Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 71
Offentligt
Forslag
til
Lov om skattefri seniorpræmie
Den berettigede personkreds
§ 1.
Seniorpræmie udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen. Retten til
seniorpræmie er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer og er født den 1.
januar 1954 eller senere.
Opgørelse af beskæftigelseskravet
§ 2.
Beskæftigelseskravet i § 1 kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid omregnet til timer, som i optjeningsperioden er
indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller
i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr.
3.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren
har afgørende indflydelse.
Stk. 2.
Løntimer og timer, som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed,
optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, medregnes i opgørelsen efter stk. 1, såfremt personen er
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på
12 måneder, jf. § 1, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af
den nævnte periode.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om omregning af en persons arbejdstid, hvor
der ikke skal indberettes løntimer til indkomstregisteret, og omregning af B-indkomst, der ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregistret samt af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed. Der
fastsættes videre regler om omregningssatsens størrelse. Der fastsættes videre regler om omregning af B-
indkomst, som fremgår af årsopgørelsen, til måneder, regler om medregning af B-indkomst, som endnu
ikke fremgår af årsopgørelsen i den eller de måneder, hvor arbejdet er medført, samt regler om omregning
af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed til måneder. Der fastsættes endvidere regler om
medregning af arbejde og indkomst for personer fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, der er
skattepligtige i Danmark.
Seniorpræmiens størrelse mv.
§ 3.
Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 30.000 kr.
Stk. 2.
Seniorpræmien er skattefri.
Stk. 3.
Seniorpræmien medfører ikke fradrag i ydelser efter anden lovgivning.
Stk. 4.
Seniorpræmien reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2020.
1
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Ansøgning og udbetaling mv.
§ 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan udbetaling af seniorpræmien skal
ske, herunder hvornår udbetalingen kan ske uden ansøgning på baggrund af registeroplysninger primært fra
indkomstregistret, eller hvornår udbetalingen skal ske på baggrund af ansøgning samt om udbetaling af
seniorpræmie i tilfælde af dødsfald.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om seniorpræmien, herunder om
frist, form og indhold i de sager, hvor der ikke er relevante registeroplysninger, og hvor præmien derfor
tildeles på baggrund af ansøgning.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om dokumentation af beskæftigelseskravet,
som nævnt i § 1 i sager, hvor udbetalingen af seniorpræmien skal ske på baggrund af ansøgning.
Tilbagebetaling
§ 5.
Seniorpræmie kan kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget
seniorpræmie.
Stk. 2.
Tilbagebetalingskravet opkræves efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter forhandling
med skatteministeren. Der kan fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om at en
betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af seniorpræmie.
Administration
§ 6.
Udbetaling Danmark administrer seniorpræmieordning, herunder træffer afgørelse om retten til
præmien og tilbagebetaling af seniorpræmien, jf. § 5.
Stk. 2.
Udbetaling Danmarks afgørelser om retten til seniorpræmie kan ske uden partshøring.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal indsende relevante og nødvendige data til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som Udbetaling Danmark skal
udføre efter stk. 1 og 3.
§ 7.
Administrationen skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger,
herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om
et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med relevante og
nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på
årsopgørelsen.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark har til brug for administrationen af seniorpræmien terminaladgang til
relevante og nødvendige oplysninger i Det Centrale Personregister, skattemyndighedernes og
Erhvervsstyrelsens registre.
Stk. 3.
Oplysninger som nævnt i stk. 2 kan indhentes for personer, som har nået folkepensionsalderen og
som i perioder herefter har haft beskæftigelse omfattet af § 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af de opgaver, som
Udbetaling Danmark skal udføre efter stk. 1-3, herunder om anvendelse af registeroplysninger og hvilke
registre, der skal være terminaladgang til.
Finansiering af seniorpræmien
§ 8.
Staten afholder udgifterne til seniorpræmie efter denne lov.
Stk. 2.
Staten afholder udgifter til administrationen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i
lov om Udbetaling Danmark.
2
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Klageadgang
§ 9.
Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov, jf. § 6 kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Ikrafttræden
§ 10.
Loven træder i kraft 1. juli 2019.
Ændringer i anden lovgivning
§ 11.
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som ændret bl.a.
ved § 16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 743 af 8. juni 2018 og § 1 i lov nr. 1463 af 11. december
201 og senest ved § 10 i lov nr. 1526 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:
»15) Lov om skattefri seniorpræmie«
Nr. 15 bliver herefter nr. 16.
Territorial gyldighed
§ 12.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det fremgår af aftalen om finanslov for 2019, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at øge
seniorers tilskyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet ad frivillighedens vej. Partierne er derfor enige om
at indføre ny skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for alle personer, som er beskæftiget i et omfang, der
svarer til i gennemsnit mindst 30 timer ugentligt i det første år efter folkepensionsalderen (svarende til i alt
1.560 betalte arbejdstimer inkl. ferie). Præmien kan optjenes fra personen når folkepensionsalderen og 12
måneder frem. Præmien udbetales efter disse 12 måneder. Seniorpræmien indføres med virkning for
årgange, der når folkepensionsalderen fra og med 2019, dvs. personer født 1. januar 1954 (som når
folkepensionsalderen fra 2. halvår 2019) eller senere. Første udbetalinger sker dermed i 2. halvår 2020.
Seniorpræmien reguleres med satsreguleringsprocenten.
Dette lovforslag udmønter aftalen. Formålet med ordningen er at øge den økonomiske gevinst for seniorer,
som arbejder efter folkepensionsalderen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Skattefri seniorpræmie
2.1.1. Gældende ret
Der findes ikke lovgivning om en skattefri præmieordning for seniorer, der fortsat er i beskæftigelse efter de
har opnået folkepensionsalderen.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at styrke incitamentet til beskæftigelse for seniorer, der arbejder efter opnået folkepensionsalder,
foreslås der indført en skattefri seniorpræmie.
Seniorpræmien vil blive målrettet personer, der er født 1. januar 1954 eller senere, og som har arbejdet i et
ikke uvæsentligt omfang de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Personer skal være skattepligtige i
Danmark, og beskæftigelsen skal være udført i Danmark, i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
For yderligere at styrke incitamentet til at seniorerne vælger fortsat at arbejde efter folkepensionsalderen,
vil seniorpræmien blive skattefri.
Seniorpræmieordningen vil blive målrettet personer, som er lønmodtagere samt personer, som udøver
selvstændig erhvervsvirksomhed efter de har nået folkepensionsalderen.
For at sikre, at seniorpræmieordningen bliver så nem at administrere som muligt, vil den som
udgangspunkt blive baseret på en digitaliserbar og registerbaseret sagsbehandling både i forhold til
fastlæggelse af målgruppen for ret til seniorpræmie, opgørelse af løntimer og udbetaling af seniorpræmie.
Præmien vil derfor så vidt muligt blive administreret og udbetalt på baggrund af registeroplysninger og uden
ansøgning.
