklusionerne om holdbarheden i EU og euroområdet er på kort sigt overordnet nogenlunde på

linje med konklusionerne i 2015-rapporten

, mens holdbarhedsudfordringerne på mellemlangt

sigt overordnet er blevet mindre.. På langt sigt er holdbarheden omtrent uændret baseret på den

tidligere brugte metode, mens en ny metode peger på større langsigtede holdbarhedsudfordringer.

En række lande har stadig væsentlige udfordringer og et betydeligt reformbehov.

Danmark placerer sig i den bedste kategori (”lav holdbarhedsrisiko”) både på kort, mellemlangt

og langt sigt. Danmarks holdbarhed vurderes styrket ift. rapporten fra 2015, herunder bl.a. som

følge af, at Danmarks gæld er reduceret siden offentliggørelsen af rapporten fra 2015.

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne og er enig i rapportens budskab om, at der stadig

er behov for at styrke holdbarheden i EU-landene.

2. Baggrund

Rådet ventes at drøfte og vedtage rådskonklusioner om de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed på baggrund af Kommissionens holdbarhedsrapport 2018,

som blev offentliggjort 18. januar 2019. Holdbarhedsrapporten vurderer finanspo-

litikkens holdbarhed i de enkelte EU-lande

samt størrelsesordenen af de tilpas-

ninger i finanspolitikken, som vil være nødvendige for at adressere holdbarheds-

udfordringerne givet de aktuelle underskud og gældsniveauer og de langsigtede

demografiske ændringer.

Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de

aldersrelaterede ændringer i de offentlige finanser og skøn for potentiel vækst m.v.

i rapporten af 25. maj 2018 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Aldrings-

rapporten 2018), udarbejdet af Kommissionen og den økonomisk-politiske komi-

té (EPC). Holdbarhedsrapporten bygger desuden på Kommissionens skøn i efter-

årsprognosen fra november 2018 for hhv. udviklingen i den strukturelle saldo i de

enkelte lande og andre relevante forhold som gældsniveau, beholdning af aktiver

mv.

Programlande indgår ikke i holdbarhedsrapporterne. Det betyder, at Grækenland og Cypern ikke indgik i 2015-rapporten.

Cypern indgår dog på lige fod med andre lande i den nye rapport, mens Grækenland kun delvist indgår og desuden behand-

les med særlige landespecifikke antagelser.

Rapporten indeholder kun delvise resultater for Grækenland baseret på særlige tilpassede antagelser, pga. den særlige

situation, hvor Grækenland netop har gennemført et låneprogram. Grækenland er ikke indregnet i de gennemsnit for EU-

og euroområdet, som nævnes i rapporten og i denne kommenterede dagsorden.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Holdbarhedsrapporten opdaterer og videreudvikler Kommissionens seneste hold-

barhedsrapport 2015, som blev offentliggjort 25. januar 2016. Den opdaterede

holdbarhedsvurdering vil blive taget i betragtning ved Kommissionens og Rådets

vurderinger af EU-landenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.

3. Formål og indhold

Holdbarhedsrapporten vurderer udfordringerne for de offentlige finanser i EU-

landene på både kort, mellemlangt og langt sigt. I rapporten opgøres således føl-

gende indikatorer:

S0 (kort sigt):

”Early-warning”-indikator

for kortsigtede finanspolitiske risici,

sammensat af 25 forskellige delindikatorer baseret på data for finanspolitiske og

makro-finansielle samt konkurrenceevnerelaterede variable

, som empirisk har vist

sig at være gode indikatorer for tidligere perioder med finanspolitiske og finansiel-

le vanskeligheder. Eksempler på finanspolitiske variable er hhv. offentlig brutto-

og nettogæld, andelen af gæld med kort løbetid og ændringer i det offentlige for-

brug. Makro-konkurrenceevnevariablene omfatter bl.a. stillingen på betalingsba-

lancen, real BNP-vækst og gældsætning i den private sektor. En S0-indikator over

0,46

er tegn på en høj kortsigtet holdbarhedsrisiko, mens en S0-indikator under

0,46 er tegn på en lav kortsigtet holdbarhedsrisiko.

S1 og DSA (mellemlangt sigt):

S1, det mellemfristede holdbarhedsgab fra 2017

frem mod 2033, er et skøn for den forbedring af den primære strukturelle saldo på

de offentlige finanser, som er nødvendig at gennemføre fra 2021 og frem mod

2025 og herefter fastholde, for at opnå et gældsniveau i 2030 svarende til Trakta-

tens referenceværdi på 60 pct. af BNP. En S1-indikator på mindre end 0,0 er tegn

på lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt. Tilsvarende er en værdi mellem 0,0

og 2,5 tegn på middel risiko, mens en værdi over 2,5 er tegn på høj risiko.

DSA-indikatoren er baseret på en gældsholdbarhedsanalyse (debt sustainability

analysis) over en tiårig periode (2020-2029), hvor gældsudviklingen vurderes på

baggrund af en række standardscenarier (med forskellige antagelser vedr. makro-

økonomiske variable såsom renteniveauer og BNP-vækst). Kommissionen vurde-

rer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt på baggrund af en samlet

vurdering af S1 og DSA.

S2 og DSA (langt sigt):

S2 er hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på

lang sigt. S2 er et såkaldt holdbarhedsgab, dvs. et skøn for den permanente for-

bedring af den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som ville være

nødvendig for at balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og

udgifter, og dermed stabilisere gældskvoten på sigt, givet de fremskrevne aldersre-

laterede udgifter, samt den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde. En S2-

En række af disse indikatorer indgår også i Kommissionens analyser under proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Denne grænseværdi er beregnet ud fra historiske mønstre i de underliggende variable forud for perioder med finanspoliti-

ske og finansielle vanskeligheder

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

indikator på mindre end 2,0 er tegn på lav holdbarhedsrisiko på langt sigt. Tilsva-

rende er en værdi mellem 2,0 og 6,0 tegn på middel risiko, mens en værdi over 6,0

indikerer høj risiko.

Beregningen af S2 indebærer ikke noget krav til gældsudviklingen eller det endeli-

ge gældsniveau, udover at gælden på sigt skal stabiliseres. Det betyder, at finanspo-

litikken ifølge S2-indikatoren kan være holdbar, selvom gælden evt. konvergerer

mod et højt niveau, herunder over referenceværdien på 60 pct. af BNP. Kommis-

sionen har derfor som noget nyt i år ændret måden, hvorpå langsigtet holdbarhed

vurderes. Der kigges nu på S2-indikatoren (ligesom tidligere år), samtidig med at

man inddrager resultater fra DSA-indikatoren mhp. at tage højde for risikoen ved

høje indledende gældsniveauer. Det bemærkes endvidere, at S2-indikatoren alene

medregner demografiens betydning for den offentlige saldo frem til 2070.