For en mindre del af målgruppen, fx med beskæftigelse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz samt
selvstændige erhvervsdrivende, vil det dog ikke være tilstrækkelig med registerdata. Administrationen af
seniorpræmien skal i disse sager ligeledes tilrettelægges, så der sikres en så let administrativ ordning som
muligt for disse målgrupper.
4
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Seniorpræmien betragtes som en arbejdsmarkedsordning, der skal bidrage til at øge arbejdsudbuddet ved at
fastholde seniorer på arbejdsmarkedet efter opnået folkepensionsalder. Der påtænkes ikke særskilt
information om ordningen.
2.1.2.1. Den berettigede personkreds
Det foreslås, at seniorpræmien vil blive udbetalt til personer, som er i beskæftigelse efter opnåelse af
folkepensionsalderen. Det foreslås, at retten til seniorpræmie bliver betinget af, at personen inden for de
første 12 måneder efter opnåelse af folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer, som defineret i § 2,
og er født den 1. januar 1954 eller senere.
Det er ikke en betingelse for ret til seniorpræmie, at personen har ret til folkepension efter lov om social
pension, herunder ret til opsat pension. Det er bl.a. en betingelse, at personen arbejder i mindst 1.560 timer
efter opnået folkepensionsalderen, hvorimod det er en betingelse for ret til opsat pension, at personen både
har nået folkepensionsalderen og har ret til folkepensionen. Her er det en betingelse for at opsætte pensionen
og optjene venteprocent, at personen har indtægter ved personligt arbejde i mindst 750 timer om året.
Folkepensionen kan opsættes af op til to omgange og i højst 10 år sammenlagt.
Seniorpræmien betragtes som en arbejdsmarkedsordning. Seniorpræmien er ikke et tillæg til
folkepensionen og er derfor ikke omfattet af EU forordning nr. 883/2004.
Seniorpræmien vil komme til at omfatte personer, der inden for de første 12 måneder efter opnået
folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer
uanset om personen er lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende. Det svarer til, at personen i gennemsnittet er beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt inden
for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. De 1.560 løntimer kan optjenes over hele optjeningsåret
eller i en del af året.
De 1.560 løntimer omfatter ikke kun timer, der er optjent i Danmark, men også løntimer og timer som følge
af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Det er en betingelse for at medregne sådanne timer, at personen enten er fuldt skattepligtig i Danmark ved
udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, eller at personen er omfattet af
reglerne om grænsegængere i kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af den nævnte
periode. Det betyder, at både fuldt skattepligtige personer, øresundspendlere og pendlere bosat i Tyskland,
kan medregne beskæftigelse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Forslaget indebærer desuden, at seniorpræmieordningen alene omfatter personer, der er født den 1. januar
1954 eller senere. Det er således ikke muligt at opnå ret til seniorpræmie, hvis en person er født før 1. januar
1954 uanset, at personen fortsat er i beskæftigelse efter opnået folkepensionsalder.
Har en person 1.560 løntimer ifølge indkomstregistret i løbet af perioden på 12 måneder, vil den pågældende
person efter forslaget umiddelbart være berettiget til seniorpræmie uden at skulle ansøge herom.
For personer, der ikke har 1.560 løntimer ifølge indkomstregistret, foreslås det, at personen skal ansøge om
seniorpræmie. Det gælder ikke kun personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, men også fuldt
skattepligtige lønmodtagere og lønmodtagere omfattet af reglerne om grænsegængere, som har beskæftigelse
i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Fuldt skattepligtige lønmodtagere og lønmodtagere omfattet af regler
om grænsegængere vil i forbindelse med ansøgningen om seniorpræmien skulle dokumentere, at de er fuldt
skattepligtige eller omfattet af regler om grænsegængere. Dette kan ske ved at vedhæfte kopi af den seneste
årsopgørelse i optjeningsperioden, hvoraf personens skattepligtsstatus vil fremgå.
2.1.2.2. Opgørelse af beskæftigelseskravet
Det foreslås, at beskæftigelseskravet på mindst 1.560 timer inden for de første 12 måneder efter
folkepensionsalderen vil kunne opfyldes ud fra de principper, der gælder for retten til genoptjening af retten
5
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, 10 og 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler fastsat i medfør
heraf. Det foreslås derfor, at beskæftigelseskravet kan blive opfyldt på følgende måder:
1) Løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid omregnet til timer, som i optjeningsperioden er indberettet
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført
på almindelige løn- og arbejdsvilkår kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr. 3.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af
selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende
indflydelse.
Det foreslås, at løntimer og timer, som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed,
optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan blive medregnet i opgørelsen, såfremt personen er
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12
måneder, jf. § 1, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af den
nævnte periode.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren i overensstemmelse med principperne for genoptjening af ret
til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, 10 og 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler fastsat i medfør
heraf, vil fastsætte nærmere regler om omregning af en persons arbejdstid, hvor der ikke skal indberettes
løntimer til indkomstregisteret enten fordi der er tale om ukontrollabel arbejdstid (ingen sammenhænge
mellem indkomsten og den tid, der er medgået til erhvervelse heraf) eller B-indkomst, som er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, og som der ifølge reglerne i lov om et indkomstregister ikke skal
indberettes løntimer for. Videre foreslås, at der vil blive fastsat regler om omregning af B-indkomst, der ikke
er indberetningspligtigt til indkomstregistret samt af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed. Det
foreslås videre, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om omregningssatsens størrelse.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om omregning af B-indkomst, som
fremgår af årsopgørelsen til måneder, regler om medregning af B-indkomst, som endnu ikke fremgår af
årsopgørelsen i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, samt omregning af skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed til måneder. Det foreslås endeligt, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler
om medregning af arbejde og indkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz for personer, der er
skattepligtige i Danmark.
Der henvises til § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. samt kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27.
december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge med tilhørende vejledning nr.
10120 af samme dato. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1182 af 26. september 2018 om
selvstændig virksomhed i dagpengesystemet med tilhørende vejledning nr. 9808 af 26. september 2018, hvor
bl.a. en nærmere definition af selvstændig virksomhed fremgår. Det bemærkes helt overordnet, at
spørgsmålet om selvstændig virksomhed følger de skattemæssige regler.
2.1.2.3. Seniorpræmiens størrelse mv.
Det foreslås, at seniorpræmien vil udgøre et engangsbeløb på 30.000 kr.
Det foreslås videre, at seniorpræmien vil være skattefri, og at den ikke vil medføre fradrag i ydelser efter
anden lovgivning. Det betyder, at der ikke vil blive fradraget i pensionstillæg, boligydelse og ældrecheck mv.
eller i en ægtefælles ydelser efter anden lovgivning.
Det foreslås endvidere, at seniorpræmien vil blive reguleret én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det foreslås, at reguleringen vil ske 1. gang
den 1. januar 2020.
6
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
2.1.2.4. Ansøgning og udbetaling mv.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvordan udbetaling af
seniorpræmien skal ske, herunder hvornår udbetalingen kan ske uden ansøgning på baggrund af
registeroplysninger primært fra indkomstregistret, eller hvornår udbetalingen skal ske på baggrund af
ansøgning, samt om udbetaling af seniorpræmie i tilfælde af dødsfald.
Det forudsættes, at ordningen bliver så enkel at administrere som muligt. Ordningen vil derfor i størst
muligt omfang blive understøttet digitalt og blive baseret på data fra bl.a. indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, om de forhold, der har betydning for retten til og udbetaling af seniorpræmie. Der vil
derfor blive fastsat nærmere regler, som sikrer, at udbetaling af seniorpræmieordningen i videst muligt
omfang vil kunne ske uden ansøgningen. Det kan fx gælde for personer, der er lønmodtagere i Danmark, og
hvor der foreligger oplysninger i indkomstregistret om omfanget af personens arbejde i form af løntimer. Det
betyder, at den enkelte person ikke selv vil skulle ansøge om seniorpræmie, da Udbetaling Danmark
automatisk vurderer, om beskæftigelseskravet er opfyldt, og herefter udbetaler seniorpræmie.
Derudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at personer, for hvem der ikke findes relevante
registeroplysninger, vil skulle ansøgning om seniorpræmien. Det kan fx være personer, der arbejder i et
andet EU/EØS-land eller Schweiz, hvis oplysninger ikke fremgår af indkomstregistret. Der henvises til pkt.
2.1.2.1. om den berettigede personkreds.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om ansøgning om
seniorpræmien, herunder om ansøgningsfrist, form og indhold.
Det foreslås endeligt, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om dokumentation af
beskæftigelseskravet i ansøgningssager, fx i form af lønsedler og årsopgørelser mv.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at ansøgning om seniorpræmie skal sendes
skriftligt, herunder digitalt, medmindre en person er fritaget fra digital kommunikation med det offentlige, jf.
bekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Endvidere vil der
kunne fastsættes regler om, at ansøgning skal ske på et dertil udarbejdet ansøgningsskema.
Derudover forventes der fastsat regler om at, at i det omfang, der fastsættes regler om at seniorpræmien
skal udbetales efter ansøgning skal det ske digital efter § 13 i lov om Udbetaling Danmark.
2.1.2.5. Administration og sagsbehandlingsregler
Det forudsættes, at ordningen bliver så enkel at administrere som muligt. Ordningen foreslås derfor i størst
muligt omfang at blive understøttet digitalt og blive baseret på data fra bl.a. indkomstregisteret og Generel
Udstillings Løsning (GUL) om de forhold, der kan have betydning for retten til og udbetaling af
seniorpræmie.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal administrere seniorpræmieordningen, herunder tage stilling til
retten til og tilbagebetaling af seniorpræmien.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om de opgaver, som
Udbetaling Danmark skal udføre som led i administrationen af ordningen.
Det foreslås, at Udbetaling Danmarks administration af ordningen i videst muligt omfang skal ske på
grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og
skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om
over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
7
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af forslaget til § 7, stk. 1, at administrationen af loven i videst muligt omfang skal ske på
grundlag af oplysninger i indkomstregisteret, og andre offentlige registre, herunder CVR-registeret og
skatteregistre (herunder oplysninger fra personens årsopgørelse og momsregisteret).
Det betyder, at oplysningerne i de offentlige registre skal lægges til grund ved administrationen, hvis
indberetningen af oplysningerne til registrene er sket i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer
de relevante registre.
Anvendelse af de pågældende oplysninger sker imidlertid under hensyntagen til den generelle
administrationsregel.
Det betyder, at hvis det ikke er muligt at indhente relevante oplysninger i offentlige registre, eller der
mangler oplysninger i registeret, eller oplysningerne er fejlbehæftet eller oplysningerne ikke er indberettet i
overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre eller lignende, kan der lægges
andre oplysninger til grund. Tilsvarende gælder, hvis der er fejl i oplysningerne i de offentlige registre, og
Udbetaling Danmark bliver opmærksom herpå, fx ved kontrol af data inden der træffes afgørelse i sagen.
Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af mulige fejl, mangler mv., men de kan fx være:
At det er åbenlyst, at arbejdsgiveren mangler at indberette til indkomstregisteret, da tidsfristen er
overskredet, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister.
At der ikke er oplyst løntimer i forbindelse med indberetning af en A- og B-indkomst, hvoraf der betales
arbejdsmarkedsbidrag.
At der konsekvent indberettes 160,33 løntimer på trods af, at der i perioden også er indberettet
sygedagpenge eller afholdt ferie med feriegodtgørelse.
At det indberettede løntimetal eller indtægtens størrelse langt fra modsvarer lignende indberetninger fra
tidligere perioder.
At der er et åbenlyst misforhold mellem indtægtens størrelse og antallet af løntimer sammenlignet med
lignende indberetninger fra tidligere perioder.
Åbenlyst forkerte periodeangivelser, fx perioder i fremtiden eller perioder langt bagud i tid (før 1. januar
2008, som er tidspunktet for oprettelsen af indkomstregisteret).
Det anses således ikke som en fejl i indkomstregisteret, hvis der ikke foreligger oplysninger som følge af,
at indberetningsfristen til indkomstregisteret endnu ikke er overskredet.
Er der fx tale om en arbejdsgiver, som efter reglerne om frist for indberetning til indkomstregisteret, jf. § 4,
stk. 1, i lov om et indkomstregister, senest skal indberette den 10. i måneden efter udløbet af den
kalendermåned, oplysningerne vedrører, betragtes det ikke som en mangelfuld indberetning, hvis Udbetaling
Danmark den 5. i samme måned ikke kan tilgå oplysninger vedrørende den forudgående kalendermåned.
Hvis der derimod i eksemplet (fortsat) mangler oplysninger efter den 10. i måneden efter udløbet af den
kalendermåned, oplysningerne vedrører, kan det betragtes som en fejl.
Adgangen til at lægge andre oplysninger end oplysninger fra indkomstregisteret til grund for en afgørelse
er ikke begrænset til kun at vedrøre fejl, mangler mv., som skyldes arbejdsgiverne. Det kan også omfatte
situationer, hvor Skatteforvaltningens udstilling af data beror på forsinkelser fx som følge af datanedbrud i
Skatteforvaltningen eller ”kø” i Skatteforvaltningens validering/behandling af data mv. Andre
situationer kan
også forekomme.
Udbetaling Danmark skal i denne situation ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret
i overensstemmelse med gældende regler herom.
Det er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres på anden vis. Dette kan fx ske via
arbejdskontrakt, lønsedler, arbejdsgivererklæringer, udbetalingsoplysninger fra kommuner mv.