Positive indikatorværdier indikerer manglende holdbarhed (behov for saldofor-

bedringer), mens negative indikator-værdier indikerer overholdbarhed (i princip-

pet mulighed for lempelser). Jo højere værdier af S1 og S2 desto større er behovet

for finanspolitisk tilpasning, og dermed holdbarhedsrisikoen. Holdbarhedsrappor-

ten og de tre indikatorer siger ikke noget om, i hvilket omfang de enkelte EU-

lande løbende vil overholde kravene til gæld og underskud i Stabilitets- og Vækst-

pagten. De offentlige finanser kan således være holdbare på sigt ifølge de tre indi-

katorer, selvom der i en delperiode ventes meget store offentlige underskud, som

ikke er forenelige med kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, så længe disse under-

skud opvejes af overskud i andre delperioder.

Holdbarhedsrapportens resultater

Den nye holdbarhedsrapport viser, at holdbarhedsudfordringerne på kort sigt

overordnet er nogenlunde på linje med konklusionerne i 2015-rapporten

, mens

holdbarhedsudfordringerne på mellemlangt sigt overordnet er blevet mindre. På

langt sigt er de imidlertid blevet større (dette kan dog være påvirket, at den nye

tilgang til vurdering af langsigtet holdbarhed, jf. ovenfor). En række lande står

fortsat overfor store holdbarhedsudfordringer.

I den nye rapport ligger alle lande undtagen Cypern i den bedste kategori for

S0-

indikatoren,

hvilket angiver

lave

holdbarhedsudfordringer på

kort sigt.

Cypern

ligger lige på grænsen mellem høj og lav risiko. Tyskland er det eneste land, som

ikke vurderes at have en vis risiko målt ved én eller flere af de 25 individuelle del-

indikatorer, som indgår i S0. I 2009 havde halvdelen af landene en høj samlet

holdbarhedsrisiko på kort sigt, i 2012 gjaldt det to lande, mens ingen lande havde

høj holdbarhedsrisiko i 2015-rapporten

. Sammenlignes værdierne for S0-

indikatoren i 2018-rapporten og 2015-rapporten, er indikatoren generelt steget i

EU (målt ved uvægtet EU-gennemsnit), hvilket vidner om øgede kortsigtede risici

Programlande indgår ikke i holdbarhedsrapporterne. Det betyder, at Grækenland og Cypern ikke indgik i 2015-rapporten.

Cypern indgår dog på lige fod med andre lande i den nye rapport, mens Grækenland kun delvist indgår og desuden behand-

les med særlige landespecifikke antagelser.

Cypern, som var et af de to lande med høj kortsigtet holdbarhedsrisiko i 2012, indgår ikke i 2015-rapporten.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

i en række EU-lande. Risiciene er dog ikke blevet forøget i en sådan grad, at der er

tilfælde, hvor kategoriseringen er blevet ændret fra lav til høj holdbarhedsrisiko.

2018-rapporten bruger dog færre kortsigtede risiko-indikatorer end i 2015-

rapporten, ligesom den beregnede tærskel for høj risiko er steget i 2018-rapporten

(fra 0,43 til 0,46), således at den gennemsnitlige afstand til tærskelværdien på tværs

af landene er nogenlunde på niveau med 2015-rapporten.

Figur 1

Landenes holdbarhedsudfordring på kort sigt (Kommissionens S0-indikator)

S0-Indikator

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Lav risikovurdering

S0-Indikator

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

2018

2015

Anm.: Tallet for Grækenland er beregnet med særlige antagelser i lyset af det græske låneprogram, som blev afsluttet

i august 2018. Cypern var ikke med i 2015-rapporten, idet de var underlagt et låneprogram.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2018 og 2015

S1-indikatoren

peger på, at 5 lande har en høj finanspolitisk holdbarhedsrisiko på

mellemlangt sigt,

mens 5 lande har en middel risiko og 17 lande, heriblandt Dan-

mark, har en lav risiko.

DSA-indikatoren

viser et lignende billede, jf.

bilag 1.

samlet vurdering af de to indikatorer viser 7 lande med høj holdbarhedsrisiko, 4

lande med mellem risiko og 16 lande med lav risiko.

EU-landene vurderes i gns. (på baggrund af S1-indikatoren) at have et mellemfri-

stet holdbarhedsgab på 1,4 pct. af BNP, mens holdbarhedsgabet i euroområdet

under ét skønnes at være 2,1 pct. af BNP. Der er tale om en forbedring af hold-

barheden på mellemlangt sigt ift. 2015-rapporten, hvor de to gab blev skønnet til

henholdsvis 2,0 og 2,1 pct. af BNP. Den gennemsnitlige forbedring af S1-

indikatoren for EU skyldes især, at den gennemsnitlige gæld i landene i dag er

lavere end den var i 2015-rapporten. Højere skøn for de aldersrelaterede omkost-

ninger, som følger af de opdaterede fremskrivninger i Kommissionens opdaterede

aldringsrapport af 25. maj 2018, trækker til gengæld isoleret set i retning af en for-

værret S1-indikator.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Figur 2

Landenes holdbarhedsudfordring på mellemlangt sigt (Kommissionens S1-indikator)

S1-Indikator

-2

-4

-6

Lav risikovurdering

Middel

risikovurdering

Høj

risikovurdering

S1-Indikator

-2

-4

-6

2018

2015

Anm.: Tallet for Grækenland er beregnet med særlige antagelser i lyset af det græske låneprogram, som blev afsluttet

i august 2018. Cypern var ikke med i 2015-rapporten, idet de var underlagt et låneprogram.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2018 og 2015

Ifølge

S2-indikatoren

vurderes et enkelt land (Luxembourg) at have en høj hold-

barhedsrisiko på

langt sigt,

15 lande vurderes at have en middel risiko, mens 11

lande, heriblandt Danmark, vurderes at have en lav risiko. Fordelingen af landene

på risikogrupper er stort set uændret ift. 2015-rapporten. Inddrages også DSA-

indikatoren, er billedet dog mere negativt. Den samlede vurdering (som er en ny

metode) viser, at 6 lande har høj holdbarhedsrisiko på langt sigt (Belgien, Spanien,

Italien, Luxembourg, Ungarn og Storbritannien), 14 lande har en mellem risiko

(Tjekkiet, Irland, Frankrig, Kroatien, Cypern, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen,

Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland), mens 7 lande har en lav

risiko (Bulgarien, Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen og Sverige), jf.

bilag 1.

EU som helhed har et langsigtet holdbarhedsgab på 2,0 pct. af BNP målt ved S2-

indikatoren, mens euroområdet som helhed har et holdbarhedsgab på 1,8 pct. af

BNP. Den langsigtede holdbarhed er således blevet svækket ift. 2015-rapporten,

hvor skønnene for EU og euroområdet lød på henholdsvis 1,7 og 1,1 pct. af BNP.

Svækkelsen kan især tilskrives, at 2018-rapporten bygger på en antagelse om større

stigninger i de aldersrelaterede omkostninger end 2015-rapporten, jf. Kommissio-

nens aldringsrapport 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Figur 3

Landenes holdbarhedsudfordring på langt sigt (Kommissionens S2-indikator)

S2-Indikator

-2

-4

Lav risikovurdering

Middel risikovurdering

Høj

S2-Indikator

-2

-4

2015

Anm.: Grøn, gul og rød angiver henholdsvis en lav, middel og høj risikovurdering i den samlede vurdering (pba.

både DSA- og S2-indikator). Tallet for Grækenland er beregnet med særlige antagelser i lyset af det græske

låneprogram, som blev afsluttet i august 2018. Cypern var ikke med i 2015-rapporten, idet de var underlagt

et låneprogram.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2018 og 2015

Holdbarhedsrapportens resultater for Danmark

Danmark har ifølge analysen holdbare offentlige finanser målt på alle indikatorer-

ne i holdbarhedsrapporten. Rapporten peger således på, at Danmark har en lav

finanspolitisk holdbarhedsrisiko på både kort, mellemlangt og langt sigt. Både S0-,

S1- og S2-indikatorerne er endvidere forbedrede for Danmark ift. 2015-rapporten.

S0-indikatoren

er opgjort til 0,12 i 2018-rapporten (mod 0,25 i 2015-rapporten),

hvilket ligger langt fra den kritiske grænse på 0,46. Selvom enkelte delindikatorer

peger på mulige kortsigtede risici (det drejer sig om niveauet af gæld i den private

sektor, andelen af kortsigtet gæld i hhv. husholdninger og ikke-finansielle virk-

somheder) vurderes Danmark derfor at have en lav holdbarhedsrisiko på kort sigt.

Udover S0-indikatoren kigger rapporten også på indikatorer for udfordringer i

den finansielle sektor. Rapporten vurderer samlet set ikke, at der er forhøjet risici

på dette område i Danmark.

Gældsholdbarhedsanalysen

(DSA) peger på, at Danmarks ØMU-gæld i hovedscenariet

(hvor økonomien følger Kommissionens efterårsprognose 2018 frem til 2020, og

landene hver især fastholder en konstant primær strukturel saldo efter år 2020, når

der ses bort fra aldringsomkostningerne, som udvikler sig ifølge Kommissionens

fremskrivninger) i perioden 2020-2029 vil falde med ca. 20 pct.-point (til 10,8 pct.

af BNP) i alt ved en uændret finanspolitik. Det skal dog bemærkes, at denne simu-

lation antager, at Danmark når et relativt stort strukturelt overskud på 0,8 pct. af

BNP i 2020, som fastholdes derefter. Det skyldes rapportens antagelse om den

primære saldo fra 2020 og frem bygger på Kommissionens efterårsprognoses

skøn for 2020, som er forholdsvis positivt. Et mindre positivt skøn for den pri-

mære saldo vil alt andet lige medføre en reduceret holdbarhed målt ved DSA-

indikatoren. Det skal bemærkes, at Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse

december 2018 vurderer den strukturelle saldo til -0,1 pct. af BNP i 2020. Forskel-

lene i vurderingen af den strukturelle saldo skyldes, at Kommissionen anvender en

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

metode, der ikke tager højde for landespecifikke forhold, fx det forhold at skatte-

indtægterne fra pensionsafkastbeskatningen i Danmark svinger betydeligt fra år til

år.

S1-indikatoren

peger på et negativt holdbarhedsgab. Det vil i princippet sige, at

finanspolitikken på mellemlangt sigt (frem til 2030) vil kunne svækkes med 5,1

pct. af BNP (mod et negativt gab på 3,3 pct. af BNP i 2015-rapporten)

–

givet den

positive initiale vurdering af den offentlige saldo

–

uden at gældsgrænsen over-

skrides. Det skal bemærkes, at S1-gabets negative fortegn skyldes den indled-

ningsvis lave offentlige ØMU-gæld, som i simulationerne tillades at vokse op til

Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP og den i udgangspunktet

mere positive vurdering af den strukturelle saldo end Finansministeriets. Forbed-

ringen af indikatoren skyldes således bl.a., at Danmarks gæld er faldet siden sidste

holdbarhedsrapport, hvilket mekanisk forbedrer S1-indikatoren. En udnyttelse af

det implicitte finanspolitiske råderum frem til 2030 indikeret af den forbedrede

S1-indikator vil altså medføre en betydelig forøgelse af gælden fra de nuværende

ca. 33 pct. af BNP og forøge det efterfølgende finanspolitiske tilpasningsbehov i

de såkaldte ”hængekøjeår”.

Det samlede billede af DSA- og S1-indikatoren er, at

Danmark (med en vis margin) har en lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt

givet den initialt lave gæld og positive vurdering af den offentlige saldo i udgangs-

punktet.

S2-indikatoren

peger på et negativt holdbarhedsgab (dvs. langsigtet finanspolitisk

holdbarhed) på 0,5 pct. af BNP på langt sigt (mod et positivt holdbarhedsgab på

1,2 pct. af BNP i 2015-rapporten). Holdbarhedsrisikoen vurderes som lav for

Danmark på langt sigt, også når DSA-indikatoren inddrages som følge af Kom-

missionens nye metode. Det negative holdbarhedsgab skyldes især den indledende

budgetstilling på de offentlige finanser (hvor Kommissionen skønner et overskud

på den strukturelle saldo, jf. overfor, mens budgetvirkningen af de langsigtede

demografiske ændringer skønnes at være negativ). Forbedringen siden 2015-

rapporten skyldes en forbedret indledende budgetstilling på de offentlige finanser.

Det bemærkes, at Kommissionen lægger et relativt positivt skøn for den primære

saldo for Danmark til grund for beregningen, hvilket alt andet lige medfører en

bedre holdbarhed målt ved S2-indikatoren. Aldringsomkostningerne skønnes på

den anden side højere i 2018-rapporten end i 2015-rapporten, hvilket isoleret set

trækker i retning af lavere holdbarhed.