8
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen. Det drejer
sig om de situationer, hvor arbejdet er udført i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Udbetaling Danmark skal sikre sig, at der foreligger fornøden dokumentation for, at betingelserne for at
kunne medregne den udenlandske indkomst, er opfyldt.
I forhold til oplysninger om B-indkomst i indkomstregisteret bemærkes, at det følge af skattelovgivningen,
at ikke al B-indkomst er omfattet af en indberetningspligt til indkomstregisteret (det drejer sig typisk om
indtægt for arbejde for privatpersoner
fx musikeren, som har spillet ved et bryllup). I disse tilfælde er der
ikke tale om, at der er fejl eller mangler ved indberetningen til indkomstregisteret, da der netop ikke består
en indberetningspligt.
Denne form for B-indkomst skal derfor i stedet tages fra personens årsopgørelse. For indkomstår, hvor der
endnu ikke foreligger en årsopgørelse, kan ikke-indberetningspligtig B-indkomst medregnes, hvis personen
kan dokumenterer indkomsten og samtidig erklærer, at indkomsten ikke senere vil indgå i regnskabet i en
selvstændig virksomhed.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark ved afgørelse om, at en person er omfattet af målgruppen for
seniorpræmie, ikke vil skulle foretage partshøring forud for afgørelsen.
Herudover foreslås det, at seniorpræmien vil komme til at indgå i opregningen af love, som administreres
af Udbetaling Danmark, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til lovforslagets § 11. Det vil
medføre, at reglerne i lov om Udbetaling Danmark vil gælde ved Udbetaling Danmarks varetagelse af
seniorpræmien, og at Udbetaling Danmark skal følge de særlige bestemmelser, der gælder for
lovgivningsområder, der er omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Det betyder blandt andet, at en række regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven) vil finde anvendelse. Fx finder retssikkerhedslovens §§ 3 og 4 om personens ret til
medvirken og om fastsættelse af frister i ansøgningssager vil finde tilsvarende anvendelse, jf. § 2 i lov om
Udbetaling Danmark. Desuden vil reglerne i retssikkerhedslovens § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, §
11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 om bl.a. myndighedens oplysningspligt, personens pligt til medvirken og om
samtykke i forbindelse med indhentning af oplysninger finde tilsvarende anvendelse, jf. § 5 i lov om
Udbetaling Danmark. Herudover vil seniorpræmien blive omfattet af bestemmelsen i § 12 i lov om
Udbetaling Danmark om registersamkøringer af ikke-følsomme oplysninger i kontroløjemed uden samtykke
fra personen.
Dette medfører også, at personen vil blive omfattet af en oplysningspligt over for Udbetaling Danmark og
vil skulle oplyse om ændringer, der vil kunne have betydning for udbetaling af ydelser og tilskud i § 4 i lov
om Udbetaling Danmark samt muligheden for at kunne ifalde straf efter § 14 i lov om Udbetaling Danmark.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, hvilke oplysninger Udbetaling Danmark vil skulle
indsende til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark har til brug for administration af reglerne
seniorpræmieordningen inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark terminaladgang til
relevante og nødvendige oplysninger i Det Centrale Personregister, skattemyndighedernes og
Erhvervsstyrelsens registre. Derudover foreslås det at der kan nærmere regler om administrationen af de
opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre herunder om anvendelse af registeroplysninger og hvilke
registre, der skal være terminaladgang til. Der foreslås blandt andet fastsat regler om, at Udbetaling Danmark
får terminaladgang til skattemyndighedernes registre, herunder indkomstregistret, Det centrale
Personregister, CVR mv.
9
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Derudover vil der kunne fastsættes regler efter § 13 i lov om Udbetaling Danmark. Efter § 13, stk. 1, i lov
om udbetaling Danmark kan beskæftigelsesminisen på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte
regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder samt mellem Udbetaling
Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation. Efter § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling
Danmark kan beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være
undtaget fra kravet om digital kommunikation. Efter § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark kan
beskæftigelsesministeren på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte regler om, at udstedelse af
dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig
henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Efter § 13, stk. 4, anses en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren. Der er fastsat regler om
obligatorisk selvbetjening i bekendtgørelse nr. 568 af 30. maj 2013 om obligatorisk digital selvbetjening
vedrørende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.
2.1.2.6. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Det foreslås, at der efter forslag til § 6, stk. 4, vil kunne fastsættes regler om, at Udbetaling Danmark vil
skulle indsende en række data til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der kan dels være tale om
oplysninger til statistisk opfølgning.
Det forudsættes, at anvendelsen af oplysningerne og udarbejdelse af det statistiske materiale sker i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og at databehandlingen i
øvrigt sker inden for rammerne af databeskyttelsesloven.
2.1.2.7. Finansiering
Det foreslås, at staten vil afholde alle udgifter til seniorpræmie og til Udbetaling Danmarks administration
af seniorpræmie efter denne lov. Der henvises til pkt. 3 om økonomiske og implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
2.1.2.8. Klagemuligheder
Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov, jf. § 6 vil kunne indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen vil blive behandlet efter reglerne i § 59 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
2.2. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Det foreslås, at Udbetaling Danmarks administration af seniorpræmien vil blive omfattet af
sagsbehandlingsreglerne for de øvrige sagsområder, som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til de
love, som er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Dette indebærer, at Udbetaling Danmarks administration af seniorpræmien vil blive omfattet af § 11 a, stk.
1-5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som blandt andet vil skulle iagttages,
hvis der fastsættes regler om, at personer, der bliver omfattet af lovforslaget vil skulle indgive ansøgning om
seniorpræmie. Herudover vil seniorpræmien blive omfattet af bestemmelsen i § 12 i lov om Udbetaling
Danmark om registersamkøringer af ikke-følsomme oplysninger i kontroløjemed uden samtykke fra
personen.
Efter de nævnte regler i § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt
§ 12 i lov om Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark alene kunne samkøre ikke-følsomme
registeroplysninger uden samtykke fra personen i enkeltsager eller til brug for kontrol.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at Udbetaling Danmark har til brug for administration af reglerne
seniorpræmieordningen inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark terminaladgang til
relevante og nødvendige oplysninger i Det Centrale Personregister, skattemyndighedernes og
10
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
2004249_0011.png
Erhvervsstyrelsens registre. Derudover foreslås det at der kan nærmere regler om administrationen af de
opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre herunder om anvendelse af registeroplysninger og hvilke
registre, der skal være terminaladgang til. Der foreslås blandt andet fastsat regler om, at Udbetaling Danmark
får terminaladgang til skattemyndighedernes registre, herunder indkomstregistret, Det centrale
Personregister, CVR mv. Det forudsættes, at der med forslagene alene fastsattes regler, der er i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. ydes til personer, som er beskæftiget i mindst 1.560 timer de første
12 måneder efter folkepensionsalderen. Seniorpræmien indføres med virkning for årgange, der når
folkepensionsalderen fra og med 2019, dvs. personer født 1. januar 1954, og fremefter.