Finansministeriet vurderer ligeledes, at finanspolitikken er holdbar. De offentlige

finansers holdbarhed hviler dog på en forudsætning om, at pensionsalderen indek-

seres som forudsat (dvs. på offentlige overskud efter 2050). Det bemærkes også,

at Kommissionens S2-indikator alene indregner demografiens påvirkning på de

offentlige finanser frem til 2070, hvorimod Finansministeriets holdbarhedsbereg-

ning tager højde for de demografiske ændringer frem til 2100.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Udkastet til rådskonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner bifalder Rådet holdbarhedsrapporten og understre-

ger vigtigheden af denne.

Rådet understreger, at der fortsat er kortsigtede risici. Ét land vurderes samlet set i

høj kortsigtet risiko, men høj gæld udgør også fortsat en risikofaktor på kort sigt i

andre lande.

Rådet fremhæver, at 7 lande er i høj risiko på mellemlangt sigt, og at 4 lande er i

mellem risiko. Det skyldes især høje offentlige gældsniveauer, som forstærkes af

aktuelle underskud, sårbarhed overfor eksterne stød og udsigt til stigende ald-

ringsomkostninger.

Rådet bifalder, at der i 2018-rapporten som noget nyt også benyttes gældshold-

barhedsanalyser sammen med S2-indikatoren til at vurdere holdbarheden på langt

sigt. Rådet noterer, at 6 EU-lande er i høj risiko på langt sigt, mens 14 er i mellem

risiko, særligt pga. udsigt til stigende aldringsomkostninger, og i nogle tilfælde også

pga. høj offentlig gæld. Rådet anerkender, at der er vigtige udfordringer med den

langsigtede holdbarhed som følge af aldringsomkostninger.

Rådet anerkender, at høj offentlig gæld kan dæmpe den økonomiske vækst, redu-

cere evnen til at modgå økonomiske stød via lempelig finanspolitik og indebære

negative afsmittende effekter mellem EU-landene og særligt mellem eurolandene.

Rådet fremhæver, at holdbarhedsudfordringerne skal adresseres med passende

politikker. De bør fokusere på at sikre makroøkonomisk/finansiel stabilitet og

sunde offentlige finanser, herunder gennem reformer af pensions-, sundheds- og

ældreplejesystemer, samt reformer, der styrker produktivitet, vækst og beskæftigel-

se. Reformerne skal generelt sigte mod at adressere landespecifikke udfordringer.

Rådet understreger, at de aktuelle gunstige makroøkonomiske forhold (herunder

lave renter) bør udnyttes til at opbygge finanspolitiske buffere, særligt i højgælds-

lande. Rådet understreger, at økonomiske politikker og strukturreformer også bør

hjælpe med at understøtte finanspolitisk konsolidering i lande med høj gæld.

Rådet understreger, at selv i de tilfælde, hvor rapporten peger på lave holdbar-

hedsudfordringer, bør landene sikre finanspolitikker, der gør dem i stand til at

modstå økonomiske stød. Rådet genbekræfter, at efterlevelse

af EU’s finanspoliti-

ske regler er en nødvendighed for sikring af holdbare gældsniveauer.

Rådet fremhæver, at omfattende reformer har haft en betydelig positiv indvirk-

ning på den langsigtede holdbarhed. Rådet genbekræfter, at der er behov for at

fortsætte reformindsatsen indenfor alle aldringsrelaterede områder, under hensyn

til landespecifikke forhold og pensionssystemernes tilstrækkelighed, og at afstå fra

tilbagerulning af holdbarhedsforbedrende reformer. Rådet understreger, at det

kræver gennemførelse af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske

semester. Rådet understreger, at landene er nødt til at tage yderligere skridt, dog i

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

forskellig grad, mhp. at øge den effektive tilbagetrækningsalder, herunder ved at

undgå tidlig tilbagetrækning, fremme længde af beskæftigelse og beskæftigelsesfre-

kvens samt ved at knytte pensionsalder, krav til indbetalingsperioder og pensions-

udbetalinger til forventet levetid. Rådet mener, at det er særligt vigtigt både at op-

nå både finanspolitisk holdbarhed og sikre god sundhedspleje for alle ved at øge

disse systemers effektivitet.

Rådet opfordrer landene, især dem med høje mellemfristede risici, til at fokusere

på holdbarheds- og vækstfremmende politikker i deres kommende stabilitets- og

konvergensprogrammer. Rådet opfordrer landene og Kommissionen til at tage

højde for holdbarhedsrapporten i implementeringen af det europæiske semester

og Stabilitets- og Vækstpagten. Rådet og Kommissionen vil løbende overvåge

udviklingen, under hensyntagen til landenes nationale kompetencer.

Rådet opfordrer Kommissionen til at opdatere holdbarhedsrapporten i starten af

2022 pba. af yderligt forbedrede metoder og opdaterede prognoser for aldrings-

omkostningerne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne bidrager til gennemførelsen af reformer, der for-

bedrer holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Holdbarhedsrapporten er generelt blevet modtaget positivt på teknisk niveau, og

der ventes generel opbakning til indholdet af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter holdbarhedsrapporten, der er en værdifuld del af arbejdet med

at sikre holdbare offentlige finanser i EU-landene via konsolidering og reformer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Regeringen noterer sig, at Kommissionens holdbarhedsindikatorer bør tolkes med

visse forbehold. For lande med lav ØMU-gæld kan indikatorerne implicit tilsige et

finanspolitisk råderum på mellemlang sigt. En udnyttelse af et sådant råderum vil

imidlertid kunne forstærke tilpasningsbehovet på længere sigt - for Danmarks

vedkommende i de såkaldte ”hængekøjeår”. Holdbarhedsrapporten bygger også

på beregninger af den strukturelle saldo for Danmark, der aktuelt ikke giver et

retvisende billede af den underliggende stilling på de offentlige finanser, ligesom

udgangsniveauet for struktursaldoen, som ligger til grund for rapporten, er mere

positivt end skønnet af Finansministeriet. Holdbarhedsrapportens vurdering af

holdbarhedsrisici kan således ikke tages til indtægt for, at der i praksis er plads til

varige finanspolitiske lempelser i Danmark.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om holdbarhedsrapporten 2015 og de tilhørende rådskonklusioner blev

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 8. marts

2016.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Bilag 1

Tabel 1

Oversigt over landenes holdbarhedsindikatorer

Kort sigt

S0-indikator

Lande

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

0,22

0,19

0,18

0,12

0,00

0,17

0,21

0,37

0,29

0,24

0,36

0,46

0,24

0,21

0,12

0,34

0,06

0,08

0,03

0,18

0,33

0,30

0,13

0,27

0,14

0,20

0,42

Høj

Lav

Høj

Middel

Høj

Middel

Lav

Høj

Lav

Høj

Middel

Lav

Høj

4,3

-4,2

-2,9

-5,1

-2,0

-4,3

-0,9

5,2

4,2

0,2

9,4

-0,7

-2,0

-1,8

-4,8

1,1

-4,7

-1,7

-0,8

-0,7

4,3

1,5

0,2

-2,9

-0,1

-4,6

1,3

Høj

Lav

Høj

Middel

Høj

Middel

Lav

Høj

Lav

Høj

Middel

Lav

Høj

4,3

1,8

4,1

-0,5

1,7

0,9

3,3

2,3

-0,1

-2,1

2,9

-0,9

0,7

0,5

8,1

4,1

3,3

3,0

2,6

2,2

0,7

5,9

5,5

2,5

2,7

1,1

3,0

Høj

Lav

Middel

Lav

Middel

Høj

Middel

Høj

Middel

Lav

Høj

Middel

Lav

Høj

Mellemlang sigt

DSA-

S1-indikator

indikator

Lang sigt

Overordnet

konklusion

om risiko

Overordnet

konklusion S2-indikator

om risiko

Anm.: Grøn, gul og rød angiver henholdsvis en lav, middel og høj risikovurdering baseret på Kommissionens

grænseværdier. Tallene for Grækenland er beregnet med særlige antagelser i lyset af det græske låneprogram,

som blev afsluttet i august 2018.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapport 2018

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemfø-

relsen i 2017

1. Resume

ECOFIN forventes den 12. februar 2019 at vedtage Rådets henstilling til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 2017-budgettet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Revisionserklæringen for 2017 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed for budgettets indtægter samt udgiftsområderne ”naturressourcer (direkte støt-

te)” og ”administration”. Disse områder vurderes at være uden væsentlige fejlforekomster med en

estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes

lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”,

”økonomisk, social og territorial samhørighed” og ”naturressourcer (markedsordninger, udvik-

ling af

landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”. Den estimerede fejlforekomst på disse

udgiftsområder overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er faldet fra 3,1 pct. i 2016 til 2,4 pct. i 2017. I mere end halvdelen af de reviderede

udgifter lå fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen på 2 pct., og Retten afgiver derfor for

andet år i træk en erklæring med forbehold i stedet for en afvisende erklæring. Der påpeges igen

en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet der på tværs af alle udgiftskatego-

rier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og strukturfondsprojek-

ter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på en række udgiftsområder afgiver

en negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i den overordnede fejlrate fra

2016 til 2017. Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionser-

klæring med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for

at sikre en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle til-

gængelige instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på

regelforenkling.

Regeringen har i forhandlingerne arbejdet for, at der i Rådets henstilling fokuseres på særligt fem

prioriteter: For det første, at fejlraten trods den forbedrede Revisionserklæring er for høj; for det

andet, at alle aktører, som forvalter EU-midler, er deres ansvar bevidst og søger at minimere fejl;

for det tredje, at der sikres fokus på simplificering; for det fjerde, at indsatsen for at nedbringe

fejlraten koncentreres på de områder, hvor fejlforekomsten er særlig høj, og på de mest udbredte

fejltyper; og for det femte, konsekvent anvendelse af finansielle korrektioner. Idet disse prioriteter

i vid udstrækning er afspejlet i Rådets henstilling, finder regeringen det hensigtsmæssigt, at man

fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa-Parlamentet giver

decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2017.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede den 6. november 2018 sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2017. Rådet tog præsentationen til efter-

retning.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutio-

nernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er to-

delt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed

og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede

årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkel-

te medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbe-

vis til, at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i over-

ensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midler-

ne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktio-

nerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og

om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede.

Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodta-

ger.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede

fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige fejlforekomst”.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Som led i sin strategi for 2018-2020 har Revisionsretten i år taget de første skridt i

retning af at justere tilgangen til udarbejdelse af revisionserklæringen. Konkret har

Retten som et pilotprojekt valgt at anvende en attestationstilgang, hvor allerede

indsamlet revisionsmateriale gennemgås, og hvor eksisterende kontroller genudfø-

res på ny. Retten vurderer, at den nye tilgang vil kunne give et klarere billede af,

hvor der i Kommissionen såvel som i medlemsstaterne findes vedvarende udfor-

dringer i de forskellige kontrollag. I 2017 er attestionstilgangen anvendt på ud-

giftsområdet ”1b – økonomisk, social og territorial samhørighed”.

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for 11. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt beta-

linger og underliggende transaktioner på administrationsområdet og ”2 –

naturressourcer (direkte støtte)”, idet den estimerede fejlrate her er under

pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Det drejer sig om ”1a –

konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; ”1b –

økonomisk, social og

territorial samhørighed”

og ”2 –

naturressourcer (markedsordninger, udvik-

ling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”.



Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,4 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste år. I

2016 lå den anslåede fejlforekomst på 3,1 pct., mens den i 2015 lå på 3,8 pct.,

jf.

figur 1.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-2017)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde

–

Naturressourcer.

I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig

vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til

OLAF,

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efter-

forsker og følger op på sagerne.

Det stabile fald i fejlraten de seneste år afspejler en overordnet forbedring i for-

valtningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har været forbedringer

i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenkling. Revisionsretten

konstaterer således også, at Kommissionens og medlemslandenes korrigerende

foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1a

–

”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” (4,2 pct.) og udgiftskategori 1b –

”økonomisk, social og territorial samhørighed” (3,0 pct.) og,

jf. figur 2.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2017 (pct.)

Pct.

6,0

5,6

5,7

5,2

5,0

4,4

4,0

3,8

3,1

3,0

2,4

2,0

3,0

4,4

4,1 4,2

3,6

2,9

2,5 2,4

4,8

1,0

0,5 0,6

0,2

0,5

0,0

Total

1a - Konkurrenceevne for 1b - Økonomisk, social

vækst og beskæftigelse

og territorial

samhørighed

2014

2015

2016

2017

2 - Naturressourcer

5 - Administration

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

– ”sikkerhed

og medborgerskab”, 4

–

”globalt

Europa” og heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Der kan generelt observeres en faldende tendens på tværs af alle udgiftsområder

over de seneste år. Sammenlignet alene med 2016 er der sket et fald inden for

udgiftsområderne 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed” og 2 –

”naturressourcer”, mens fejlraten

er steget inden for udgiftsområderne 1a

– ”kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse” og 5 – ”administration”.