Det er skønnet, at der vil blive udbetalt seniorpræmie til 5.415 personer i 2020, svarende til offentlige
udgifter på ca. 162 mio. kr. Heri indgår en skønnet adfærdseffekt på 480 personer, som følge af en
beskæftigelseseffekt,
jf. tabel 1.
Adfærdsvirkningen afspejler, at præmien giver flere seniorer incitament til at
øge deres beskæftigelse. Dette medfører dels merudgifter til udbetaling af seniorpræmien og dels øgede
skatte- og afgiftsindtægter som følge af, at flere er beskæftigede.
Tabel 1. Antalsforudsætninger
Antalsforudsætninger
Seniorpræmie, antal
-
heraf umiddelbar virkning
-
heraf adfærdsvirkning
2019
0
0
0
2020
5.415
4.935
480
2021
5.365
4.887
478
2022
5.423
4.938
485
2023
5.373
4.890
483
Præmien udbetales af Udbetaling Danmark med en statslig finansiering på 100 procent. Indførelsen af
seniorpræmien forventes dermed at medføre statslige merudgifter på 162 mio. kr. i 2020, 161 mio. kr. i 2021
og 163 mio. kr. i 2022,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser før skat og tilbageløb
Mio. kr. 2019-pl
2019
Stat
0
Seniorpræmie udbetalinger
0
I alt (før skat og tilbageløb)
0
2020
162
162
162
2021
161
161
161
2022
163
163
163
2023
161
161
161
Anm.:Der er foretaget afrundinger. De administrative omkostninger fremgår ikke af tabellen.
Efter skat og tilbageløb forventes seniorpræmien at medføre statslige mindreudgifter på 16 mio. kr. i 2019 og
statslige merudgifter på 64 mio. kr. i 2020, 63 mio. kr. i 2021 og 64 mio. kr. i 2022.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb og adfærd
Mio. kr. 2019-pl
2019
2020
Samlet merudgift efter skat og tilbageløb
0
112
Adfærdsvirkning
-16
-48
I alt (efter skat, tilbageløb og adfærd)
-16
64
Anm.:Der er foretaget afrundinger. De administrative omkostninger fremgår ikke af tabellen.
2021
111
-48
63
2022
112
-48
64
2023
111
-96
15
Seniorpræmien udbetales af Udbetaling Danmark. Lovforslaget vil derfor medføre administrative udgifter i
Udbetaling Danmark til hhv. systemtilpasninger og løbende drift. Der skal frem mod idriftsættelsen pågå et
arbejde med tilpasning af administrationsmodellen. På baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark
skønnes der, med betydelig usikkerhed, implementeringsomkostninger på 17 mio. kr. og løbende
administrationsomkostninger på ca. 5 mio. kr. årligt.
11
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning jf. aftale om digitaliseringsklar
lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold understøtter
muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, da administrationen af
lovforslaget kan varetages af og integreres i de automatiserede og digitaliserede sagsgange og processer i de
allerede eksisterende offentlige registerbaserede system.
Lovteksten er i vidst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar,
og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale
teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2)
teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig
digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har som udgangspunkt ingen administrative konsekvenser for borgerne. Dog vil det have mindre
administrative konsekvenser for de borgere, der skal ansøge om seniorpræmie.
Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov, jf. § 6 kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Seniorpræmien har til formål at øge arbejdsudbuddet i Danmark. Ordningen skal gælde for personer, der
har arbejdet 1.560 timer i de første 12 måneder efter opnået folkepensionsalder. Der henvises til de
almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2.1. om den berettigede personkreds.
Det er ikke en betingelse for ret til seniorpræmien, at personen har ret til folkepension efter lov om social
pension, herunder ret til opsat pension. Præmien er derfor ikke et tillæg til pension og er derfor ikke omfattet
af EU forordning nr. 883/2004.
Det følger af artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at arbejdskraftens
frie bevægelighed sikres inden for EU. TEUF artikel 49 sikrer den frie etableringsret. I medfør af EØS-
aftalen og aftalen mellem EU og dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer gælder
der tilsvarende regler for EØS-landene og Schweiz.
Ifølge artikel 7, stk. 2, i forordning 492/11 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen har
arbejdstagere fra andre EU-lande ret til samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske
arbejdstagere. Seniorpræmien må anses for en være en social fordel i forordningens forstand. Det vurderes
ikke, at der kan stilles krav om bopæl eller forudgående tilknytning til Dannmark som betingelse for
udbetaling af præmien. Et sådant krav vil være indirekte diskriminerende over for EU-borgere med bopæl i
andre EU-lande. Indirekte diskrimination kan opretholdes, hvis en ordning forfølger et legitimt mål, som er
foreneligt med traktaten og er begrundet i tvingende almene hensyn. Hertil kræves desuden, at anvendelsen
af en sådan foranstaltning skal være egnet til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål og ikke gå ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Da målet med ordningen er at øge arbejdsudbuddet, og den
står åben for alle arbejdstagere uden krav om fx forudgående ledighed, vil ansættelse af arbejdstagere fra
12
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
2004249_0013.png
andre EU-lande bidrage til at opfylde målet med ordningen. Af samme årsag
at ordningen ikke er et middel
til ledighedsbekæmpelse
vurderes det at være sagligt og proportionalt, at begrænse ordningen til arbejde
for en arbejdsgiver i Danmark, selvom om dette udgør en restriktion for den fri bevægelighed fra Danmark
til andre EU-lande. Det er således et legitimt hensyn, at Dammark ikke anvender skattekroner til at finansiere
ansættelse i andre lande.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. januar 2019 til og med den 28. januar 2019 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Danske Seniorer, Datatilsynet, Faglige Seniorer, Rigsrevisionen,
Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/-
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Stat:
2019: 16 mio. kr.
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Stat:
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 167 mio. kr.
2021: 166 mio. kr.
2022: 168 mio. kr.
2023: 166 mio. kr.
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Stat: 17 mio. kr.
Kommune: Ingen
Regioner: Ingen
Ingen
Ingen
Mindre administrative
konsekvenser for de borgere, der
skal ansøge om seniorpræmie
Ingen
Ingen
Ingen
Mindre administrative
konsekvenser for de borgere, der
skal ansøge om seniorpræmie
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med TEUF artikel 45
om arbejdskraftens frie bevægelighed og TEUF artikel 49 om den frie
etableringsret, jf. pkt. 7.
JA
NEJ
13
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at seniorpræmien udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter opnåelse af
folkepensionsalderen. Retten til seniorpræmie er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter
folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer, som defineret i § 2, og er født den 1. januar 1954 eller
senere.
Det er ikke en betingelse for ret til seniorpræmie, at personen har ret til folkepension efter lov om social
pension, herunder ret til opsat pension. Seniorpræmien betragtes som en arbejdsmarkedsordning, der skal
øge arbejdsudbuddet. Seniorpræmien er ikke et tillæg til folkepensionen og er derfor ikke omfattet af EU
forordning nr. 883/2004.