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Retten finder, at fejlforekomsten for

godtgørelsesordninger (3,7 pct.) er signifikant højere end for rettighedsordninger

(under 2 pct.). Retten konstaterer ligeledes, at jo mere komplekse oplysninger der

kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftskategorierne 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt

– ”naturressourcer”, som udgør

EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgif-

ter udgør størstedelen af budgettet (knap 70 pct.) og forklarer sammenlagt 57 pct.

af den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2017

1a - Konkurrenceevne

34%

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

43%

4 - Et globalt Europa

Andet

14%

Udgiftsområde 2

– ”naturressourcer” er EU-budgettets

største budgetkategori og

leverer også det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgø-

relsesbetalinger (43 pct.). ”Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” er bud-

gettets tredjestørste udgiftsområde og bidrager qua den højeste isolerede fejlrate

(4,2 pct.) ligeledes væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørel-

sesbetalinger (34 pct.).

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten samt angiver

deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2016 og

2017

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

– ”sikkerhed

og medborgerskab” og

heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

2016

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

2017

10%

20%

30%

40%

50%

60%

53%

61%

20%

32%

18%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Betalinger uden dokumentation

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalin-

ger kommer stadig fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at

blive godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkost-

ninger i omkostningsanmeldelser), som udgør 61 pct. af den samlede anslåede

fejlforekomst. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-

støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (32 pct.) og betalinger

uden dokumentation (4 pct.).

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Udgiftskategori 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, og forsk-

nings- og innovationsprogrammerne udgjorde med 53 pct. af udgifterne den stør-

ste post under budgetkategorien i 2017.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger og indi-

rekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Tilsammen forklarer

disse 79 pct. af udgiftsområdets fejlrate på i alt 4,2 pct. For så vidt angår persona-

leomkostninger omfattede fejlene forkerte beregninger, manglende dokumentati-

on samt omkostninger der var påløbet uden for den tilladte periode.

Langt hovedparten af de fejl der blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes,

at støttemodtagerne havde fejlfortolket støtteberettigelsesreglerne eller havde be-

regnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,5 pro-

centpoint lavere.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at særligt

reglerne under Horizon 2020 bør tydeliggøres og forenkles yderligere, herunder

bl.a. hvad angår metoden til opgørelse af personaleomkostninger.

Udgiftskategori 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som i 2017 udgjorde 65 pct. af udgifterne, og beskæftigelse og socia-

le anliggender (bl.a. Socialfonden), der tegnede sig for de resterende 35 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er forkert udmøntning af finan-

sielle instrumenter under delt forvaltning (53 pct.) og indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (39 pct.). Heref-

ter følger fejl i forbindelse med momsindberetning (8 pct.). Retten noterer sig, at

særligt SMV-rettede initiativer var fejlbehæftet i 2017.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

At revisionsordningerne for finansielle instrumenter forvaltet af Den Europæiske

Investeringsfond overvejes og tilpasses i tilstrækkeligt omfang, samt at Kommissi-

onen fastsætter en række minimumskrav hertil. Kommissionen opfordres ligeledes

til at adressere en række svagheder i den interne revision, som Retten har identifi-

ceret og påtalt.

Udgiftsområde 2: Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegnede sig i 2017 for 79 pct. af udgifterne i katego-

rien, mens 19 pct. af udgifterne udmøntes gennem Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2017 anslået til at være

2,4 pct. Det udgør et beskedent fald i forhold til 2016, hvor den lå på 2,5 pct.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem den direkte støtte under Garantifonden og godtgørelsesbetalingerne under

bl.a. Landdistriktsfonden. For så vidt angår førstnævnte har en kontinuerlig for-

bedring af kontrolsystemerne medvirket til at bringe fejlraten ned under væsent-

lighedstærsklen på 2 pct., mens der vedbliver at være en relativ høj og systematisk

fejlforekomst for de øvrige dele af budgetkategorien.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer hovedparten af fejlene. Herefter følger unøjagtig angi-

velse af oplysninger om arealer eller antallet af dyr.

Retten konstaterer, at der i flere tilfælde forelå tilstrækkelige oplysninger til at for-

hindre eller korrigere fejl. Hvis de havde nationale myndigheder havde anvendt

alle de til rådighed værende oplysninger korrekt, ville den anslåede fejlforekomst

have været 0,9 procentpoint lavere og altså under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

Kommissionen opfordres til at gennemgå effekten af medlemsstaternes foran-

staltninger til undgåelse af fejl med betalinger til markedsordninger og udvikling af

landdistrikter samt udstede yderligere vejledning hvor nødvendigt.

Kommissionen rådes ligeledes til at foretage en nærmere undersøgelse af kvalite-

ten af certificeringsorganernes test af transaktioner.

Udgiftskategori 5_ Administration

Udgiftskategorien ”administration” omfatter udgifterne i EU’s institutioner og

andre organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til

lønninger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslå-

ede fejlprocent for udgiftsområdet var i 2017 på 0,5 pct.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at retningslinjerne vedrørende udvælgelses- og

tildelingskriterier anvendt i forbindelse med udbud forbedres.

Udkast til Rådets henstilling

Udkastet til Rådets henstilling indeholder Rådets bemærkninger til alle kapitlerne i

Revisionsrettens årsberetning samt kommentarer til Revisionsrettens rapport om

EU's agenturer og fællesforetagender.

Hovedfokus i henstillingen ligger på de konklusioner og anbefalinger fra Revisi-

onsretten, der knytter sig til gennemførelsen af EU-budgettets store udgiftspro-

grammer samt indtægter, som er omfattet af revisionserklæringen. Bemærkninger

til kapitlerne om opnåelse af resultater via EU-budgettet samt den budgetmæssige

og økonomiske forvaltning, der ikke er omfattet af selve revisionserklæringen, er

ligeledes inkluderet i såvel årsberetningen som Rådets henstilling.

Revisionserklæringen

I det generelle afsnit om revisionserklæringen hilser Rådet den faldende fejlrate

velkommen, idet man beklager, at der med 2,4 pct. samlet set er tale om en fejlrate

over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Det hilses også velkomment, at der for andet år i træk er afgivet en erklæring med

forbehold frem for en afvisende erklæring. Rådet bemærker dog, at der fortsat ses

væsentlige fejlrater på godtgørelsesordningerne sammenlignet med rettighedsord-

ninger, der som helhed ikke vurderes væsentligt fejlbehæftet.

Rådet ser med tilfredshed på Revisionsrettens positive erklæringer om regnskabet

og de underliggende transaktioner vedr. indtægter.

Rådet anerkender de igangsatte tiltag hos medlemsstaterne og Kommissionen og

ser med tilfredshed på, at arbejdet er begyndt at bære frugt. Rådet opfordrer med-

lemsstaterne til fortsat at arbejde tæt sammen med Kommissionen. Rådet byder

yderligere regelforenklingsinitiativer velkommen.

Kommissionen opfordres desuden til at foretage uddybende analyser af de områ-

der, hvor fejlraten vedbliver at være særligt høj samt af de grundlæggende årsager

hertil.

Rådet noterer sig dertil Rettens holdning om, at finansielle korrektioner medreg-

nes i og har en effekt på fejlraten, idet Rådet opfordrer til et fortsat fokus på kor-

rigerende foranstaltninger.

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Rådet understreger, at budgettet skal være stabilt og forudsigeligt. Kommissionen

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

og medlemsstaterne opfordres derfor til at forbedre kvaliteten af sine forudsigel-

ser, således at brug af ændringsbudgetter og specialinstrumenter begrænses.

Rådet noterer sig det svage afløb på strukturfondene og anerkender, at der kan

ventes et øget betalingspres i de kommende år. Dog ser Rådet med bekymring på

de stigende udestående forpligtelser (RAL) og opfordrer Kommissionen til fortsat

at overvåge dette samt præsentere transparente langsigtede skøn over udestående

betalingsforpligtelser, betalingsbehov og annulleringer.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Rådet anerkender betydningen af en solid resultatramme for den gode anvendelse

af EU-midler samt for evalueringen af programmers funktion.

Rådet hilser Revisionsrettens arbejde på området velkommen, og inviterer retten

til at udbrede sine undersøgelser, herunder til på tværs af alle udgiftsområder.

Rådet understreger, at opbygningen af en resultatramme bør balancere omkost-

ningerne over for gevinsterne herved, herunder at antallet af indikatorer skal sikre

tilstrækkelig relevant data, samtidig med at nye administrative byrder undgås.

Rådet opfordrer Kommissionen til fortsatte forbedringer af dens resultatafrappor-

tering.

Udgiftskategori 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Rådet noterer sig med beklagelse, at fejlraten på denne udgiftskategori ikke er fal-

det trods administrative forenklingstiltag på området. Rådet beklager samtidig, at

fejlraten på 4,2 pct. stadig er betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet noterer sig med bekymring Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten

kunne have været 1,5 procentpoint lavere, hvis Kommissionen havde gjort bedre

brug af al tilgængelig information før udbetaling af midlerne.

Kommissionen opfordres til at fortsætte sin indsats med at adressere årsagerne til

fejlene med særligt fokus på de programmer, hvor fejlraten vedbliver at være høj.

Rådet noterer sig, at den bagvedliggende årsag til de fleste fejl er fejltolkning af

komplekse støtteregler og byder i det lys Kommissionens simplificeringstiltag

velkommen.

Udgiftskategori 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

Rådet hilser velkomment, at fejlraten inden for denne udgiftskategori er faldet

yderligere, men beklager at fejlraten på 3,0 pct. stadig er betydeligt over væsentlig-

hedstærsklen på 2 pct.

Rådet noterer sig Revisionsrettens nye, forsøgsvise attestationstilgang, idet Retten

anbefales først at udbrede metoden til andre udgiftsområder efter en grundig eva-

luering.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Rådet opfordrer Kommissionen til tage yderligere skridt til at sikre en reduktion af

fejlraten, herunder via tilstrækkelig råd og vejledning samt facilitering og udbredel-

se af god praksis mellem nationale myndigheder.

Kommissionen og medlemslandene opfordres til fuldt ud at udnytte alle mulighe-

der for forenkling og til at undgå unødig kompleksitet eller administrative byrder.

Udgiftskategori 2: Naturressourcer

Rådet hilser velkomment, at fejlraten er faldet yderligere, men beklager, at fejlraten

på 2,4 pct. er over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet hilser velkomment, at fejlraten på den del af udgiftskategorien, der vedrører

Garantifonden, ligger under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet noterer med beklagelse, at fejlraten på den del af udgiftskategorien, der ved-

rører Landdistriktsfonden, markedsordninger, miljø, klima og fiskeri fortsat ligger

betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct., idet medlemsstaternes implemen-

tering af nationale handlingsplaner anerkendes at have bidraget til et støt fald i

fejlraten.

Udgiftskategori 5: Administration

Rådet noterer sig med tilfredshed, at fejlraten er under den fastsatte væsentlighed-

stærskel på 2 pct. Rådet noterer ligeledes med tilfredshed, at der ikke er fundet

svagheder i de eksisterende kontrolsystemer på området.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling

indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at

træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsamlingen i marts 2019.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid

forskellige opfattelser af, hvor positivt et billede, der med Revisionserklæringen

for 2017 er grundlag for at tegne, og dermed forskellige opfattelser af den rette

overordnede tone i henstillingen samt hvilke midler, der skal tages i brug for at

nedbringe fejlraten.

Det er generelt blevet modtaget positivt, at fejlraten i 2017 er lavere end i de fore-

gående år. Der er også generelt blevet modtaget positivt, at Revisionsretten for

andet år i træk afgiver en erklæring med forbehold frem for en afvisende erklæ-

ring. En større gruppe lande finder, at disse fremskridt og de administrative for-

bedringer, der antages at ligge bag, bør fremhæves centralt henstillingen. En anden

gruppe af lande, herunder Danmark, finder det vigtigt, at henstillingen fortsat

formuleres tilpas kritisk, henset til at fejlraten både samlet set og på de fleste ud-

giftsområder fortsat er over væsentlighedstærsklen. Det er desuden opfattelsen

hos denne gruppe af lande, at den forbeholdsbelagte revisionserklæring ikke æn-

drer på, at fejludbetalingerne fortsat er koncentreret på de samme udgiftsområder

og udgiftstyper.

En mindre gruppe lande i Rådet arbejder sammen med Danmark om at få indar-

bejdet konkrete tiltag i henstillingen med henblik på en revisionserklæring med

færre forbehold. Dette omfatter bl.a. behovet for simplificering og fortsatte analy-

ser af områder med en konstant høj fejlrate. På den anden side er der imidlertid en

større gruppe lande, som i højere grad ønsker at bevare status quo, og hellere ser

fremhævet en anerkendelse af, at de igangsatte indsatser i Kommissionen og med-

lemsstaterne nu har båret frugt.