Seniorpræmien vil komme til at omfatte personer, der inden for de første 12 måneder efter opnået
folkepensionsalder har haft mindst 1.560 løntimer
uanset om personen er lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende. Det svarer til, at personer i gennemsnittet er beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt inden
for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen.
De 1.560 løntimer kan optjenes over hele optjeningsåret eller i en del af året
Forslaget indebærer desuden, at seniorpræmieordningen alene omfatter personer, der er født den 1. januar
1954 eller senere.
Til § 2
Det foreslås, at beskæftigelseskravet i § 1, kan blive opfyldt på følgende måder:
1) Løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid, som i optjeningsperioden er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr.
3.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster
af selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har
afgørende indflydelse.
Forslaget bygger på principperne om genoptjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 9, 10 og
12, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. samt kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om
indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge med tilhørende vejledning nr. 10120 af samme dato
samt bekendtgørelser nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet med
tilhørende vejledning nr. 9808 af 26. september 2018. Genoptjeningen sker på grundlag af løntimer
indberettet til indkomstregisteret, herunder eventuelt indkomst omregnet til timer. Desuden medregnes B-
indkomst og overskud af selvstændig virksomhed mv.
Det foreslås i
stk. 2,
at løntimer og timer, som følge af omregning af overskud af selvstændig
erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, medregnes i opgørelsen efter stk. 1,
såfremt den pågældende er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det indkomstår, der
udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i det
indkomstår, der udløber i løbet af den nævnte periode.
14
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at arbejde eller indkomst optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz kan medregnes, hvis
personen er skattepligtig i Danmark, hvor skattepligten består i løbet af optjeningsperioden i § 1. Her
henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1. om den berettigede personkreds.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om omregning af en persons
arbejdstid, hvor der ikke skal indberettes løntimer til indkomstregisteret, enten fordi der er tale om
ukontrollabel arbejdstid (ingen sammenhænge mellem indkomsten og den tid, der er medgået til erhvervelse
heraf) eller B-indkomst, som er indberetningspligtig til indkomstregisteret og som der ifølge reglerne i lov
om et indkomstregister ikke skal indberettes løntimer for. Endvidere foreslås, at der vil blive fastsat regler
om omregning af B-indkomst, der ikke er indberetningspligtigt til indkomstregistret samt af skattemæssigt
overskud af selvstændig virksomhed.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om omregningssatsens størrelse.
Der foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om omregning af B-indkomst, som
fremgår af årsopgørelsen til måneder, regler om medregning af B-indkomst, som endnu ikke fremgår af
årsopgørelsen i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, samt omregning af skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed til måneder.
Dette er nødvendigt, da der er behov for at periodisere den optjente indkomst omregnet til timer, så der tages
højde for, at optjeningsperioden typisk ikke er sammenfaldende med et skatteår, men kun dækker en del
heraf.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil bygger på de principper, som er udmøntet kapitel 3 i
bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge
med tilhørende vejledning nr. 10120 af samme dato.om genoptjening af ret til dagpenge samt
bekendtgørelser nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet med
tilhørende vejledning nr. 9808 af 26. september 2018.
Forslaget betyder, at der forudsættes fastsat regler om, at hvis en persons arbejdstid i optjeningsperioden ikke
kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov
om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 121,29 kr. (2019). Tilsvarende
gælder for B-indkomst, som er indberetningspligtig til indkomstregisteret, og som der ifølge reglerne i lov
om et indkomstregister ikke skal indberettes løntimer for. Det gælder videre i situationer, hvis personen har
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud eller underskud.
Hvis en person har skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst udbetalt af et
selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse sker omregningen ligeledes med en omregningssats på
121,29 kr. (2019).
Der anvendes samme omregningssatser som gælder i forhold til omregning af tilsvarende
indkomsttyper/forhold ved opgørelsen af kravet for genoptjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53,
stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Forslaget betyder endvidere, at der forudsættes fastsat regler om, at B-indkomst, som fremgår af
årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen,
da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de
måneder, hvori arbejdet er udført i, hvilket personen oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er
omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet i.
15
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen og ligger denne forud
for optjeningsperioden, foretages der et fradrag i opgørelsen med et omregnet timetal svarende til værdien af
den indberettede B-indkomst pr. måned.
Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år omregnes til måneder ved at dividere overskuddet
med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt
i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.
Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om medregning af arbejde og indkomst
for personer fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark. Hjemlen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om dokumentation for udenlandsk arbejde og indkomst, fx ansættelseskontrakt,
lønsedler og årsopgørelser mv.
Desuden forventes det, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at 12 måneders perioden regnes i fulde
måneder fra den første i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, at det som udgangspunkt vil være
registeroplysningerne om løntimer, der lægges til grund for vurdering af retten til seniorpræmien, samt om
hvordan beregningen af løntimer sker i tilfælde med bl.a. sygdom, ferie, strejke eller lockout.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2.2. om opgørelse af beskæftigelseskravet.
Til § 3
Det foreslås, at seniorpræmien vil udgøre et engangsbeløb på 30.000 kr. Baggrunden for at udbetale en
seniorpræmie er at skabe incitament til at fortsætte i beskæftigelse efter opnået folkepensionsalder.
Det foreslås i
stk. 2,
at seniorpræmien vil skulle udbetales som et skattefrit beløb. Baggrunden for, at udbetalt
seniorpræmie efter forslaget skal være skattefri er, at der skal være et økonomisk incitament til at fortsætte i
beskæftigelse efter folkepensionsalderen.
Det foreslås i
stk. 3,
at seniorpræmien ikke vil medfører fradrag i ydelser efter anden lovgivning. Det
betyder, at seniorpræmien ikke skal indgå i beregningsgrundlag for pensionstillæg, boligydelse og
ældrecheck mv. eller i en ægtefælles ydelser efter anden lovgivning.
Det foreslås i
stk. 4,
at seniorpræmien reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Det foreslås, at reguleringen vil ske 1. gang den 1. januar 2020.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvordan udbetaling af
seniorpræmien skal ske, herunder hvornår udbetalingen kan ske uden ansøgning på baggrund af
registeroplysninger primært fra indkomstregistret, eller om udbetalingen skal ske på baggrund af ansøgning,
samt om udbetaling af seniorpræmie i tilfælde af dødsfald.
Det forudsættes, at ordningen bliver så enkel at administrere som muligt. Ordningen vil derfor i størst
muligt omfang blive understøttet digitalt og blive baseret på data fra bl.a. indkomstregisteret om de forhold,
der har betydning for retten til og udbetaling af seniorpræmie. Der vil derfor blive fastsat nærmere regler,
som sikrer, at udbetaling af at seniorpræmien i videst muligt omfang vil kunne ske uden ansøgningen. Det vil
fx være for personer, der er lønmodtagere i Danmark, hvis oplysninger fremgår af indkomstregistret.
Oplysninger om A- og B- indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, fremgår af
indkomstregistret. Det betyder, at den enkelte person ikke selv vil skulle ansøge om seniorpræmie, da
Udbetaling Danmark automatisk vurderer, om beskæftigelseskravet er opfyldt og udbetaler seniorpræmie.
16
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Der vil desuden blive fastsat nærmere regler om, at seniorpræmien også vil blive udbetalt uden ansøgning
til personer, der er registreret som selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og som via virksomheden
udbetaler løn til sig selv. Disse vil blive omfattet af reglerne om seniorpræmie for lønmodtagere.
Derudover forventes det, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at til visse personer omfattet af
målgruppen for seniorpræmieordningen, vil udbetalingen alene ske på baggrund af ansøgning. Det kan fx
være personer, der arbejder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, hvis oplysninger ikke fremgår af
indkomstregistret. Dette gælder også personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet
EU/EØS-land eller Schweiz, og om udbetaler overskud eller via virksomheden udbetaler løn til sig selv.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af præmie
i tilfælde af, at personen, der opfylder betingelserne for at få seniorpræmie, er afgået ved død inden præmien
er udbetalt, eller personen har nået at ansøge om præmien. Der vil blive taget udgangspunkt i de regler, der
gælder i bekendtgørelse nr. 1585 af 18. december 2018 om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri
præmie mv.
Reglerne for sagsoplysningerne forudsættes at følge af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, som følge af, at forslaget om seniorpræmien vil blive omfattet af § 1 i lov om Udbetaling
Danmark. Der henvises til pkt. 2.1.2.5. om administration og sagsbehandlingsregler. Hjemlen i stk. 1 kan
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendes til at fastsætte
nærmere regler om sagsoplysningerne. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. om forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om ansøgning om
seniorpræmien, herunder om ansøgningsfrist, form og indhold.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at ansøgning om seniorpræmie skal sendes
skriftligt, herunder digitalt, medmindre en person er fritaget fra digital kommunikation med det offentlige, jf.
bekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Endvidere vil der
kunne fastsættes regler om, at ansøgning skal ske på et dertil udarbejdet ansøgningsskema.
Hjemlerne i stk. 1 og 2, kan ikke anvendes til at fastsætte regler om obligatorisk digital selvbetjening, idet
regler om dette vil kunne fastsætte i medfør af § 13 i lov om Udbetaling Danmark. Efter § 13, stk. 1, i lov om
udbetaling Danmark kan beskæftigelsesminisen på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte
regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder samt mellem Udbetaling
Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation. Efter § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling
Danmark kan beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være
undtaget fra kravet om digital kommunikation. Efter § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark kan
beskæftigelsesministeren på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte regler om, at udstedelse af
dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig
henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Efter § 13, stk. 4, anses en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren. Der er fastsat regler om
obligatorisk selvbetjening i bekendtgørelse nr. 568 af 30. maj 2013 om obligatorisk digital selvbetjening
vedrørende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.
Det foreslås i
stk. 3,
at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om dokumentation af
beskæftigelseskravet, som nævnt i § 1 i sager, hvor udbetalingen af seniorpræmien skal ske på baggrund af
ansøgning, fx i form af lønsedler og årsopgørelser mv.
Til § 5
17
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at seniorpræmie kan kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har
modtaget seniorpræmie.
Kravet om, at personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget seniorpræmie, er det samme som et
krav om ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at vedkommende modtog seniorpræmien
med urette. Det er en betingelse, at personen modtog præmien uberettiget, hvilket vil sige, at personen ikke
opfyldte betingelserne for seniorpræmien.
Afgørelsen vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Tilbagebetalingspligten skal ses i sammenhæng med, at personer, der modtager kontante ydelser og
økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling
Danmark, skal oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.
Der henvises til lovforslagets § 11, hvor det foreslås, at lov om en seniorpræmie bliver omfattet af § 1 i lov
om Udbetaling Danmark.
Det foreslås i
stk. 2,
at tilbagebetalingskravet vil blive opkrævet efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren. Der kan fastsættes regler om en aftale om
tilbagebetaling, herunder om fx, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med
ydelser.
Reglerne vil komme til at svare til de regler, der er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik i
bekendtgørelse nr. 1664 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter
lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige mv.
Der forventes således fastsat regler om, at Udbetaling Danmark fastsætter en ordning om afdragsvis
betaling eller yder henstand med betalingen. Udbetaling Danmark yder henstand til skyldnere, der ikke har
en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for
henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er
fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det gælder dog ikke, hvis
skyldneren har meget beskedne udgifter til fx bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation kan der
opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at Udbetaling Danmark indtræder for et beløb, der svarer til den
tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er
fastsat en tilbagebetalingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav
ikke overholder en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden.
Udbetaling Danmark træffer derefter afgørelse om, at kravet overdrages til
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på
inddrivelse. Inden overdragelsen skal Udbetaling Danmark skriftligt underrette skyldneren om
overdragelsen.
Til § 6
Det foreslås, at Udbetaling Danmark vil administrere seniorpræmieordningen, herunder træffe afgørelse
om retten til og udbetaling af seniorpræmien.
Det foreslås i
stk. 2,
at Udbetaling Danmarks afgørelser om retten til seniorpræmien kan ske uden
partshøring.
18
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om, at en person er omfattet af målgruppen for
seniorpræmie samt vurdere retten til og udbetale seniorpræmie uden at skulle foretage partshøring af den
person, som afgørelsen angår.
Det fremgår af de gældende regler om partshøring i forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan
antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske
grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten
bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Af forvaltningslovens § 19, stk. 2, fremgår en række situationer, hvor der kan gøres undtagelse fra
ovennævnte hovedregel om partshøring. Af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, fremgår det således, at stk.
1 ikke finder anvendelse, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed
må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen tager
ifølge dens forarbejder, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 153, navnlig sigte på tilfælde, hvor der
ikke er rimelig grund til at tro, at de yderligere oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens
behandling, vil kunne korrigeres eller suppleres af den pågældende part, og det heller ikke i øvrigt som følge
af sagens karakter kan anses for påkrævet at gennemføre en høring. Der skal endvidere foretages en
bedømmelse af, om parten kan antages at have mulighed for ved tilvejebringelse af yderligere oplysninger at
afsvække den pågældende oplysnings betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må sagens
beskaffenhed indgå som et selvstændigt element i vurderingen, således navnlig hvis den påtænkte afgørelse
vil være af indgribende betydning for den pågældende part som fx forbud, påbud, fratagelse af rettigheder
mv.
Som karakteristiske eksempler på typer af oplysninger, hvis indhentelse ikke uden videre udløser en pligt
til partshøring, kan nævnes oplysning fra ministerialbøgerne om de pågældendes fødselsdata,
folkeregisteroplysninger om civilstand og nationalitet, oplysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig
indkomst og i det hele oplysninger, der som følge af, at de hidrører fra en offentlig myndighed, har et
tilsvarende autentisk præg.