Henstillingen forventes vedtaget med et stort kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 11. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's

finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne under ”naturressourcer – direkte støtte” og på admi-

nistrationsområdet.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a

– ”konkurrence for

vækst og beskæftigelse”, 1b – ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt

– ”naturressourcer –

markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klima-

indsats og

fiskeri”, hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionser-

klæring med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2017 er for-

bedret sammenlignet med de seneste år, samt at Revisionsretten for EU's 2017-

regnskab for andet år i træk afgiver en erklæring med forbehold i stedet for en

afkræftende erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig

mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

Regeringen har i forhandlingerne særligt haft fokus på fire prioriteter. For det

første,

at det tydeliggøres, at Revisionsresultatet trods fremskridt kalder på yderlige-

re forbedringer.

For det

andet

har regeringen arbejdet for, at alle relevante aktører er deres ansvar

bevidst, herunder at både Kommissionen og medlemsstaterne skal udnytte alle

tilgængelige oplysninger for at forebygge, opdage og korrigere fejl.

For det

tredje

har regeringen særligt arbejdet for, at der fokuseres på de underlig-

gende årsager til fejlene, hvor særligt behovet for simplificerende tiltag er blevet

understreget. I den forbindelse har regeringen også haft fokus på, at der sikres et

rimeligt forhold mellem kontrol og forenkling.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

For det

fjerde

har regeringen arbejdet for, at der kommer øget fokus på de områ-

der, hvor der er særlig høj fejlforekomst og på de særligt udbredte fejltyper.

For det

femte,

at finansielle korrektioner fortsat anvendes konsekvent, herunder

med henblik på at anspore til nedbringelse af fejlraten.

Det er regeringens opfattelse, at disse synspunkter i vid udstrækning er afspejlet i

Rådets henstilling. Regeringen finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at

man fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa-

Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2017.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2017 har tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 6. novem-

ber 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

Retningslinjer for EU-budgettet i 2020

KOM dokument foreligger ikke.

1. Resume

Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets

prioriteter for EU’s budget i 2020. Rådet ventes i den forbindelse at opfordre Kommissionen til

at sikre en balance mellem respekt for allerede indgåede forpligtigelser og hensynet til at kunne

finansiere uforudsete udgifter. Rådet ventes ligeledes at opfordre Kommissionen til at forbedre sine

prognoser for implementeringen af budgettet, samt til at strømline processen for fremsættelse af

ændringsbudgetter og begrænse antallet til et minimum. Rådet vil forventeligt også opfordre EU-

institutionerne til ikke at forhøje de administrative udgifter.

Fsva. fremsættelsen af budgetforslaget forventes det, at Rådet vil forlange ledsagende, forklarende

dokumenter, samt lægge vægt på at forligsproceduren kun skal omhandle forhandlinger om EU’s

budget for 2020. Rådet forventes at understrege vigtigheden i, at Kommissionen agerer neutralt

under budgetforhandlingerne, og at budgetforhandlingerne vedrører budgetmæssige prioriteter frem

for spørgsmål af principiel karakter.

Regeringen agter på det foreliggende grundlag at tilslutte sig rådskonklusionerne om retningslin-

jerne for EU’s 2020-budget.

2. Baggrund

Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste års

budget, således disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit

budgetforslag for 2020.

EU-landene forventes at kunne opnå enighed om konklusionerne på ECOFIN-

rådsmødet den 12. februar 2019.

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at EU’s budget for 2020 imødekommer

både gamle og nye prioriteter. Det må forventes, at der ligeledes vil blive lagt vægt

på den fortsatte gennemførsel af initiativer i den indeværende programperiode, og

at disse initiativer rettidigt bliver afsluttet i lyset af programperiodens forestående

udløb. Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at EU-

budgettet respekterer allerede indgåede forpligtigelser.

Det forventes, at Rådet vil opfordre Kommissionen til at forbedre sine prognoser,

så medlemslandene har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til EU. Det

forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissionen til grundigt at analysere

behovet forud for fremsættelsen af eventuelle ændringsbudgetter og generelt be-

grænse antallet af disse til et minimum. Det forventes også understreget, at Kom-

missionen har et ansvar for at overholde det aftalte budget.

Det må også forventes, at Rådet lægger vægt på en tæt kontrol med udviklingen i

niveauet af uindfriede forpligtigelser (RAL), og at niveauet herfor i videst muligt

udstrækning bør begrænses ved ikke at fremsætte forslag om et for højt niveau for

3. Formål og indhold

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

forpligtelsesbevillinger. Det forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissi-

onen til fortsat at kontrollere overensstemmelsen mellem de godkendte forpligti-

gelsesbevillinger og udviklingen af betalingsbevillinger for programmer under den

nuværende MFF (2014-2020). Overvågningen af denne udvikling har til formål at

foregribe en fremtidig ophobning af ubetalte regninger fra programperioden.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række

konkrete områder relateret til 2020-budgettet, herunder:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil understre-

ge vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledsager EU’s budget for 2020, er så transparente,

lettilgængelige og præcise som muligt.

Interinstitutionelt samarbejde:

Rådet ventes at minde alle tre institutioner om, at det

primære formål med forligsproceduren er at forhandle EU’s budget for 2020. Det

bør undgås at diskutere emner, der ikke direkte vedrører EU’s 2020-budget

såvel

som spørgsmål af principiel karakter.

Administration:

Rådet forventes at opfordre EU-institutionerne til at reducere eller i

det mindste ikke at forhøje de administrative udgifter.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet

for retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års

tendens til overbudgettering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle

konsekvenser af EU’s budget for 2020 afhænger af det endelige budget, som for-

ventes vedtaget i november 2019.

Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

eller administrative konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet delt i to grupper af lande. På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelige margener til

brug for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. På den anden side lægger en

gruppe af lande vægt på, at bevillinger til traditionelle politikker, herunder særligt

samhørighedspolitikken, prioriteres i en opadgående retning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er fast-

lagt i den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges desuden vægt på, at:



der sikres tilstrækkelige margener til eventuelle uforudsete udgifter, således

disse kan håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter,



budgettet for 2020 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder sted i

medlemslandene,



EU-budgettets udgifter prioriteres til områder med dokumenteret, høj EU-

merværdi.

På den baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det forelig-

gende udkast til retningslinjer for EU’s 2020-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.