Meget taler derfor for, at der ikke vil skulle foretages partshøring efter forvaltningslovens regler, da
afgørelsen til gunst for personerne i målgruppen findes det ubetænkeligt, at Udbetaling Danmark kan træffe
afgørelse uden at foretage partshøring af personen om, at denne er omfattet af målgruppen.
I forhold til personer, der skal ansøge om seniorpræmien - lønmodtagere med indkomster fra et andet
EU/EØS-land eller Schweiz samt selvstændige erhvervsdrivende, herunder selvstændige erhvervsdrivende
med overskud fra selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz - anses det for
ubetænkeligt, at der ikke vil skulle foretages partshøring inden afgørelsen af retten til og udbetaling af
seniorpræmie. Baggrunden er, at disse personer skal ansøge om seniorpræmie og oplysningerne derfor er
kendte af de pågældende, enten fordi de selv afgiver oplysningerne til Udbetaling Danmark, eller fordi de
selv har indberettet oplysningerne, der indgår i den selvstændige erhvervsdrivendes årsopgørelse eller
revisorpåtegnede regnskab.
Det foreslås i
stk. 3,
at Udbetaling Danmark skal indsende relevante og nødvendige data til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Det forudsættes, at udarbejdelse og oversendelsen af materialet sker i
overensstemmelse med persondatadirektivet og databeskyttelsesloven, og at databehandlingen i øvrigt sker
inden for rammerne af databeskyttelsesloven.
Bestemmelsen supplerer øvrige bestemmelse i lov om Udbetaling Danmark om indsendelse af
oplysninger, i fx § 19, stk. 3f, § 29, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark.
19
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
stk.4,
at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om de opgaver, som
Udbetaling Danmark skal udføre eller indsende efter stk. 1 og 3, herunder afgørelse om retten og udbetaling
af seniorpræmien. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan
administrationen skal tilrettelægges, så der så vidt muligt sikres en enkel og registerbaseret administration.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at administrationen i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante
registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og
skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om
over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
Udbetaling Danmark har til brug for administration af reglerne
seniorpræmieordningen inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark terminaladgang til
relevante og nødvendige oplysninger i Det Centrale Personregister, skattemyndighedernes og
Erhvervsstyrelsens registre. Oplysningerne kan indhentes vedrørende personer, som har nået
folkepensionsalderen og som i perioder herefter har haft beskæftigelse, der er omfattet af § 2.
For så vidt angår afgræsningen af oplysninger, der kan indhentes inden for rammerne af § 12 i lov om
udbetaling Danmark, indebærer forslaget, at der via terminaladgang uden samtykke fra borgeren vil kunne
indhentes og registersamkøring nødvendige ikke-følsomme registeroplysninger i enkeltsager eller til brug for
kontrol til brug for administration af seniorpræmieordningen.
Der henvises til lovforarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L
148 Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af
myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan
foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.), som fremsat den 25. februar 2015,
side 43 f.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at oplysninger som nævnt i stk. 2 kan indhentes for personer, som har nået
folkepensionsalderen, og som i perioder herefter har haft beskæftigelse omfattet af § 2. Oplysningerne skal
danne grundlag for administrationen af seniorpræmien, herunder vurdering af om betingelserne for retten til
seniorpræmien er opfyldt, fx om personen har opnået de 1.560 løntimer.
Det foreslås i
stk. 3,
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af de opgaver,
som Udbetaling Danmark skal udføre efter stk. 1-3, herunder om anvendelse af registeroplysninger og hvilke
registre, der skal være terminaladgang til.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan administrationen skal
tilrettelægges, så der så vidt muligt sikres en enkel og registerbaseret administration.
Der forventes fastsat i henhold til stk. 3 fastsat regler om, at Udbetaling Danmark har i det omfang, det er
nødvendigt til brug for administrationen af seniorpræmien, uden samtykke fx kan få terminaladgang til
indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, terminaladgang til adgang til oplysninger om navne og
adresser i Det Centrale Personregister, terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger
hos skattemyndighederne om momsangivelser, terminaladgang til registre med relevante og nødvendige
oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen, terminaladgang til registre med
relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved
20
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
selvstændig virksomhed på årsopgørelsen og terminaladgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i
Det Centrale Virksomhedsregister.
Det foreslås i
stk. 3,
at oplysninger som nævnt i stk. 2 kan indhentes for personer, som har nået
folkepensionsalderen, og som i perioder herefter har haft beskæftigelse omfattet af § 2. Oplysningerne skal
danne grundlag for administrationen af seniorpræmien, herunder vurdering af om betingelserne for retten til
seniorpræmien er opfyldt, fx om personen har opnået de 1.560 løntimer.
Det foreslås i
stk. 4,
at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om administrationen af de
opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre efter stk. 1-3, herunder om anvendelse af registeroplysninger.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan administrationen skal
tilrettelægges, så der så vidt muligt sikres en enkel og registerbaseret administration.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at staten vil afholde udgifterne til seniorpræmie efter denne lov. Stk. 1 omfatter
udgifter til selve seniorpræmien.
Det foreslås i
stk. 2,
at staten vil afholde udgifter til administrationen gennem betaling af et
administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark. Udgifterne efter stk. 2 omfatter udgifterne til
administrationen.
Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på
sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.
Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene
skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.
Seniorpræmieordningen er en ny ordning og vil således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i lov om
Udbetaling Danmark blive omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag.
Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således
kunne opkræve statens finansiering af ordningen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).
Til § 9
Det foreslås, at klage over Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov, jf. § 6 kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Klagen behandles efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Af kapitel 10 fremgår det bl.a., at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet
afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage
først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.
Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og
genvurderingen videre til klageinstansen.
Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsen er endvidere ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende
afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning,
ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
21
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 71: Udkast til lovforslag om skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren
Til § 10
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Til § 11
§ 1 i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager
opgaver efter. I de i § 1 nævnte love fremgår det, om Udbetaling Danmark varetager hele eller dele af
administrationen af loven.
Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbehandlingsopgaver efter lov om Udbetaling Danmark,
som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om
Udbetaling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på tværs af de forskellige ydelseslove, bl.a.
bestemmelser om vejledning af borgeren, samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne,
ledelse, tilsyn og regnskab og revision.
I lovforslagets § 9 foreslås det, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaverne i forbindelse med den
foreslåede seniorpræmieordning. Det foreslås derfor, at den foreslåede lov om skattefri seniorpræmie i § 1 i
lov om Udbetaling Danmark som § 1, nr. 15. Som følge heraf bliver lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område flyttet ned som nr. 16.
Efter forslaget vil administrationen af seniorpræmien blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om
Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og
sagsbehandling. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.5. om administration og
sagsbehandlingsregler.
Til § 12
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
22